Uddannelsesloftets positivliste er bureaukratisk og alt for kort

”Det har aldrig været meningen med uddannelsessystemet, at man skulle tage en uddannelse for at kunne komme hen til en anden”. Sådan sagde uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, da han fortalte om ændringerne i den politiske aftale om uddannelsesloftet. Og det har han sådan set ret i.

Problemet er bare, at selvsamme uddannelsesloft har en række negative bivirkninger: Unge mennesker må opgive drømmen om en bestemt uddannelse, mens arbejdsmarkedet mangler nyuddannede med de rigtige kompetencer. Derfor er der udarbejdet en såkaldt positivliste med 25 specifikke uddannelser, som er undtaget fra loftet. Det vil sige, at man kan søge ind på dem, selv om man allerede har gennemført en anden uddannelse. Netop positivlisten har jeg set nærmere på, for det er efter min mening især der, filmen knækker.

Eksempelvis er det et problem, som Ingeniøren har påpeget, at flere efterspurgte ingeniøruddannelser er så nye, at universiteterne ikke kan fremvise ledighedstal år tilbage. Uddannelser, der er blevet oprettet, fordi der netop var mangel på den type ingeniører. Uden statistik flere år tilbage kan uddannelsen ikke komme på positivlisten – en Catch 22, kan man sige.

Eksempelvis er der så stor efterspørgsel efter softwareingeniører, at der bør gøres alt for at få flere ind på uddannelserne. Men positivlisten undtager kun softwareingeniører på Aalborg Universitet.

Når jeg ser på kriterierne for at komme på positivlisten, er der ikke noget at sige til, at listen er blevet så kort.

Den ene betingelse er, at en uddannelse ikke må være underlagt dimensionering. Det giver mening.

Den anden betingelse er, at optaget på uddannelsen ikke må være steget mere end 50 procent i løbet af de seneste tre år. Det giver ikke mening! Eller rettere, det virker som et meget bureaukratisk kriterium. For selv om optaget er steget kraftigt, fortæller det ikke ret meget om, hvad efterspørgslen er på arbejdsmarkedet.

Den tredje betingelse vil jeg citere i fuldtekst:

”Videregående uddannelser med et særligt arbejdsmarkedsbehov undtages, hvis nyuddannede fra uddannelserne har systematisk lav ledighed på mindst 5 pct.-point under gennemsnittet blandt nyuddannede fra de videregående uddannelser, dog højest en ledighed på 5 pct. i syv ud af de seneste 10 år (eller 70 pct. af observationerne, hvis der ikke er en 10-årig tidsserie). I år med meget lav gennemsnitlig ledighed er grænsen for ledighed 1 procent.”

Forstod du den?

Jeg vil ikke gå ind i detaljerne, men blot undre mig over, at man måler dimittendledigheden for den enkelte uddannelse i forhold til den gennemsnitlige dimittendledighed. Når ideen er at fritage bestemte uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger, bør kriteriet opstilles i forhold den konkrete efterspørgsel på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden – ikke ud fra en gennemsnitsbetragtning over ti år.

Det korte af det lange er, at positivlisten er for kort. Hvis uddannelsesloftet skal være en blivende ting, så bør der være blødere og mere dynamiske krav til at komme på positivlisten. Ellers medvirker loftet til, at der vil komme til at mangle medarbejdere med bestemte uddannelser, især på ingeniør- og IT-området.

Lia Lefflands billede
Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.

Kommentarer (6)

Hvis man som ung student har to favoritvalg til uddannelser, og uddannelse A er underlagt loftet, mens uddannelse B er undtaget via positivlisten, så giver det mest mening for denne student at vælge uddannelse A, for så kan hun altid tage B bagefter. Hvis hun vælger B, er hun udelukket fra uddannelse A, i hvert fald i seks år efter B er afsluttet.

Så en bivirkning af positivlisten kan være mindre søgning til de uddannelser, der findes på positivlisten, og det var nok ikke meningen.

En anden (og allerede nu dokumenteret) bivirkning af uddannelsesloftet er, at studerende afbryder deres uddannelse lige før den afsluttes -- for så kan de frit tage en anden. Det var nok heller ikke meningen, og de skader universiteterne, som straffes økonomisk, når studerende ikke gennemfører deres uddannelse. Eller det var måske netop meningen? En gedulgt måde at spare penge på uddannelse?

  • 3
  • 0

... især når vi lever i et samfund, hvor vi mener at uddannelse er vejen frem til velstand og velfærd i en verden der stadig forandrer sig - og hurtigere og hurtigere.

HVORFOR insisterer Chr.Borg på at detailregulere alt muligt i dette land?
HVORFOR insisterer Chr.Borg på så vidt muligt at indføre planøkonomi?
HVORFOR tror de 179 på Chr.Borg, at de kan se ind i fremtiden?

Svaret er muligvis, at de tror det giver stemmer, og det skal da nok også kunne flytte nogle stemmer hen over partigrænserne ... men det giver også politkerlede, når det er så åbenlyst åndsvage love Chr.Borg vedtager.

Så med andre ord: Fjern uddannelsesloftet - den eneste begrænsning skal være max. 6 års SU per borger, og så skal de studerende og uddannelsesinstitutionerne nok selv - på den bedste liberale vis - indrette sig til at understøtte samfundet bedst muligt.

(I kan selv google Wilhelm von Humboldt ;)

  • 3
  • 0