Turen rundt om Laboratoriet ( - vi knokler og vi elsker det ! )

Kære læsere...

Det er alt for sjældent jeg får lejlighed til at sidde ned bag en internetcomputer. For det er trods alt der, jeg oftest har chancen for at fortælle lidt om hvad vi bedriver i Rumlaboratoriet. Effekten er at jeg får et overtryk i min blogtank, og nu er der altså gået en springplade, så der vil komme lidt ekstra blogs i den nærmeste fremtid. Bær over med mig !

I denne blog vil jeg tage en hurtig rundtur i de af Laboratoriets projekter som har være aktive i denne uge. Nogen af aktiviteterne er Rumlaboratoriets sidejobs, som vi udfører så vi kan leve, og udvikle os. Andre er det direkte formål med stedet.

Tag med en tur rundt !

Vi starter i propulsion...

I Galcitfabrikken er nystøbte grains ved at blive serviceret. Vi har opdaget et nyt, og meget effektivt slipmiddel til Galcit støbninger. Normal vil man til f.eks. hærdeplaster bruge fedtstoffer eller verseline som slipmiddel, men disse slipmidler der virker udmærket til f.eks. epoxy eller polyurethan, opløses i Galcit, og giver blot en klistret, udefineret overfalde. Det fungerer ikke. Vi skal have et slipmiddel som ikke opløses, og hidtil har vi brugt vandbaserede løsninger på sæbebasis. Det virker bare ikke ret godt. Ofte må segmenter kaseres med skader som opstår under afformningen. Galcit kan omsmeltes, og det gør vi så, men det er alligevel ærgerligt.

Men så i mandags afprøvede vi en silicone baseret fedt, på sprayflaske. Siden har vi kunnet støbe de flotteste, fejlfri endburner segmenter. De kommer i testmotoren ved næste planlagte motor test den 10. april 2016.

Noter datoen, vi vil både video streame og åbne for publikum som i "gamle dage"

Vi har også en stribe standard boxmotoer til den dato. B.la. to specielle eksemplarer, som er lavet med en kile, som gør at de vil starte på 100 - 120 bar, men teoretisk ende på ca. 30 bar. Men dem kan vi undersøge hvor lower combustion limit egentligt ligger for Galcit A. Det giver interessante data, som kan fortælle os en masse om hvor meget vi kan regulere op og ned for en galcitmotor ved at lave skift i forholdet mellem brændflade og dysekværk.

Status i Propulsion lige nu er at vi er blevet meget dygtigere til at støbe fejlfri, gummiagtige segmenter i stor størrelse.

Vi har også en bonus test den 3. maj. Der kommer en gruppe studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus på besøg med deres hybrid teststand. De vil blive i to dage og gennemføre tests af H2O2 baserede hybridmotorer.

Vi får også besøg af hollandske DARE, den 31 marts. De er i landet for at affyre en aktivt styret raket hos Danish Space Challenge den 2. april, og kommer til Rumlaboratoriet for at løse nogen opgaver i forbindelse med deres motorrer til den opsendelse.

Vi går nu indenfor og kikker til Von Tirpitz og Thomas Lodbergs viklemaskine...

Thomas har haft strøm på alle sine akser nu. Han har en del problemer med elektrisk støj, og med den meget omfattende styring til hans fire aksede vikle maskine. Jeg har det til trods set det hele i bevægelse, og selvom det tydeligvis er meget arbejdskrævende gør Thomas hele tiden fremskridt i det er som er et af laboratoriets vigtigste aktiver fremover.

Indenfor finder vi et andet projekt i Rumlab, som både er sjovt og spændende og gør vi kan investere i nye ting...

Højtryks kanonen til Dansk Special Effekt Service...

Hummer Højmarks nye artilleri får sin energi fra fire store 300 bars trykbeholdere, som nu er monteret på den svære bundramme som holder løbet. Vi har lige fået en splinter ny svejsemaskine fra Migatronic, og den har knoklet for at sammenføje de mange meget voldsomme stålstrukturer som vores ingeniør praktikant, Carl Arnkil har designet. Den 2. april skal Hummer og team teste kanonen med en offerbil, som skal skydes af et antal gange, for at fastslå den nøjagtige drivladning af højtryks - trykluft der skal til. For allerede den 4. april skal hans team udføre et simuleret bilsammenstød, som skal generere en vis, planlagt, kontroleret, kompression af en filmbil.

For at sammenstødet skal kunne fungere i den aktuelle films plot skal Hummer altså kunne regulere nøjagtigt hvor alvorligt det skal være.

Vi tester det den 2. april, og Hummer og hans team er så "in hot" igen blot to dage efter. Derefter skal kanonon så vidt vides til Nordafrika.

Går vi forbi bundrammen og ud i solen møder vi undervandsbåden Nautilus. Lad os se hvad der sker der...for der er travlt !

Nautilus klargøring...

Vi har en meget høj aktivitet på Nautilus og håber at have hende operationsklar i løbet af 2016. Hendes nyrenoverede dæksluge er netop monteret og svejst til trykskroget med basiske elektroder. Det giver et rigtigt godt resultat i det højstyrke stål ( S355 / St. 52 ) som trykskroget er udført i, og lysbuesvejsning med beklædte elektroder har den fordel, at det er ufølsomt overfor blæst når der svejses i det fri.

De meget vigtige sædeventiler i Nautilus høj og lavtryks luftsystem er nu ved at få indmaden skiftet, så de kan slutte tæt, og fungere optimalt mange år frem. Ubådens højtryks skrogventiler ( PN 63 ) er blevet udskiftet med hjælp fra Klinger, som er fast ventil leverandør for Rumlaboratoriet.

Peter Haugaard har opsporet og opnået et høj definitions kamera til Nautilus nye photo optiske mast ( periskob ) og vi arbejder på at finde en passende 270 deg. servo så vi kan dreje kameraet fra kommandorummet. Oprindeligt havde hun fire standard def kamera, men nu ser det ud til at vi kan bygge et lidt mere sexet stealth periskob med et enkelt meget kompakt højdefinitions kamera samt et specielt andet kamera som kan arbejde i meget lavt lys.

Nautilus har også fået fire styk Drager røgdykker sæt, som let modificeret gør det muligt at overleve hændelser hvor atmosfæren ombord ikke kan understøtte liv. Det vil sige brand eller oversvømmelse. Drager udstyret har vi fået fra en erhvervsdykker som har testet udstyret ved dyk. Drager lever nogen af verdens bedste professionelle lungeautomater, som anvendes b.la. ved fuldmaske erhvervsdykker udstyr. Nautilus har aldrig haft så fint udslusningsgrej og sikkerhedsudstyr som hun får nu.

Fra samme kilde kommer også de to 80 liters 300 bars flasker som ubåden nu bestykkes med til dybe dyk.

Generisk motor...

Igen fra samme nye ven har vi fået 12 styk 150 bars trykflasker på 67 liter. Vi pusler med et design på en ultra billig SRM som bygges over en standard trykflaske. Trykflasker fremstilles i meget gode stållegeringer, og som pressede sømløse emner, og det giver et godt grundlag for at bygge en grovmotor til diverse ballistiske forsøg. Den generiske galcit motor vil få en kaliber på 260 mm, og kommer i en version som sideburn med 65 kN trykkraft og i en endburner version med mere drivmiddel og 5,6 kN trykkraft i 38 sek. Disse motorer som er meget billige kan bruges til en række interessante forsøg, og vi har altså tolv styk af dem til en start. Skal det være let og flyve ultra hurtigt skal vi have composit case, men vi vil gerne have billige, genanvenbare testmotorer, og motorer til forsøg med faldskærme, balutes, aktiv styring og andre ting.

( Det er meningen vi skal flyve en hel del raketter i fremtiden...)

Amfibieflyet...

Ultralight eight - one - niner - six giver i øjeblikket en del hovedbrud. Punkt et kan vi ikke starte motoren...punkt to har vi problemer med dæktrykket i næsehjulet, og punkt tre har vi et andet issue omkring gashåndtaget til pilot instruktørens sæde.

Der arbejdes på sagen, ikke mindst af Henrik og Boye, fra flyveklubben, som kæler for den lille maskine når som helst. Vi skal nok få hende i luften snart, men ganske som Nautilus skal der altså kæles for damen, før tingene gør som de skal.

Rotax 582 motoren er blevet gennemgået, og vi har ikke kunnet finde nogen fejl. Men starte vil den ikke. Det er en meget enkel maskine - to takts benzinmotor med vendeskyl ( i princippet som Sirids elskede Puch Maxi, der heller aldrig vil starte uden drengene i hendes knallerts klubs hjælp...)

Flymotor udgaven af en Puch har dog yderligere to egenskaber...den kører ikke på olieblandet benzin, men har en seperat olietank til smøring. Den har, som mange andre flymotorer gennem tiden en omvendt konstruktion med cylindrene hængende under krumptaphuset. Det løfter propellernavet, men betyder også at alle ansamlinger af olie eller benzin vil ende i de dobbelte tændrør nær topstykket, som altså sidder i bunden.

Vi skifter tændrør og prøver igen snart. Alle andre trix i to takts bogen har været prøvet af de kyndige mænd med deres prægtige maskiner, deroppe i "See Flieger Abteilung Hilleroed..."

Rumpolitik...

I DK og lov om begrænsning af danske aktiviteter i det ydre rum...

I dag førstebehandlede folketinget Rumloven. Det ironiske er at politikere, der ikke har sat sig grundigt ind i stoffet, måske ikke forstår at lovens effekt er at fjerne højteknologi arbejdspladser fra Danmark, og loven virker ved at hælde administrativ gift ud over vækstlaget i rumfart.

Man får ikke "Dansk rumfart på en anden Måde" ved at tvinge aktørerne til at bygge efter standarder for "Rumfart på den sædvanlige Måde"

Tænk hvis der er nogen politikere der tror loven er til støtte for dansk rumfart !

Nuvel...jeg havde i dag den fornøjelse at møde von B og chefen for DTU Space, Christian Petersen, i DR byen i forbindelse med et indslag i P1 eftermiddag. Det var således et indslag med repræsentanter både for prospace, for Copenhagen Suborbitals og for Raketmadsens Rumlaboratorium. Jeg tror det blev meget underholdende radio, men ligesom med høringssvarene er jeg meget lidt optimistisk omkring effekten på det politiske liv.

De forskellige aktører i dette vækstlag angriber problemet "Rumlov" på hver sin måde, som er i overenstemmelse med filosofien hos de forskellige. Jeg vælger at finde måde at operere på så loven ikke får betydning for os, men det kan være nøjagtigt lige så fornuftigt at forsøge at påvirke processen. Vi må se hvor det ender, men ideelt for os ville det være hvis vi måtte producere og udvikle her i DK, og opsende ved Malta, hvor vi har gode klimatiske forhold, og masser af plads. Måske det faktisk ender sådan. Lovens mantra er "ministeren kan" og så må vi jo se hvad "ministeren gør" efterfølgende.

Som sagt i P1, så arbejder vi i en "business as usual" mode, og så må vi se hvordan det går.

Indslaget kan findes på DR.DK

P1 om rumlov

Peter Madsen

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og fortæller i denne blog om sine projekter inden for raketvidenskab, astronautik, luftskibe, undervandsbåde og talrige andre emner, han beskæftiger sig med.

Kommentarer (16)