Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

TV-Licens for alle

I Politiken idag kan man læse at nu skal TV licensen udbredes betales af alle der har en eller anden dims der kan se fjernsyn. Ipods, mobiltelefoner, fjernsyn, computere osv.

Det er en politisk beslutning der virker helt naturlig som følge af den teknologiske udvikling.

Nogen i folketinget vil gerne have at den existerende ordning hvor butikken indberetter hvert solgt fjernsyn skal fortsætte, blot skal nu også mobiletelefoner, ipods, computere osv indberettes.

Andre i folketinget mener man bør vende bøtten: alle betaler license og så må de få der på ingen måde kan se fjernsyn selv melde sig fra.

Begge dele er elendigt systemdesign.

Den første metode pålægger en frygtelig masse mennesker en opgave der i 99% af alle tilfælde er forgæves: Det er kun den allerførste gang en person køber en og anden dims der kan se fjernsyn at indberetningen faktisk fører til en ændring i databasen.

Den anden måde eliminerer alt dette papirnusseri og indfører en, formodentlig, tynd administration for et fåtal af danskere der af princip ikke vil betale licens og, formodentlig, heller ikke ser fjernsyn eller hører radio, men opretholder stadig en omfattende administration til regninger, rykkere, inkasso osv osv.

Keep It Simple, Stupid!

En vigtig ting i systemdesign er at se på det samlede system og ikke lade sig mislede af hvordan man "altid har gjort det".

Grunden til at vi har en TV licens er at der var en gang for over 50 år siden da ikke alle havde radio og TV. Sådan er det ikke mere.

Hvis man derfor starter "forfra" med at kigge på licensen, så står det lysende klart at det giver bedre mening at betale for vores Public Service radio og fjernsyn over skatten.

Hvis vi dropper licensen, så behøver DR ikke bruge 1% af deres udgifter, ca. 30mio Kr, på at administrere den.

Dertil kommer hvad der spares i detailledet ved at slippe for indberetningen.

Vi sparer en separat lovbehandling om licensens størrelse i Folketinget, der bliver bare et underpunkt i finanslovsbehandlingen.

Dertil kommer en besparelse i papir & betalingsgebyr for nogle af de i alt 2.5 mio licensbetalere.

Der er med andre ord en ganske pæn rationaliseringsgevinst ved at droppe licensen som koncept.

Vi kan så diskutere om det er mere eller mindre retfærdigt og det kan man sikkert bruge mange spalter på i dagbladene.

I forhold til at folk med biler betaler til offentlig transport, folk der ikke ryger betaler for behandling af rygerlunger og at vegetarer betaler landbrugsstøtte til svineproduktion, så forekommer det mig ikke synderligt uretfærdigt at vi alle betaler for at have et par stort set dansksprogede TV kanaler her i landet.

Jeg nægter at tro at nogen i Folketinget læser PHloggen og selvom de gjorde, så er KISS princippet ikke en del af pensum for politstudiet så de ville nok ikke forstå hvad jeg taler om.

Men man har da lov at drømme, ikke ?

/phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 2004 var der en arbejdsgruppe, der tog stilling til om "public service" skal financieres via licens eller skat. Den kan hentes fra Kulturministeriet hjemmeside: http://www.kum.dk/sw10084.asp
 De har også en "spørgsmål og svar"-sektion http://www.kum.dk/sw43421.asp#516_39375 hvor skattestoppet og den redaktionelle frihed bruges som hovedargumenter imod en skattefinanciering.
 
Så vidt jeg kan se, vil en licens dække stort set alle hustande i Danmark, mens skatten rammer hele befolkningen.
De apparater som der skal betales medielicensen for, bliver forhåbentligt hvermandseje inden for fx fem år. Hvem skulle ikke have muligheden for at se video fra nettet, på bærbare afspillere eller på et TV? Jeg tror det er meget få.
 
Jeg tror heller ikke at brugerbetaling kan forenes med "public service" i praksis, så for at gøre financieringen simpel, vil jeg helst have det som en skat. (Det kunne være et bloktilskud på finansloven, bestemt af love på lige fod med dem om licensen - men jeg er ikke advokat.)
 
Selvfølgelig er det meget vigtigt, at den "redaktionelle frihed" sikres, og at skiftende regeringer ikke kan påvirke selve indholdet, der laves for pengene fra staten. Der er selvfølgelig reglerne for hvad "public service"-forpligtigelser er, der så vidt jeg ved fungerer fornuftigt i dag - og som ikke generer licensmodtagerne.

Det bør da være muligt at lave en "konstruktion" (design), der sikrer "public service"-producenternes frihed fra folketinget og regeringen.
 
Og selvfølgelig har man da lov at drømme om bedre tider!
/Nikolai 

  • 0
  • 0

Forenkling - nej tak!
Hvis du læser rapporten "skat eller licens", så udregnes netop, at en overgang til skattefinansering, vil spare 3000 fuldtidsstillinger, og netop det faktum, er et argument mod skattefinanseringsmodellen.
Der udregnes også, hvor meget at forskellige grupper, vil skulle betale hvis det omlægges til skat. Og alle, skal faktisk betale mindre i licens. Dog, er en undtagelse med LO-ægtepar, samt funktionær ægtepar. Alle andre grupper, får licens til langt under nuværende beløb. En studerende, vil ved skattefinansering, skulle betale reelt 292 kroner i ekstra skat - en besparelse på 1766 kroner, i forhold til en licens finanseringsmodel. En enlig folkepensionist får en besparelse på 521 kroner, ved skattemodellen, i forhold til licens modeellen, forudsat at de ved licens modellen får halv pris (1029 kr. per år, for halv licens). Ved skattemodellen, bliver det 508 kroner. For et folkepensionistægtepar, bliver besparelsen ved skattefinansering kun 196 kroner.
De eneste, som kommer til at betale lidt mere, bliver LO-ægtepar, der skal betale 130 kroner mere i skat, og en LO-familie, skal betale 254 kroner ekstra (bestående af 3 personer). Funktionærægtepar, og familier, bliver den store taber, og skal betale ca. 1000 kroner mere i skat. Funktionærfamliler, lidt mindre - kun 801 kroner ekstra i skat.
På alle måder, bliver skattemodellen gevindst for alle i samfundet. Og specielt studerende, samt pensionister under folkepensionsalderen (som ikke kan få rabat på licens), bliver de store vindere, ved skattemodellen. De sparer henholdsvis 1.766 kroner, og pensionister 1.234 kroner ved skattemodellen.
Taberne, ved en skattemodel, bliver funktionærægtepar, der skal betale næsten 1000 kroner mere i skat, ved skattemodellen.
Der findes flere skattemodeller - ovenstående er ved hævelse af bundskat på 0.6%. Den anden skattemodel, er en ændring af personfradraget. Her, er "kun" pensionister de store tabere. De vil skulle betale 494 kroner mere, per et pensionistægtepar. Derudover taber LO-familier, og funktionærfamiler kun 323 kr. ved denne model.
I alle tilfælde, vil skattemodellen, blive billigere for den enkelte dansker. Og til besparelse af flere arbejdspladser med indkrævningen, fremtstilling og salg af papir, osv. Kun ganske få procent af befolkningen, får ikke stor gevindst ved skatteløsningen.
 
Den samlede tabel ses her (tabel 1):
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/P...
Beløbet som skal betales for den skattefinanserede model, er det sat minus foran, fordi det dermed udregnes, hvor stor besparelse der er i forhold til licens opkrævningen. Det er per voksen. Hvor der regnes på et ægtepar, skal besparelsen dermed ganges op.
Under alle omstændigheder, er omlægning til skat, en fordel for langt størstedelen af danmarks befolkning.

  • 0
  • 0

Det er måske problem med at se ovenstående indlæg. Du kan bruge cut+paste, for at se det, hvis browseren ikke viser hele teksten.

  • 0
  • 0

Hej JM,
Det var da et interessant notat.
Desværre gør de sig jo skyldige i talfusk når de ikke opfatter den nuværende licens som en del af skattetrykket.
F.eks er tallet med de 3000 færrere i beskæftigelse jo vildt misvisende, det kommer udelukkende fra en vurdering af skatte procenten der ikke tager hensyn til det højere rådighedsbeløb når licensen bortfalder.
Der er er også den krølle at idag betales licensen af midler hvoraf der allerede er betalt skat, hvis licensen betales over skatten er dette jo ikke tilfældet, det kan jeg heller ikke gennemskue om de tager hensyn til.

Jeg kan heller ikke se at de har taget hensyn til at DR sparer en procent af deres udgifter de bruger på licens administration.
Så det er da godt at nogen har haft det sjovt med at lege med regneark, men jeg kan ikke umiddelbart acceptere resultatet som et definitivt beslutningsgrundlag.
Poul-Henning
PS: Jeg kan ikke forstå din overskrift: hvorfor vil du ikke have en forenkling når du ser så mange fordele ved den ? 

  • 0
  • 0

Hvis der læses teksten, i ovenstående publikation, skal man måske passe på at forstå alt korrekt. Umiddelbart kan den f.eks. give indtryk af, at skattemodellen ikke begunstiger pensionistægtepar - hvilket den klart gør, hvor der finanseres med en hævelse af bundskatten på 0.6%. Kun, hvis det er personfradraget som reduceres, skal pensionisterne betale hele gildet.
Genneralt, har såvel pensionister, som studrende gavn, af en skattefinanseret model, hvor bundskattesatsen øges. Medens det er langt færre, der har gavn af modellen, med reducering af bundfradraget.
De familier, der har børn under 18 år, betaler ikke skat per barn. Der, hvor det regnes for familier, er det ved børn over 18 år, og hvor barnet har en indtægt på 130.000 om året, og betaler skat.

  • 0
  • 0

PS: Jeg kan ikke forstå din overskrift: hvorfor vil du ikke have en forenkling når du ser så mange fordele ved den ?
Overskriften var ikke et udtryk for min holdning, men min opfattelse af holdningen bag notatet, hvor jeg opfattede det som argumentation bag en ikke skattefinansering.

  • 0
  • 0

Hvis public service skal financieres via skat, kunne man måske vælge at sænke personfradraget, og kompensere folkepensionisterne økonomisk.

 
Licensen startede som brugerbetaling, da der kun var en dansk kanal at høre/se. I dag er det en afgift på udvalgte A/V-modtagere (blandt alt det udstyr der kan bruges til modtagelse broadcast-medier), der skal betales uanset hvad enhederne bruges til. Hvis man ikke vil betale for DR og TV2-regionerne  mm., må man groft sagt undvære de andre selskabers udsendelser!
 
Vil det så være en god ide at kræve licens af ALLE hustande? 
En del mennesker kan ikke li' licensen fordi den tvinger dem til at betale for noget de (næsten) ikke bruger. Det er heller ikke alle danskere, der mener at public service er en god ide, og andre mener at kvaliteten af fx DR's sendeflade en almindelig aften slet ikke er seværdig!
Så der er jo en del danskere, der helst så DR på brugerbetaling. Men mon ikke der er flere, der synes godt om systemet med public service? Hvis man kunne få public service til at fungere godt på brugerbetaling, vil financieringen ikke "træde nogen over tæerne". (Men er der overhovedet nogen, der udvikler den ide?).
Med den foreslåede medielicens, vil næsten alle danske husstande blive tvunget til at betale licens, og derfor synes jeg ligeså godt at man kan tvinge alle til at betale licens (som separat indbetaling eller via skatten). Og fordi jeg synes (tilstrækkeligt) godt om public service-systemet i dag.
Ideen er jo bland andet at have et medie, der når ud til alle (også i tilfælde af katastrofer, der kræver at befolkningen informeres), så det kan ses og høres uanset hvor man er, og uanset ens medieforbrug/abbonement i øvrigt. Det klares med det landsdækkende radiobaserede (terristiske) sendenet, hvor udsendelserne sendes ukrypteret. I dag har alle muligheden, men ikke retten, til at modtage radiosignalerne.

 
Rapporten nævner også at finansloven er en mere usikker pengekilde end opkrævet licens er. DR vil (formodentligt, og angiveligt jf. rapporten) have det skidt med ikke at vide hvor mange penge de vil få et par år forud. Politikerne vil måske benytte sig af at licencen kom på finansloven, til at kræve nedskæringer i "public service"-beløbet. Det rejser så den næste problemstilling i "designet": Hvem holder "hånd i hanke" med udgifterne, uden at lamme udviklingen af medierne?
Og det gælder jo uanset om medielicensen vedtages (moderat tvang), eller om licensen laves om til en skat (fuld tvang)! Hvis markedskræfterne skulle kunne "holde hanken", skal der som minimum brugerbetaling til. Men både markedskræfter og brugerbetaling ser ud til at være valgt fra af flertallet af befolkningen og folketinget (kilde: mit eget danmarksbillede - fortolkningsfejl kan forekomme).
 
For øvrigt nævner rapporten også de psykologiske faktorer ved at lade betalingen foregå via skatten: At DR kunne blive fristet til at blive mere ligeglad med brugerne og omvendt, havde jeg ikke tænkt over! 
 
Jeg synes Kulturministeriet burde videreudvikle på både ideen om tvungen licens til alle husstande (hvor svage sociale grupper kan få rabat ligesom pensionisterne), og ideen om en skattefinanciering hvor folketinget kun har meget lidt at sige om størrelsen og anvendelsen af "støtten". Rapporten siger jo ikke noget om hvorfor ulemperne ved de to forslag (udover det med medielicensen) ikke kan gøres uvæsentlige.
 
PS: Hvor står det med de 3000 fulttidsstillinger? (sidatal?)
PPS: Jeg tror at udregnningen af omfordelingerne (fra licens til skat) tager højde for at der er betalt skat af de penge man betaler til licensen. Der regnes jo på rådighedsbeløbene i taleksemplet.

  • 0
  • 0

Vi kan sagtens blive enige om, at indformation om f.eks. katastrofer, alarmering i krigstilfælde ol. der er en af DR's opgaver, er en public service opgave. Og DR har hele tiden udstyr, og faciliteter, til at stå til rådighed, for sådanne tilfælde. I princippet koster dette DR penge, og de bør derfor have sådanne udgifter dækket af det offentlige, som skyldes de indgår i eventuelle evakueringsplaner.

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke det er i orden at prisen for licens skal være lige for alle. Jeg synes det ville være passende hvis f.eks. kollegier kan betale en licens der gælder for alle beboerne.
 Det rammer jo studerende uretfærdigt hårdt hvis vi alle husstande skal betale den samme licens, for studerende bor i reglen alene på kollegieværelser eller i ungdomslejligheder.
 De fleste andre borgergrupper i samfundet bor i reglen sammen med andre og har langt større indkomst.
 
Mvh Magnus (studerende)

  • 0
  • 0

Det rammer jo studerende uretfærdigt hårdt hvis vi alle husstande skal betale den samme licens, for studerende bor i reglen alene på kollegieværelser eller i ungdomslejligheder.
Jeg er helt enig. Licens er ikke public service, hvis det rammer nogen hårde end andre. Public service, er for alle - og det vil sige, at det også betalingsmæssigt, bør give en ligelig belastning af den enkelte.
Og er det ikke public service - så er det betalings TV. Så enten, er det mest retfærdig, med en hævelse af bundskatten med 0.6% - hvis vi antager licens er public service - eller også, er det 0 licens, og brugerbetaling, per program. Og op til den enkelte, om man vil se andre kanaler, end f.eks. DR.
Noget af det som DR sender, kan godt have et public-service indhold, og i så fald, er det mest passende, at tage det over skatten. Her, vil du se, at en studerende (ifølge tabel 1), skal betale 292 kr. mere om året, som trækkes over skatten. Det tror jeg, de fleste studerende vil acceptere at betale. Det er trods alt væsentligt mindre, end de fleste andre - der dog også ofte, er flere personer, og større fjernsyn, og måske fjernsyn i både sommerhus, og bil/campingvogn.
Man kan så diskutere, om de udsendelser, som er ren underholdning, bør være skattefinanseret, eller om det bør være pay per view, som de nye settop bokse muliggør, og Internet.
En tvungen licensordning, og endog for PC'er, er totalt uacceptabel.

  • 0
  • 0

Jeg stemmer for afskaffelse af licensen og finansiering af DR over skattebilletten (mellemskatten?). For mig at se får vi langt mere "kultur" - og specielt folkelig udbredelse af samme - for de nuværende licenspenge end nogen af de andre punkter på finansloven. Dvs. ikke noget pjat med at undrage - uanset om man har modtager eller ej!
 
Mvh.
 Anders (een /meget/ af de få uden fjernsyn - men som gerne nasser på venner og bekendte! :-)

  • 0
  • 0

Hvordan med virksomheder??
 
Så vidt jeg lige ved, så gælder en licens et rum og maks 5 enheder i et rum. I hvert fald, når det gælder de traditionelle modtager. Hvis det blot er definitionen på en modtager, der er ændret i den nye medielovgivning - hvor er ramaskriget fra virksomhederne blevet af?
 
Så fremt dette er korrekt så må det bliver meget dyrt for virksomheder, universiteter, osv.
 
Er den nye lovtekst kommet online, endnu?

  • 0
  • 0

Så fremt dette er korrekt så må det bliver meget dyrt for virksomheder, universiteter, osv.
Hvis licensen er godt 2000 kroner, for 5 PC'er om året (400 kr.), så er det billigere end at vedligeholde computeren med senest nye software, og at indstallere de seneste updates. De udgifter, har virksomhederne jo hellerikke klaget over. Sammenlignes med, at medarbejderen der sider ved PC'en får 300.000 kr. om året, betyder de 400 kroner intet. Strømudgifterne er større.
Dem, som licensen går ud over, er ikke virksomheder. Trods, de skal betale 2000 kroner, for hver million de har i lønudgifter. Dem, som det går ud over er de private - specielt dem, som ikke har store lønindtægter. Her er det 2000 kroner efter skat. Eller ca. 200 kroner om måneden. For kun éen person. Med en indtægt, på ca. 6000-7000 kroner. Og da de fleste, af disse penge er brugt, og derfor udgør licensen, en meget stor del, af et frit beløb. Det kan betyde, at gæld ikke kan afbetales. Og at gæld hober sig op. Når du skal ud at låne til licensen, er den jo ikke billig.

  • 0
  • 0

Det lyder jo rimeligt nok. Vil den nye definition ikke give væsenligt flere licens kroner i kassen?

  • 0
  • 0