formandsbloggen IDA blog

Udflytningsplan sætter spørgsmålstegn ved væksten

Den politiske udflytningsplan er en barriere for virksomhedernes efterspørgsel på STEM-uddannede

Timingen af udflytningsudspillet fra regeringen sidste år kunne tolkes som et tiltag rettet mod det seneste kommunal- og regionsvalg, men et stort antal partier i Folketinget valgte at være med i forhandlingerne, og nu er aftalen så landet. Intentionerne om at skabe uddannelser rundt om i landet har uden tvivl været fin, men efterspørgslen fra erhvervslivet så ud til at fylde væsentligt mindre i argumentationerne end ønskerne om at flytte eksisterende uddannelser væk fra de større byer. Tilbage stod man med en ny gradbøjning af logik, hvor der endegyldigt skulle udflyttes studiepladser, og hvis det ikke var muligt, skulle der lukkes studiepladser i de større byer.

Grundtanken om at etablere eksempelvis helt nye uddannelser baseret på erhvervslivets efterspørgsel, ramte desværre ikke helt forhandlingsbordet. Omdrejningspunktet har i det store hele været udflytning fra de større byer eller nedlæggelse studiepladser. En tilgang til såvel regionalpolitik og uddannelsespolitik jeg stadigvæk ikke helt har forstået. Der er intet i vejen for, at der også skabes øgede muligheder for at uddanne sig uden for de store byer. Men det skal ske på en klog måde. Og det havde måske nok været en smule mere fornuftigt, hvis uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med erhvervslivet, kommuner og det omkringliggende samfund kunne kigge på, hvor det ville give mening. Metoden med at sætte loft over studiepladserne i de store byer er ikke den rette vej at gå. Hvad er eksempelvis det politiske ræsonnement bag, at der om ti år skal uddannes 500 færre ingeniører fra DTU, og hvorfor nøjes politikerne med at fastholde det nuværende optag på ITU.

IDA har i lang tid forsøgt at tydeliggøre manglen på STEM-uddannede. Senest har vi sammen med Dansk Erhverv, IT-Branchen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) sendt et åbent brev til samtlige folketingsmedlemmer. Her understregede vi bekymringerne om de politiske planer om at lukke på uddannelser på vitale områder, hvor der allerede i dag er en større efterspørgsel end udbud, og som på sigt kun vil vokse. Allerede i dag er der stor efterspørgsel på arbejdskraft med såkaldte STEM-kompetencer (Science, Tech, Engineering og Math). I februar var ledigheden for ingeniører under ét på 2,2 pct. En ny undersøgelse blandt IDAs privatansatte medlemmer viser desuden, at 65 pct. i 2021 blev kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med henblik på at skifte job. Dertil kommer, at netop ingeniører, it-uddannede og naturvidenskabelige kandidater spiller nøgleroller i den grønne omstilling og den fortsatte digitalisering af samfundet.

Problemet har tilmed været kendt længe. Manglen på STEM-uddannede fik i 2018 den daværende regering til at indgå Teknologipagten med det mål at øge antallet af uddannede fra STEM-uddannelser med 20 pct. på ti år. For de videregående uddannelser betyder det, at der i 2028 skal uddannes 9.685 fra videregående STEM-uddannelser uden høj ledighed. Vi er i dag langt fra det mål. I 2021 blev der uddannet ca. 8.000 personer fra disse uddannelser. Og udflytningsaftalen risikerer desværre kun at gøre det værre.

Aftalen efterlader desværre også det indtryk, at der nu reelt kommer et loft over optaget på de videregående uddannelser i byerne. Ikke bare her og nu, men at vi som nation nærmest kan se ind i næsten et årti, hvor optaget står stille. Det er noget af en spændetrøje, og det vil begrænse mulighederne for universiteternes evne til at tilpasse sig udviklingen i samfundet, hvilket kan koste hele nationen dyrt.

Med det nuværende optag vil der allerede i 2030 mangle ca. 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på ca. 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser en rapport fra 2021 udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics.

Det er et noget bekymrende billede, og derfor er opfordringen til politikerne, at de udnytter de halvårlige evalueringer af udflytningsaftalen på fornuftig vis, Her kan de arbejde på at få STEM-optaget i sync med efterspørgslen, og samtidig fokusere på løse problemet med det store frafald på de videregående uddannelser, styrke kvaliteten og understøtte de studerende bedre. Det ville også hjælpe på manglen, som er en trussel mod udvikling, innovation og i sidste ende den vækst, der skal finansiere vores fælles velfærd.

Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +140.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle uddannnleser mangler studerende, og som jeg har hørt ministre udtale sig om udflytningsplanerne, så er det største problem i virkeligheden at antallet af unge er faldende, og et folketingsflertal har besluttet at hvis der ikke lukkes/udflyttes uddannelser i de største byer, så accellereres uddannelsecentraliseringen.

  • 4
  • 1

Det er en hønen og ægget problematik, og vi er lige nu i en ond cirkel, som det er svært at se andre måder at bryde på end ved at flytte store offentlige arbejdspladser såsom universiteter bort fra de store byer. Havde vi været udenfor EU kunne vi (ligesom Norge) give tilskud til erhverv i affolkede områder for at modvirke centralisering, men det må vi ikke. Så må vi tænke i andre baner.

Store offentlige arbejdspladser skaber marked for butiks- og kulturliv og dermed lokal vækst. Det gør området mere attraktivt og trækker flere mennesker til, som skaber endnu mere basis for lokale attraktioner. Så selvfølgelig vil de studerende helst blive boende sådan et sted efter uddannelsen. Så må arbejdspladserne flytte derhen, hvor arbejdskraften er. Det er den onde, selvforstærkende cirkel, som affolker landet andre steder og skaber unødig trafikkaos og enorme boligpriser i de store byer. Det er ikke en teori, jeg har opfundet; Romerne kaldte deres administrationshovedsæder i fremmede lande for "metropolis", og det betød blot det, administrationshovedsæde. De lagde den ikke i en storby. I dag er det blevet synonym for "storby". Læg selv 2 og 2 sammen.

Det er klart, at erhvervslivet og de studerende jamrer, men smerten er kortsigtet. På længere sigt er det bedst for alle at decentralisere.

  • 11
  • 4

Forøvrigt er det ikke rigtigt, at Danmark mangler STEM-kandidater. Der er masser af ledige STEM-kandidater i Danmark, også blandt IDA-medlemmer. Det har jeg skrevet til dig om mange gange, @Thomas Damkjær, men du har aldrig svaret. De er bare over 50. En af dem var topscorer på sin årgang på DTU og har arbejdet 32 år med IT.

  • 13
  • 1

Til IDA:

Hvad skal der så gøres, IDA?

Er det fordi at:

  • der skal brændes flere penge af. Ud over dem IDA's grønne planer koster.

Her er Folketinget dog klogere - ud over Enhedslisten, SF, og fantastpartier og drivtømmer fra deres forlis - er der ingen der baserer budgetterne på himmelpenge.

  • folk udenfor byerne må flytte til byerne, eller undlade at uddanne sig (= rende og hoppe)

Vores formand, som ikke er på valg i mine øjne, men vælges af nogen vi stemmer på (~ 20 pct stemmedeltagelse), ønsker det ske på det der kaldes "en klog måde", som altså skal se på hvor det giver mening. En i mine øjne politisk beslutning; giver det mening at fortsætte med at omdanne Danmark til en storby, og en masse folkemuseer? Kan man beslutte fremtiden politisk, eller er udviklingen naturgiven?

Hvor taler fakta i indlægget? ? Man læser om manglende 13.000 kandidater, "bekymrende billede", "koste samfundet dyrt", løse problemer med frafald, noget med headhuntere, og så en kommentar langt under værdigt niveau : "ny gradbøjning af logik".

D'et i IDA refererer til Danmark eller dansk, formoder jeg, så gør IDA til danske ingeniørers forening, og ikke til en storbyklub.

  • 7
  • 10

I dag er de fleste vel enige om, at ægget kom først - men at "udkommet" gradvist udviklede sig til en "høne".

Vi må finde andre måder at bevare de faglige netværk på.

Ing.dk - uden pay walls - kunne vel være et godt bud?

I udlandet har man "knækket koden", man inviterer kendte forskere til at holde seminarer!

Jeg må tilstå, at jeg efterhånden er kommet på LL-vognen - tiden for segmentering af landet og befolkningen er nok slut. Hvad skal Købemhavn f.eks. med 3 IT-universiteter, der er jo ikke så mange af deres kandidater, der kunne drømme om at flytte til provinsen og arbejde der?

Nå, om 100 år - når vi døde og - 17-20 års uddannelse er blevet normen; kommer der måske mindre segmentering. Når alt kommer til alt - hvad det ofte gør i sidste ende - er det (STEM-)lysten, der driver værket - ikke "griskheden".

  • 1
  • 2

Hej Claus Nedergaard Jacobsen Jacobsen

Ja, lad os da endelig bryde faglige netværk ned i småbidder; de skaber jo ingen nytte vel?

Jo Jens, men kom selv med et bedre forslag til at bryde den onde centraliseringstendens. Jeg kan ikke se, at politikerne kan gøre andet. Vi må finde andre måder at bevare de faglige netværk på.

Med fare for at lyde meget chauvinistisk så er det måske netop STEM studerende, der vil lide mindst, eller trives bedst, i en mindre by uden et sprudlende la la café liv, performance teater, distortion, pride optog etc.

Mht netværk så er der muligheder med informationsteknologi og man kunne også være lidt aggrassiv med at tilbyde studerende billige (gratis?) togbilletter indtil hoveduniversitetet eventuelt kombineret med pendler værelser.

  • 2
  • 2

De danske uddannelsesinstitutioner vil meget hellere bruge energi på at markedsføre sig og tiltrække unge fra udlandet end at tage opgaven på sig, at ekspandere indadtil og give muligheder til dem som ikke bor i storbyen. Det er et rimeligt socialt krav at stille til en skattebetalt institution.

Derfor er det en god mekanisme, at der lægges loft over antallet af uddannelsespladser i storbyerne, så universiteterne tvinges til at ekspandere indadtil. Uden dette pres vil der ikke ske noget, og jo før de går i gang med at løse opgave, desto tidligere kan loftet løsnes igen.

"Formanden" befinder sig stadig i den reaktionære benægtelsesfase, men forhåbentligt er rektorerne progressive, har nået erkendelsen, og går i gang.

Helixlab i Kalundborg er et godt eksempel på videregående STEM uddannelse i provinsen. Mere af det tak.

Tag ansvar og kom igang.

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten