Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

Den tredje vej

Jeg har været til en god workshop i Transportministeriet. Den var arrangeret af ekspertgruppen ”Mobilitet for Fremtiden”, som Transportministeren nedsatte i juni 2017. Gruppen skal beskrive, hvordan drivkræfter og samfundstendenser vil påvirke efterspørgsel efter og udbud af mobilitet.

Der var på workshoppen enighed om at behovet for mobilitet vil fortsætte med at stige. Og deleøkonomien vil få stor indflydelse på hvorledes vi vil transportere os.

Der blev på workshoppen foreslået mange forskellige virkemidler til en bedre mobilitet. Men det er helt andre virkemidler, der blev nævnt end dem politikerne for tiden har en ideologisk kamp om - biler eller kollektiv trafik.

Der blev i stedet fra alle sider støttet op om at vi også skal gå en tredje vej – og det er den digitale. SIRI-kommissionen konkluderede i foråret at fremtidens transport er digital. Vi skal i fremsiden se på sammenhængende bæredygtige transportsystemer, som både omfatter biltrafik og kollektiv trafik og det skal knyttes sammen med digitale systemer.

Det kan være fremme af samkørsel og flytning af trafikanter væk fra spidstimerne. Vi skal her også anvende økonomiske incitamenter. Det er indført på rejsekortet hvor det er billigere at rejse udenfor spidstimerne. Denne fremgangsmåde kunne f.eks. også følges ved justering af taksterne på Storebælt.

Der skal andre initiativer til hvis vi skal undgå mere trængsel. Og her skal vi udnytte de digitale muligheder. Der skal her allerførst etablere en fælles data warehouse, og her er det centralt med et fælles digitalt vejnet, som data kan knyttes til. Det er noget af det første der politikerne skal finde midler til.

Det fælles digitale vejnet er bl.a. en forudsætning for at vi kan udnytte potentialerne i selvkørende biler. Og det kan give mange private aktører mulighed for at markedesføre systemer til fremme af bedre mobilitet.

Vi skal tage initiativer, der kan give en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Politikerne er meget fokuserede på at investere i ny infrastruktur, men hvis vi ser på forrentning, så er der faktisk lang bedre forrentning i at optimere udnyttelse af den eksisterende. Investeringer på 100 mio. én km motorvej hjælper kun hvor vejen bliver anlagt – investeringer i den digitale infrastruktur hjælper alle steder.

Jeg håber at politikerne vil besinde sig og stoppe det ideologiske ridt om biler kontra kollektiv trafik. Det hjælper ikke på mobiliteten. Jeg håber begge fløje i stedet vil starte med at se på danskernes behov for mobilitet og hvordan den kan forbedres.

Vi skal fortsat investerer i veje og kollektiv trafik, men vi skal også investere den tredje vej - den digitale.

Udfordringen for ministerens ekspertgruppe er nu at få den tredje vej sat på den politiske dagsorden.

Vi har i dag stigende trængsel og forliget om billigere biler og billigere transport gør det blot værre. Så det haster med at komme i gang.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, med den personlige assistent, smarttelefon-aps, i hånden ønsker rejsende at kunne vælge mellem flere muligheder i sammenhængende transportsystemer. Det giver også muligheder for at skabe flere nye forretningsmodeller, hvor nye teknologier kan sammensættes fordelagtigt. Et krav vil vel være, at forskellige aktører kan et mere åbent samarbejde med stat/kommuner. Interessant at følge eksempelvis udviklingen omkring bybiler (on-demand billeje) i København, ikke mindst aftaler om holdepladser i forhold til parkeringspladser. Hvad mon forudsætningerne skal være for at udbrede lignende modeller til andre byer eller byområder?

  • 0
  • 0

Denne fremgangsmåde kunne f.eks. også følges ved justering af taksterne på Storebælt.

Hvad med en takst for lastbiler i myldretiden på Lillebæltsbroen?

  • 0
  • 0

Hvad med en takst for lastbiler i myldretiden på Lillebæltsbroen?


GOdt nok er Lillebæltsbroen (den nyeste) den eneste vej mellem Fyn og Jylland, hvis den gamle ikke må bruges af lastbiler, men lige netop den nyeste Lillebæltsbro er jo 3-sporet, og er på daværende tidspunkt omkring 1970 bygget bred nok til at den vel ikke i sig selv er en flaskehals i dag.
En lastbil laver jo heller ikke mere kø, end en person i en lille mikrobil der kører alt for langsomt i overhalingssporet, selv om det inderste er frit.

  • 2
  • 0

Man kunne virkelig gøre meget med samkørsel, hvis det bliver så udbredt at det slet ikke vil være noget problem at komme fra A til B, selv måske med flere skift på de yderste strækninger.
Hvis det blev en økonomisk fordel for både kørselstager og kørselsgiver, og blev udbredt med f.eks. en app som også ældre kan finde ud af at bruge, og hvor det økonomiske mellemværende mellem kørselsgiver og kørselstager også foretages nemt for begge parter.
Men det vil først blive godt hvis det bliver så udbredt, at der ikke skal spekuleres på om man nu kan finde en at køre med hjem. Der blev jo vist noget med Dorthe Fals for ikke længe siden, hvor det ikke var så nemt.
Køretiden og forberedelsestiden er afgørende for om det kan blive til noget godt.
Men kun fantasien sætter vel grænsen for hvordan det kan laves.

  • 0
  • 0

....kørsel og transport til møder og salgshenvendelser og gøre dem lige så "in time" digitale,som TV bruger i deres nyhedsdækning, når vi ser en journalist i Sydamerika fortælle om det der er hans opgave der, ville megen transport være unødvendig.

Ligeledes kunne man i hjemmet have en digital arbejdsplads der viste at man var tilstede og som ens kolleger kunne opleve personen næsten som man var tilstede på arbejdspladsen, når og hvis de havde brug for at se ens reaktioner på en meddelelse.

Jeg er helt med på at "arbejde hjemme" kunne være at kunne lave noget i fred og ro, men den situation kunne klares med en label hvorpå der stod "Optaget".

  • 2
  • 0

En ting er digital transport som begreb. En anden ting er mængden af fysiske varer der transporteres. Der forbigår artiklen behændigt eksempler på hvordan logistikken håndteres bedre end i dag, hvor alle til rådighed stående digitale værktøjer er taget i anvendelse.

Fælles data warehouse med et fælles digitalt vejnet løser kun opgaverne for en snæver kreds. Den helt store udfordring med fysisk transport af gods og mennesker ligger et helt andet sted end ved digital magi.

Udvidelse af flekstid på arbejdspladserne uanset begrundelse aftales bedst mellem parterne ved overenskomstaftalerne end ved mere udefineret IT sovs.

Butikkernes udvidede åbningstider har hjulet en del. Nu mangler bare at daginstitutioner, fritidstilbud for ungerne og skolerne kommer på omgangshøjde ved en spredning af arbejds- og transporttid.

Trængsel ses kun i og ved storbyerne hvor samkørsel er en blandt flere muligheder for luft i trafikken. Længere væk ser billedet helt anderledes ud. Der er det et lotteri om naboen har samme arbejdstider, eller skal i samme retning.

Hjemmearbejdspladser er for længst indført hvor det er muligt, men man skal ikke underkende værdien af den uformelle snak kollegaer imellem ved kaffeautomaten.

  • 0
  • 0

Det er jo ulovligt og staffes med bøde.


Ja, når det bliver opdaget, men det gør det vel sjældent, hvis der er et helt tog af andre biler bagved, som gerne vil køre med maks. tilladt hastighed når det passer med trafikmængde, vind og vejr. Nogle gange ser man endda nogle som overhaler ulovligt indenom sådanne biler. Jeg ved så ikke hvem en bagvedkørende betjent vil stoppe.

  • 0
  • 0

kørsel og transport til møder og salgshenvendelser og gøre dem lige så "in time"


Ja, og visse større virksomheder med flere afdelinger, bytter endda folk fra det ene sted til det andet, så en der bor nær arbejdssted A, flyttes til arbejdsplads B, mens en der bor ved arbejdsplads B, flyttes til arbejdsplads A, alene for at udveksle folk.
Det giver jo selvsagt også trafikpres.
Ligesom folk der køber dansk produceret øl syd for grænsen. Øllen køres fra bryggeri til Tyskland. Folk kører til Tyskland for at købe øllen, og tager den med hjem, og kører måske forbi bryggeriet både til og fra Tyskland.
Skoler nedlægges, så eleverne skal transporteres længere. FØr kunne de måske cykle i skole.
Sygehuse centraliseres i større byer, så bl.a. pårørende som bor nær patienten skal køre længere for at komme på besøg.
Butikker flyttes udenfor byerne, så folk skal køre i bil når de vil handle ind i de store centre. Det giver kun måske mindre trafik i byerne, da folk netop bor i byerne og skal køre udenfor byen, i stedet for at cykle og gå.
Mange pendler længere og længere til arbejde, da arbejdspladserne centraliseres udenfor byerne. Se bare hvor mange der har en 10 år gammel bil, som har kørt 300000Km nu til dags. For 40 år siden, havde en 10 år gammel bil typisk kørt 100000Km.

  • 3
  • 0

Hvad er det i det link til FDM, Hans Henrik Hansen giver oppe i toppen af denne tråd, du ikke forstår? Jeg citerer FDM:

Uanset hvor god man er bag rattet, vil man sikkert komme til at overtræde færdselsloven. Mange gør det hver dag – af sjusk, frækhed, eller fordi de ikke ved bedre.

Det kan blive dyrt, hvis politiet ser, at du ...
[…]
Ikke holder til højre. Bøde: 500 kr. Klip i kørekortet: Nej Vi har højrekørsel i Danmark, hvilket betyder, at du skal holde så langt til højre som muligt på både motorveje, landeveje og i byområder. Altså: Hæng ikke i overhalingsbanen eller midtersporet.

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten