intelligent transport bloghoved

Trængslerne fortsætter

Vi er nok ikke mange, der synes det er sjovt når noget bliver dyrere. Det gælder heller ikke det at køre i bil.

Og når vi nu har betalt så meget for vores bil, er det jo uretfærdigt, hvis vi skal pålægges ekstra udgifter såsom kørselsafgifter, som jeg flere gange har foreslået i disse spalter.

For det har aldrig været dyrere at køre i bil.

Men er det nu korrekt?

Hvis vi ser på statens provenu for registreringsafgifter, viser nedenstående figur at statens provenu for nye biler er faldet fra 29 mia. kr. årligt i 2007 til 19 mia. kr. i 2019, og den forventes med de foreliggende aftaler at falde til 13 mia. i 2030.

Der skal her også med i ligningen at antallet af biler i de seneste 10 år er steget med 400.000. En af årsagerne til de mange nye biler er at registreringsafgifterne siden 2007 er faldet med ca. 30%. Og de gode økonomiske konjekturer har også gjort sit til udviklingen.

Illustration: Kilde: Strukturelt provenu fra registreringsafgiften 2019-2035 – Finansministeriet – Skatteministeriet.

Og samtidig er nettoprisen på biler også faldet med ca. 5% fra 2007-2018.

Politikerne sagde i forbindelse med afgiftsreformen i 2007, at det ikke måtte blive dyrere at køre i bil, og det må vi sige at de har holdt – godt og vel.

Den kraftige reduktion på registreringsafgifter i 2007 gav i de første år en stor stigning i nye mikro og små personbiler. Det er i de senere år erstattet af langt flere nye store SUV-biler. Og samtidig er andelen af leasingbiler steget markant siden 2013.

Den beskrevne prisudvikling har reduceret statens provenu med 10 mia. kr. årligt siden 2007 og det vil fortsætte i takt med indfasningen af el-biler.

Fossilbilerne vil også blive udfaset indenfor de næste 15-20 år, og det betyder at statens indtægter på benzin- og dieselafgifter på ca. 20 mia. kr. vil falde over de kommende år.

El-bilerne har høj politisk prioritet med en vision om 1 mio. el-biler om ti år samtidig med at antallet af fossilbiler reduceres med 250.000.

De mange flere biler vil alt andet lige betyde flere biler på vore veje.

Mange ture bliver valgt ud fra en marginal betragtning vedr. den planlagte transport. Udgifterne til el er ca. 25 øre pr kørt km, mens den til fossilbiler er ca. 75 øre pr km. Så det vil øge motivationen hos bilisterne til at køre i deres nye elbil fremfor at cykler eller tage kollektiv trafik. Og det vil især gælde de korte ture.

Så samlet set vil Staten ikke blot miste et stort provenu, men trængslen på vore veje vil også stige.

De samfundsmæssige omkostninger ved trængslen et pt 26 mia. kr. årligt, og der er jo noget som vi bilister betaler ved at sidde i kø.

Og trængslen fra den stigende trafik kan ikke løses alene ved den nye Infrastrukturplan med årlige investeringer på 10 mia. i udbygning af infrastrukturen.

Så trængslerne vil fortsætte både på vejene og for den statslige økonomi, hvis det ikke bliver dyrere at anvende bilen.

En øget km-pris vil faktisk vil også kunne medvirke til mindre CO2 fra transportsektoren.

Der er flere muligheder for at gøre det dyrere at anvende bilen. De mest nærliggende er afskaffelse/justering af kørselsfradraget, mere afgift på benzin/diesel og roadpricing.

Der er afsat 20 mio. til i 2022 at undersøge mulighederne for anvendelse af roadpricing herhjemme, og denne undersøgelse foretages af DTU i samarbejde med Sund & Bælt og Aalborg Universitet.

Jeg ser frem til at resultaterne af denne undersøgelse foreligger.

Fortsat rigtig god sommer til alle.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej.

Jeg har læst den spændende og interessante artikel, som Svend Tøfting har skrevet. Det bør i den forbindelse nævnes, at der er stor usikkerhed m.h.t. hvor meget og hvor lidt staten tjener hjem i registreringsafgift m.m. fra personbiler i fremtidens transport. Så det der handler om registreringsafgift m.m. i fremtiden i artiklen skal tages med et gran salt.

Spørgsmålet er hvor mange penge staten bør tjene på personbiler ? Bør staten tjene penge på BÅDE moms OG registeringsafgift på alle personbiler ? Det mener jeg ikke at staten bør gøre på alle personbiler . Jeg synes nemlig ikke at der skal være registreringsafgift på de mest grønne og sikre personbiler med meget sikkerhedsudstyr. Man bør undgå registeringsafgift i fremtiden på elbiler op til ca. 450.000 kr.

Lad os tage et eksempel som er VW Folkevogns elbil VW ID3 med det mellemstore batteri. Bemærk at prisen i mit link er fra sidste år.

https://fdm.dk/motor/biltest/vw-id3-vellyk...

Jeg synes at denne elbil VW ID3 med det mellemstore batteri bør være helt uden afgift lige til "solen brænder ud " :-) Batterierne vil da godt nok højst sandsynlig blive billigere end idag. OG VW er jo et relativ dyrt mærke. Men det kan være hensigtsmæssigt at VW ID3 får en WLTP-rækkevidde på ikke kun de 421 km, som der står i mit link, men derimod på hele 600 km engang i fremtiden og at den kan lade betydeligt hurtigere end idag. LIgeledes kan det være at den bør have endnu mere sikkerhedsudstyr end idag. Disse ting kan gøre bilen dyrere. Og nogle har behov for en lidt større bil end VW ID3. D.v.s. en lidt dyrere bil. Så mange elbiler vil vist stadig være relativ dyre i fremtiden. Så derfor bør vi helt undgå registreringsafgift på visse elbiler i fremtiden.

Jeg vil gerne være med til at finde andre indtægter til staten end registreringsafgift på disse biler. Og i breve til politikerne har jeg da også fundet andre indtægter til politikerne.

HVad synes I andre ? Bør der være BÅDE registreringsafgift OG moms på alle elbiler i fremtiden ?

Venlig hilsen Jan, Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed

  • 6
  • 11

For det har aldrig været dyrere at køre i bil.

Men er det nu korrekt?

Er spørgsmålet relevant - eller er det en begrundelse for at det er OK at gøre det dyere igen bare fordi det er faldet i pris?

Der har været en generel velstandforøgelse, specielt siden 92, hvor forfatterens graf sjovt nok starter (cherrypicking) - når man læser artiklen, så fremstår det jo som om at det er et problem, og at det er kun skidt at der er flere biler, og at vi ikke bliver flået af staten.

Mange ture bliver valgt ud fra en marginal betragtning vedr. den planlagte transport. Udgifterne til el er ca. 25 øre pr kørt km, mens den til fossilbiler er ca. 75 øre pr km. Så det vil øge motivationen hos bilisterne til at køre i deres nye elbil fremfor at cykler eller tage kollektiv trafik. Og det vil især gælde de korte ture.

Gør de nu det? - hvor mange som ejer en bil tænker over det når de skal køre en kort tur? En lang tur på +50-100km javist der spiller det en beskeden rolle. En kort tur har praktisk talt ikke påvirkning af km.prisen mellem el og benzin. De beskrevne trafikale effekter er ikke kvantificeret - og fremstilles store - men det er forfatterens gæt, og ikke et særlig godt gæt af slagsen - for den effekt vil være ubetydelig ifht. effekten fra udbredelse af biler.

Afgifter hvad enten det er registrering, roadpricin eller andet er et værktøj staten bruger for at påvirke folks adfærd - vi har regler og love nok - hvis det kun handler om trængsel - så kan vejene måske nok udnyttes lidt bedre - men ikke meget. Så hvad er formålet med roadpricing.

Bedre plads på vejene til dem som har råd ?

Eller at få folk til at lade være med at være mobile?

Roadpricing er teknisk fint nok - men bortset fra en lidt bedre ressource-udnyttelse så er det en ekstremt dyr løsning og for privatlivet meget invasiv øvelse. Hvis det er for at komme stigningen i bilismen til livet - så skriv dog dette istedet - Befolkningstallet er steget og det er velstanden også. Vi kunne jo bygge lidt flere veje istedet, eller blot finde en bedre kollektiv transportform som alternativ.

HVis nu forfatteren kunne skrive, at dette vil spare X tusinde administrative stillinger i det offentlige, grundet simplificeret administration og regel-sæt tjaee, så begyndte jeg nok at lytte efter - som der fortales ligenu er det nok omvendt - flere hunderede DJØF-stillinger og IT stillinger der skal holde øje med det nye system.

At pådutte endnu et kafkaskt afgiftsystem fordi det var dyre i gamle dage.... i guder, nej tak.

  • 39
  • 8

Roadpricing er teknisk fint nok - men bortset fra en lidt bedre ressource-udnyttelse så er det en ekstremt dyr løsning og for privatlivet meget invasiv øvelse. Hvis det er for at komme stigningen i bilismen til livet - så skriv dog dette istedet - Befolkningstallet er steget og det er velstanden også. Vi kunne jo bygge lidt flere veje istedet, eller blot finde en bedre kollektiv transportform som alternativ.

For at få trængslen og køerne i storbyerne væk er det nødvendigt at øge incitamentet til at bruge offentlig transport.

Hvis det nu var et krav for at køre i bil i storbyen at man havde rejsehjemmel til at køre samme sted med offentlig transport så ville indtægterne til den offentlige transport stige og incitamentet til at hoppe på metroen være højere da man allerede havde betalt billetten.

  • 8
  • 20

Svend Tøfting "De samfundsmæssige omkostninger ved trængslen et pt 26 mia. kr. årligt, og der er jo noget som vi bilister betaler ved at sidde i kø."

At bruge begrebet "kø" er direkte forkert !!

Det er den gennemsnitlige transporttid der er relevant:

  • Fra "jeg" er klar til at tage afsted, til "jeg" sidder på arbejdet.

Hvor mange pendlere skal flyttes fra 40 minutters transporttid, til 1 time og 50 minutter transporttid, for at den gennemsnitlige transporttid falder ? (Du må mægtigt gerne komme med en saglig beregning!)

At flytte "køen" fra bilsædet til en endnu længere "kø" på togsædet(cykelsadlen), vil give en voldsom forøgelse af dine 26 mia.

Den bedste metode til at reducere den gennemsnitlige transporttid til arbejde blev vi så fint anvist af Frøken Corona!

Det hedder: Hjemmearbejde, til så mange funktioner som muligt !

Ikke alene så får disse personer reduceret deres egen transport tid til nul minutter, men det giver også mere plads på vejene og dermed en transporttids reduktion til de som har jobfunktioner der ikke kan udføres hjemmefra.

  • 36
  • 5

For at få trængslen og køerne i storbyerne væk er det nødvendigt at øge incitamentet til at bruge offentlig transport.

Oluf Bagger.

Spildtid er spildtid uanset hvordan den fremkommer!

Hvor spilder man mest tid? 10 minutter i et bilsæde grundet mange biler, eller 40 minutter i et togsæde (hvis der altså er et ledigt sæde og tøget faktisk kører)

Kan du fortælle mig hvor pendlere kommer hurtigere på arbejde med offentlig transport end ved at tage bilen?

Fra klar til afgang til klar på pinden på arbejdet

  • 28
  • 4

Hvor mange pendlere skal flyttes fra 40 minutters transporttid, til 1 time og 50 minutter transporttid, for at den gennemsnitlige transporttid falder ? (Du må mægtigt gerne komme med en saglig beregning!)

At flytte "køen" fra bilsædet til en endnu længere "kø" på togsædet(cykelsadlen), vil give en voldsom forøgelse af dine 26 mia.

Min personlige beregning for min transport tid:

I bil udenfor myldretid tager det 25 minutter, i myldretid er gennemsnittet omkring de 40 minutter. dvs kø/spildtid på 15 minutter; to gange dagligt i alt 30 minutter.

Fra 25 minutter i bil til 1 time og 50 minutter med det offentlige er spildtiden 95 minutter; 2 gange dagligt i alt 190 minutter,

Dermed vil de samfundsmæssige omkostninger for min "kø/spildtid" stige med 190/30 = 6,33 gange

  • 25
  • 4

Tak til Svend for et indlæg der kommer fint rundt om biltrafikken udfordringer. De mange indvendinger til indlægget glemmer et forhold. Der er bred konsensus i både Folketinget og i befolkningen om at vi skal nå 70% co2 reduktion i 2030. Hvis det skal når må antallet af fossilbiler ned. Og det sker kun hvis det samlet bliver dybere at købe, eje og bruge dem. Billige elbiler alene giver blot flere biler og mere trængsel

  • 17
  • 22

Hvor spilder man mest tid? 10 minutter i et bilsæde grundet mange biler, eller 40 minutter i et togsæde (hvis der altså er et ledigt sæde og tøget faktisk kører)

Når der kommer flere og flere biler er det ikke 10 minutters spildtid men timers spildtid.

Jeg arbejdede nogle måneder i Dallas og selvom byen er et stort motorvejsnet tager det timer at komme få kilometer frem og tilbage til arbejde.

Tilsvarende i Beijing med timer i taxa for at komme 30 km til en fabrik. Det blev straks bedre da der kom en regel med at lige nummerplader kun måtte køre på lige dage og ulige numre på ulige. (eller var det omvendt).

Det ville være bedst at vi styrer vores trafikudvikling så der ikke skal korrigeres så hårdt.

Jeg skal snart til dagligt at køre frem og tilbage mellem Roskilde og Ballerup. Kunne man nu tage et s-tog til Glostrup og en metro til Ballerup så kunne man læse eller skrive begge veje istedet for at spilde tiden på gummihjul.

