Totalforbud rammer plasticbæreposer i Mali

Plasticbæreposer er fra 1. januar 2013 forbudt i Mali og Mauritanien. Det er ikke en syg ide fra de fundamentalistiske oprørere, det er den hårdt kæmpende regering i Bamako, der tænker på miljøet.

Mali er først og fremmest verdensmusikkens arnested, med navne som Salik Kieta, Amadou et Mariam fra den sorte del af landet og Tinariwen og Tartit fra den berbiske del i det østlige og nordlige Mali. Her har tuaregerne i årevis kæmpet for deres selvstændighed, bl.a. med guitar i hånd. Nu er den del af det store land blevet indtaget af religiøse fanatikere med deres syge forbud mod musik.

I disse timer går de fransk/afrikanske styrker mod Timbuktu, støttet af et dansk Herkules-fly. Men uden så meget som en plasticbærepose.

I Danmark har vi siden 1994 haft afgifter på poserne, i Bangladesh fik plasten og dens miljøpåvirkning skylden for oversvømmelserne i landet, hvorfor poserne har været forbudt siden 2002, på Haiti blev der indført et totalforbud i oktober 2012, mest for at beskytte mangroven mod de enorme mængder af plastic, der skyller i land. Nu når omsorgen for miljøet det afrikanske kontinent.

Mauritanien og Mali går til kamp mod plastic, som de skriver i deres begrundelse for forbuddet: Det tager et sekund at fremstille en plastikpose, som i gennemsnit bruges i tyve minutter, men det tager op mod 400 år at nedbryde den igen, og endda efterlader den sig spor i naturen og vores fødevarer.

I 80 procent af de dyr, der slagtes i Nouakchott, Mauritaniens hovedstad er der fundet spor fra plasticposer, og plasticposer udgør 25 procent af byens affald. Disse tal skulle angiveligt være symptomatiske for hele denne del af det store kontinent.

Hør og se lidt til Tuaregernes guitarmusik her. Tag med til ørknen, det er Tinariwen, oven i købet med et vers på engelsk.

Lars Refns billede
Lars Refn

Kommentarer (22)

Det var da en god ide! Det kunne vi danskere lære en del af.

Jeg har kun undtagelsesvis købt en pose i føtex fordi jeg havde glemt mine lærredsposer derhjemme.

  • 0
  • 0

i Bhutan er der også et forbud mod alle typer af plastikposer, så der render læger og sygeplejersker rundt på det lokale marked for at købe brugte plastikposer til hospitalet for at sikre en fornuftig emballering af affald fra konsultationsværelset og operationsstuen.

Dem der sælger plastikposerne er skraldemændene som tømmer affaldsposerne på lossepladsen inden de bringer poserne tilbage til byen.

  • 1
  • 0

Hvad er der at lære? Vi smider ikke affaldet hvor vi åbner varen, ligesom man kan se de gør det i store dele af Afrika.
Vær opmærksom på at plastposer herhjemme jo bliver brændt, og da de er fremstillet af olie bidrager de med en ikke så uvæsentlig del til el/varme produktion.
Så længe vi betaler vores poser med den absurde afgift der er pålagt (ikke en varm tak til Hr. Auken!), så er der vel intet problem?
De kunne derimod lære, med fordel, at samle al deres skrammel sammen og genbruge eller brænde det for at lave el, men det kræver selvfølgelig at de gider arbejde..

  • 0
  • 0