close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Trængsel og alarm

Samtaler med RML Aps

Den seneste uges tid har der fra CS' side været to officielle forsøg på at føre en samtale med RML Aps om denne dobbeltbooking.

Tidligt i forløbet sendte CS' bestyrelse en diplomatisk mission til RML Aps' værksted, hvor der taltes med PM i længere tid og her før weekenden har der været yderligere en telefonsamtale på cirka 1,5 time om emnet og om samarbejde i almindelighed.

De to forsøg på dialog har ikke ført til nogen løsning på datosammenfaldet.

Yderligere forsøg på at finde en løsning ad den vej må derfor antages at være tidsspilde.

Formålet med at opsende NEXØ-II

CS opsender NEXØ-II for at afprøve en lang række tekniske systemer ombord på raketten, på skibene og i land.

Alle disse mange systemer er under udvikling til brug på CS' store bemandede raket SPICA. Nogle kan bruges direkte, andre giver erfaring og delkomponenter der er nyttige i udviklingen af den store raket og dens mange systemer.

Hver raketopsendelse giver CS en lang række erfaringer, som bruges i udviklingsarbejdet af næste raket.

Hvis CS pga. tidspres begår fejl eller må springe trin i planen over, betyder det at dele af systemerne ikke kommer til deres fulde ret ved opsendelsen. Det betyder så igen at arbejdet på det område i CS er sat mindst et år og en raketflyvning tilbage.

Derfor er hver eneste raketopsendelse til søs vigtig for CS og ikke noget vi kan tillade os at gå på kompromis med.

Der er lagt tusindvis af timer i arbejdet på raketten og flere i alle systemerne omkring den. Proceduren for klargøring og opsendelse er lang og skal gennemføres i korrekt orden for at vi kan få alle testresultater i kassen. CS opsender ikke for at opsende, vi opsender med det formål at få brugbare resultater. Alt andet ville være spild af tid og af vores støtters og sponsoreres penge.

Raketten skal med hjem efter endt flyvning

Efter endt flyvning skal raketten findes og opsamles fra havoverfladen.

Dette skal ske hurtigt men skånsomt for at sikre at vi får raketten med hjem præcis i den tilstand den landede, så vi kan lære mest muligt af både selve raketten og for at vi kan sikre de datamedier der findes i computerne ombord.

Raketten kan være nem eller svær at finde. Nogle år har vi kunnet samle raketten op hurtigt fordi dens nedslagspunkt var synligt fra skibene og raketten var landet i en tilstand hvor den var nem at opsamle. Andre år har vi måttet søge efter den og sejle længere efter den.

Vi kan ikke tillade os at sejle hjem uden raketten, før vi har forvisset os om at den er gået endegyldigt tabt og ligger på havets bund. Dertil er læringsværdien af både raket og data for høj.

Dette betyder at CS skal have god tid til at eftersøge og opsamle og sikre raketten og dens bestanddele efter endt flyvning. For dels rummer den loggede data, dels kan vi lære meget af at studere rakettens tilstand efter flyvningen.

Derfor kan vi ikke risikere hverken at skulle forlade området i utide for at give plads for andre eller at have utilstrækkeligt med dagslystimer til eftersøgningen, fordi opsendelsen først startede efter andre havde forladt området.

Vi kan ikke tillade os at planlægge ud fra en overoptimistisk forudsætning om at det bliver hurtigt og nemt at finde og opsamle raketten. Det vil variere med forholdene år for år.

Timeforbrug

Sputnik som har en marchfart på 4 knob er 4 timer om at nå fra Nexø Havn til opsendelsespunktet og derfor også 4 timer om at returnere.

CS har erklæret en zone som udgøres af en cirkel med radius 8 sømil med centrum i opsendelsespuntket som vi holder fri for fly og skibe der ikke deltager i vores opsendelse.

I centrum af denne cirkel er der en mindre cirkel som vi har defineret son farezonen, hvor vi også holder egne skibe og egne folk ude. Kun den på selve opsendelsestidspunktet ubemandede Sputnik får lov at være i farezonen på opsendelsestidspunktet.

CS har gennemført en del opsendelser i ESD139 siden 2010.

Det der erfaringsmæssigt giver ventetid efter ankomst til opsendelsespunktet er:

  • Udenlandske erhvervsskibe og erhvervsfiskere som ikke har holdt sig orienteret med Navigationsadvarslen om raketopsendelsen, eller som er ligeglade

  • Fritidssejlere der enten ikke har holdt sig orienteret, som bevidst sejler ind i området for at komme tæt på opsendelsen som tilskuere eller som er ligeglade

  • Den svenske flykontrol, der har ønsker til tidspunkter de gerne eller nødigt vil afspærre luftrummet på. Vi kan komme ud for at skulle vente på at "myldretid i luften er overstået" før de vil lukke området for vores raketopsendele.

  • Tekniske vanskeligheder med vores egne ting.

Tilsammen har det flere gange givet ventetid på adskillige timer, hvor den stakkels speaker på vores livestream tappert har måttet tale og tale og tale for at holde jer mange fans vel underholdt, selvom det der reelt skete på billederne er noget så visuelt u-ophidsende som "vi venter på at en slæbebåd med en pram fjerner sig fra området med en fart af 3 knob".

Efter raketten har fløjet er der så yderligere en ubekendt, nemlig den tid det tager at finde og opsamle raketten fra havovefladen.

Ved opsendelsen i 2016 år var opsamling nem og hurtigt idet vejret var ideelt, vi kunne se nedslagsstedet og raketten var let at samle op fra havet, fordi den kun havde mistet forreste sektion og ellers var intakt.

Men vi kan ikke tillade os at regne med at det er lige så let hver gang.

Forslaget om opsendelse samme dag - sikkerhedsafstand vs. sejltid

For at vurdere om opsendelse fra samme område samme dag er en realistisk mulighed, må vi starte med at vurdere om det kan arrangeres så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt for alle involverede.

Vi kender kun RML Aps' raket fra deres egne blogs og øvrigt offentliggjorte materiale.

Vi har ikke kendskab til de sikkerhedsvurderinger mv. som RML Aps lægger til grund for deres flyvning, derfor bedømmer vi den herunder alene på de offentliggjorte informationer.

Raketten beskrives på nettet som værende designet som en passivt stabil raket uden aktiv styring, hvilket betyder at dens bane er en funktion af dens aerodynamiske form, dens massefordeling, dens motorydelse og vinden i det luft den gennemflyver.

Det beskrives at raketten affyres fra en platform til søs, med et wiresystem inspireret af de franske Veronique raketter fra 50'erne og 60'erne, til at styre rakettens retning de første par raketlængde efter lift-off. http://www.astronautix.com/v/veronique.html

Det beskrives at raketten er uden elektronik, eller måske med kun meget begrænset elektronik, det står ikke helt klart.

Det beskrives at der ikke er radioforbindelse til raketten under flyvning, hvorfor det må antages at der ikke er et command-abort system. Dvs. at flyvningen ikke kan afbrydes på kommando hvis noget utilsigtet indtræffer, f.eks. en uheldig bane.

Det beskrives at raketten udstyres med en faldskærm, der sys færdig i disse dage. Det beskrives ikke hvorledes denne faldskærm udløses, eller om det kan gøres i utide i fald der opstår en uforudset situation. Men da det er nævnt at der ikke bruges radiobølger, antager vi at faldskærmen ikke kan fjernudløses på kommando ved en uheldig bane.

Der er kommet lidt forskellige meldinger om den designede maksimale flyvehøjde og om den påtænkte bane. Der tales om at affyre skråt, dvs. i en vinkel der afviger fra lodret og derfor må vi antage at downrange (afstand mellem opsendelsepunkt og nedslagspunkt) er længere end hvis man opsendte den tilsvarende raket lodret.

Idet raketten er designet som en passivt stabil raket uden aktiv styring, vil dens bane være afhængig af vinden og af hvor godt det er lykkedes at bygge raketten lige og omdrejningssymmetrisk omkring længdeaksen både aerodynammisk og massemæssigt.

Vindretningen og vindstyrken ændrer sig som bekendt ganske markant med højden over havets overflade, hvorfor vi må antage at den initielle kurs ved affyringen ikke bibeholdes på hele flyvningen, selv hvis vi antager at rakettens aerodynamiske facon og massefordeling er perfekt symmetrisk.

Idet vi bliver bedt om at forholde os til muligheden for at vores skibe med vores folk kan befinde sig til havs før eller efter en RML Aps affyring, må vi tage stilling til hvor tæt på vi ønsker at befinde os.

På det foreliggende grundlag kan vi ikke udføre en egentlig risikoanalyse, men vi må i det mindste sige at vi ikke kan forsvare at befinde os tættere på end den afstand på 8 sømil vi selv beder 3. part om at befinde sig på ved vores egen opsendelse.

Sputnik er det langsomste fartøj som deltager i CS' opsendelse. Den sejler med en hastighed på 4 knob. Dvs. at den skal bruge 2 timer på at komme ind til sin opsendelsesposition og yderligere 2 timer på at komme ud igen, tilsammen 4 timer. Dertil den tid der skal bruges til selve opsendelsen og til at vente på at området bliver ryddet for skibs- og fly-trafik.

Sandsynlighed for opsendelse - vejret

Årets sommervejr har været noget danskerne talte om men ikke oplevede indenfor landets grænser.

Årsagerne er en række vejrsystemer over Atlanten, Arktis og Skandinavien som afviger fra normalbilledet i en grad at de er vanskelige at tolke og forudsige vejret udfra.

Der har i den seneste måned været usædvanligt få dage med vejr som var egnet til raketopsendelser.

Udsigterne for vejret i August måned der derfor behæftede med den allerstørste usikkerhed.

Det betyder at hele debatten om en "dobbeltbookning" på en bestemt dato næsten en måned ud i fremtiden er en kende barok. For sandsynligheden for at vejret på den dag er egnet til opsendelse må anses for lav hvis det nuværende vejr fortsætter.

Givet sådant vejr er der behov for at have flest muligt potentielle opsendelsesdage i spil, så vi kan vælge dato med så kort varsel som vejrprognosernes pålidelighed fordrer.

At stirre sig blind på en enkelt dato en måned ud i fremtiden, forekommer på nuværende tidspunkt frugtesløst.

Datosammenfaldet - et besynderligt tilfælde

Den 21. Juni kontaktede CS Søfartsstyrelsen som udgiver Efterretninger for Søfarende, for at få årets opsendelsesweekender optaget og for at høre om der allerede var planlagt andre anvendelser af området. Svaret var at bortset fra NATO så havde ingen på daværende tidspunkt lagt billet ind på at anvende området. CS lagde derfor billet ind på alle weekender fra 29. Juli til 10. September.

CS er begrænset af kun at kunne opsende på weekender, fordi vores frivillige folk skal have fri fra arbejde og fordi Marinehjemmeværnets folk, der ligesom os selv er frivillige, skal have fri fra arbejde. Det vil derfor blive vanskeligt at stille hold på en hverdag. Desuden må vi vige for NATO øvelser og lignende og endeligt er der weekender hvor Marinehjemmeværnskutteren er optaget af andre planlagte aktiviteter. Det ender med at kun et lille antal weekender reelt er i spil og der skal vi kunne stille hold, have raket og alt udstyr klar og have opsendelsesvejr.

Den 28. Juni offentliggør RML Aps på deres blog her på ing.dk at de vil opsende netop den 26. August.

Det er jo et beklageligt datosammenfald, men på udgivelsestidspunktet for den RML Aps blog overlapper det kun med en ud af en række mulige CS opsendelsesdatoer og vejret er så uforudsigeligt at det ikke er til at spå om udsigterne til et reelt sammenfald to måneder senere.

Nu, cirka en måned senere fremgår det så af RML Aps' kommunikation at de er låst til denne ene opsendelsesdato. Årsagen står pt. uforklaret.

PM har som bekendt været med i CS i mange år og deltaget i en del opsendelser til søs med CS og kender derfor til fulde CS' situation mht. weekendopsendelser og hensynet til eksterne samarbejdspartnere.

RML Aps har i deres kommunikation på ing.dk henover det seneste år slået meget på at deres opsendelseskoncept kun bruger få skibe som deres virksomhed selv ejer, at de kun bruger deres egne folk til opsendelsen, og kun bruger få folk i forhold til CS, samt at de ikke benytter sig af Marinehjemmeværnskutteren eller andre eksterne samarbejdspartnere og at de på grund af alt dette er mere fri til at vælge en opsendelsesdato end CS.

https://ing.dk/blog/saa-soes-197055

Derfor undrer det os at RML Aps er låst til en bestemt opsendelsesdato og til weekender.

Sammenblanding af brands

Vi oplever jævnligt fans, følgere og presse der forveksler CS og RML Aps og f.eks. tilskriver eksperimenter eller aktiviteter til det forkerte projekt.

Det gør det svært for presse og andre der ikke følger projektet tæt, at se og følge den røde tråd i CS' projekt.

Vi har siden PM meldte sig ud, gjort meget for at søge at holde CS adskilt fra RML Aps i pressen, for at kunne fortælle historien om hvordan CS udvikler, bygger, tester og opsender raketter.

Hvis CS og RML Aps opsender samme dag, i samme havområde, med samme basehavn, vil pressen uvægerligt dække begge opsendelser og der vil være stor sandsynlighed for at folk, fartøjer, raketter mv. optræder på de samme billeder fra f.eks. Nexø Havn.

Det vil stærkt forøge forvekslingerne både ifbm. årets opsendelser og årets raketter, men så sandeligt også i mange år fremover. Pressefotos, historier og film lever længe på nettet.

CS vil gerne holde historien om hvad CS laver, hvorfor CS laver det og hvordan CS laver det klar og let at formidle. Det vil en opsendelse samme dag og samme sted som RML Aps forplumre.

Samarbejde med Peter Madsen

Det er nu lidt over 3 år siden Peter Madsen meldte sig ud af CS. Udmeldingen skete efter længere tids forgæves forsøg på at finde en måde at få et samarbejde til at fungere på efter endnu længere tids intern ballade.

https://ing.dk/artikel/raket-madsen-forlader-copenhagen-suborbitals-168902

https://ing.dk/blog/farvel-peter-goddag-til-et-nyt-cs-168913

Siden da har I næppe kunnet undgå at bemærke ganske mange tvister og ballade imellem CS og RML Aps både her på ing.dk og andre steder. Oveni det som har været synligt udadtil, har der været langt mere, som ikke er nået i medierne.

Det var derfor uden tvivl det rigtige at gå hver til sit for lidt over 3 år siden.

Set udefra, hvis man ikke har hæftet sig ved al den offentlige ballade mellem CS og RML Aps kan det måske virke besynderligt at CS og RML Aps ikke samarbejder om f.eks. raketopsendelser.

Har man derimod fulgt den del af balladen som har været kørt offentligt på blogs, i medierne osv. og tager man så højde for at det offentligt synlige blot var den del af balladen der kom frem offentligt ud af en langt større omgang intern ballade, så må det være indlysende at et samarbejde imellem CS og RML Aps ikke er en mulighed.

Det gælder i særdeleshed noget så stort, komplekst og væsentligt som en raketopsendelse til søs. En raketopsendelser til søs er ikke en aktivitet der er kompatibel med store langvarige samarbejdsvanskeligheder.

Konklusion

Ovenstående leder frem til den konklusion at det ikke er en mulighed at CS og RML Aps opsender fra samme havområde samme dag.

Vi kigger pt. intenst på alternative opsendelsesdatoer.

Kristian Sørensen
er Formand for Copenhagen Suborbitals

Tak for opdateringen men jeg forstår ikke konklusionen. Hvis CS har lagt billet ind på området først, hvorfor er det så jer og ikke Peter der skal udsætte?

Derudover så er det altså en storm i et glas vand, Peter kommer aldrig til at skyde alligevel.
I det øjeblik han bruger ubåden der er registreret som fritidsfartøj til en erhversaktivitet som eksempelvis opsendelse af en raket for sit Aps vil han blive mødt af SKATs medarbejdere og en giroblanket i Nexø. Hans Aps er jo afhængig af ubåden for at kunne gennemføre erhvervsaktiviteten, så han kan ikke påstå at den er der i fritidsøjemed. Det er drønhamrende ulovligt og det ved Peter udemærket godt.

  • 21
  • 7

I det øjeblik han bruger ubåden der er registreret som fritidsfartøj til en erhversaktivitet


Jeg blev nysgerrig på om det kunne være rigtigt og søgte lidt. Da fandt jeg denne gamle blog hvor Peter selv beskriver betingelsen:

I Danmark er amatørbyggede undervandsbåde ikke regulerede. Derfor kan Søfartsstyrelsen heller ikke yde en byggetilladelse eller en brugstilladelse; men det er stadig fuldt lovligt at bygge og sejle sådan et fartøj. Betingelsen for at gøre det er, at det er et fritidsfartøj til eget brug. På samme måde med Sputnik: Den kunne vi heller ikke få tilladelse til at bygge, for det kræver ikke en tilladelse at bygge sådan et fartøj.

https://ing.dk/blog/hvordan-faar-man-tilla...

  • 20
  • 2

Hej Simon,

Det skal forstås således at vi konkluderer at "dobbeltopsendelse" på ingen måde er muligt for CS. Vi arbejder stadig mod den 26/27 men da vi ikke ønsker en konflikt med RML ApS, er vi ved at se på om der er andre muligheder.

/Wilson

  • 25
  • 1