Timingen af udflytningsudspillet fra regeringen sidste år kunne tolkes som et tiltag rettet mod det seneste kommunal- og regionsvalg, men et stort antal partier i Folketinget valgte at være med i forhandlingerne, og nu er aftalen så landet. Intentionerne om at skabe uddannelser rundt om i landet har uden tvivl været fin, men efterspørgslen fra erhvervslivet så ud til at fylde væsentligt mindre i argumentationerne end ønskerne om at flytte eksisterende uddannelser væk fra de større byer. Tilbage stod man med en ny gradbøjning af logik, hvor der endegyldigt skulle udflyttes studiepladser, og hvis det ikke var muligt, skulle der lukkes studiepladser i de større byer.
Grundtanken om at etablere eksempelvis helt nye uddannelser baseret på erhvervslivets efterspørgsel, ramte desværre ikke helt forhandlingsbordet. Omdrejningspunktet har i det store hele været udflytning fra de større byer eller nedlæggelse studiepladser. En tilgang til såvel regionalpolitik og uddannelsespolitik jeg stadigvæk ikke helt har forstået. Der er intet i vejen for, at der også skabes øgede muligheder for at uddanne sig uden for de store byer. Men det skal ske på en klog måde. Og det havde måske nok været en smule mere fornuftigt, hvis uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med erhvervslivet, kommuner og det omkringliggende samfund kunne kigge på, hvor det ville give mening. Metoden med at sætte loft over studiepladserne i de store byer er ikke den rette vej at gå. Hvad er eksempelvis det politiske ræsonnement bag, at der om ti år skal uddannes 500 færre ingeniører fra DTU, og hvorfor nøjes politikerne med at fastholde det nuværende optag på ITU.
IDA har i lang tid forsøgt at tydeliggøre manglen på STEM-uddannede. Senest har vi sammen med Dansk Erhverv, IT-Branchen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) sendt et åbent brev til samtlige folketingsmedlemmer. Her understregede vi bekymringerne om de politiske planer om at lukke på uddannelser på vitale områder, hvor der allerede i dag er en større efterspørgsel end udbud, og som på sigt kun vil vokse. Allerede i dag er der stor efterspørgsel på arbejdskraft med såkaldte STEM-kompetencer (Science, Tech, Engineering og Math). I februar var ledigheden for ingeniører under ét på 2,2 pct. En ny undersøgelse blandt IDAs privatansatte medlemmer viser desuden, at 65 pct. i 2021 blev kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med henblik på at skifte job. Dertil kommer, at netop ingeniører, it-uddannede og naturvidenskabelige kandidater spiller nøgleroller i den grønne omstilling og den fortsatte digitalisering af samfundet.
Problemet har tilmed været kendt længe. Manglen på STEM-uddannede fik i 2018 den daværende regering til at indgå Teknologipagten med det mål at øge antallet af uddannede fra STEM-uddannelser med 20 pct. på ti år. For de videregående uddannelser betyder det, at der i 2028 skal uddannes 9.685 fra videregående STEM-uddannelser uden høj ledighed. Vi er i dag langt fra det mål. I 2021 blev der uddannet ca. 8.000 personer fra disse uddannelser. Og udflytningsaftalen risikerer desværre kun at gøre det værre.
Aftalen efterlader desværre også det indtryk, at der nu reelt kommer et loft over optaget på de videregående uddannelser i byerne. Ikke bare her og nu, men at vi som nation nærmest kan se ind i næsten et årti, hvor optaget står stille. Det er noget af en spændetrøje, og det vil begrænse mulighederne for universiteternes evne til at tilpasse sig udviklingen i samfundet, hvilket kan koste hele nationen dyrt.
Med det nuværende optag vil der allerede i 2030 mangle ca. 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på ca. 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser en rapport fra 2021 udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics.
Det er et noget bekymrende billede, og derfor er opfordringen til politikerne, at de udnytter de halvårlige evalueringer af udflytningsaftalen på fornuftig vis, Her kan de arbejde på at få STEM-optaget i sync med efterspørgslen, og samtidig fokusere på løse problemet med det store frafald på de videregående uddannelser, styrke kvaliteten og understøtte de studerende bedre. Det ville også hjælpe på manglen, som er en trussel mod udvikling, innovation og i sidste ende den vækst, der skal finansiere vores fælles velfærd.
