Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Transportminister Lars Barfoed besøger HAB...

I dag havde vi fornøjelsen af at vise Lars Barfoed vores rumskibsprototype og de første dele af løfteraketten HEAT.

Vores projekts grundtanke er at man skal turde realisere sine drømme, tage fat og ikke lade sig stoppe af hverken tyngdelov eller jantelov.

Det er også grundtanken at det ikke skal være skatteborgerne der betaler - for når det er det - har man ikke andet end vrøvl med dem. Lad dem der synes det er interessant støtte det. På den måde er det politiske meget mindre vigtigt for os end for f.eks. forskere som pinedød skal finde støtte til deres arbejde.

Alligevel kan jeg ikke nære mig for at komme til at tænke på et gammelt filmklip hvor von Braun viser John F. Kennedy den første Saturn V mockup og med strålende øjne beskriver verdens kraftigste maskine nogen side for den absolutte politiske top. De to er nok verdenshistoriens to dyreste legedrenge - og jeg må må erkende jeg falder for deres charme midt i koldkrigsalvoren.

Vi er gudskelov uafhængige af alt det.

Det har slået mig at dersom vi fik ubegrænsede økonomiske ressourcer ville selve meningen med vores projekt gå tabt - vi vil jo netop vise at men kan gøre det på en anden måde - og derfor holder vi fast i brugen af enkle materialer og enkle metoder og enkelt design. Hvis vi røg på high tech vognen og fræsede titanium hver gang vi skulle bruge en dims ville vi bare være et lilleput ESA og dermed egentligt ligegyldige. Alle ved jo man kan sende en londonbus til månen hvis man bruger penge nok. Sprøgsmålet er hvad der sker hvis man bruger hovedet og ikke checkhæftet.

Alligevel skal vi jo have bare lidt at lege med - helt gratis er bemandet rumflyvning heller ikke med vores baggårdsmetode.

Illustration: CS

Von Bengtsons rumskibsluge ligner godt nok noget fra en ubåd, og det er godt nok et tungt og meget robust design. I CNC bearbejdet titan ville den måske veje 10 kg mindre. Som den er kan lugekarmen vel laves for ca. 2000 kr, på den i rumbranchen normale titanmetode ville jeg gætte på en samlet pris for eksemplar nummer et på måske 200.000 kr. Det er en ordentlig klup metal og mange komplekse detaljer i fræsning. Der er desuden to store dele. De ti kg ekstra betyder at jeg som raketmekaniker skal bruge ca. 30 kg ekstra brændstof til en pris af 450 kr. Vi sparer altså mange mange tusind kroner på at holde os fra high tech løsningerne og bare give den nogle flere hestekræfter.

Man kan være uenig - men jeg kan ikke sige andet end sådan er matematikken i det.

Status her i slutningen af august er at vi er vel indflyttet i HAB, og har fået etableret en fuldkommen lineær opretnings ramme hvorpå delene af den første HEAT løfteraket er ved at blive lignet op. Parallelt har vi HATVén som skal genopfyldes til flight.

Vi gennemfører vores næste test med Baby Heat i første uge af september, og det bliver sikkert en serie på fire test med et nyt tryksætningssystem.

Lige så vigtigt sker der store ting i rumskibsafdelingen...

Von Bengtson er i fuld sving med opbygning af den første rumkapsel i sin afdeling. Den bliver samlet mens jeg skriver og jeg glæder mig vildt til at prøve sædet og fornemme hvordan denne "rumdragt" er at have på.

Når jeg tænker på de tror jeg Lars Barfoed kunne lide hvad han så - ikke så meget af tekniske grunde - mere pionerånden i det. Men det kan også være han lige nu får sig et godt grin over det. Uanset hvad - så er vi på vej.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lars Barfoed besøgte Refshaleøen inviteret af Refshaleøens Ejendomsselskab - for at blive orienteret om muligheder for udvikling af området.

Mht. politiske kommentarer kan jeg kun sige:

"When ste rockets comes up, who cares whers sey come down - I am apolitical...says Werner von Braun"

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Det har slået mig at dersom vi fik ubegrænsede økonomiske ressourcer ville selve meningen med vores projekt gå tabt

Det er korrekt, og godt set. Jeg så tv-udsendelsen om ubåds-årene på DR2, og det afslørede for mig, at der også er en enorm portion galskab i jeres arbejde. Det blev virkelige for alvor afsløret, da opfinderen som ung steg op til overfladen i havnen nær kajen, i sin første lille ubåd, og begyndte at synge sin sejrs-arie. Man kunne se, at menneskemængden på kajen spærrede øjnene op: »Han er jo genial og gal! Men, ikke kedelig!« Man kunne også se, at nogle af deltagerne i projektet var med udelukkende fordi de syntes at det gale var morsomt, måske med tanker om at score damer på at have en så besynderlig baggrund. »Hvad jeg laver? Jeg er med i den gale mands ubådsprojekt, har du lyst til at se den?«

Og, det var tydeligt i tv-udseendelsen, at den gale mand efterhånden udviklede sig til at blive en erfaren leder, altså en virkelig positiv udvikling, men vel at mærke kun en førstetrins-leder, dvs. ham som høvding (især også som idémager) og alle andre som indianere, og med ham ude af stand til at prioriere sin tid imellem stort og småt, involveret selv i de mindste bagateller. Det er slet ikke dumt, for sådan er ledelse også, kun ved selv at se og selv at huske på, kan en leder sikre at alt bliver gjort, men, det blokerer for en organisatorisk vækst, medmindre at en sådan leder samtidig er i stand til at tillade andre at udvikle sig til at blive selvstændige mellemledere med selvstændige ansvarsområder, som, dette, kun vil ske, hvis den øverste leder undlader at blande sig i deres detaljer. Lige netop dette, at undlade at blande sig i detaljer, kræver meget stor tålmodighed og evne til at indse, at ganske vist kunne man selv gøre det bedre og hurtigere, men at den samlede hastighed og kvalitet stiger i et projekt, jo flere mennesker der deltager, og som kun vil ske, hvis den øverste leder holder nalderne fra detaljerne og fokuserer på de overordnede mål og den overordnede ledelse. Indtrykket fra tv-udsendelsen var, kort sagt, at der vil være mange flere muligheder i fremtiden, hvis den gale mand og hans partnere får sig en lederuddannelse, ikke førstetrins-ledelse, men ledelse af ledere. Hvis dette lykkes, vil fremtidige projekter kunne skaleres op til at have mange flere deltagere, som vil kunne løfte meget større opgaver.

Og nu en rumraket. Jeg har skrevet det før: Skriv alt ned, om alt hvad I konstruerer, i et effektivt fuldautomatisk Intranet, så al jeres viden ikke sidenhen forsvinder. Derved kan I hjælpe Danmark med i fremtiden at fortsætte med at være en af planetens største transportører, i fremtiden at være også en rutinemæssige transportør imellem fx Jorden og Månen, når vi i fremtiden fx får brug for at anvende en særlig helium-isotop i vore fusionsreaktorer. Al sådan business er ikke kun noget som et forkromet stort selskab står for, der er altid også en underskov af leverandører, masser af arbejdspladser, som alle sammen behøver viden for at kunne begynde at være med, og det er præcis et projekt som jeres der giver sådan viden, basisviden, forudsat at viden ikke bare bliver gemt i biologiske hjerner, som sidenhen forsvinder eller får for travlt med helt andre ting.

Jeg undrer mig ikke, at en minister har besøgt jer. Der er masser af muligheder I nærheden af jer, og inspiration, og hvad der er mest af, er et godt spørgsmål, derfor stor nysgerrighed. Det er også givet, at om cirka femten år, måske tyve, vil der i Danmark sandsynligvis opdukke en sværm af idérige mennesker, fordi de som børn er blevet inspireret meget af at se og høre om disse projekter. :-)

  • 0
  • 0

http://frets.com/FRETSPages/Luthier/Techni...

Blot et hurtigt eksempel. Denne hjemmeside (frets.com) er lavet af en fagmand der reparerer guitarer. Han har minuitøst taget fotos af alle fejl og mangler som han har set i sit arbejde, og beskrevet problemerne og om hvad han gør og hvorfor, når han reparerer. Masser af anekdoter, også, og beskrivelse af materialers egenskaber, og værktøjers, altså enorm faglig visdom. Guldkorn til evig tid, fordi de ikke vil forsvinde med hans bortgang. Strukturen i hans hjemmeside er noget bras, men indholdet er guld.

I jeres intranet om ubåde og raketter, skal der på samme måde være fotos og beskrivelser, så nye deltagere kan selvse og selvforstå. Effekten vil blive, at nye deltagere ikke vil plage erfarne rotter nær så meget, og dermed ikke spilde alles tid nær så meget, og desuden vil fortids fejl ikke blive gentaget i nær så stort omfang. Som er selveste basisforudsætningen for fremtidig vækst.

  • 0
  • 0

"When ste rockets comes up, who cares whers sey come down - I am apolitical...says Werner von Braun"

Næsten:

"Onse teh rocket goes up, who care wher sey come down,
dats not my department, says Werner Von Braun"

(Tom Lehrer)

Havde ministeren hørt om jer før, eller var det en "aha" oplevelse ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Ministeren havde ikke hørt om projektet før og var helt paf de første par minutter... Vi hørte bagefter at han troede det var skjult kamera :), måske fordi vores dokumentarisk kørte med et stort kamera... Men langsomt gik det op for ham at det var alvor og så gik snakken....

Mht dokumentation af det hele, så tager vi altid billeder af det hele.. godt som skidt. og personligt fører jeg en bog (er i gang med nr 2 nu), hvor alle skister, tegninger og ideer, samt lessons learned er beskrevet.. Jeg tror ikke at det kommer til at ændre sig væk fra dette, lige foreløbigt...

Tak for nu
ad astra

Kristian von Bengtson

  • 0
  • 0

Du er en ualmindelig skarp observatør. Jeg skriver det uden den mindste ironi.

Der ligger en meget vigtigt udvikling mellem ubådsprojektet og raketten. Den helt afgørende forskel hedder von Bengtson. Det er et helt anderledes velorganiseret projekt, hvor jeg har stor glæde af at overlade meget komplekse og afgørende beslutninger til en kolegaer, specifikt Bengtson og enkelte andre som jeg bare må erkende er mere kompetente end jeg selv.

Vi fødes ikke perfekte eller fuldendte, men udvikler os alle gennem livet.

Mit problem op til nu har været at ligesindede der kunne gå fuld tid ikke fantes - som om jeg ville det eller ej så endte jeg som "høvding" for de andre havde bere ikke resourcer til at være andet end indianere. Så enkelt er det.

Det ser helt anderledes ud nu. Tro mig hr. Møller jeg nyder at være et af mange tandhjul i denne krigsmaskine...

Peter Madsen

  • 0
  • 0

De ti kg ekstra betyder at jeg som raketmekaniker skal bruge ca. 30 kg ekstra brændstof til en pris af 450 kr. Vi sparer altså mange mange tusind kroner på at holde os fra high tech løsningerne og bare give den nogle flere hestekræfter.

Det lyder lidt som russernes tilgang til rumfart. Uden at jeg ved så meget om det, men det lader til at virke.
Rart med folk der kan overskue de komplicerede sammenhænge og foretage en optimering på det samlede resultat.
Det er sikkert meget sværere i en organisation som Nasa, men alligevel.

  • 0
  • 0

personligt foretrækker jeg dog Werner Von Braun's egen lille sentens:

"We aimed for the stars, but sometimes we hit London"

Den fortæller faktisk en del om hvorfor V2 var så dårligt et militærvåben som den var (V1 var langt bedre set fra et militær-økonomisk synspunkt). V2'en kostede over 50000 RM i 1945 mens V1'en kun kostede 3500 RM, sprængkraften var i begge tilfælde ca 1 ton og V2'en kunne række 320 km mod V1'es 250.

Von Braun designede rumraketter men de blev brugt som våben istedet.
Vi kan så kun være glade for at Nazi-tyskland lavede den fejl.

  • 0
  • 0

Von Braun designede rumraketter men de blev brugt som våben istedet.

Tak skæbne for en gang revisionisme...

Nej, Von Braun arbejdede på at lave en raket der kunne rame New York fra Norge eller Bretagne. V2 var et trin på vejen til målet, hvor blandt andet stabilisering, styring og brændstoføkonomi var kraftigt forbedret i forhold til V1.

Der er behov for en extrem grad af kildekritik når man læser hvad Von Braun selv sagde/skrev om sin tid i Tyskland.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]
Von Braun designede rumraketter men de blev brugt som våben istedet.

[...]

Nej, Von Braun arbejdede på at lave en raket der kunne rame New York fra Norge eller Bretagne. V2 var et trin på vejen til målet, hvor blandt andet stabilisering, styring og brændstoføkonomi var kraftigt forbedret i forhold til V1.[/quote]
Von Braun var selvfølgelig godt klar over, hvad det var, han lavede. Men der er vel næppe tvivl om, at hvis han i sin tid havde fået valget mellem at bygge rumraketter eller våben, havde han valgt rumraketterne. Dertil kommer, at den teknologi (flydende brændstof) han udviklede i V2-raketten var langt bedre egnet til rumraketter end til raketvåben. V2 havde været et langt mere effektivt våben, hvis man fra starten havde satset på fast brændstof.

  • 0
  • 0

V2 havde været et langt mere effektivt våben, hvis man fra starten havde satset på fast brændstof.

Jeg er sikker på at Peter er den rigtige til at svare på den del, men som jeg husker det, var det faktisk først med Minuteman missilet i 1960 at nogen havde fået fastbrændstofraketter i den størrelse under kontrol.

Jeg tvivler kraftigt på at Von Braun ville kunne få adgang til de nødvendige materialer i de nødvendige mængder, under Tysklands tilbagetog, til at foretage den massive forskningsindsats der skulle til.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det er også værd at overveje at selvom vi beundre Madsens og Bengtons arbejde og ikke kan få tekniske detaljer nok så ville sagen nok stille sig lidt anderledes hvis det var en Talebaner der forsøgte at opimere sit raketsystem. Der er en lille men ikke uvæsentlig risiko for at alt for gode beskrivelser gør det for nemt at producere en raket der kan flyve fra en eller andens fanatiske baghave til vores og skade os. Især ved en så flot optimeret lavteknologisk løsning.

mvh Marius

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten