Patentkontoret bloghoved

Troldepatenter og -design

Sidste gang handlede det om patenttrolde. Imens jeg læste lidt op på den slags sager, faldt jeg over, hvad der efter min personlige mening er den dummeste patentansøgning, jeg hidtil har set.

I 2007 var der nemlig en amerikaner, der forsøgte at patentere at være en patenttrold.

Jeg skal skynde mig at pointere, at jeg ingen anelse har, om hvad opfinderens mål var. Måske var det et forsøg på et forsvar imod patenttrolde, måske var det et håb om at være den eneste trold i skoven.

Fig. 2 fra patentet US20080270152 A1 - Patent Acquisition and Assertion by a (Non-Inventor) First Party Against a Second Party. Gengivet fra database Espacenet. Illustration: Clive. D Menezes

Uanset årsagen, så tænker jeg dog, at man skal være en særlig grad af optimist for at søge om et patent på at tage/skaffe et patent og håndhæve det. Jeg forestiller mig i hvert fald, at de fleste patentmyndigheder godt ved, at der er kendt teknik på området. Ansøgningen blev heller aldrig udstedt.

Hvis man så ikke kan få lov til at være den eneste trold, kan man da i det mindste være den med de mest elegante rammer. Jeg tror i hvert fald, at de fleste trolde ville være stolte af at bo i et slot som det herunder, som Mattel tog designbeskyttelse for i 2003.

Fig. 1 fra designpatentet US D487116 S - Castle-shaped Handheld Electronic Game. Gengivet fra database Espacenet. Illustration: Jonathan Bedford et al.

Borgen designere har tegnet er dog ikke beregnet til, at der skal bo trolde i det, men til at der skal bo en skærm. Det er nemlig lavet til at være et spilsystem med knapper og skærm, men hvor rammen er formet som et slot med det drabelige kranie på.

Den skarpe læser vil nok tænke, at det er der måske ikke så meget teknisk at vinde ved, så hvordan kan man få beskyttelse for det? Det kan man, fordi det ikke er et teknisk patent, men et designpatent.

Designbeskyttelse er ikke noget, jeg har nævnt meget her på bloggen, primært fordi jeg ikke selv har arbejdet så meget med det endnu. Men når det kommer til designbeskyttelsen, går den altså ikke på det overordnede koncept eller de teknologiske egenskaber. I stedet handler det om at beskytte udseendet.

Kravet i designpatentet på borgen er kort og godt (frit oversat): ”Det ornamentale design af et borgformet, håndholdt elektronisk spil, som vist og beskrevet.”

Den var ikke gået for et teknologisk patent. Den beskrivelse, der refereres til, er ikke mere end otte linjer lang. Til gengæld er der fem figurer, der viser spilsystemet fra forskellige vinkler. Og det er sådan en designansøgning skal være.

Designpatenter handler nemlig om, hvordan genstanden ser ud. Der er ikke beskyttelse for enhver spillemaskine, der er formet som en borg eller et slot. Hvis nu der ikke er et kranie på, kan man formentligt nok slippe. Hvis nu det er et yndigt fe-slot med spir og glitter, så er det nok også i orden.

Helt uformelt sagt, er det man ikke må, når nogen har designbeskyttelse, altså at lave en ting, der ligner til forveksling. Lidt mere formelt, må det ikke give samme helhedsindtryk. En gennemsnitlig bruger eller køber må ikke blive i tvivl om hvilken, der er originalen, eller få det samme æstetiske indtryk af at se på kopien. Så at lave kraniet lidt om, at runde knapperne lidt eller have en lidt anden facon på tårnene ville nok ikke virke. Men hvis der i stedet var et kaninhoved, kupler på tårnene, som der er et andet antal af og bløde knapper med plys, kunne man måske slippe af sted med det.

Hvor meget eller lidt tror I man kan ændre, uden at få et nyt helhedsindtryk?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Patenttroldepatentet omhandler grundlæggende en forretningsmodel/-proces. Så vidt jeg erindrer kan man ikke få patent på processer eller metoder, med mindre de indeholder en teknisk enhed. Eller tager jeg fejl? Er der forskel på dette i USA/EU?

  • 2
  • 0

Designet af troldeslottet burde vel være beskyttet af almindelig copyright. Hvad kan designpatenter, som copyright ikke kan? Er det hele ideen om at bygge en håndholdt spillekonsol ind i noget, der ligner en borg med kranieport, der er beskyttet, og ikke blot det specifikke design (og designs tæt nok på dette til at copyright vil beskytte det)?

Jeg mindes i øvrigt Apples designpatent på en sort ramme omkring en rektangulær skærm. Så vidt jeg husker faldt det på, at der var mange fortilfælde, der lignede til forveksling. Men udover det, så synes jeg at Apples patent manglede opfindelseshøjde "Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra eksisterende løsninger og opfindelser på området".

  • 2
  • 0

For mig at se angår det en ansøgning om varemærkebeskyttelse, men muligvis formuleret som en patentansøgning, og som oplægget ikke har teknisk højde til, se også https://www.dkpto.dk/ansoeg-om-en-rettighe...

Design er det engelske ord for udformning eller mønster, men som fattigfint benyttes i danske eller ikke-engelske tekster, for at give emnet international dimension.

Copyright er vel en licensaftale på et beskyttet/sikret produkt?

Uanset at hvermands råderet idag er reduceret til det daglige brød, så giver patentvæsnet os mulighed for at få en officiel prioritetsdata stempling på maskintekniske dokumenter, det og de giver tryghed og håb.

  • 1
  • 0

Du husker helt rigtigt, Torben, og rammer også plet på hvorfor det alligevel er blevet sendt ind!

Det er nemlig forskellen mellem USA og Europa, hvor man godt kan få lov i USA, og det er direkte udelukket i Europa.

Men som sagt, har de netop heller ikke fået patentet udstedt, så det er blot fra en afvist ansøgning. Men i USA kan den netop være blevet afvist på ikke at være ny frem for at være udelukket.

  • 0
  • 0

Det er et super interessant emne med forskellen på copyright og designbeskyttelse. Det kunne måske være værd at uddybe endnu mere, men så skal jeg have hørt en af mine kollegaer med juridisk baggrund om copyright, for det er ikke noget, jeg selv har beskæftiget mig meget med endnu.

Men nu prøver jeg alligevel lige at give et overordnet svar, men med forbehold for, at der garanteret er masser af nuancer, jeg ikke får med.

Copyright er det, der på dansk kaldes ophavsret. Helt generelt er alt, som er nyskabt beskyttet af copyright, uden man behøver at søge om det - det kan for eksempel være tekst, designet af en ting (som slottet her), et billede man har malet eller et stykke software, man har skrevet. Ophavsretten tilfalder altid skaberen (altså privatpersonen), med mindre der for eksempel er indgået anden aftale i en kontakt med en arbejdsplads.

Copyright har på en måde rettigheden beskrevet i navnet – personen med ophavsretten har eneret på at lave kopier af værket og distribuere dem kommercielt – eller til at offentliggøre det. Man må stadig godt kopiere til privat brug. Ophavsmanden (den der har copyright) har ret til at blive navngivet ved citat eller reference, men man må gerne bruge et værk personligt. For eksempel må man gerne tage en kopi af en side i sin yndlingsbog for at farvelægge den for sin egen fornøjelses skyld, men ikke sælge kopier videre til andre der også gerne vil farvelægge.

Designbeskyttelse kan kun bruges til design (og for eksempel ikke til beskyttelse af en tekst), men når der er tale om design, giver den registrerede designbeskyttelse et større beskyttelsesomfang.

Groft sagt krænker man ikke copyright hvis ens ”kopi” har en anden form. Det er det man kalder bearbejdelse af værket (§4 om ophavsret). Jeg har for eksempel ophavsretten til bloggen ovenfor, men hvis du laver en indspilning, hvor du synger indholdet, har du ophavsretten til indspilningen. Det er selvfølgelig ikke direkte overført på design, men overordnet set er pointen, at man kan lave mindre forskelle uden at krænke.

Designbeskyttelsen dækker som nævnt helhedsindtrykket, så det bliver mere en vurderingssag, om det er for tæt på at være en kopi. Overlappet er lidt en gråzone, så alle de her eksempler holder måske ikke helt, men nu prøver jeg lige ud fra slottet:

Hvis Matel kun havde copyright, og legetøjet i originalen var lavet i plastik, så kunne jeg måske slippe af sted med at lave en kopi i metal, glas eller papmache. Jeg kunne i hvert fald argumentere for, at det er en bearbejdning, og jeg dermed har ophavsretten/copyright for den variant, selvom formen ligner, og jeg helt sikkert har kopieret ideen.

Med designbeskyttelsen skal man i højere grad ud i at vurdere om ikke helhedsindtrykket er det samme, selvom jeg har lavet det i metal og deres variant er i gråt plastik. Dermed kommer man i tilfælde af en krænkelsessag til at stå stærkere, hvis man har taget designbeskyttelse.

Så grunden til at søge om designbeskyttelse (det hedder designpatent i USA) kan for eksempel være: - En virksomhed bliver tildelt beskyttelsen frem for medarbejderen der lavede designet. - Man får en dato tilknyttet, som man sidenhen kan bruge i krænkelsessager frem for, at man til den tid skal bevise, at man kom først med designet (man flytter bevisbyrden til kopisten, om at de faktisk kom på det først). - Det giver noget mere konkret at handle med, hvis man gerne vil videresælge eller licensere rettigheden – selvom det er muligt at overdrage copyright.

Der er sikkert nok også andre grunde til at nogen har valgt at registrere et design – det kan for eksempel give bedre forhandlingsmuligheder fordi det kan give en fornemmelse af mere legitimitet (uden nødvendigvis at havde det), men det var lige de ting, jeg kunne komme på.

  • 2
  • 0

Der er forskel på varemærkebeskyttelse og designbeskyttelse.

Meget kort kan man sige, at varemærkebeskyttelsen går på det der kendetegner en virksomhed – det kan være logoet eller navnet på virksomheden eller en model. Så på den måde er det også på hvordan noget ser ud.

Men designbeskyttelsen er på en fysisk tings udformning og hvordan den ser ud – altså en kop, et stykke elektronik eller et stykke legetøj.

Mine kollegaer har lavet et lidt klarere overblik af de forskellige typer beskyttelse.

  • 2
  • 0

"Med designbeskyttelsen skal man i højere grad ud i at vurdere om ikke helhedsindtrykket er det samme, selvom jeg har lavet det i metal og deres variant er i gråt plastik." I vejledningen om Designbeskyttelse (bl.a. hos EUIPO) vises et konkret eksempel med en stol. Selvom 'formen' på stolen er den samme og alle enkeltdelene – skruer, montageplader, ben osv. – er ens, må vejledningen fortolkes således, at der skal ansøges separat designbeskyttelse for hver eneste farve. Det samme gør sig vel også gældende, hvis du ændrer materiale (træ > metal > pap > plastic > skum > kork > glas > 'spejl'), hvor materialet i sig selv giver anledning til et andet 'helhedsindtryk'. Og hvis du derefter begynder at lave varianter af samme stol, med f.eks. små huller i sæde og ryg, tvinges man ud i en vurdering om hullernes 'form' - altså om designbeskyttelsen gælder for alle eller specifikt for firkantede, runde, ovale eller stjerneformede huller. Det kan godt gå hen og blive en bekostelig affære.

  • 2
  • 0

Det må være det her eksempel på en stol, du referer til: https://euipo.europa.eu/ohimportal/da/web/... Jeg kendte det ikke i forvejen, men nu har jeg lige taget et kig.

Det bliver nemt meget snirklet, og mit eksempel var nok lidt for hurtigt fundet på (for eksempel er glas jo gennemsigtigt, hvilket kan give et meget andet indtryk). Som du siger, kan det blive en virkelig stor omgang beskyttelser, man skal have skaffet sig, hvis man vil tage for alle farver – men det er hvis farven netop er en del af det designudtryk, man gerne vil have beskyttet.

I eksemplet med slottet er det jo en stregtegning i sort og hvid, og man kan netop indlevere uden farve. Det giver så noget mere bredde i den forstand, at man ikke har låst sig fast på en farve i modsætning til, hvis man specifikt har vist en rød stol. På den anden side, hvis det netop er farven eller en overgang eller et mønster, som man gerne vil beskytte, så kan man ikke illustrere det, ved kun at vise formen i en stregtegning.

Så du har ret i, at hvis man vil have alle variationsmuligheder, man kan komme på sikkert dækket ind, så bliver det hurtigt omfattende. Som nævnt i den oversigt du henviser til, kan man også søge om flere varianter i den samme ansøgning, hvilket bliver billigere, hvis nu man for eksempel gerne tydeligt vil have en klar og en uigennemsigtig variant. Men ja alle variationer er en ting mere, så med designbeskyttelse er det som regel, fordi der er lige netop én (eller et par) variant(er), som man synes er helt rigtig, ikke fordi man forsøger at dække sig bredt.

Nu er jeg heller ikke i det private super skarp til det med design, men så vidt jeg ved (og rent anekdotisk), laver folk ofte serier af design, hvor der netop er en gennemgående facon i forskellige størrelser eller en bestemt farve eller kant, etc., der går igen imellem forskellige produkter. Så selvom man kunne forestille sig flere varianter, er det netop en del af designet, at det er begrænset til nogle få.

Så på den måde kan en enkelt ansøgning stadig give en del beskyttelse, fordi du har på dit primære design, og folk der laver kopier altså er nødt til at designe udenom og gøre det tydeligt at deres er kopivaren.

Hvis nu du har et design med runde huller i ryglænet på en stol, og konkurrenter formår at slippe udenom din designbeskyttelse med firkantede huller eller tværgående huller (alt efter udseendet er det måske nok og måske er det for tæt på, det er det med vurderingssagen om helhedsindtrykket), kan man ikke gardere sig imod, at nogen bedre kan lide kopivariant, men det gør det muligt at tydeliggøre, at din er originalen og deres er kopien og dermed fastholde noget ”eksklusivitet”. Og hvis nu de fleste synes din variant er den flotteste, så kan andre stadig ikke kopiere den direkte og tage dit marked ved at underbyde dig på en identisk vare.

  • 0
  • 0

Tusind tak, Bjarke! Jeg håber virkelig, at det netop hjælper lidt til at giver mere oplysning om feltet – både hvad det kan og lige så vigtigt, hvad det ikke kan.

Jeg synes, at patenter er enormt spændende (og det samme med andre immaterialrettigheder selvom jeg endnu ikke ved lige så meget om dem). De kan helt sikkert skabe en værdi for nogen, men det er også utroligt vigtigt, at man først overvejer, hvorfor man vil have et patent, og hvad man planlægger at gøre med det, når man har det.

Lottokuponen er et godt billede – så længe man netop ikke tror, at patentet gør det til en sikker vinder. Forskellen mellem patent og spil er, at det ikke (kun) kræver held for patenter at give gevinst selv når man har skaffet dem, der er masser af arbejde med produktion og markedsføring som følger bagefter, hvis det ikke bare skal være en udgift.

  • 0
  • 0

Der er iøvrigt forskel på en kopi og et plagiat i designverdenen. En kopi er - ja, en direkte kopi med et 'falsk' logo på. Et plagiat derimod udgiver sig ikke for at være et bestemt mærke, men hvor formen er efterlignet i sådan en grad, at en skønsmand skønner det er et plagiat.

Et eksempel på plagiat er, da Netto fremstillede nogle krukker/lertøj, som var helt identisk med en keramikers værker. Keramikeren vandt sagen i første omgang, men Netto appelerede til en højere instans og det endte med et sørgeligt forlig, som eftersigende ikke engang dækkede keramikerens advokatomkostninger.

Så, hvis Danmark skal brøste sig af at kalde sig for et designland, så må juraen være bedre til at støtte op om designerne.

Design kommer iøvrigt af latin - som betyder, at forestille sig, konceptualisere og udlægge en plan for en idé. Og på italiensk - designare - at tegne.

På dansk har vi ordet 'formgivning', som desværre er gået lidt i glemmebogen i offentligheden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten