Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
seiersen science

Træt af at stå i kø - læs med her

Ved du, hvorfor der er spejle i en elevator?

Køer har altid interesseret mig, og specielt psykologien bag "det at vente" finder jeg spændende.

Jeg har tidligere omtalt en matematisk formel, der beskriver, hvor hurtigt enkelte køer afvikles. Ydermere har jeg kommenteret på DSBs manglende evne til at informere om forsinkelser, og mit budskab har altid været, at det er ofte er bedre at kommunikere negativ information, end slet ikke at kommunikere.

Nu har jeg fundet en ny artikel, som køteori-entusiaster helt sikkert bør læse: New York Times skrev i weekenden om "Why Waiting Is Torture", en artikel der kort og overskueligt opremser psykologiske principper bag køkultur og ventetid.

For eksempel nævnes det, at man indførte spejle i de første skyskraberes elevatorer, fordi folk blev mindre irriterede ved ventetiden, hvis de havde noget at foretage sig. Det behøvede ikke at være andet end at checke makeup'en eller at lure på naboen.

Artiklen nævner også, at Disneyland er eksperter i at udnytte kø-psykologien, og man sørger derfor for at lave køer, der snor sig rundt om bygninger, så man ikke kan se hele køen, ligesom man altid sørger for at overestimere informationen om den tid, gæsterne skal vente i køen.

Der er også historien om lufthavnen i Houston, der reducerede antaller af kundeklager ved at forlænge(!) den distance folk skal gå fra ankomstgaten til baggagebåndet.

Der er virkelig mange gode eksempler i artiklen, og de fleste vil kunne nikke genkendende til det meste.

Jeg tror på, at hvis man selv er bevidst om psykologien bag køerne, vil man nemmere kunne håndtere ventetiden.

Hvis du ved, at du reagerer mere negativt over, at nabokøen bevæger sig hurtigere, end du reagerer positivt, når din egen kø "vinder", vil du være mindre tilbøjelig til at tro, at du "altid vælger den forkerte kø", som mange er overbeviste om.

Derfor: Læs artiklen, før du næste gang skal i supermarkedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har siddet et halvt år som ekspedient i et supermarked da jeg var tyve år.
Det var meget sundt!
Jeg har ikke siden brokket mig over at skulle stå i kø!

Det er min opfattelse, at jo mere man forstår af en gene, jo mindre brokker man sig over den.
Jeg har f.eks. endnu til gode at høre nogen brokke sig over de &#% ambulancer som bare maser sig gennem trafikken fuldstændig uden hensyn til os andre der skal skynde sig på arbejde.
Hvorfor? Fordi det er en situation vi forstår!

Vi har sådan noget dejligt noget som skolepligt og værnepligt, men måske skulle man indføre lidt flere "pligt"er, så folk rent praktisk kunne få lidt erfaring med ting de ikke forstår?

Ekspedient-pligt
Skraldemands-pligt
Vejarbejds-pligt

Flere ideer?

  • 0
  • 0

I min tidlige karriere var jeg involveret i udvikling af et stykke software, som kunne manipulere med printerkøer i et mainframe system.

På et tidspunkt skulle vi prøve at markedsføre det i USA og fik lavet en masse fine brochurer med 4-farvetryk og det hele og på forsiden havde en grafiker hygget sig med at vise en masse "printdokumenter" der stod i forskellige køer til nogle printere. Overskriften var "Have you ever felt you where in the wrong queue?"

Til vores store chokerende overraskelse forstod amerikanerne IKKE det budskab. Hvorfor? Jo - for i USA har man kun een kø. Den forreste i køen vælger så den kasse/tolder/ekspedient/sagsbehandler/ der først bliver ledig. Vi har nu reelt samme system på posthusene (dem der er tilbage) i bankerne og hos kommunen med de der elektroniske numre.

  • 0
  • 0

Hvorfor? Jo - for i USA har man kun een kø. Den forreste i køen vælger så den kasse/tolder/ekspedient/sagsbehandler/ der først bliver ledig.

Jeg har set det samme i Australien, og jeg synes, det er en så oplagt måde at gøre det på, at det undrer mig, det ikke er afprøvet i Danmark.

Man har hele tiden en følelse af, at køen bevæger sig, og man bliver ikke irriteret over, at andre kommer til før én selv.

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor? Jo - for i USA har man kun een kø. Den forreste i køen vælger så den kasse/tolder/ekspedient/sagsbehandler/ der først bliver ledig.

Man har hele tiden en følelse af, at køen bevæger sig, og man bliver ikke irriteret over, at andre kommer til før én selv.[/quote]

Jeg har ofte undret mig over hvorfor man ikke gør det på denne måde i DK. Desværre lader den danske køkultur til ikke at kunne håndtere det. Ofte kommenterer folk i Netto, hvis jeg ikke "vælger kasse" tidligt eller maser bare ind foran (min nærmeste Netto har nogle kasseplaceringer, der lægger stærkt op til en 'single queue').

Observerede i øvrigt samme system i Spanien her i sommers: En stor, lækker single queue [i]langs[/i] med kassebåndene afspærret med bånd. Virkede meget effektivt.

  • 0
  • 0

Hvorfor? Jo - for i USA har man kun een kø. Den forreste i køen vælger så den kasse/tolder/ekspedient/sagsbehandler/ der først bliver ledig.

Jeg har set det samme i Australien, og jeg synes, det er en så oplagt måde at gøre det på, at det undrer mig, det ikke er afprøvet i Danmark.

Det er fordi du ikke flyver.
I CPH har den store kiosk ved gate B dette system.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvorfor? Jo - for i USA har man kun een kø. Den forreste i køen vælger så den kasse/tolder/ekspedient/sagsbehandler/ der først bliver ledig.

Man har hele tiden en følelse af, at køen bevæger sig, og man bliver ikke irriteret over, at andre kommer til før én selv.[/quote]

Jeg har ofte undret mig over hvorfor man ikke gør det på denne måde i DK. Desværre lader den danske køkultur til ikke at kunne håndtere det. Ofte kommenterer folk i Netto, hvis jeg ikke "vælger kasse" tidligt eller maser bare ind foran (min nærmeste Netto har nogle kasseplaceringer, der lægger stærkt op til en 'single queue').

Observerede i øvrigt samme system i Spanien her i sommers: En stor, lækker single queue [i]langs[/i] med kassebåndene afspærret med bånd. Virkede meget effektivt.[/quote]

De har samme system her i Brasilien - Ved første øjekast ser det smart ud - Men efter at have tænkt over det er at jeg nået frem til det ikke virker.

Folk venter med at gå frem til en kasse, til kassen er ledig, så i de store supermarkeder hvor en kø deles på fx. 8 kasser sidder "yderkasserne" dem længst fra hvor køen stopper, tomme rigtig lang tid.

Det er der 2 årsager til; a) Folk går først frem mod kassen når den er tom, "transport" tiden sidder kassedamen og laver ingenting. b) Folk er uopmærksomme og ser ikke at en af yderkasserne er ledige så andre skal gøre opmærksomme på det.

Psykologisk vil det måske virke bedre fordi alle er lige stillet. Men i virkeligheden er det en løsning alle taber fordi kassedamen får mindre for hånden så det går langsommere.

  • 0
  • 0

Folk venter med at gå frem til en kasse, til kassen er ledig, så i de store supermarkeder hvor en kø deles på fx. 8 kasser sidder "yderkasserne" dem længst fra hvor køen stopper, tomme rigtig lang tid.

Det er nu ikke rigtigt. Den løsning, jeg så i Australien, virkede ved et nummersystem. Når tallet 8 viste sig på skærmen, gik den forreste kunde i køen hen til kasse 8.

Og tallene blev selvfølgelig opdateret, så kunden nåede hen til kassen, mens forrige kunde f.eks. var ved at betale, hvorved den nye kunde kunne nå at lægge varer op på båndet.

  • 0
  • 0

En medvirkende årsag til, at danske supermarkeder ikke har indført / ikke kan indføre systemet med én kø er sikkert pladsforholdene.
Der er jo en lovmæssigt fastsat overgrænse for, hvor mange m2 et supermarked må fylde. Det begrænsede areal er i Danmark fyldt af reoler med varer, og kassekøerne strækker sig ned mellem reolerne. Der er således ganske enkelt ikke plads til at have én kø foran kasser med overblik og gangmulighed til alle kasser.
I mere liberale lande uden sådanne arealbegrænsninger (jeg kender England og Tjekkiet) er der generelt langt bedre plads i supermarkeder, bredere gange, mere "luft" mellem reolerne etc.
Men disse lande har alligevel (så vidt jeg har set) dog ikke indført systemet med én kø. Måske fordi de rigtig store supermarkeder (som jeg kender bedst) har så mange kasser, at de mange kasser er helt uoverskuelige fra ét enkelt sted.

  • 0
  • 0

[quote]Folk venter med at gå frem til en kasse, til kassen er ledig, så i de store supermarkeder hvor en kø deles på fx. 8 kasser sidder "yderkasserne" dem længst fra hvor køen stopper, tomme rigtig lang tid.

Det er nu ikke rigtigt. Den løsning, jeg så i Australien, virkede ved et nummersystem. Når tallet 8 viste sig på skærmen, gik den forreste kunde i køen hen til kasse 8.

Og tallene blev selvfølgelig opdateret, så kunden nåede hen til kassen, mens forrige kunde f.eks. var ved at betale, hvorved den nye kunde kunne nå at lægge varer op på båndet.[/quote]

Fair nok hvis du har set det virke. Jeg tror stadig at der jævnligt vil komme "hickups" i sådan et system - Altså hvor folk står og snakker så godt med sidemanden at de ikke følger med og så er det lige pludselig alle det går ud over.
Som du selv påpeger bruger vi det samme system med numrene i Danmark ved fx. bageren. Her har jeg altså også oplevet rigtig mange gange at et nummer må kaldes 2 gange før nogen reagerer.

Personligt irriterer den slags mig grænseløst fordi det er ineffektivt. Jeg kan godt leve med en personligt langsommere behandling hvis jeg ved at systemet overordnet er effektivt

Iøvrigt er der andre lavt hængende frugter som vi klart skulle plukke først.

Nummer absolut et er at folk skal sætte deres kredit kort og taste pin kode så snart deres ekspediering begynder - Ikke først begynde at fiske det frem af pungen når de skal betale...

  • 0
  • 0

Nummer absolut et er at folk skal sætte deres kredit kort og taste pin kode så snart deres ekspediering begynder - Ikke først begynde at fiske det frem af pungen når de skal betale...

Nu er det ikke alle steder, man kan indtaste PIN-kode FØR kassepersonen aktiverer kortlæseren (som regel ved afslutning af skanning af varer).
Men ellers er jeg helt enig, dog er der en risiko ved at lade kortet sidde aktiveret i kortlæseren, mens man forsøger at holde trit med ekspedienten ved at fylde indkøbene i pose(r).

  • 0
  • 0

Nummer absolut et er at folk skal sætte deres kredit kort og taste pin kode så snart deres ekspediering begynder - Ikke først begynde at fiske det frem af pungen når de skal betale...

Hvis du prøver det i England får du et overbærende blik fra ekspedienten, som så genstarter transaktionen. Det tager lige 10-20 sekunder ekstra, så lad være med det.

Ja det er dybt fjollet. Det har vist nok noget med deres loyalty-cards og de andre rabatordninger at gøre.

  • 0
  • 0

[quote]Nummer absolut et er at folk skal sætte deres kredit kort og taste pin kode så snart deres ekspediering begynder - Ikke først begynde at fiske det frem af pungen når de skal betale...

Hvis du prøver det i England får du et overbærende blik fra ekspedienten, som så genstarter transaktionen. Det tager lige 10-20 sekunder ekstra, så lad være med det.

Ja det er dybt fjollet. Det har vist nok noget med deres loyalty-cards og de andre rabatordninger at gøre.[/quote]

Jeg tror faktisk ikke jeg har været i et eneste andet land andet end DK, hvor det virker at sætte kortet i før kassedamen er "klar" - Jeg er ikke klar over om det er et bevist design valg fra Nets at lave det danske system sådan, men de får points herfra for det.

  • 0
  • 0

Som medarbejder på Nets, tidligere PBS kan bekræfte at dette er en speciel dansk funktion. Den er helt bevidst lavet. Den blev 'opfundet' i forbindelse med indførelse af chip-kortet hvor det var en stor udfordring at få transaktionstiden ned på 10 sekunder. De store kæder er meget bevidste om hvor lang tid det tager at gennemføre en ekspedition.

Der er dog nogle snørkler ved det, og det kan ikke bruges i de tilfælde hvor kunden skal indtaste andet end sin PIN. Dette kan f.eks. være hvilken konto beløbet skal trækkes fra, et problem i Sverige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten