Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

En trold, en heks og et bæredygtigt hus

Da vi kastede os ud i at bygge hus, var en af ambitionerne at bygge det så bæredygtigt som muligt.

Det stod hurtigt klart at der var et overordnet valg:

A) Byg huset af forgængelige materialer og byg et nyt om ca. 20-30 år når det hele er gået til.

B) Byg huset så det holder og forlæng på den måde "afskrivningsperioden" for det "økologisk fodaftryk".

Vi er så heldige at have gode kontakter i afdelingen for underlige huse - halmballer, muslingeskaller, ubrændte lersten og den slags - og jeg tager hatten af for den videnskabelige tilgang og det store gåpåmod, men det lød kun spændende så længe vi ikke skulle bo i experimentet.

Den overordnede vinkel i den gren af byggebranchen er "det virkede for tipoldefar" og det er sådan set helt korrekt set, hvis man overser at tipoldefar brugte det meste af tiden mellem såning og høst på at vedligeholde bygningerne.

Jeg har aldrig mødt mine tipoldefædre, men jeg har en mistanke om at de egentlig ikke gad det pis, for alle mine oldeforældre havde frygteligt travlt med at få bygget huse af brændte sten, på støbte fundamenter og med tegltag, så snart lejlighed bød sig.

Jeg er 100% sikker på at vi kan finde bedre og mere økologiske byggematerialer og at gammel byggeskik kan inspirere os, men hvis vi skal have huse af ubrændt ler, skal det pakkes ind (3D-printes ?) i noget der kan holde til vejret og slutte med en indervæg hvor man kan hænge ting op andre steder end i bindingsværket. Dertil er vi ikke nået endnu, men jeg er sikker på at det kommer før eller siden.

Over hundrede år senere står alle de huse mine oldeforældre byggede stadig og ingen af dem er så vidt jeg ved i fare for at blive revet ned endnu og deres "økologiske fodaftryk" er egentlig slet ikke så stort endda.

Idag er det ikke muligt at gøre dem den kunst efter.

Hvor min oldefar hentede teglene på Tystofte Teglværk med hest og vogn, kom vores tegl fra Det Sydlige Udland på en lastvogn, der var længere omkring i Danmark på den ene tur, end min oldefar nogensinde kom.

Vi overvejede genbrugsmursten, men det er ironisk nok en forholdsvis dyr luxusvare[1] som vi ikke synes vi havde råd til.

Mindst to af mine oldefædre genbrugte vinduesglasset fra den fædrene gård, glas der antagelig var produceret i tørvemoserne ved Holmegaard. Vores vinduer er fyldt med ædelgas som en fabrik i Frankrig har destilleret ud af atmosfæren med atomenergi.

Så vidt jeg kan gennemskue, var der ingen udensogns håndværkere involveret hos nogen af mine oldefædre. Selvom vi valgte en lokal entrepenør var der håndværkere på pladsen som kørte både over 100km hver arbejdsdag i kassevogne der slæbte rundt på hundredevis af kilo skrammel der intet havde at gøre på vores byggeplads.

I bemærkede måske at jeg sætter anførselstegn om "økologisk fodaftryk". Jeg har ikke den mindste smule tiltro til at vi idag kan kvantificere den permanente og blivende skadevirkning af noget så kompliceret som et nyt hus. Hvis ikke andet, bliver vi nødt til at gøre nogle frit i luften svævende antagelser om hvad der sker med huset ude i en fremtid der er lige så fjern, rent teknologisk, som opfindelsen af musefælden, telefonen og ølkapslen er for os.

Hvis man er optimist, slipper vi engang en avanceret version af Wall-E løs, og nogen tid senere vil husets bestanddele ligge klar til genanvendelse, altsammen drevet af solenergi og uden nogen form for forurening. Hvis man er pessimist er den globaliserede højteknologiske verden kollapset i klimatiske katastrofer og man kan håbe på at huset stadig anvendes, fordi det er et af de mere solidt konstruerede huse fra perioden inden det hele væltede.

Der tales meget om at optimere byggeriet, fra fabriksmonterede komplette badeværelser til lean og "digitalt byggeri", men så vidt jeg lige kan se, er det ikke der vi kan forbedre byggeriets skadevirkninger.

Den største lavthængende frugt er at holde op med at køre en blikkenslager fra udkantsdanmark til hovedstaden og hjem igen hver dag, i en varevogn der har mere ballast end Wasa, fordi alle rørstumper og fittings der nogensinde er blevet til overs leger køkkenmødding bagi.

En kulstofskat og et kørselsfradrag der bliver mindre jo mere drivhusgas der forurenes med, kunne gøre byggeriet meget grønnere, meget hurtigt.

Indtil da, må vi se i øjnene at der ikke findes trolde, helse eller bæredygtige ny huse.

phk

[1] En del af forklaringen er åbenbart at moderne mursten er gamle underlegne på mange parametre, fordi vi i mangel på godt rødler fylder nye mursten med flyveaske og alt muligt andet "uvedkommende" skrammel.

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"[..]kom vores tegl fra Det Sydlige Udland på en lastvogn" - jeg menes at erindre, at dine mursten hed noget med PTxxx? I så fald er "det sydlige udland" ikke længere væk end Sydfyn - PT er Petersminde Teglværk i Stenstrup. At moderne mursten skulle være underlegne har jeg svært ved at tro. Man har i dag meget bedre styr på brændingen af sten og forskellen på rødler og blåler burde ikke være væsentlig for stenenes holdbarhed - men rigtige røde sten kommer fra rødler og blåler giver gule sten. At det røde ler var en mangelvare, det var almindeligt kendt allerede i min barndom for 40 år siden (altså almindelig kendt i Stenstrup, hvor det var vigtig information :-) ).

Mvh.
/Uffe

  • 13
  • 0

jeg menes at erindre, at dine mursten hed noget med PTxxx? I så fald er "det sydlige udland" ikke længere væk end Sydfyn - PT er Petersminde Teglværk i Stenstrup.

Korrekt husket PT109 Valmue.

Det var tagstene jeg mente med lastvognen.

At moderne mursten skulle være underlegne har jeg svært ved at tro.

Det jeg har ladet mig fortælle fra flere sider, er at du ikke kan bygge nær så højt murværk med moderne sten som du kunne med røde mursten for hundrede år siden.

Vi bruger beton til det grove arbejde i monumentalbyggeri nu om dage, så det ikke noget problem i praksis, men det er en forskel.

  • 3
  • 0

"Selvom vi valgte en lokal entrepenør var der håndværkere på pladsen som kørte både over 100km hver arbejdsdag i kassevogne der slæbte rundt på hundredevis af kilo skrammel der intet havde at gøre på vores byggeplads."

Var de bange for havstigning? ;-)

  • 1
  • 7

"Det jeg har ladet mig fortælle fra flere sider, er at du ikke kan bygge nær så højt murværk med moderne sten som du kunne med røde mursten for hundrede år siden."
I gamle dage var mursten noget større.

  • 3
  • 3

Man kan stille det op som en modsætning:

Levestandard <---------------> Bæredygtighed

Jo mere bæredygtigt, jo lavere levestandard. Den holder dog ikke helt, for en stor del af vores stigning i levestandard, kommer fra mere bæredygtige løsninger, hvor vi udnytter naturen bedre. Tilgengæld er vi så blevet flere.
Et af de få steder hvor det trækker den anden vej, er transport. Handel kræver at vi transporterer varer og mennesker.

En maler gå Hjerl Hede frilandsmuseeum, fortalte en gang at moderne malinger var mere miljøvenlige fordi de indehold langt mindre næringsstoffer for bakterier og svampe, og derfor ikke behøvede så meget gift. Et klart eksempel på at tinge er mere miljøvenlige i dag.

Løsningen er ikke at slagte levestandarden for miljøets skyld. Det er der mange flaggelanter der vil. Det løser bare intet. Vi er nødt til at tænke nyt, og lade vores hunger efter velstand drive øget bæredygtighed.

  • 1
  • 1

Der er mange årsager til den manglende bæreevne for moderne murværk, manglende interesse er desværre nok den bærende kraft.

En skræk for massive bygningsdele er en anden forhindring.

  • 4
  • 0

Det jeg har ladet mig fortælle fra flere sider, er at du ikke kan bygge nær så højt murværk med moderne sten som du kunne med røde mursten for hundrede år siden.


Røde mursten var, i min tid som murstenssorterer på Petersminde Teglværk, noget tungere end gule - cirka 2,5 kg for en rød mod 2 kg for en gul, for samme ydre mål. Så røde sten må være mere massive og kan velsagtens derfor bære flere mursten over sig. Men hvis du kigger på de gamle bygninger på Østerbro, så er de sjældent i røde sten og trods det 4-5 etager høje (men nu ved jeg heller ikke, hvad du forstår ved højt murværk).
En prøvevejning af en PT467 Provence-sten, som jeg jeg byggede nyt hus af for 4 år siden, viser en vægt på godt 2,5 kg, helt i tråd med min erfaring fra slutfirserne. Og bare rolig - jeg har fire løse sten, som jeg hentede på teglværket før vi besluttede os, så der mangler ikke en i murværket nu :-)

  • 5
  • 0

Trends på solceller vil give meget billig energi blot om 10 år, og der er flere lovende fusions kraftværker på vej.
Som vi ved er energi den eneste sande valuta, og med overflod af dette åbnes en ny verden af muligheder.

Så snart du har energioverflod, kan hele dyngen køres igennem 10000 grader i en plasma brænder, alle giftige organiske forbindelser er væk, og metaller kan udvindes af asken.

De kan så puttes i en 3D printer til noget nyt og moderne. F.eks. en symbiotisk, selvrensende, selvreparerende overlevelsesdragt, som gør at man slet ikke behøver et hus til at beskytte sig mod miljøet.

  • 6
  • 1

Sorry - mine tommelfingres manglende evner: Der skulle ha stået RC for Regnecentralen - og det var vist en model 4000 sådan frit fra hukommelsen. Tror jeg dekorerede den med en tegning, da den drog det sidste suk :-)
Gik der fra 83 til 86 - husker dig godt :-)

Sådan noget i den her stil:
https://drive.google.com/open?id=1K1G5ZK6z...
https://drive.google.com/open?id=1zGm7LIvm...
https://drive.google.com/open?id=1fTmixYxv...

Jeg kan huske der var to ældre elever, der hang ud i computerrummet, da jeg begyndte at komme der - den anden hed vist Henrik? Du må så være ham, der overtalte mig til at droppe Comal og begynde at bruge Compas (PolyPascal)? Jeg må erkende, at jeg ikke kunne huske dit navn :-/ Men jeg husker godt dig og din hjælpsomhed overfor en nysgerrig nytilkommen :-)

Hvis det var "William", var det en RC7000 ... aka Nova 1200
(MfG '77 - '80)

Vi kaldte den William, men jeg er usikker på, om det egentlig var den samme datamat, som i din tid - min storebror, Jan, gik på MfG fra 76 til 79 og hang (også) også en del ud i det rum - I må have mødt hinanden? Det var dog samme model, som den fra min storebrors tid.

Og hvis i savner den meget har vi en der kører i Datamuseum.dk :-)

Jeg var faktisk derude for 14 dages tid siden, for at aflevere en Contex 310 bordregner og talte med Finn om mit gymnasiums RC-datamat, men jeg fandt ikke lige noget, der lignede helt det jeg huskede - nu hvor jeg har fundet et par gamle billeder, så ligner det afgjort med en RC7000, som Per siger - bortset fra, at MfG's havde en pænere farve end den på museet :-) Jeg foreslog også Finn, at de skulle kontakte gymnasiet - selvom den døde i 1985, så var den stadig i bygningen i 1998, hvor den var udstillet i forbindelse med et jubilæumsarrangement. Så måske de har den endnu (og måske deres strimmel-læser virker).

  • 0
  • 0

Hvis det var "William", var det en RC7000 ... aka Nova 1200
(MfG '77 - '80)

Vi kaldte den William, men jeg er usikker på, om det egentlig var den samme datamat, som i din tid - min storebror, Jan, gik på MfG fra 76 til 79 og hang (også) også en del ud i det rum - I må have mødt hinanden? Det var dog samme model, som den fra min storebrors tid.

Og hvis i savner den meget har vi en der kører i Datamuseum.dk :-)  

Jeg var faktisk derude for 14 dages tid siden, for at aflevere en Contex 310 bordregner og talte med Finn om mit gymnasiums RC-datamat, men jeg fandt ikke lige noget, der lignede helt det jeg huskede - nu hvor jeg har fundet et par gamle billeder, så ligner det afgjort med en RC7000, som Per siger - bortset fra, at MfG's havde en pænere farve end den på museet :-) Jeg foreslog også Finn, at de skulle kontakte gymnasiet - selvom den døde i 1985, så var den stadig i bygningen i 1998, hvor den var udstillet i forbindelse med et jubilæumsarrangement. Så måske de har den endnu (og måske deres strimmel-læser virker).

Ha! - De billeder slog mig lige 40 år ned ad Memory Lane! - Med de priser, der var på isenkrammet dengang skal jeg garantere, at det var samme maskine, og så vidt jeg kunne se, var det oven i købet samme lokale den boede i.

Og ja, hvis din bror var "ham med trøjen" husker jeg ham glimrende - sammen med hans kumpan, Alfred.

  • Og det lille bønskrift med "venligst ikke pille" - må vel være fra Poul Hedegaard - som jeg i øvrigt har mødt i andre sammenhænge efterfølgende, uden vi dog kom nærmere ind på maskinens skæbne (jeg husker også de udstillede stumper i 1996 - forhåbentlig er de blot sat i kælderen et sted)
  • 0
  • 0

Ha! - De billeder slog mig lige 40 år ned ad Memory Lane! - Med de priser, der var på isenkrammet dengang skal jeg garantere, at det var samme maskine, og så vidt jeg kunne se, var det oven i købet samme lokale den boede i.

Ja, det skal jeg så beklage - jeg håber ikke du så for mange brune fløjlsbukser på turen tilbage ;-) Jeg synes at erindre noget om, at William opgav ævred og at man fandt en magen til, på et andet gymnasium, en gang i tiden mellem Jan og jeg gik der (altså mellem 79 og 84). Jeg kan sagtens huske forkert. Lokalet lå i det nordøstlige hjørne af H'et - sikkert det rum med mindst solindfald.

Og ja, hvis din bror var "ham med trøjen" husker jeg ham glimrende - sammen med hans kumpan, Alfred.

Hvis "trøjen" er en hjemmestrikket gul, rød og lilla sweater, så taler vi om den samme person (den trøje var i øvrigt også udstillet til jubilæet i 1998). Alfred husker jeg også, både fra "rævejagter" med Walkie-klubben og fra en enkelt spejderlejr i Nordjylland i 1979.

Og det lille bønskrift med "venligst ikke pille" - må vel være fra Poul Hedegaard - som jeg i øvrigt har mødt i andre sammenhænge efterfølgende, uden vi dog kom nærmere ind på maskinens skæbne (jeg husker også de udstillede stumper i 1996 - forhåbentlig er de blot sat i kælderen et sted)

Man kan håbe - jeg håber i hvert fald, at DDHF undersøger sagen.

@PHK: Beklager vi lige kidnappede din tråd :-/

  • 1
  • 0

Sådan noget i den her stil:
https://drive.google.com/open?id=1K1G5ZK6z...
https://drive.google.com/open?id=1zGm7LIvm...
https://drive.google.com/open?id=1fTmixYxv...

Jeg kan huske der var to ældre elever, der hang ud i computerrummet, da jeg begyndte at komme der - den anden hed vist Henrik? Du må så være ham, der overtalte mig til at droppe Comal og begynde at bruge Compas (PolyPascal)? Jeg må erkende, at jeg ikke kunne huske dit navn :-/ Men jeg husker godt dig og din hjælpsomhed overfor en nysgerrig nytilkommen :-)

Haha - ja, tror det var mig som var ophavsmand til den lille udstilling på toppen...
Og ja, var ret optaget af den Piccolo-pc, som fandt vej ind i lokalet, men ved ikke om jeg overtalte nogen :-)

Vedr. William: Tror nok, at det var samme maskine - men der var vist (mindst) ét disknedbrud tidligere - da jeg gik på MFG var den vist allerede lidt ... sammensat. Strimmellæseren på fronten var mig bekendt stået af - men erindrer noget om et fjernskriverlignende monstrum, hvor der sad en strimmellæser på siden, der så kunne bruges i stedet. Har stadigvæk et par ruller et sted.

Henrik var vist HF'er? Billeder af de gamle findes på mfg.dk et sted. Tidligere var der også lidt billeder af RC'en: Kan have været ifm. jubilæet i 1998, hvor jeg også deltog.

Poul Hedegaard havde jeg i faget matematik.

@PHK: Beklager vi lige kidnappede din tråd :-/

Ditto :-)

  • 0
  • 0