projekt globalt bloghoved

U2s store koncert i Horsens brugte flot teknologi til at støtte menneskerettigheder og Afrika

Det var en stor oplevelse at være blandt de 35.000 i Horsens, hvor U2 spillede den første af to koncerter på det ombyggede Casa Arena stadion. Dette er led i deres '360° Tour' verdensturne, som vist har den største koncertscene nogensinde. Til at bygge den kræves udstyr fra ikke færre end 120 lastbiler - en snes flere, end da Rolling Stones i 2006 var i byen.   Musikken var en nydelse, som I kan læse om i anmeldelserne. Det burde her fremhæves mere, hvilken utrolig præstation som ingeniørerne bag U2 showet har ydet med at få den enorme scene, lyssætningen og lyden til at gå op i en højere enhed.   Den smukke koncert havde også indbygget en hyldest af iranske demonstranter, til den burmesiske oppositionsleder Aung San Suu Kyi og med Amnesty internationals logo på storskærmen. U2 og Bono får igen tusindvis af mennesker til at forholde sig til verdens problemer, som i aftes  demokrati og menneskerettigheder.     U2 har solgt flere millioner af deres seneste album 'No Line On The Horizon', og samtidigt fremstår forsangeren Bono (Paul David Hewson) som en af de vigtigste talspersoner (stemmer!) for de fattige udviklingslande. Bono er meget engageret, hvilke af nogen kritiseres for at komme i vejen for bandets musikalske udvikling. Den kritik synes jeg faldt til jorden i aftes i Horsens, hvor teknologi, musik og verdens problemer var kædet så flot sammen.  

Gæld nedbringes efter "Jubilee 2000" kampagne

  Bono's vel nok største betydning har formentligt været den store kampagne for at nedbringe fattige landes gæld, som hed "Jubilee 2000". Den fik også støtte fra kendisser som Bob Geldof, Muhammad Ali, Youssou N'dour og endog fra Paven.   Kampagne fik stor indflydelse på, at magtfulde regeringsledere og finansministre i de rige lande gav deres opbakning - og penge til 41 udviklingslande for at nedbringe deres store gæld. Dette betød at disse fattige lande kunne bruge penge på skoler og sundhed, som de tidligere betalte i renter og afdrag på gæld. I praksis blev det udtrykt ved, at landene lavede såkaldte "Poverty Reduction Strategy Papers" (PRSP), som var grundlaget for at nedbrine gælden. Et system etableret i samarbejde med Verdensbanken og Valutafonden, som Danmark sammen med mange andre lande bidrog med penge til.   I flere år deltog Bono i G8 topmøder, hvor regeringslederne var nødt til at lytte til hans krav om gældslettelse for at blive fotograferet sammen med ham. Bono var med til at etablere organisationen DATA (debt, AIDS, trade Africa), som i 2008 blev slået sammen med "ONE". Den fremstår i dag som en græsrodsorganisation med næsten 2 millioner medlemmer, som både arbejde med projekter i Afrika og fortsætter lobby arbejdet på de bonede gulve.   Vi fik i aftes under koncerten en indtrængende og lun hilsen på en video fra den sydafrikanske biskop Desmond Tutu om situationen i Afrika og ONE's arbejde.

Verdensbanken har opgjort, at 53 millioner flere mennesker er blevet ekstem fattige som en følge af finanskrisen. Så der er stadigvæk brug for Bono. Som der er brug for U2's musik. Det var en fantastisk koncert!

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I flere år deltog Bono i G8 topmøder, hvor regeringslederne var nødt til at lytte til hans krav om gældslettelse

  • nå da da! Har han dårligt styr på privatøkonomien? Scenekonstruktionerne er måske blevet for dyre? :)

...for at blive fotograferet sammen med ham

  • tjaeh, hvorfor ikke?
  • 0
  • 0

Enig. Det var en stor oplevelse at (gen)opleve U2 i går.

Det er rigtigt at de (Bono) har en vigtig stemme i debatten om fattigdom og sygdomme i den fattige del af verden. Stor respekt for det.

I et interview jeg så forleden konstaterede Bono jo også at det ikke var U2 eller ham som politikerne var bange for, men mere alle deres fans. Det var jo en ganske rigtig iagtagelse.

Jeg er ikke i tvivl om at Bono driver politik og jeg er sådan set enig I det meste af det han plæderer for. (Bl.a one.org)

Apropos politik. Det som kan undre mig er at når man sådan står blandt publikum og ser hvordan de andre publikummer ser ud, hvad de taler om osv, så kan man jo konstatere (ud fra min model af verden) at der er et bredt udsnit af vælgere til stede sådan en aften. Det som jeg vil frem til er at der jo (selvfølgelig) var udbredt jubel da f.eks Desmond Tutu tonede frem på skærmen med en meget rørende tale. (Nu kommer vi endelig til pointen). Når så man ser sig omkring og ser hvor udbredt jubelen er så kan man undre sig. For de vælgere som måtte representere VOK burde vel egentlig tøjle deres begejstring lidt ? Jeg tænker på hvor mange af dem som egentlig helhjertet støtter Amnesty International og det budskab som Tutu kom med ? Men jeg så ingen som stod med armene nede under talen eller den efterfølgende sang.

Det giver mig håb om at VOK-vælgerne trods alt ikke altid er enige i de neskæringer og prioriteringer som VOK jo netop har udført i deres tid ved magten.

  • 0
  • 0

Når så man ser sig omkring og ser hvor udbredt jubelen er så kan man undre sig. For de vælgere som måtte representere VOK burde vel egentlig tøjle deres begejstring lidt ?

  • hmmm...principielt ja, me...en! :)

For efterhånden adskillige år siden var jeg en aften slæbt til musiceren i det lokale kult(ur)hus. For underholdningen stod Thomas Koppel mfl. - og på et tidspunkt blev alle opfordret til at hoppe omkring på gulvet og udføre armsving i solidaritet med sandinist-regimet i Nicaragua! Sadly to admit: Jeg hoppede sq osse rundt - omend med en besynderlig smag i munden! :)

  • 0
  • 0

Hehe.

Nu er der jo egentlig heller ikke særligt mange højreorienterede bands derude. Der er vel nærmest kun dem som spiller for Johnny og vennerne nede i Greve (måske med Pia K på VIP listen).

Så det er jo let nok at gøre nar af dem fra blå stue som bag facaden godt kan gynge med på U2 og juble til deres røde holdninger.

Noget helt andet: I øvrigt var det u-charmerende at man skulle betale 50,- for 40 cl fadøl på Casa Arena. Det kan jo være et af resultaterne når Horsens med djævlens vold og magt vil på landkortet som koncertarrangør ved at underbyde alle andre. Jeg mistænker at bandet løber med hele entre indtægten og at Horsens og venner må lappe lidt på omkostningerne ved at have helt uhyrlige priser på øllet. Men jeg tog nu godt for mig af retterne, men det bliver altså kun de absolut største navne som kan få mig til CASA arena en anden gang.

Det undrer mig også at 35.000 mennesker kan skabe SÅ meget trafik kaos efter sådan en koncert. Der var jo mindst 2 personer i de fleste biler så der har vel været omkring 12-15 tusind biler på flere forskellige pladser. Der gik over en time hvor bilerne holdt i kilometer lange køer. Vi valgte nogle mindre veje og en større omvej for at komme uden om det meste af køen, men der gik alligevel næsten en time fra vi startede bilen til vi ramte motorvejen. Selv med hjemmeværnet udkommanderet undrer det mig at så forholdsvis få biler kan skabe så megen kaos.

  • 0
  • 0

Det giver mig håb om at VOK-vælgerne trods alt ikke altid er enige i de neskæringer og prioriteringer som VOK jo netop har udført i deres tid ved magten.

VK-regeringen har desværre øget de offentlige udgifter i dens regeringstid.

  • 0
  • 0

Nu er der jo egentlig heller ikke særligt mange højreorienterede bands derude.

Det er vist rigtigt at der ikke findes mange højreorienterede bands i Danmark - jeg kender i hvert fald ingen.

Der er vel nærmest kun dem som spiller for Johnny og vennerne nede i Greve (måske med Pia K på VIP listen).

Når du tænker på Johnny og vennerne nede i Greve, så er det en udbredt fejl kategorisere dem som højreorienterede. Nationalsocialister er stærkt venstreorienterede, de er netop nationalSOCIALISTER. Dette skriver de da også selv på deres hjemmeside http://www.dnsb.info/politik/ns/docs/sovs.php under "Hvor i det politiske spektrum findes nationalsocialismen?"

  • 0
  • 0

[quote] Nu er der jo egentlig heller ikke særligt mange højreorienterede bands derude.

Det er vist rigtigt at der ikke findes mange højreorienterede bands i Danmark - jeg kender i hvert fald ingen.

Der er vel nærmest kun dem som spiller for Johnny og vennerne nede i Greve (måske med Pia K på VIP listen).

Når du tænker på Johnny og vennerne nede i Greve, så er det en udbredt fejl kategorisere dem som højreorienterede. Nationalsocialister er stærkt venstreorienterede, de er netop nationalSOCIALISTER. Dette skriver de da også selv på deres hjemmeside http://www.dnsb.info/politik/ns/docs/sovs.php under "Hvor i det politiske spektrum findes nationalsocialismen?"[/quote]

Så læs igen. De definerer sig selv som venstreorienterede fordi de alene ser den politiske skala ud fra om man ønsker at cementere det bestående ("højrefløj") eller revolutionær ("venstrefløj"). Det er ikke en vurdering af det politiske indhold. Derfor er det intet med ordet "nationalSOCIALISTER" at gøre.

  • 0
  • 0

[quote]Det giver mig håb om at VOK-vælgerne trods alt ikke altid er enige i de neskæringer og prioriteringer som VOK jo netop har udført i deres tid ved magten.

VK-regeringen har desværre øget de offentlige udgifter i dens regeringstid.[/quote]

Nu var det ikke lige de offentlige udgifter jeg henviste til. Det var ulandsbistand og hvad dertil hører.

(Jeg tror ikke U2 interesserer sig så meget for de offentlige udgifter i DK i forhold til de udfordringer den 3.verden bakser med..)

  • 0
  • 0

[quote] Nu er der jo egentlig heller ikke særligt mange højreorienterede bands derude.

Det er vist rigtigt at der ikke findes mange højreorienterede bands i Danmark - jeg kender i hvert fald ingen.

Der er vel nærmest kun dem som spiller for Johnny og vennerne nede i Greve (måske med Pia K på VIP listen).

Når du tænker på Johnny og vennerne nede i Greve, så er det en udbredt fejl kategorisere dem som højreorienterede. Nationalsocialister er stærkt venstreorienterede, de er netop nationalSOCIALISTER. Dette skriver de da også selv på deres hjemmeside http://www.dnsb.info/politik/ns/docs/sovs.php under "Hvor i det politiske spektrum findes nationalsocialismen?"[/quote]

Det var jeg ikke klar over. Men det kan jo bruges til at illustrere at hvis man beder alle overbevisninger stille sig op i en cirkel efter tilhørsforhold, ja så vil yderste højre og yderste venstre stå side om side.

Det er måske derfor jeg sammenligner Pia K med Johnny og vennerne.

Johnny og Co. har jo også excelleret i at bokse med netop den yderste venstrefløj. Der har været en del 'underholdende' demonstrationer hvor de har generet hinanden.

(Vil lige sige at jeg ikke sympatiserer med nogen af yderfløjene, så for mig er det eet fedt (næsten).

  • 0
  • 0

Men det kan jo bruges til at illustrere at hvis man beder alle overbevisninger stille sig op i en cirkel efter tilhørsforhold, ja så vil yderste højre og yderste venstre stå side om side.

Ja det er egentlig en rigtig god pointe :-)

  • 0
  • 0

I forlængelse af Bono's budskaber i Horsens, vil jeg gerne pege på en status-oversigt, som FNs Udviklingsprogram (UNDP) har publiceret i dag tirsdag.

Denne status for de 8 såkaldte "2015 mål" viser, at verdenssamfundet er nået et godt stykke vej - omend at meget står tilbage.

Et eksempel hentet fra status er, at børnedødeligheden falder hastigt i hele verden. Således har omfattende vaccinationsprogrammer betydet, at på bare 10 år er antallet af børn i Afrika, som dør af mæslinger, faldet med over 90 pct.

Det hjælper at investere i sundhed og uddannelse, hvilket er et budskab som Bono hjælper med - netop takket være sine mange fans, som Lars Verner rigtigt skriver.

I kan læse status på denne link: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-08-10/st...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten