Transportforskningen skal ud af siloerne

Denne blog er oprindelig bragt på altinget.dk

Transportsektoren udvikler sig hastigt i disse år. Helt nye teknologier som førerløse biler og digitaliseringen af det offentlige rum og nye megatrends som for eksempel deleøkonomi sætter nogle helt nye krav til, hvordan vi fremadrettet skal tænke transport og infrastruktur. Det er ikke længere nok at få toget til at køre til tiden. Togpassageren er ikke længere togpassager, men mobilist, og togturen er ofte en del af en længere rejse, der omfatter cykling, bus, gang eller bil – det være egen bil eller delebil. Sammenhængende rejseplaner, parkeringspladser ved stationen, gode cykelstier og real time information om, hvornår næste bus kører, er alt sammen noget, vi er begyndt at tage for givet – og bliver irriterede over, når det ikke virker.

Og hvad har det så med forskning at gøre? Fra Ingeniørforeningens vinduer på Kalvebod Brygge kan man se et af de absolut meget fornuftige tiltag indenfor transportsektoren, nemlig det nye Trafiktårn, der huser ikke én trafikmyndighed, men både Banedanmark, Vejdirektoratet og på sigt også Københavns Kommune. Filosofien bag at placere disse mennesker sammen er at understøtte, at de taler sammen, arbejder sammen og dermed skaber den koordinering og den forståelse for, hvad der skal til, for at skabe et sammenhængende og effektivt transportsystem i København. Det er ganske enkelt silonedbrydning. Og ingen er vist i tvivl om, at det er den rigtige vej frem. Min store bekymring i forhold til lukningen af DTU Transport er måske ikke så meget, at de enkelte discipliner indenfor transportforskning vil falde i kvalitet, det arbejder DTU i hvert fald på at forhindre. Min bekymring er, om man mister den sammenhæng og ikke mindst forståelsen af, hvordan alle elementer af moderne transport skal hænge sammen. Det handler selvfølgelig også om at få togene til at køre til tiden – og at de kører hurtigere, er mere effektive og miljøvenlige o.s.v. Men skal transportforskningen være relevant for fremtiden, så handler det om at kunne kombinere benhård ingeniørkunst med sociologisk og samfundsøkonomisk forståelse for, hvorfor folk vælger det ene transportmiddel frem for det andet og hvordan fremtidens byrum skal indrettes for at undgå trængsel og tilgodese befolkningens og erhvervslivets behov. Vel at mærke med et fælles fokus på transport

Et nøgleord i øjeblikket er Smart Cities. Hvordan kan vi, ikke mindst på baggrund af mulighederne for digitalisering og Big data behandling, få alverdens voksende byer til at være effektive og velfungerende? På vores årlige transportkonference Fremtidens Transport havde vi Siemens direktør i England Julie Alexander til at give hendes verdensomspændende bud på, hvordan vi indretter fremtidens byer. Hun deltager i møder overalt i verden med myndigheder, der gerne vil gøre deres by bedre og oplever gang på gang, at de relevante beslutningstagere sidder i samme lokale for første gang nogensinde. Hun havde et klart budskab: Nedbryd siloerne – kom i gang med samarbejdet, det er en afgørende forudsætning! Mit budskab her skal være, at det samme gælder transportforskningen. Det er tværfagligheden, dyb og højt kvalificeret teknologiforståelse kombineret med forståelse af samfundet, som vil give os de relevante – og så utroligt eftertragtede – forskningsresultater som politikere, beslutningstagere og interesseorganisationer kan agere efter og som vil gøre, at resten af verden vil se på Danmark, når der skal findes løsninger på det stigende behov for mobilitet.

Frida Frosts billede
Frida Frost

Kommentarer (0)