  • 11
  • 10

Det blev straks bedre da der kom en regel med at lige nummerplader kun måtte køre på lige dage og ulige numre på ulige. (eller var det omvendt).

Og hvordan var det så for dem, der ikke måtte køre? Carpooling?

Det mener jeg stod folk frit for. Carpooling, cykler, busser....

En del arbejdspladser har indført shuttlebusser der henter de ansatte i nærheden af deres bopæl og ellers bliver tunnelbanesystemet udbygget.

  • 7
  • 2

Der er bred konsensus i både Folketinget og i befolkningen om at vi skal nå 70% co2 reduktion i 2030. Hvis det skal når må antallet af fossilbiler ned.

De fleste i befolkningen vil næppe selv have mere transportbesvær, eller betale mere end højst nødvendigt for nogetsomhelst.

Hvis vi ser frem til tidspunktet for coronaens ankomst, var der ikke noget der tydede på færre biler på vejen, færre flyrejser, eller lavere forbrug af nogen art.

Fossil- eller elbilen forurener og fylder kun når den er ude at køre, så hvis et flertal i befolkningen virkelig mener at de vil gøre noget, stopper trængslen jo i samme øjeblik at de handler på det.

  • 13
  • 0

Var den regel nu ikke (primært) for at bekæmpe forurening og ikke kø?

Ved ikke i Beijing, men i Guangdong provinsen ( KIna ) har man lavet noget tilsvarende - der er for at begrænse kø , med god grund.

Mange kører fra Shenzhen til Dongguan, og omvendt, og det er kaos i myldretiden - så mellem 7 og 9, og 17 og 19 er der en tilsvarende regel om at lige/ulige nummerplader ikke må køre på lige/ulige datoer i det andet byområde. ( Man kan se på nummerpladens startbogstav hvor den kommer fra, "S"=Dongguan, "B"=Shenzhen ) Bødestraffen for overtædelse er HØJ.

Undtagelsen er rene el-biler, de må altid køre ( Nemme at genkende - nummerpladerne er grønne ) Alle taxier er el, så de må også.

  • 6
  • 0

Hvor lang tid på cykel?

@John Johansen.

"Klar til arbejde" Betyder at man ikke skal kigge på den rå cykeltid, men også afsætte tid til gymnastik/udstræning, restitution og kalorie opfyldning.

Praktisk erfaring gav mellem 2t og 2t15min, (rå cykeltid omkring 1t35m til 1t45min afhængigt af vind)

Cykel 4t til 4t30m dagligt. Tog 3t til 3t20m dagligt Bil 1t15m til 1t30m dagligt.

Jeg gad faktisk godt vide hvordan i alverden roadpricing tilhængere vil finde 1-3 timer dagligt pr voksen i en småbørnsfamlie, således skifte til offentlig transport/cykel bliver noget man faktisk kan gøre i virkeligheden ?

  • 16
  • 4

@John Johansen.

"Klar til arbejde" Betyder at man ikke skal kigge på den rå cykeltid, men også afsætte tid til gymnastik/udstræning, restitution og kalorie opfyldning

Hmmm.

Det er noget fordrukken vås, Michael.

Når du taler om

Fra klar til afgang til klar på pinden på arbejdet

Betyder det så, at du antager alle bilister har deres bil parkeret lige uden for gadedøren og ingen spildtid har for at nå den?

Mange mennesker har større eller mindre afstand til bilens parkeringsplads.

Du, Michael, er måske heldig at have din bil parat i garagen/carporten.

Men, dét gælder langt fra alle.

  • 1
  • 15

Skal også med i regnestykket. Der kan købes meget frihed for de penge der årligt skal betales for at holde bil.

I mit eget praktiske eksempel tjente jeg udgiften til en e-cykel hjem i løbet af et år. Havde jeg solgt bilen ville jeg hvert år have købt mig selv mere tid på cykel stien.

Som i mit tilfælde var godt givet ud da jeg bor / arbejder i et bil trængslet område.

Forstået som at cykel oplevelsen var en langt bedre pendler oplevelse.

  • 8
  • 3

Betyder det så, at du antager alle bilister har deres bil parkeret lige uden for gadedøren og ingen spildtid har for at nå den?

@John

"Fra klar til afgang til klar på pinden på arbejdet"

Betyder hvad der står!

Fra det tidspunkt jeg låser min dør i hjemmet til jeg sidder i kontorstolen på arbejdspladsen, altså den totale transportid!

Dermed er alle andre mellemregninger irrellevante.

At jeg så er voldsom priviligeret ift. andre som skal pendle dagligt er også irrellevant for samfundets gennemsnitlige transport tid. (jeg har primært hjemme arbejde, så jeg trak også gennemsnitstiden ned før Corona)

  • 7
  • 1

Skal også med i regnestykket. Der kan købes meget frihed for de penge der årligt skal betales for at holde bil.

I mit eget praktiske eksempel tjente jeg udgiften til en e-cykel hjem i løbet af et år. Havde jeg solgt bilen ville jeg hvert år have købt mig selv mere tid på cykel stien.

Som i mit tilfælde var godt givet ud da jeg bor / arbejder i et bil trængslet område.

Forstået som at cykel oplevelsen var en langt bedre pendler oplevelse.

@Rene

En del af de opgaver jeg ikke kan udføre hjemmefra er relativt lokale. De ture klarer jeg på cykel, min praktiske cykel grænse er omkring de 15 km (ikke elcykel)

Vi har ikke bil, men klarer de længere ture med lejebil/lånebil, ja det koster lidt ekstra tid ift at have bilen stående i indkørsel, lidt dyrere end at have bil selv, tilgengæld så er der ikke bundet kapital i en bil.

De lange ture, tja, hvis der kom nogle ordentligt cykelstier med eget trace, så ville jeg med en el45 cykel kunne mere end halvere antallet af lejebils dage.

  • 5
  • 1

De lange ture, tja, hvis der kom nogle ordentligt cykelstier med eget trace, så ville jeg med en el45 cykel kunne mere end halvere antallet af lejebils dage.

@ Michael

Havde vi haft sådane super cykelstier, ville jeg kunne have kørt lige op med bilen rent tidsmæssigt, da jeg pendlede til hendholdsvis høje Tåstrup og Ballerup.

I stedet havde jeg en cykelsti på roskildevejen i elendig forfatning. Jeg blev nødt til fuldstændigt at ændre på cyklens design for at gøre det til en komfortabel oplevelse. En speed pedelec e45 havde kunnet tjene sig hjem igen efter 2-3 år hvis jeg havde gjort alvor af at sælge bilen.

Efter de 2-3 år ville jeg kunne tjene mig selv en ekstra måneds ferie hver eneste år. Tak for kaffe🐤

  • 2
  • 2

Få borgere ønsker at betale mere for en ydelse eller et gode end højst nødvendigt. Det er en personlig optimering indenfor de givne rammer.

Det sagt, så bør en diskusion af bilafgifter og statens provenu hvile på den objektive præmis, at staten fordeler sin opkrævning på mange elementer (indkomstskat, ejendomsskat, moms, registreringsafgift, energiafgifter og så videre). Intet element har en objektiv begrundelse, de er alle udtryk for en en byrdefordeling som skaber een eller anden balance. Nogle elementer er indført, og senere afskaffet, som "misundelsesafgift" - for eksempel afgift for farveTV. Andre er indført for at ændre adfærd - for eksempel energiafgifter. Mange afgifter er blevet "cash cows" - det vil sige givdige afgifter, som bidrager med så meget provenu, at det vanskeligt kan afskaffes uden alternativ opkrævning (eller udgiftsreduktioner).

DERFOR, når man ser på det samlede afgiftssystem for biler (registreringsafgift, moms, vægtafgift, energiafgift, parkeringsafgift, broafgifter), SÅ er det bedst at se det som et opkrævningssystem med et stort provenu - altså en fed ko, som ubønhørligt malkes.

ÆNDRINGER kan forskyde nogle anvendelser: lav dieselafgift favoriserer lange afstande, reduceret registreringsafgift forskyder anskaffelser fra fossil til elbil. Så enhver ændring vil typisk være begrundet i et formål (flere elbiler eller mindre fossil bilkørsel), men ændringer er ikke gratis - provenuet skal (alt andet lige) hentes et sted.

BARE at suboptimere (e.g. nedsætte afgifter fordi lobbyisterne vinder diskussionen) er ikke en simpel løsning - det er suboptimering til fordel for nogle.

Jeg savner savner mere kreative forslag:

  • hvad er alternativet til en ny motorvej (som er fortrinlig for elbiler iøvrigt) til 10 mia.kroner ? Samme effekt opnås på andre måder ? Kan den samlede transportkæde far A til B optimeres ved andre tiltag ? Hvor ligger merforbruget i kollektiv transporttid - som beskrevet ovenfor ? Er det ventetid, er det skiftetid, parkeringstid, transporthastighed ?

  • skal store, centrale arbejdspladser (e.g. DR Byen, med nabo Nordea) forbydes i fremtiden ? Er Lynetteholmen en trafikmæssig blindgyd (e.g. som Nordhavnen) eller tilsvarende i Århus, hvor der nedgraves en boulevard ?

  • måske er 10-20% hjemmearbejde, fordelt over ALLE ugedagene (ikke fri om fredagen) en simpel løsning ? Al køteori siger jo, at køen ligger i de sidste procenter - så måske kan vi spare 100 milliarder kroner til myldretidsudvidelser ved ændret arbejdsadfærd ?

  • men den store kæp, i form af trængselsafgifter mv. er måske den simple motivation til adfærdsændringer ?

Ensidig fokus på personlig udgiftsreduktion gennem afgiftsændriner er for simpelt.

  • 8
  • 1

Jeg har de sidste 2-3 dage cyklet rundt i Antwerpen, og den by er gået i absolut overdrive hvad angår by udvidelse og trafikale omlægninger.

De har anlagt så mange højkvalitets 2 sporede cykelstier. Ikke kun gennem byen men også ind og ud i alle retninger. De rækker ud til de nye bolig områder som ingen gang er færdigbygget. Men cykelstien ligger parat.

Jeg har aldrig set så mange dyre e45 cykler som her. På halvdelen af klientelet kan man fornemme at en tysk luxus bil står hjemme i garagen og ikke bliver brugt til daglig pendling .

Utroligt spændende udvikling den by har igangsat.

  • 10
  • 3

Jeg går ud fra, at ikke alle holder fast i egen cykel hele dagen

Har de en løsning på "parkering" - altså at en cykel faktisk står hvor den efterlades ?

Det synes at være eet af problemerne i danske byer (ingen respekt for andres cykler, ingen præventiv fokus (cykel-huse), ingen Politi-fokus på prævention).

I det vilde vesten var hestetyveri ikke en repeat offense; måske samme løsning her i form af en ankelkæde eller ligninde ?

  • 8
  • 1

slået på tromme for i et par årtier efterhånden er hjemmearbejdspladsen den helt nemme og lavthængende frugt for både at forbedre luftkvaliteten, livskvaliteten, privatøkonomien, minimering af importen, trængslen på vejene, kroniske sygdomme forårsaget af luftforurening og biluheld... Listen er nærmest endeløs. Det er simpelthen så god og nem ide at det er decideret chockerende at politikerne ikke vil overføre transfradraget til et skattefradrag for virksomhed og eller medbarbejder til at sikre dette sker. - Eller bare med pisken i form af lovgivning.

Indtil dette sker må man nok bare indse at politikerne i virkeligheden slet ikke bekymrer sig om nogen af tingene listet ovenfor i nævneværdig grad, men har helt andre og ikke specielt samfundsgavnlige agendaer, som f.eks. udbygning af motorveje og luxusboliger i københavn (fornemmer man nogle syge personers kapital interesser styrer udviklingen fremfor fornuft???)

  • 8
  • 2

kommentar Hans Jørgen.

Nr.1 Kommentaren omhandler, naturligvis, jobs, som kan udføres hjemmefra. Dette er faktisk helt vanvittigt indlysende.

Nr.2 Listen i kommentaren omhandler ikke rækken af jobs, men rækken af positive effekter ved at omlægge de jobs, som kan udføres hjemme.

Nr.3 I en række tilfælde er det også positivt - og der er ingen, som har sagt at der ikke skal læres nye ting for at få det til at fungere - der er også gjort mange erfaringer i at optimere arbejdspladser "on-site" - skal vi ikke lige blive enige om det?. Jeg ved ikke, hvilken undersøgelse du referer til, men dem jeg har set fra USA viser en god effekt - og dem fra min kones arbejdsplads.

  • 11
  • 1

Når disse forslag om "de indlysende muligheder" for hjemmearbejde kommer frem, så kommer de ofte med konsekvenser, som får inflydelse på folk som ikke har muligheden.

Nu skal jeg prøve at forklare dig det. Du fatter det højst sandsynligvis ikke, men jeg prøver alligevel.

ing.dk er for ingenører. Altså for personer, der lever af at bruge deres viden. Har du forstået det?

Jeg forudsætter, at du forstod forrige linie. Så ingenører kan arbejde hjemmefra, fordi de lever af at sælge deres viden.

Har du forstået det?

Derfor kan de sagtens arbejde hjemmefra. Kan du forstå det?

Jeg har et arbejde, hvor jeg skal være til stede fysisk (ellers kører trucken ikke), så derfor kan jeg ikke arbejde hjemmefra. Kan du forstå det?

Min hustru lever af at sælge sit intellekt. Så hun kan sagtens arbejde hjemmefra. Kan du forstå det?

Med din historik på ing.dk, så forventer jeg ikke, at du forstår noget som helst, af det jeg har skrevet, men nu har jeg prøvet.

/Bjørn

  • 11
  • 13

Du skal være velkommen til at kvantificere, hvad du taler om - indtil videre har du bare sagt at der er nogle konsekvenser for andre faggrupper, som ikke har muligheden. Listen af positive effekter vil, naturligvis i nogen (eller stor) grad også gælde for disse faggrupper så lang tid de trækker vejret, færdes udenfor, bruger hospitalerne samt betaler skat m.m..

Du siger ikke om det er positive, neutrale eller negative konsekvenser, men man kan på din ynkelige tommel ned nok med god sikkerhed antage at de er negative. Du nævner bare ingen så der er faktisk ikke noget at diskutere. Faktisk er dit indlæg næsten så indholdstomt, som det på nogen måde kan være og så stadigvæk indikere at der er noget andet der skal diskuteres end det mit indlæg handler om.

  • 4
  • 1

Du siger ikke om det er positive, neutrale eller negative konsekvenser, men man kan på din ynkelige tommel ned nok med god sikkerhed antage at de er negative

nå, så må vi nok alligevel hellere i gang med at google:

I undersøgelsen svarer hvert tredje medlem under 30 år, at deres work-life balance har været negativt påvirket af hjemmearbejdet, mens det samme gør sig gældende for hver fjerde i den samlede population. Effektiviteten lider også mere blandt de yngste medlemmer. Her oplever flere end 4 ud af 10 medlemmer under 30 år, at de er mindre effektive, når de arbejder hjemmefra sammenlignet med, når de er på arbejdspladsen. For alle deltagerne i undersøgelsen gør det sig gældende for færre end hver tredje. Og samlet set har de yngste IDA-medlemmer et mere negativt syn på tiden med hjemmearbejde sammenlignet med ældre medlemmer....

https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/de-yngre...

. og det er altså tilbagemeldinger fra nogle (IDA-tilknyttede) arbejdstagere.

Og så er der arbejdsgiverne:

Rundspørgen viser, at begejstringen for hjemmearbejde er kølnet under coronakrisen.

Hvor det for ni måneder siden var 56 procent af de adspurgte topchefer, der svarede, at deres virksomhed i højere grad ville benytte sig af hjemmearbejde i forhold til tiden før coronakrisen, er det nu 50 procent, der forventer et stigende omfang af hjemmearbejde.

Samtidig er andelen af topchefer, der svarer, at hjemmearbejde mindsker produktiviteten, steget fra 36 til 45 procent. 14 procent af de adspurgte topchefer finder, at hjemmearbejde har en positiv betydning for produktiviteten...

https://www.berlingske.dk/arbejdsliv/topch...

  • 2
  • 4

slået på tromme for i et par årtier efterhånden er hjemmearbejdspladsen den helt nemme og lavthængende frugt for både at forbedre luftkvaliteten, livskvaliteten, privatøkonomien, minimering af importen, trængslen på vejene, kroniske sygdomme forårsaget af luftforurening og biluheld... Listen er nærmest endeløs. Det er simpelthen så god og nem ide at det er decideret chockerende at politikerne ikke vil overføre transfradraget til et skattefradrag for virksomhed og eller medbarbejder til at sikre dette sker. - Eller bare med pisken i form af lovgivning

Personligt bryder jeg mig ikke om hjemmearbejde. Dette afhænger selvfølgelig af personligheden, men også af ens familieforhold.

Men der vil helt sikkert være nogen i de enkelte afdelinger, der får et dårligere socialt liv når deres kontor bliver affolket, eller de selv skal arbejde hjemme.

I forbindelse med corona, hvor mange jo har været tvungne til at arbejde hjemmefra, tror jeg at kreativiteten, eller hvad vi skal kalde det, kommer fra perioden hvor alle var på kontoret, altså en slags opsparet inspiration.

Hvis jeg skal designe en eller anden blok, kører jeg fint på egen hånd et stykke tid, men før eller senere er det rart med feedback. Og der kommer jeg ikke til at ligge og ringe hele tiden bare for at vise en eller anden idé.

Så er der møderne, hvor online versionen er kendetegnet ved at alle sidder og arbejder ved siden af. Den såkaldte multitasking er i virkeligheden task switching, og kendetegnet ved at de enkelte opgaver bliver dårligere udført. Tendensen er også, at møderne bliver længere og flere inviteres. De samme personer sidder og taler, mens resten bare hænger på og taster videre.

Og så er det langt mere forstyrrende når folk ringer eller skriver en chatbesked, end at besvare et hurtigt spørgsmål som "hvor ligger filen X?" Man kan så vælge at ødelægge sin egen produktivitet ved at lade sig afbryde ofte, eller de andres, ved at ignorere deres spørgsmål.

Efter min mening er hjemmearbejde en dødssejler.

  • 6
  • 16

Alle disse her 'løsninger' er anbragt et forkert sted. Vi arbejdstagere har ringe eller slet ingen magt over problemet, og dermed ingen magt over løsningen.

Roadpricing og alle mulige andre ideer tryller jo ikke min arbejdsplads ud i omegnskommunen. Jeg skal på arbejde, og jeg skal hente/bringe mine børn til børnehave og skole. Jeg kan jo ikke sige til børnehaven, at jeg først kan hente Katrine kl. 19, fordi jeg vil spare udgifterne til roadpricing og tage toget i stedet for, vel?

Problemet med forurening og spildtid skal ud af arbejdstagernes hænder og over hos arbejdsgiveren.

Jeg har haft adskillige arbejdspladser hvor arbejdet sagtens kunne udføres hjemmefra, men chefen "så helst at man mødte op på kontoret". Det kunne han sagtens gå og synes, for det var ikke ham der skulle sidde i en bil i to timer hver dag, og i øvrigt afholde udgiften til transporten.

Så derfor skal disse forhold lægges over på arbejdsgiveren:

1: For hver medarbejder der partout skal sidde på arbejdspladsen skal arbejdsgiveren betale en fast afgift på f.eks. 250 kr. om dagen. Det skal være en fast afgift beregnet på et gennemsnit for at forhindre arbejdsgiveren i kun at hyre folk fra nærområdet. Hvis en medarbejder arbejder hjemme et antal dage om ugen, skal arbejdsgiveren selvfølgelig ikke betale afgiften på disse dage.

2: En anden ting er at sætte arbejdstiden op fra 7,5 time til 9,5 time hver dag. Med den forskel at arbejdsdagen begynder når medarbejderen lukker sin hoveddør, indtil han åbner den igen. Kommer man en halv time senere hjem på grund af et vejarbejde eller et trafikuheld, så tjener det som overarbejde, som kan afspadseres senere.

Det her er selvfølgelig et råt udkast, og skal sikkert tilrettes hist og her for ikke at åbne ladeporte for misbrug og smuthuller, men den store overskrift er: Læg problemet hos dem som kan løse det, ikke på dem det går ud over!

  • 2
  • 13

Statens indtægter fra registreringsafgifterne er ikke faldet. Selvom grafen kommer fra et ministerium er den misvisende, og der er flere elementer som bidrager:

  1. BNP ejes ikke af staten, men er i bedste fald udtryk for den værdiskabelse hvorfra staten kan konfiskere midler.

  2. Borgernes valuta er DKK og ikke %BNP. Derfor melder grafen intet om den privatøkonomiske belastning.

  3. Hvis man omregner registreringsafgiften til DKK ved at gange med BNP korrigeret for inflation får man at indtægterne fra registreringsafgiften er svagt stigende fra 1994 til 2016. Fortællingen et derfor usand/løgn/vildledende (vælg selv)

Dertil kommer at registreringsafgift kun er en mindre del af de samlede afgifter som bilejere lider. Alle kender dem.

Desværre viser det at trafikpolitik udelukkende handler om penge i kassen og naturligvis ikke om miljø og “trængsel”. Det sidste er i øvrigt et begreb bil-hadere har fundet på for altid at have et “problem” at “løse”. Bilisterne betragter det naturligvis som en ulempe men det skyldes jo tidsforbrug. I Stedet skal man benytte transportbehov, transporttid og miljøbelastning som de nøgletal man styrer efter.

  • 20
  • 2

nå, det burde jeg jo selv ha' regnet ud: Man spotter dem naturligvis på glorien! :)

Tillykke du ramte 100% forkert.

De gør det fordi den teknologiske udvikling også kaldet "fremskridtet" har har begavet dem med en uhørt fantastisk ny personlig transport maskine, der overgår alle kendte personlige eller kollektive transportmidler på samtlige punkter.

Det er et ret alvorlig teknoligisk tigerspring. Og byen har set dette og anlagt det tilhørende trafikale netværk.

Problem solved.

  • 3
  • 7

Tillykke du ramte 100% forkert

nå(?)

De gør det fordi den teknologiske udvikling også kaldet "fremskridtet" har har begavet dem med en uhørt fantastisk ny personlig transport maskine, der overgår alle kendte personlige eller kollektive transportmidler på samtlige punkter

ganske udmærket (for dem) - men det siger da intet om eventuel tilstedeværelse af tyske luksusautomobiler i deres garager, jf. #39!?

  • 4
  • 15

Nu skal jeg prøve at forklare dig det. Du fatter det højst sandsynligvis ikke, men jeg prøver alligevel.

ing.dk er for ingenører. Altså for personer, der lever af at bruge deres viden. Har du forstået det?

Jeg forudsætter, at du forstod forrige linie. Så ingenører kan arbejde hjemmefra, fordi de lever af at sælge deres viden.

Har du forstået det?

Derfor kan de sagtens arbejde hjemmefra. Kan du forstå det?

Jeg har et arbejde, hvor jeg skal være til stede fysisk (ellers kører trucken ikke), så derfor kan jeg ikke arbejde hjemmefra. Kan du forstå det?

Min hustru lever af at sælge sit intellekt. Så hun kan sagtens arbejde hjemmefra. Kan du forstå det?

Med din historik på ing.dk, så forventer jeg ikke, at du forstår noget som helst, af det jeg har skrevet, men nu har jeg prøvet.

/Bjørn

Godt prøvet Bjørn, noget af det forstår jeg, og så alligevel . . .

Ing.dk er primært for ingeniører, og her flotter man sig med flere debatfora. PLUS-versionen er for betalende IDA medlemmer, Version 2 og denne DEBATside, som du lige nu sidder og læser i er tilgængelig for alle og enhver, også ikke-ingeniører, som ønsker at debattere og for den sags skyld, dem som blot ønsker at udveksle links.

De fleste af os ønsker at debattere naturligvis på basis af fakta. Det er lidt ligesom Folketinget hvor politikerne har masser af fakta til rådighed. Til trods for det er der vidt forskellige meninger om hvad disse fakta bør munde ud i - præcis ligesom her. Alternativt skulle landet styres af et teknokrati, hvor lovgivningen er baseret på Excelark. For et års tid siden var det ganske kort oppe at vende på ing.dk/debatten, og der var skræmmende nok nogle stykker som fravalgte demokrat og angiveligt foretrak et teknokrati.

Godt så, - da der derfor også er adgang for mig, så benytter jeg mig af tilbuddet. Jeg er ganske vist ikke uddannet ingeniør, selvom jeg flere gange har været ansat som ”XX Engineer” og arbejdet sammen med uddannede ingeniører med arbejdsopgaver på samme niveau, hvor vi lever af at bruge vores viden. Meget af den viden må vi anvende IRL, som i ikke-derhjemme. Jeg forstår at du er i samme situation Bjørn.

Dog må jeg ”lide den tort” ikke at kunne kalde mig akademiker, som andre vist mener burde være adgangskravet til dette fora, men jeg tror at jeg kan leve med at eksistere - hernede. Det er selvfølgelig oplagt at akademikerne blot forføjer sig over i det beskyttede PLUS-område for at slippe for pøbelen, men som jeg forstår så risikerer de at folk med de forkerte holdninger forvilder sig rundt her uden jeres uvurderlige rette guiding her udenfor. (Kan du smage pH-værdien i luften Bjørn?!!).

Et af de kicks jeg får af at færdes her er at få bekræftet at rendestenssproget ikke forsvinder med højere uddannelsesniveau. Clement Kjersgaards ”Jo mere uenig du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem” er ikke nået herind.

Til slut er der den med ”min historik”, som åbenbart ikke bekommer nogle debatører ret vel. Jeg er stadig ikke blevet klog på hvad der fremkalder den slags bemærkninger. Er det min ikke-venstrefløjs politiske holdninger? Er det mine evner til at stille muntre spejle op, når eksempelvis fordomsfulde debattører klandrer andre for at være – fordomsfulde? Er det fordi jeg ønsker at indskrænke andres liv mindst mulig? Er det fordi jeg har et for konkret forhold til datid, nutid og fremtid? Er jeg ikke desperat nok med hensyn til klimaændringer? Blot nogle løselige gæt, for modeller i den boldgade beskæftiger jeg mig ikke med 😀

  • 5
  • 19

som kun bringer en lille undersøgelse fra den lokale andedam til bordet - på trods af at jeg indikerede at resten af verden har andre erfaringer.

OG Som jeg skrev: Der er ting at lære i forbindelse med hjemmearbejdspladsen - det er indlysende når vi taler om en ny arbejdsmetode. Dette springes der let henover fordi der er ønske om et bestemt resultat og ikke en uvildig interesseret tilgang til emnet.

Work-life balance er sgu noget folk selv kan håndtere, hvis de altså er selvstændigt tænkende individer. Hvis deres life er kollegerne på arbejdspladsen samt flere - måske mange - timers transport hver uge så er det godt nok lidt ynkeligt.

Hvad angår produktivitet er der mange undersøgelser, som viser noget andet i resten af verden. - Og danskerne er altså ikke repræsentative for hele verden.

Hvad angår chefer ved de fleste at de helst ser folk på arbejdet - ikke for produktivitetens skyld, men for kontrollen og sikkerheden for at folk arbejder på en måde de har erfaring med.

Prøv engang at google undersøgelser fra resten og verden. Prøv at kom udover snævertsyn - og fat dog at hjemmearbejde vil komme eller at alle skal bo tæt på deres arbejdsplads - uanset om man vil have det eller ej. Fremtiden byder på meget dyrere transport, energi og råstoffer.

  • 7
  • 4

hej , du skriver vi kommer til at bruge bilen endnu mere og især på korte ture og foreslår samtidig afskaffelse/regulering af kørselsfradraget. Kørselsfradraget er jo kun relevant efter 24 km hvilket ikke kan betegnes som en kort tur. Og piller du ved den, risikerer du at vi ikke flytter fra f.eks. storbyerne hvilket går ud over mobiliteten. Umiddelbart min tanke.

  • 0
  • 1

Fremtiden byder på meget dyrere transport, energi og råstoffer

Hvorfor gør den det?

I købekraftens lys, er disse ting netop blevet voldsomt billigere. Det kan man jo ligesom se på bilernes pris, flybilletternes pris, og på byggeriet, som kører for fuld kraft.

Det eneste der kan forhindre at disse ting bliver billigere henover tid, er politisk regulering.

Men det socialdemokratiske Danmark vil have komfort og velfærd for skattepengene, og miljø er noget de andre/rige/forureneren skal betale.

Klimaristerne skal da have lov til at drømme videre, men jeg tager da gerne et kig på eventuelle fakta, der viser at en eller andet ressource på privates individuelle forbrug er faldet. Vel at mærke på et område hvor ændringen er sket af god vilje, og uden at der er ændrede forhold begrundet i statslig styring, såsom afgifter, tilskud, osv.

  • 3
  • 10

Demografien vil løse problemet automatisk. I DK er gennemsnitsalderen lige nu 42 år. Det er en stigning på 1.6 år på 10 år. Fødselstallet rasler ned, pt. ca. 1.7. Dvs. i stedet for motorveje vil der blive brug for baner til små el-scootere, 3-hjulede el-køretøjer med komfortindstigning til alle ældre der skal til fysioterapi, optræning, arbejde osv. osv. Antallet af biler falder drastiskt i og med der ikke kommer ret mange unge til at købe dem. De ældre mister stille og roligt kørekortet når de ikke består den vejledende køreprøve mere. Medførende at investeringen i et system med kørselsafgifter vil ikke kunne tjene sig hjem.

Tøfting... drop kampagnen. Den er dødfødt fra starten. Vi mangler politikere og planlæggere der vil se fremtiden i øjnene. Vi er på vej til et samfund af ældre og færre indbyggere på grund af den demografiske udvikling. Så trængselen forsvinder af sig selv. Jan

  • 4
  • 4

HHH: Nej, de er også med i regnestykket. Myten om at de fortsætter med at få mange børn (hvis det er normen der hvor de kommer fra) holder ikke. Alle undersøgelser i og udenfor DK viser en tilpasning til det mønster der er der hvor de bosætter sig. Deres fertilitet og alder er med i regnestykket.

Vi får behov for mere indvandring hvis vi skal opretholde vores samfund i og med vi ikke kan opretholde befolkningen ved egen kraft. Fænomenet med faldende fødselstal er global. Der er kun få lande endnu der er over 2.1 barn pr kvinde. Nyere demografisk forskning viser vi kommer næppe op på 10 mia mennesker på planeten før antallet begynder at falde i stedet for. Jan

  • 9
  • 2

Jeg kunne godt lide at vide hvad der er i vejen med mit forslag, siden det kan tiltrække så mange nedadvendte tommelfingre...?

  • 0
  • 0

Hvis staten ikke kan vedligeholde vores vejnet med de penge de får idag, så kan en ny generel kilometer takst bruges dertil. Hver bil betaler for det antal km der køres hvert år. Jo større/tungere køretøj jo dyrere km-takst. Syn og politi hjælper skat med at inddrive afgiften. Roadpricing er en lokal afgift som kan reducere trængsel i et lokal område eller på en lokal strækning. Dem der bruger denne stækning betaler således for at en lokal forbedring af vejnet kan fjerne trængslen. Jo mere vigtig, jo højere pris. Den elektroniske udvikling i biler kan sammen med mobiltelefoner gøre registrering og betaling automatisk. Lovgivere kan f.eks. stille krav til bilproducenter om software som kan bruges til lokal roadpricing. Elektroniske tavler kan oplyse hvad bilister skal gøre for at kunne køre lovligt. Politi og lokal vagt kan sikre at der betales.

  • 2
  • 5

HHH mfl: Helt off topic (og måske alligevel ikke) men lidt info om demografien globalt set.

         https://www.youtube.com/watch?v=bSAgHvETNSg&t=14s     

Klimaflygtninge har vi ikke endnu og et massivt sammenbrud i Mellemøsten er endnu ikke forestående. Det vil helt klart få indflydelse på CO2 belastning og resssourcebelastning globalt set. Jan

  • 0
  • 1

"Så trængslerne vil fortsætte både på vejene og for den statslige økonomi, hvis det ikke bliver dyrere at anvende bilen."

Der er for meget affald. Så vi sætter afgifter på affald. Så bliver der mindre. Der er for mange som flyver. Så sætter vi afgifter på flytrafik. Så bliver der mindre.

Er der nogen som kan se, hvad der er galt med det argument?

Hvorfor vælger folk frivilligt at sidde i kø på Køge Bugt Motorvejen? Hver dag? Er de serdister? Kan de ikke lide familien? Elsker de rødt bremselys?

Nej! De vælger bilen fordi det er det bedste alternativ. PÅ TRODS af trængsel. PÅ TRODS af vi har verdens dyreste biler.

Øgede afgifter vil sende nogle mennesker over til et dårligere. De fattigste bilister, naturligvis. Og i den kollektive trafik, så bliver dyrere for dem, eller tager længere tid, eller hvad end som gjorde de ikke tager kollektiv trafik i dag.

Resultatet bliver et mindre effektivt og mindre mobilt samfund. Indlysende. Ja, det bliver mere mobilt for dem som fortsat har råd til at træffe det bedste (for dem) valg. Men samfundsmæssigt er der tale om et tab.

Derfor er det ikke vejen frem. Og derfor har Danmark trængsel PÅ TRODS af verdens dyreste biler. Derfor vil politikerne ikke tage dette tåbelig skridt.

Provenuet kan man diskutere. Højere afgifter får flere til at fravælge bilen (en indtægt) og flere til at vælge kollektiv trafik (en udgift).

I Stockholm er trafikken steget hvert år. Så fik man trængselsafgifter. Så faldt trafikken kraftigt. Men siden da er der selvfølgelig steget hvert eneste år igen (når man ser bort fra konjunkturerne; Finanskrise + Corona).

Altså er der ikke tale om en løsning. Der er tale om en udskydelse af et problem.

  • 4
  • 3

I Juni bragte Ing.dk en lignende artikel om road-pricing, og jeg gentager her min bemærkning til det:

Det undrer mig, at man i flere af disse rapporter om road-pricing og trængselsafgifter fokuserer næste fuldstændig på løsningen, uden først at afdække hvad årsagen til trængsel og trafik egentlig er.

Jeg kan godt få øje på en lang række faktorer som man er nødt til at tage med i disse betragtninger, hvis man skal have trængselsproblemerne løst, f.eks.:

  • Huspriserne i og omkring de store byer (som gør at mange er nødt til at køre større afstande for at komme på arbejde)
  • Overenskomsterne, som stadig i mange tilfælde kræver fysisk fremmøde, og i lige så mange tilfælde lægger hindringer for hjemmearbejdet. Det samme gælder mange privatamnsattes kontrakter.
  • Underlige skatteregler som betyder at langt de fleste mennesker ikke kan få fradrag for etablering af hjemmearbejdspladser (fordi det sker i loakler som ikke er et kontor).
  • Beskatningen af (privat brug af ) bredbåndtjeneste
  • Utilstrækkelige båndbredder for en restgruppe på mindst 25.000 husstande - og i omegnen af 50.000 til 100.000 hvis vi taler om bånebredder under 100 MBit.
  • Utilstrækkelig adgang til ladestationer til EVs, som dermed både får merkørsel og spildtid.
  • Dårlig offentlig transport med ufleksible og dyre tilbud, og en driftsstabilitet som er laveren end den man forventer i anden transport.
  • Manglende digitalisering af "gamle" virksomheder, som fortsat bygger på arbejdsgange der kræver fysisk fremmøde.

Når det er på plads, kan man overveje om der fortsat er behov for trængselsafgifter. Sagen er jo nok desværre den, at den lette løsning er at kradse afgifter op, og det luner i statskassen. Hvis man pludselig fjerner incitamentet til at lade sig transportere - eller begrænser det til fritids- og ferietrafik - så forsvinder både afgifterne og alle de andre afgifter vi allerede nu betaler til statskassen.

Det er ikke nemt at beskatte transport uanset hvordan man vender og drejer det, og det er specielt svært, når vi taler om den transport vi er tvunget til for at kunne passe vores arbejde (for den transport plejer vi jo at få skattefradrag for). Og det bliver selvfølgelig helt umuligt hvis behovet for transport reduceres til ren førnøjelses- og varetransport kørsel.

  • 6
  • 2

Personligt bryder jeg mig ikke om ~~hjemmearbejde~~ kontorarbejde. Dette afhænger selvfølgelig af personligheden, men også af ens familieforhold.

Men der vil helt sikkert være nogen i de enkelte afdelinger, der får et ~~dårligere~~ bedre socialt liv når deres kontor bliver affolket, eller de ~~selv skal~~får lov til at arbejde hjemme.

I forbindelse med corona, hvor mange jo ~~har været tvungne~~ langt om længe kunne komme til at arbejde hjemmefra, tror jeg at kreativiteten, eller hvad vi skal kalde det, kommer fra perioden hvor ~~alle var på kontoret~~ man endelig kunne få lov til at arbejde i fred , altså en slags opsparet ~~inspiration~~ frittagelse for forstyrrelser.

Hvis jeg skal designe en eller anden blok, kører jeg fint på egen hånd et stykke tid, men før eller senere er det rart med feedback. ~~Og der kommer jeg ikke til at ligge og ringe hele tiden bare for at vise en eller anden idé.~~Og der bruger jeg så de samarbejdsværktøhjer der understøtter den process

Så er der møderne, hvor ~~online versionen~~kontor versionen er kendetegnet ved at alle sidder og ~~arbejder ved siden af~~ tegner kruseduller og kigger åndsfraværende ud i luften. Den såkaldte multitasking er i virkeligheden task switching, og kendetegnet ved at de enkelte opgaver bliver dårligere udført. Tendensen er ~~også~~, at møderne bliver ~~længere og flere inviteres~~færre. De samme personer sidder og taler, mens resten bare hænger på og taster videre istedet for at tegne kruseduller.

Og så er det langt mere forstyrrende når folk tropper op ved mit bord end når de ringer eller skriver en chatbesked, end at besvare et hurtigt spørgsmål som "hvor ligger filen X?" Man kan så vælge at ødelægge sin egen produktivitet ved at lade sig afbryde ofte, eller de andres, ved at ignorere deres spørgsmål.

Efter min mening er ~~hjemme~~kontorarbejde en dødssejler.

  • 1
  • 1

Hvis jeg skal designe en eller anden blok, kører jeg fint på egen hånd et stykke tid, men før eller senere er det rart med feedback.

Jeg kan sagtens genkende problemstillingen, og det er de også dejligt at møde kollegaer på arbejde - det er jeg på ingen måde uenig i. Men tænk også på, at hvis alle som kører i bil på arbejde, tager en enkelt hjemmedag om ugen, falder trængslen bertydeligt (nok ikke med 20% da anden trafik stadig er der). Hvis man så kombinerer det med nogle af de andre tiltag, kortere til arbejde, bedre muligehder for hjemmekontor, meget bedre offentlig transport, bedre og billigere båndbredder osv. så er vi på vej til at løse trængselsproblemet helt uden at skulle indføre en ny beskatning.

  • 2
  • 1

Tak for det, Nicolai Hanssing. Var det så svært?

Jeg hart tidligere skrevet hvad jeg mener om nedadvendte tommelfingre: https://ing.dk/debat/faa-fingeren-185068

Nå, videre:

Det topmålt idiotisk som fremsat!

Hvorfor?

Privatlivet skal aldrig være en del af et selskabs betragtning om det vil ansætte en person.

Hvor har jeg skrevet dét? Jeg siger netop at beløbet skal være uafhængig af den enkeltes transportlængde for at undgå at arbejdsgiveren kun ansætter fra nærområdet.

Omkostning ved transport til arbejdsplads bæres af arbejdstager.

Hvorfor? Det er netop det som er problemet: Arbejdsgiveren kan agere efter hvad han 'synes' fordi det er gratis for ham.

Det ville blive et administrativt DJØF helvede

Hvorfor skulle det være så svært at opkræve en afgift for hver medarbejder der skal møde op på arbejdspladsen? Ved du hvilket papirarbejder der skal til for bare at producere noget? Det er en dråbe i havet...

Forslaget nedsætter mobilitet og landets konkurrenceevne. Resultatet er af virksomhederne ville forlade landet.

Hvorfor i alverden dog det? Hvordan 'nedsætter det mobilitet' at lade det være ligemeget hvor folk sidder og arbejder??

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten