kronikken blog

Trods 10 års indsats gør kyllinger fortsat danskerne syge

Illustration: Privatfoto

Louise Boysen er cand.techn.al., ph.d., Zoonose­centret, DTU Fødevareinstituttet

Risikoen for at blive syg af kylling er samlet set ikke blevet væsentligt lavere efter mere end 10 års bekæmpelsesinitiativer mod campylobacter. Det er dog ikke muligt at konkludere, at tiltagene ikke har haft en effekt.

Der er nemlig ikke tal at måle resultaterne op imod. Derfor er det umuligt at vide, om situationen faktisk ville være værre uden initiativerne. Ydermere - da det drejer sig om forskellige tiltag - kan nogle have haft effekt, mens andre ikke har.

Campylobacter er den hyppigste årsag til sygdom forårsaget af fødevarebårne bakterier i Danmark. De mest almindelige symptomer på infektion er diarré, kvalme, opkast, feber, hovedpine, mavepine og muskelsmerter.

Campylobacter regnes for at være en fødevarebåren bakterie og findes hyppigt i fjerkrækød, særligt i sommerperioden. Man kan blive syg af campylobacter, hvis forbrugeren under madlavning spreder bakterierne fra det rå kød til f.eks. færdiglavet kød via beskidte tallerkener og bestik.

Siden slutningen af 1990'erne har der i Danmark været iværksat frivillige strategier for at kontrollere campylobacter i slagtekyllinger, med indsats fra jord til bord. Campylobacter-strategien i Danmark er fokuseret på reduktion i produktionskæden (primærproduktion og slagterier).

Hjørnestenene i strategien er dels en høj biosikkerhed på kyllingefarmene for at minimere risikoen for, at kyllingerne bliver smittet med campylobacter fra det omkringliggende miljø, dels sortering af flokke inden slagtning, så campylobacter-positive kyllinger så vidt muligt går til frostproduktion, og campylobacter-negative kyllinger så vidt muligt går til produktion af kølede produkter og forbrugerinformation. Frysning reducerer niveauet af campylobacter-bakterier og hermed risikoen for sygdom.

I år 2007 implementeredes en risikobaseret kontrol, den såkaldte case-by-case-kontrol, som har til formål at reducere andelen af højt kontaminerede partier af fjerkrækød på det danske marked. Denne kontrol inkluderer, i modsætning til tidligere, kontrol af importeret kød.

For at undersøge, om risikoen for at blive syg af campylobacter fra kylling i Danmark har ændret sig efter indførelse af de forskellige tiltag, har DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en risikovurdering for perioden 2001-2010. Risikovurderingen er baseret på data fra detailleddet og skelner imellem risikoen fra dansk produceret og importeret, kølet og frosset kyllingekød.

De mest markante ændringer var en faldende risiko fra importeret kølet kød fra 2005 til 2010. Faldet hænger sammen med implementeringen af case-by-case-kontrollen.

Samtidig ses en stigende risiko fra dansk frosset kød fra 2003 til 2010. Denne stigende risiko hænger sandsynligvis sammen med indførelsen af sortering af kød fra campylobacter-positive flokke til frost-produktion. Ingen nævneværdige ændringer blev observeret for danskproduceret kølet kød samt for importeret frosset kød. Den relative humane risiko var dog generelt højere for kølet kød sammenlignet med frosset kød.

Samlet set viste analysen, at den relative risiko fra kyllingekød tilgængeligt for salg i Danmark var på sit højeste i 2005, men faldt i 2006 og 2007, hvorefter den relative risiko forblev på et jævnt niveau med mindre udsving. Risikoen for at blive syg af kylling blev samlet set ikke væsentligt lavere efter indførelse af bekæmpelsesinitiativerne. Der forekom ændringer i den relative risiko i de forskellige kategorier af kød, men ændringerne udligner hinanden.

Det er nyt at anvende kvantitativ risikomodellering til vurdering af campylobacter. Denne model anvender både information om andelen af positive prøver, men tager også højde for antallet af bakterier i disse prøver. Jo flere campylobacter-bakterier kødet indeholder, desto højere risiko er der for at blive syg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg bliver syg bare ved at se opvækstvilkårene i "moderne" kyllingopdræt. De burde for længst være afskaffede til fordel for tidssvarende opdræt med respekt for naturen. Jeg vil hellere betale 100 kr. for en "møddingskylling" end det samme for 5 papkyllinger, men jeg har heller aldrig haft en salmonellainfektion.

  • 0
  • 0

Man kan blive syg af campylobacter, hvis forbrugeren under madlavning spreder bakterierne fra det rå kød til f.eks. færdiglavet kød via beskidte tallerkener og bestik.

Så længe forbrugerne holder en god hygiejne omkring madlavningen, er det "næsten" underordnet hvor kyllingen har gået. Noget andet er dog smagen. Adgang til frisk vand og godt foder betyder mest, især adgangen til grønt.

  • 0
  • 0

Mon ikke er den hyppige årsag af Campylo/salmonellasmitten at her i Danmark steges kyllingedelene ikke helt igennem? Jeg ser ofte at armhullen ved vingen eller låret er helt rød.

mvh

  • 0
  • 0

Jeg ser ofte at armhullen ved vingen eller låret er helt rød.

Hvis det er fra en restaurant, ville jeg bede om en forklaring.

  • 0
  • 0

da jeg har arbejdet med fiskemel i mange år ved jeg hvorfor så mange kylingefarmere er gået konkurs ikke mange ved at der er salmonella i meget fiskemel.da jeg arbejdet på en stor virksomhed i esbjerg havde vi et lager på 500,meters længde altid blev salmonellamel lagret på samme lager som mel uden salmonella man fjernede salmonella ved at koge melet en gang mere men ofte blev der blandet rundt på kasserne med hver 1000.kg mel og renset mel blev forurenet med salmonella. når kyllinge farmere rensede deres bedrifter vidste de ikke at melet kunne være infiseret med salmonella og ugen efter havde salmonella igen når de åbnet en ny sæk fiskemel til at blande i deres foder og mange gik konkurs.

  • 0
  • 0

Kyllingers vilkår.

Man har fået has på salmonella- også på æg, men de arme dyr i de kæmpe anlæg, har ikke fået det bedre.

Jeg spiser aldrig kylling, og kun øko-æg, jeg får simpelthen det der dyrehold- galt i halsen. Det smager ikke engang godt! Og så bliver det pumpet- undskyld: Neutralmarineret. Eller underligt pålæg af den art, hvor det hele er kvast og blandet sammen: Maskinudbenet.

Sådan noget, vil jeg ikke engang købe til kattene!

Det er sært, der er bedre og mere styr på mine kattes tørfoder, end for fx pulversovse til mennesker.

I kattenes foder er, der da trods alt kun kyllingemel. I menneskemad er der, det der med maskinudbenet "kød". (det er nok næsten det samme fra start!).

Jeg synes kronikøren, lyder anklagende overfor forbrugerne. I Mit hjem er der ikke noget, der serveres på beskidte tallerkener. Selv kattenes (de har mest hundeskåle) bliver afvasket i hedt vand og sæbe- hver dag.

Mon ikke det med sygdom, ligger i, at dyrene har jammerlige forhold?!

Mvh Tine

  • 0
  • 0

For vildtlevende fugle er det almindeligt at tarmindhold trækkes ud i kødet af haglene når de skydes under jagt. Efterfølgende hænges vildtet til modning. Tiden er afhængig af temperaturen, men risikoen for at vildtkødet er inficeret med tarmbakterier som campylobacter er med garanti større end hos opdrættet fjerkræ.

Alligevel har jeg aldrig oplevet nogen blev syge efter at have spist vildt. Det gælder alle hønsefugle foruden duer, ænder og gæs. Det skal også nævnes at hos os stammer mere end halvdelen af fjerkræet fra vildt, så det er ikke en statistisk tilfældighed at vi aldrig er blevet syge.

Måske burde fokus rettes dels mod behandlingen af slagtefjerkræ i fødevareindustrien og dels mod køkkenhygiejnen. Det første har jeg kun ringe indflydelse på. Derfor har vi ikke kun af æstetiske grunde fravalgt industriopdræt, da de samlede smags- og ernæringsmæssige faktorer spiller en væsentlig rolle.

Køkkenhygiejnen i de forskellige hjem er ikke altid optimal, hvor værktøjet til tilberedningen af kød og grøntsager ikke holdes tilstrækkeligt adskilt under hele processen. Opbevaring trænger også til en opstramning. Hvornår har du sidst tjekker temperaturen i køleskabet?

Jeg er muligvis miljøskadet via kendskabet til risikomomenterne ved jagt og kødets anvendelse, men jeg kan ikke lade være med at lade fingeren glide langs køleskabets gummilister og kringelkroge hvis jeg skal kokkerere i et fremmed køkken, og det er næsten sikkert jeg altid kan finde snask der ikke burde findes der.

Det er heller ikke ualmindeligt at folk sætter mælkekartoner og anden fødevareemballage direkte ind i køleskabet uden aftørring eller omemballering. Hvor mange bakterier slæbes der med fra butikken?

Skuffer og skabe har jeg også gjort til vane at tjekke for at danne mig et indtryk af køkkenstandarden, og tro mig - der er altid plads til forbedringer.

Er der en faktor jeg slet ikke kan forliges med, så er det katte indendørs. Alene tanken om at de muligvis uopdaget er hoppet op på køkkenbordet, gør at de er forvist til stalden. Der kan de i det mindste gøre gavn.

Det er derfor min påstand, at så længe der sjuskes med køkkenhygiejnen i alle led vil man aldrig kunne undgå infektioner om man så fortsatte indsatsen mod campylobacter de næste 100 år.

  • 0
  • 0
    • til mig selv!

Mon den hyppige og ofte overflødige brug af antibiotika, der samtidig, populært sagt, smadrer menneskers immunforsvar, måske kunne medvirke til følsomheden for de mange infektioner, der udgør disse tiders "trussel". De har vel egentlig altid været til stede, men med mig har de ikke hidtil stiftet bekendtskab.

Den antibiotica, der er anvendt til de dyr vi spiser, formoder jeg tilintetgøres gennem kogning og stegning. Korriger, hvis jeg har uret.

  • 0
  • 0
  1. Man kan købe økologisk "møddingkylling hvis man vil.
  2. Man kan købe industrikylling hvis man vil.
  3. Man kan købe dyr mad til sin kat og billig mad til sine børn
  4. Man kan købe salmonella- og/eller campylobacterfri kød hvis man vil
  5. Der er intet sundhedsskadelig ved maskinudbenet eller saltmarineret kød
  6. Der er større risiko for campylobacter i økologisk kylling

Alt foder er varmebehandlet. Historiske oplysninger om fiskemel er historiske og ikke relevante. Fiskemel blandes ikke i foderet ude i staldene Man kan komme ud at se produktionsforholdene på et rigtig gård og risikere at ændre sine fordomme Under 5 % af danske kyllinger behandles med antibiotika

Disse oplysninger frit tilgængelige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten