close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
true cousins

True Cousins med ny verdensrekord: Fra 0 til 200 km/t på under 4 sek. - drevet af batterier - se videoen

Følgende er uddrag af vores pressemeddelelse, som ing.dk ikke ville bringe... Vi følger op med et "rigtigt" blog-indlæg snarest, hvor I også vi kunne se at bilen har slået ny PR med 4.89

Foto: Photos by Nico

Ny verdensrekord

De to fætre fra True Cousins har igen flyttet grænserne for, hvad der er muligt at opnå indenfor batteridrevet motorsport. Med den elektriske motorcykel Silver Bullitt, lykkedes det i weekenden (22.- 23. juli) at sætte ny verdensrekord med en tid på 4,82 sek over 201 meter på Malmø Raceway. Det betyder at de lige nu har den hurtigst accelererende elektriske motorcykel i verden.

Da vi ankom til Malmø i weekenden for at køre, havde Silver Bullitt blot kørt 5.26 som bedste tid i år. Med ændret opsætning og en effekt på ca. 450 HK, nåede vi i de første par løb under 5 sek, som allerede var et stort mål i sig selv. Og pludselig havde vi sat en tid på 4.86 sek - en klar forbedring ift. den gamle rekord (5.16), men det ville kræve ét løb mere indenfor 1 % af den anden tid, før det kunne blive en rekord.

Efter to kiksede forsøg havde vi efterhånden ikke mere tid til at få det afgørende løb i hus. Men kl. 18.40 skete det endelig: Silver Bullitt kører 4.82 !!! Og da dette var indenfor 1 % af den første tid, bliver den endelige rekord nu 4.8273 sek. og 230 km/h over stregen. DET VAR VILDT. De første 150 m køres på baghjulet alene, minder lidt om at svæve eller surfe.

Fakta om rekorden:

Denne rekord betyder at vi nu kan slå fast, at vi har den hurtigste elektriske motorcykel (målt i acceleration) i verden lige nu. Rekorden udgøres alene ved ET = Elapsed time, dvs. hvor hurtigt de 201 meter tilbagelægges fra stillestående start, her blev den så 4.82 sek. Man noterer dog også udgangshastigheden som her var 230 km/h. Accelerationen svarer til 0-100 km/h på 1,1 sek og 0-200 km/h på 3,8 sek. Desuden er G-kraften i startøjeblikket 2,7G - en rumraket letter vistnok med omkring 3G til sammenligning.

Baggrund:

True Cousins består af fætrene Glenn E. Nielsen og Hans-Henrik Thomsen, som siden 2008 har været i gang med elektrisk drevet dragracing - og har pt. 8 stående verdensrekorder med nuværende og tidligere køretøjer. Glenn står for udvikling og bygning af køretøjerne, mens Hans-Henrik står for at skaffe midlerne og organiseringen af teamet. El-motorcyklen Silver Bullitt (fører: Hans-Henrik), satte i sept. 2015 en rekord på 5,16 sek på 1/8-mile = 201 meter. I juni sidste år satte el-bilen, TC-X (fører: Glenn) en rekord på 5.12, som er bilens nuværende rekord.

Foto: Photos by Nico
Hans-Henrik Thomsen, True Cousins
fortæller sammen med sin fætter Glenn E. Nielsen om arbejdet med at udvikle og bygge deres lynhurtige el-motorcykler og -biler.