Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

Tør politikerne mon indføre kørselsafgifter?

Den politiske aftale om, at vi skal reducere CO2 udledningen med 70% i 2030 i forhold til 1990 kræver en ekstraordinær indsats i alle sektorer.

Nedenstående tabel viser i klare tal hvad det er vi taler om.

Vi har siden 1990 reduceres emissionerne med 32% frem til 2017, så vi er endnu kun halvvejs mod de 70%.

Alle sektorer har bidraget til denne reduktion bortset fra transportsektoren, hvor CO2 udledningen er steget med 23%, og den er fortsat stigende.

Mens der i mange andre lande er afmatning i bilsalget, så har den herhjemme aldrig været større, og vi køber større og større biler. Bilerne er simpelthen blevet for billige i forhold til vores købekraft.

Og det går ikke blot ud over CO2 regnskabet, men faktisk i endnu højere grad ud over vores fremkommelighed på vejene. Trængslen har aldrig været større.

Illustration: Svend Tøfting

Energistyrelsen har i sin seneste fremskrivning af CO2-udledningen konkluderet en uændret CO2 udledning fra transportsektoren frem til 2030, såfremt der ikke foretages politiske initiativer.

Teknologiske forbedringer vil blive modsvaret af trafikstigninger. Så vi kan ikke klare de ønskede reduktioner med teknologiske fix.

IDA har jvf. tabellen foreslået en samlet reduktion 2017-2030 på 54%, og at transportsektoren frem til 2030 skal reducere CO2 udledningen med 27%. Og IDA har samtidig beregnet, at hvis de 27% alene skal klares med el-biler, ja så skal salg af fossilbiler forbydes allerede fra 2022. Og det er jo nok ikke realistisk.

Så der skal andre virkemidler til, og her er der så kun én. Trafikken skal reduceres - vi skal køre mindre. Vi skal til at cykle mere, køre sammen, anvende kollektiv trafik etz. Vi skal kort sagt ændre adfærd.

Klimarådet har med aftalen om klimaloven fået en central rolle, hvor de skal rådgiver Regeringen og samtidig overvåge udviklingen.

Og Klimarådets formand Peter Møllgaard siger da også direkte, at vi alle kommer til at ændre adfærd hvis vi skal i mål med Danmarks ambitiøse klimamålsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% i forhold til 1990. Og klimarådet udvider nu deres ekspertgruppe med en adfærdsforsker.

Venstres klimaordfører Tommy Ahlers siger i dag til Berlingske, at vi om 10 år har et forandret Danmark: »Alle kommer til at ændre adfærd«. Og han forudser at det bliver dyrt.

Og her er jeg meget enig med Tommy Ahlers. Vi skal alle tænke anderledes, og vi skal også selv bidrage økonomisk til omstillingen.

Det springende punkt er så hvorledes vi ændrer adfærd på transportområdet. Her skal der nok bruges både gulerod og pisk. Der skal tilbydes en række nye muligheder for transport. Det skal være lettere at anvende samkørsel og kombinere kollektiv trafik med andre transportmidler. Og den kollektive trafik skal forbedres.

Erfaringer viser, at de nye muligheder ikke anvendes tilstrækkeligt, hvis der ikke også presses på for at ændre vore transportvaner. Jeg har skrevet det før i disse spalter- det skal desværre være dyrere at anvende bilerne.

Den borgerlige Regering nedsatte for et år siden Anders Eldrup kommission, der inden udgangen af 2020 skal levere en konkret strategi for, hvordan regeringens (den daværende) målsætning om indførelse af el-biler bedst muligt kan realiseres samtidig med, at det er muligt at fastholde statens provenu.

Det hedder i kommissoriet ”Kommissionen skal opstille konkrete forslag til finansiering inden for skatte-, afgifts- eller tilskudssystemet, herunder tiltag inden for transportområdet, fx omlægning til teknisk baserede bilafgifter, roadpricing, vejafgifter mv., så de indtægter, der forsvinder i takt med den grønne omstilling, kan tilvejebringes på anden vis.”

Arbejdet er blevet yderligere aktualiseret af den politiske aftale før jul om en CO2 reduktion på 70% i 2030 i forhold til 1990.

Det bliver spændende at se hvorledes politikerne med baggrund i kommissionens arbejde vil indføre lav- og nulemissionsbiler i Danmark og i øvrigt reducere transportsektoren CO2-aftryk.

Bliver det dyrere at købe og køre i fossilbiler, og bliver det besluttet at indføre kørselsafgifter?

Det vil vise sig når den kommende Grønne Mobilitetsplan, som Transportministeren har planer om, bliver en realitet.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Sverige kan de. Der oplever de nu en ret kraftig stigning i andelen af nye elbiler bl.a. på baggrund af en afgiftsmæssig favorisering. iflg electrek.co:

Vehicles with CO2 emissions from zero to 70 g/km can receive a sliding scale of up to ~€5,700 in incentives in Sweden, and vehicles with emissions above 95 g/km pay additional yearly taxes. A diesel vehicle emitting 122 g/km (the country’s 2018 average) costs ~€425 per year in taxes. A sports car with 225 g/km (e.g., the Porsche 911) costs ~€1,250 per year.

Den danske tilgang kan i den sammenhæng kun betegnes som fodslæbende og muligvis som en misforstået gestus begrundet i at ville beskytte lavindkomstfamilier eller folk udenfor storbyer.

Hvis de mange nye fossilbiler der nu slippes ud på vejene reelt kommer til at stå som værdiløse om 5-10 år har man jo i virkeligheden gjort folk en bjørnetjeneste samtidig med at landets samlede forurening bliver holdt unødvendigt højt i en længere periode...

  • 14
  • 0

Er forskellen ikke at i Sverige er der ikke afgift på biler, så for at gøre elbiler gunstigt stillet, må de give tilskud, mens i DK, med høje afgifter på biler, er det at en elbil op til 400.000 ikke skal betale afgift at betragte som tilskud ??

  • 15
  • 1

Lad os håbe at det bliver så dyrt for de andre at de bliver hjemme, eller bruger 20-200% længere på alternativ transport, så vi der foretrækker bilen, kan komme uhindret frem

  • 14
  • 6

IDA bør holde sig til at stille forslag på de områder, ekspertisen rækker. Landbrug og Skovbrug, hører øjensynligt ikke til det, så de oplistede mål er urealistiske. Derved stilles der for få krav til de øvrige områder. Er det IDA's måde at fremføre "ikke i min baghave" spin?

  • 10
  • 11

Vi kunne jo starte med at indføre GPS-baserede kørselsafgifter for lastbilkørsel gennem Danmark, og give dem et niveau, så de svarer til de samfundsmæssige omkostninger ved lastbilkørsel (i gennemsnit omkring 4 kroner pr kilometers kørsel). Samtidig får vi et udmærket rdskab til at overvåge, om hastighedsgrænser, carbotageregler og hviletidsbestemmelserne overholdes. Klimagevinsten er formentligt større end man lige regner med, fordi en del af godset vil ryge på skinner, og så bliver det ikke kun i Danmark, det er på skinner.

Når vi får lidt erfaringer med det, kan vi gennemføre det samme for den anden trafikgruppe, som betaler for lidt afgift i forhold til samfundsbelastningen: Kassevognene. Her bliver klimagevinsten formentligt enorm, fordi "overvågningen" vil få de unge mænd med benzin i blodet til at overholde hastighedsgrænserne.

Når det gælder personbilparken, bliver det lidt sværere, fordi folk vælger bil med hjertet, mere end med hjernen. Jeg er meget spændt på, hvad Eldrup & Co finder på i den forbindelse....

  • 9
  • 7

Teknisk set er det nemt....

Skrot kørselsfradrag for brug af personbil og brug besparelsen på massetransport Skrot leasing-cirkusset for person/firmabiler Stop kommende motorvejsprojekter Forbyd biler med mindre end to passagerer på eksisterende motorvejsnet i myldretiden

Politisk set er ovenstående selvmord......... men skal vi ikke blive enige om at opgaven rent faktisk er nem hvis politikerne kan finde modet? Her i 2020 har politikerne ikke engang modet til at skrotte forstudiet til hjerneblødningen "Kattegatsbro" 😁 - og helst den billige slags uden plads til tog

Vi kommer ikke længere før det er tydeligt for Hr og Fru Danmark at de personligt er nødt til at ændre adfærd og giver deres stemmer til politikere der har mod til at tage de rigtige beslutninger frem for dem der sikrer genvalg

  • 24
  • 11

KG: Til b: Kineserne skærer ikke ned på CO2 udledningen foreløbigt. Ganske vist har de enorme forureningsproblemer, især i industribyerne. De har dog et kolossalt behov for el. Derfor bygger de kulkraftværker i massevis. Fordi de er hurtige at få op i drift og de leverer stabilt.

A-kraft og VE vinder også frem, men A-kraft tager for lang tid at bygge og VE er ikke stabilt nok alene.

Til CO2 reduktionen er der så min mening, at vi skyder gråspurve med kanoner her. Vi udleder ca. 0,01% af verdens CO2. Dvs. intet set i det store regnskab. Der mener jeg, vi burde investere i CO2 reduktion i de lande hvor behovet er størst. Det ville kunne mærkes på den store skala.

Jan

  • 8
  • 17

Hvor mange sekunder af Kinas C02-udledning vil de drakoniske tiltag i Danmark modsvare?

Ellere snarere sekunder af Kinas tilvækst i C02-udledning

Helt rigtigt. Vi skal endeligt ikke gå i gang med at skære i vores enorme overforbrug før kineserne begynder at skære drastisk i deres ( ironi kan forkomme).

Du kan også anlægge den synsvinkel at en given stat har en vis mængde CO2 de samlet kan udlede i i forhold til befolkningens andel af verdens befolkning - dette regnet fra år 1850.

Vi har i vesten overforbrugt fossiler i 100 år eller mere, og danskerne er nogle af de slemme overforbrugere.

Ud fra en betragtning om at alle mennesker principielt har samme ret til klodens ressourcer kommer alle danskere ind i fremtiden med en kæmpe (CO2) gæld til næsten alle andre mennesker på kloden.

Alternativt er at vi forfølger et princip om at vi har mere ret til ressourcerne end andre folkeslag.

  • 22
  • 6

Ja jeg er spændt på, hvordan regereringen vil knække den nød med, at den kollektive trafik (i hvert fald jernbanedelen) ikke kan hjælpe med til CO2 reduktion i større grad før vi skriver 2030.

At der kommer nye ellokomotiver og togsæt hjælper ikke meget på. at jernbanen er en stor byggeplads de næste 10 år, og derfor ikke vil være et alternativ til bilen. Så med roadpricing, kørselsafgifter, betalingsring, så vil man kun gøre det dyrere at passe sit job. For der er ikke noget alterntiv til bilen.

  • 15
  • 2

En Plugin hybrid bil kan allerede i dag alt det de fleste forventer af en bil !

Og så kan batteriet tankes" til noget der svarer til ca. 8,50 Kr/"liter" i en almindelig afgiftsplaget (2,15 Kr/KWh) stikkkontakt. Så den økonomiske motivation er der allerede for dem der gider regne lidt på tingene.

I mit tilfælde har det givet ca. 40 % eldrift de sidste 2 år. Det overraskene hvor mange ture der i praksis er under de ca. 50 Km batteriet rækker. Med 800 Km på reservetanken er "rækkevide angst" ikke et problem.

CO2 andelen af eldriften der dermed overladt til energinet, når strømmen fra solcellerne ikke rækker.

Det har slet ikke krævet nogen "adfærdsændring", men hvis Gintberg og andre vil (fejl) købe bil efter andre kriterier er det jo lidt svært.

Så mens vi venter på politikerne mfl. kan alle med egen indkørsel jo starte der.

  • 9
  • 2

@ Jens Kellerup De Kelleruppere jeg kender fra Frederiksværk og Hillerød plejer at være ret fornuftige personer,der tænker før end de taler og de udsagn de fremkommer med er ret fornuftige og velargumenterede.

Menneskeheden har ikke været opmærksom på at at CO2 kunne være et problem for vor klode. Man har fokuseret på at lette arbejdet for alle med teknologi der er baseret på fossil energiudnyttelse, der har givet os den verden som er vor idag. Bagklogskab bliver ingen rige af. men kun ærgerlige af. En beskyldning af at vi i de sidste hundrede har ledt for megen CO2 ud i atmosfæren bliver situationen heller ikke bedre af. Men at tro at vort danske bidrag ...alene... kan forandre situationen er naiv.

Men vi kan gøre vort bedste. Og det gør vi faktisk, tror vi :)

Vi har nedlagt vore mange skibsvæfter. Lukket Københavns havn for industri. Flyttet alle vore produktioner til Estland (Oticon, Widex og Foss) til Polen(Velux) til Tyskland (Danfoss, med flere) til Indien (Carlsberg, NOVO,SAS) for at nævne nogle. Deuden får vi lavet utroligt mange produkter i Kina, Bagladesh,Thailand, Brazilien. Ikke at forglemme at vi har verdens største handelsflåde der der forurener som bare ind i helvede.

Bare fordi vi ikke vil sejle på Akraft og vi heller ikke vil røre Akraft med en ildtang.

Her i landet går politikerne og nørder med et brændeovnsforbud og et forkølet ønske om en offentlig transport, der ikke virker, samt bruger tiden på at genere køernes methanprutter. Det skal nok fedt hjælpe, men politikerne tror at det giver dem et grønt image......deres naivitet er et problem for landet!

Grunden for at vore energikrævende industrier er flyttet udenlands skyldes at vi ikke rettidigt investerede i Akraft, da vi havde muligheden derfor.

For lige som vi har været dygtige til at udvikle Øl, Dieselskibe ( Selandia og Jutlandia) Krag-Jørgensen geværer, Disa Våben( Jomfru Madsen), Wirerecordere, Lydfilm, Højtalere, Kondensatorer, Mediciner,Høreapparater, Thermostater, Høstmaskiner,Landbrugsmaskiner, Encefalografer, Tog, Isolering, Kraner, Møbler, Fjernsyn, Brobygning, Vinduer, Lamper. Snurrevod, Tunnelbygning, radarer, Borehoveder....og ikke at forglemme Vindmøller. Villeder heller ikke have været noget i vejen for, at vi havde kunne være blevet førende inden for Akraft, med de mængder uran der findes på Grønland

Så er det mit gæt at disse industrier ville være forblevet i DK hvis de havde haft andgang til et land med billig energi, der havde solgt deres olie og gas til mere trængende.

Men hvis vi bare "atomiserer" vor handelsflåde vil det vare adskillige år får end nogen kan pege fingre af os!

  • 8
  • 14

KG: Jeg efterlyser effekt i stedet for feel-good. Landegrænser er nemlig kun streger på et kort. Forureningen er derimod global. DERFOR skal vi satse globalt. For at det giver mest valuta for pengene.

Vedr. retten til ressourcerne er det løb kørt. Set med stor kynisme medgiver jeg. Skal vi hjælpe de mindre "velsignede" lande op i niveau er det der vi skal satse vore ressourcer. Vi skal gøre det nu, fordi de vil ikke vente længere. De giver ikke en tøddel for vores syn på CO2 og anden forurening. De vil have bedre vilkår nu. Jan

  • 5
  • 4

Danmark skulle efter sigende have en af EUs laveste elpriser, hvilket dog er langt fra virkeligheden hos den almindelig forbruger, og elbilejer. Hurtigladning til en pris på 8kr per kWh er seriøst en joke. Med fortsat udbygning af vindenergien, vil variationen i produktionen og hermed priserne i fremtiden komme til at svinge endnu mere, og perioder med lav eller negativ pris vil blive hyppigere. Disse perioder er i øjeblikket samfundsmæssigt ren spild. Elbilerne vil kunne spille en nyttig rolle i form af variabelt forbrug af el i situationer med lav pris og overskudsstrøm. Elbiler skal ikke lades i elforbrugets kogeperioder, men giv elbilejerne mulighed for at lade rigtigt billigt, når strømmen er tilsvarende billig og CO2-fri. Det vil samtidigt være et incitament til at afskaffe en elbil i første omgang. 15.000 elbiler der samtidigt lader med 20kW giver 300MW. Der skal ikke mange flere til, før det for alvor begynder at rykke. Det er vejen frem, hvis transportsektoren i skal reducere sin CO2 udledning.

  • 8
  • 1

....at vindstrøm leveres af private firmae,r der ikke har i sinde frivilligt, at levere billig strøm,bare fordi vinden er gratis....for det er vindmøller ikke...fat det dog!

  • 7
  • 8

Bagklogskab bliver ingen rige af. men kun ærgerlige af.

Du starter så godt Bjarke, men så træder du bare i din egen fælde...

Grunden for at vore energikrævende industrier er flyttet udenlands skyldes at vi ikke rettidigt investerede i Akraft, da vi havde muligheden derfor.

Tænk hvis vi havde droppet vores handelsflåde for 30-40 år siden ved at tvinge Mærsk og andre til at investere i atomkraftdrevne skibe??? Så var de forretninger også flyttet til udlandet med billig olie og billig arbejdskraft...

Din nærmest religiøse tro på atomkraftens lykkesagligeheder er nærmest betagende, men hvad hjælper det os i dag? Som du selv skriver:

Bagklogskab bliver ingen rige af. men kun ærgerlige af.

Men vi kan jo ikke komme uden om at hvis vi prøver at satse på atomkraftudvikling i dag, så vil der gå 20-30 år før det første atomkraftdrevne skib forlader linøværftet eller et af de andre nedlagte værfter... Dvs. at vi skriver 2050 før vi bare begynder at nedsætte vores udledning, det kan vi ikke vente på... Og for hver eneste dag som tilhængerne venter med at starte den politiske kamp, der udskydes igangtagningen af første enhed...

Vil du også bygge atomkraft ind i fly, biler og toge? og hvordan skal atomkraften minimere udledningen fra landbruget? Elsektoren er næsten fri for CO2-udledning, men i varmesektoren er der da stadig olie- og gasfyr, det må da lige være et marked for atomkraft? Og hvordan er holdningen til biobrændsel?

  • 12
  • 3

Hvis Danmark kan være med til at vise verden, at man kan have gode liv mens vi med teknologiske løsninger og gennemtænkte omlægninger skåner klimaet, har vi en chance for at påvirke den globale udvikling og dermed være med til at redde klimaet.

Hvis vi i Danmark flytter i jordhuler allesammen redder vi ikke klimaet. Men vi opnår retten til at pege fingre ad alle de andre, når klimaet går amok.

Det ser ud til at være det sidste, som "de adfærdsændrings hellige" ønsker...

  • 10
  • 4

Det er lige omvendt! Hvis elbiler og husstandsbatterier kan lade strøm billigt - gerne uden afgift når der er overskud af støm, vil der blive aftaget mere strøm pga. flyttet forbrug. Dette vil både give bedre udnyttelse af vindmøllestrømmen og højere pris til vindmølle-ejerne.

Det, der mangler er fornuftige rammer for elmarkedet og elbiler, så private begynder at udnytte og underbygge omstillingen til grøn energi. Hvis forbrugerne kan se fordelen ved at lade bilen mest når det blæser og evt. sende strøm fra elbilen retur til elnettet på vindstille dage i spidsbelastningsperioder vil det medvirke til at give en langt bedre udnyttelse af vindenergien. Når vindmøller i weekenden producerede hvad der svarer til 113% af vores elforbrug og markedsprisen på el var negativ er det både en positiv fortælling (miljørigtig energi) og en negativ, da vindmølleejerne er nødt til at stoppe vindmøller for ikke at blive flået. Derfor skal fokus rettes mod justering af forbrug og lagring af strøm, for at opnå endnu højere udnyttelse af vindmøllestrøm i fremtiden. F.eks. overvejer jeg at installere solcelleanlæg som hybridanlæg med tilhørende batteri. I weekenden var der ikke megen sol - men til gengæld ville batteriet uden problemer kunne oplades og strømmen kunne så benyttes de næste par dage eller tre. Hvis løsninger som denne skal finde bred anvendelse kræver det bare, at det er økonomisk rentabelt for forbrugerne, så det ikke kun er "klimatosser" og energi-interesserede ingeniører der anvender løsningerne.

  • 14
  • 1

Ja jeg er spændt på, hvordan regereringen vil knække den nød med, at den kollektive trafik (i hvert fald jernbanedelen) ikke kan hjælpe med til CO2 reduktion i større grad før vi skriver 2030.

Bilpendlere kan ikke bruge togsystemerne i ret høj grad, da de ikke er dør-til-dør. Skift til bus kan bruges, men den samlede rejsetid vil blive umanerlig lang og komfortniveauet kan slet ikke sammenlignes med bilens. Derfor burde det være oplagt at interessere sig for et koncept som RUF, som kan tilbyde kollektiv trafik med dør til dør som en mulighed.

  • 2
  • 9

Hvis det skal batte noget, så skal prisen per km sættes voldsomt op, så flere begynder at bosætte sig i nærheden af jobbet fremfor at pendle land og rige rundt i mange år. Derefter skal virksomhederne nok begynde at lokalisere sig, hvor der er overskud af arbejdskraft. Det kan ske ved en kombination af reduceret befordringsfradrag, højere brændstofpriser, betaling for kørte km ved aflæsning af triptæller med jævne mellemrum m.m.m. Det kan ikke undgå at komme til at koste på velfærden, hvis man sætter mange transport-km lig med velfærd.

  • 3
  • 5

Hvorfor skulle politikerne indføre flere kørselsafgifter end der allerede er ?

For at malke flere penge ud af folk der bare skal passe deres arbejde ?

For at få flere til at benytte offentlig trafik? Jamen så skal vi udbygge dette OG sænke prisen på billeterne.

Som det er foregået de sidste mange år er den offentlige trafik blevet gradvist udhulet og billetterne kun blevet dyrere. Hokus pokus: Bilismen er eksploderet.

At have ønske om at gøre det dyrere og mere besværligt for folk at passe deres arbejde, burde der findes en passende psykiatrisk diagnose for.

  • 8
  • 1

Et tog....flere tog!

Nu handler denne tråd om Bilafgifter Michael, men ligesom Prins Knud i sin tid skulle have teaterstykket "Badescenen" spillet engang til, fordi han ikke forstod handlingen, skal jeg gerne uddybe min indstilling til emnet Akraft :)

Når jeg taler om Akraft har du endnu ikke opdaget hvad og hvorfor jeg skriver om Akraft som jeg gør det. Jeg er ikke imod vind og sol, men imod at plastre alt til bare for at undgå Akraft.

Man er bange for CO2`s påvirkning af vor klodes temperatur. Indlandsisen smelter......jammer jammer. Brændovnene ....jammer jammer. Bilerne...jammer jammer. Træpiller.....jammer jammer. Fortsæt selv .

Men de som er mest bange for CO2´s indvirken, er underligt nok også de samme som er bange for Akraft som ret beset ikke ved et spor om energi og Akraft.

Den begrundede angst for Abomber, har ødelagt anvendelsen og opbygningen af Akraftværker, hviket jeg finder er ærgerligt for de er CO2 fri.

For at undgå noget med Akraft,der ret beset ikke fylder noget ved siden af solfanger og vindmølleparker, som man er ved at plastre hele kloden til med overalt, ville det være opportunt, at man blev enige om at placere solfangerne i ørkener og vindmøller langskyster eller havområder, hvor de ikke kunne dominere udsigter og man så i forening hentede strømmen derfra. Marokko er forøvrigt igang

Med hensyn til de tre kendte ulykker med Akraft er al begyndelse med nye teknologier uheldsramte.

Dampkedler eksploderede i skibe. Stålbroer, Tacoma Narrows, styrtede sammen. Det synkefrie skib Titanic sank som bekendt. Hans Hedtoft sank uden forvarsel. Valby gasværk eksploderede. Stog stødte sammen i voldgadetunnellen, Storebæltstunnellen blev vandfyldt. Ikke at forglemmet flyveulykker. Den største med to jumbojet på landingsbanen på Tenerifa. Gloster Meteoren i københavns havn samt SAS flyet der styrtede i Øresund med den svenske kronprins og Gerda Neumann (og hendes mand).

Her skal heller ikke glemmes Banqiao dam disaster, der med sine 220000 dræbte må siges at overgå samlige Akraft ulykker tifold. Men Vandkraft er jo ufarlig ved siden Akraft tror man åbenbart. Rend mig! Rent ud sagt . Her er en lille oversigt https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_hydr...

Hvis man analyserer de Akraft uheld der ofte nævnes Tre Mile island, Chernobyl og Fukoshima er fokuseringen på disse helt ude i hampen ved siden Banqiao dam disaster der foruden de mange dræbte også ødelagde et landområde end det der er afspærret i Ukraine. https://www.google.com/search?sa=X&sxsrf=A...

Chernobyl var en smart måde at bygge et billigt akraftværk på. Det skulle ikke bruge beriget Uran til driften og det primære kølevand var i direkte kontakt med uranen. Problemet med denne slags RBMK reaktorer er at de ikke må køre på lav kraft, for så sker der en brintudvikling som kan eksplodere. Det skete så fordi driftsteknikerne ikke kendte konstruktørens forskrifter om netop denne situation. De var nemlig militære hemligheder! Konstruktøren begik selvmord ca. 4 år efter uheldet. Der bliver ikke mere bygget flere RBMK reaktorer. De kendte andre er Ingalina og Greifswald Det mest glædelige ved Chernobyl uheldet var at Michael (hm!) Gorbatjov erklærede Glasnost og Peristroja hvorefter Sovjet forsvandt 5 år efter. Uheldet kostede direkte 19 personer livet og man gætter på at omkring 4000 kan udvikle kræft. Men læs linket ovenfor, der svar og vurdering af alle uheld med radioaktive metoder.

Når du Michael skriver at det vil tage mange år at bygge Akraftværker, så må du have glemt de teknologiske tigerspring der skete i den 4 årige sidste periode af WWII. hvor man satte alt ind på at fremstille Abomben, Jetmotoren, Raketter, Radar,Radio, Fly, Plastic, Pinicellin, Optik og Kemi. Man kan hvad man vil når man "bare" vil det nok. Man skal så "bare" undgå de utrolige konstruktive fejl som blev Fukoshimas endeligt

  • 9
  • 10

I stedet for at finde på teknologisk dyre kørselsafgifter såsom GPS-målinger, betalingsringe, osv., er en nem og effektiv løsning at sætte afgifterne på benzin og diesel op. Det koster ikke mere end at ændre nogle tal i systemer, der allerede er i brug, og det er præcist proportionalt med udledningen af CO2 ved kørsel.

Hvis benzin og diesel på grund af højere afgifter koster 15 kr. per liter, så vil folk nok køre mindre og lægge mere vægt på benzinøkonomi med valg af ny bil -- eller vælge elbiler eller plug-in hybridbiler, selv om de er dyrere i indkøb. (Jeg bliver i øvrigt irriteret hver gang jeg ser Toyota reklamere for hybridbiler "der aldrig skal lades op", som om det var en fordel).

Indtægterne for de øgede afgifter kan passende bruges til at forbedre / elektrificere offentlig transport. Ideelt set bør lokal offentlig transport være gratis (og 100% elektrisk). Fjerntransport kan stadig koste noget, men den bør også så vidt muligt elektrificeres. Og skulle nogle finde ud af, at de kan komme gratis fra Aalborg til Esbjerg ved at bruge lokalbusser og skifte 17 gange undervejs, så overlever vi nok det. De fleste vil nok betale lidt for at tage toget.

  • 16
  • 2

Mens der i mange andre lande er afmatning i bilsalget, så har den herhjemme aldrig været større, og vi køber større og større biler. Bilerne er simpelthen blevet for billige i forhold til vores købekraft.

Det skyldes nok i højere grad, at Danmark har haft et "unaturligt" lavt antal personbiler pr. 1000 indbyggere, i forhold til alle andre OECD lande. Der har været et efterslæb, som nu er ved at blive fyldt ud pga. en række faktorer, såsom større afstand mellem bopæl og skole/arbejdsplads, ringere offentlig trafik, mere utryghed på vejene (på trods af fald i antal ulykker), og relativt biligere personbiler samtidig med kraftige stigninger i prisen på offentlig transport. Og sidst, men ikke mindst: Aygo, Up!, Cittigo, Mii, 108, C1, Piccanto, m.fl.

Teknologiske forbedringer vil blive modsvaret af trafikstigninger. Så vi kan ikke klare de ønskede reduktioner med teknologiske fix.

Jo, elbiler opladet af VE løser dette problem med et teknologisk fix. INGEN sparetiltag kommer i nærheden af målet uden at have hovedparten af transportsektoren som zero-emission!

IDA har jvf. tabellen foreslået en samlet reduktion 2017-2030 på 54%, og at transportsektoren frem til 2030 skal reducere CO2 udledningen med 27%. Og IDA har samtidig beregnet, at hvis de 27% alene skal klares med el-biler, ja så skal salg af fossilbiler forbydes allerede fra 2022. Og det er jo nok ikke realistisk.

Nu er det jo ikke sådan, at 2029-2030 er en magisk skæringsdato, hvor alt der sker før er super, og hvad der sker efter er ligegyldigt. Om lige præcis privatbilismen når sit delmål pr. 31-12-2029 eller et år eller to senere betyder mindre i forhold til den generelle omstilling. 70% reduktion i 2030 er en vigtig milepæl, men målet er 100% reduktion i 2050, og hvis den sidste fossilbil er solgt i 2030, så når vi målet i 2050.

Det springende punkt er så hvorledes vi ændrer adfærd transportområdet. Her skal der nok bruges både gulerod og pisk. Der skal tilbydes en række nye muligheder for transport. Det skal være lettere at anvende samkørsel og kombinere kollektiv trafik med andre transportmidler. Og den kollektive trafik skal forbedres.

Erfaringer viser, at de nye muligheder ikke anvendes tilstrækkeligt, hvis der ikke også presses på for at ændre vore transportvaner. Jeg har skrevet det før i disse spalter- det skal desværre være dyrere at anvende bilerne.

Du hænger fast i et mindset defineret ud fra virkeligheden i dag - og i større byer. Det er ikke muligt at forbedre den kollektive trafik - med mindre du inkluderer selvkørende 1-persons taxier i din definition - uden for de større byer, hvor middeldistancen til arbejdspladserne stiger år for år pga. andre tendenser i samfundet (dyrt at handle bolig, specialiserede jobs, der ikke ligger lige om hjørnet).

Hvorfor skal det være dyrere at anvende sin elbil opladet på havvindmøllestrøm? Med mindre det er for at straffe bønderne ude i den rådne banan?

Tilskyndelsen til at anvende kollektiv transport i de større byer hænger sammen med trafiktæthed, og ikke klimaet, efter overgang til VE+elbiler. Så der kan såmænd være tilskyndelse til at anvende kørselsafgifter her, men ikke generelt i hele landet!

  • 3
  • 4

Større afgifter på benzin & diesel giver bøvl med grænsehandel.

Hvis man vil fremme el som "brændstof" kan man jo passende sætte afgiften/prisen ned.

Plugsurfing til 7-8 kr/kwh er højest en nødløsning. Når el trods alt kunkoster 2,15 Kr/KWh i Stikkontakten. Noget med taxameterladning og mobilepay må kunne laves billigere.

Man kunne også give yderligere rabat (mindre afgift) på Plugin hybrid biler, ved at belønne større batterier op til f.eks. 100 Km på batteri, så er de flestes pendlerbehov vist dækket ind. Skal man køre længere dagligt er større batterier nok ikke den langsigtede løsning.

Gratis offentligt transport lokalt gerne elektrisk, vil spare hele billet-/rejsekort-cirkusset. Express fjerntrafik kan jo så koste lidt for dem hvor tid er penge.

  • 2
  • 2

Nu handler denne tråd om Bilafgifter Michael, men ligesom Prins Knud i sin tid skulle have teaterstykket "Badescenen" spillet engang til, fordi han ikke forstod handlingen, skal jeg gerne uddybe min indstilling til emnet Akraft :)

Og så kan det jo undre enhver at du i det hele tagret prøver at få drejet debatten ind på atomkraft og endda fortsætter med det da atomkraft jo ikke har noget som helst med bilafgifter at gøre...

Og da du jo ikke skriver noget nyt i dit argument, så undre jeg mig især over at du gentager det, da jeg ikke engang spøger ind til emnet... Men det må da skyldes dit fokus på et par stavefejl?

Når du Michael skriver at det vil tage mange år at bygge Akraftværker, så må du have glemt de teknologiske tigerspring der skete i den 4 årige sidste periode af WWII.

Nej, jeg har ikke glemt noget. Jeg ved at udviklingen kan gå stærkt hvis vi vil og opfindelser kommer frem når de er nødvendige... Men atomkraft er ikke noget nyt. Det er ikke noget der skal opfindes og ud over nogle mindre ting på materialekontoen, så er det bare at gå i gang. Det som du (og flere andre aldrig har forstået) er at atomkraft ikke har et teknisk problem. Det er udelukkende politisk... Så med mindre økosystemet kolapser eller der sker noget andet ekstremt, så kommer atomkraft ikke af sig selv...

Den er en del af løsningen, ja naturligvis. Og der bliver også bygget atomkraftværker i Europa, USA og resten af verden i de kommende år. Men der er intet der tyder på at atomkraft får en nævneværdig betydning for omstillingen væk fra fossile brændstoffer... Atomkraft er ikke et alternativ til at omstille transportsektoren og atomkraft nedsætter ikke vores brug af benin og diesel i private biler... Den er ikke engang nødvendig for at lade elbiler op i Danmark, selv om vi om f.eks. 10 år pludselig havde 2,3 millioner elbiler i Danmark (bare rolig, jeg forventer ikke at vi har det)... Atomkraften kunne naturligvis bruges, men den er ikke nødvendig...

  • 10
  • 2

Eller massive forhøjelser af registreringsafgift og brændstofsafgifter hvis man bor i områder med god offentlig transport? - Så har folk jo et reelt alternativ, og der kommer hurtig udruldning af offentlig transport.*

Det er altid sjovere når de andre betaler.

(Teknisk set er det nemt. Tårnhøje afgifter på kaffe til at financiere alt. Jeg drikker nemlig ikke kaffe. Men det tør de jo ikke...)

*) Hvis man mener af offentlig transport er løsningen.

  • 2
  • 4

Tak Svend Jeg skal fremover nok fatte mig i korthed. Det gør jeg så :)

Selvfølgelig skal elbiler da betale afgift, når de bliver flere end fossilerne, der skal jo være penge til Arne :)

  • 1
  • 4

Og da Akraft er en kendt teknologi, med store kræfter i stedet for Variernde Energi leverandører, er det helt uforståeligt, at den ikke bliver brugt til at fjerne det største problem.

  • 2
  • 6

"Tør politikerne mon indføre kørselsafgifter?"

Nej for det vil koste velfærd. Kørselsafgifter hæmmer mobiliteten => Koster penge til velfærd. Kørselsafgifter flytter bilister over til den kollektive trafik => Indtægt bliver til udgift => Koster penge til velfærd.

Men langt mere alvorligt er, at hvis folk skal flytte deres transportvaner, og ikke vælge det bedste alternativ som de gør i dag, så skal daginstitutionernes åbningstider, offentlige kontorer og så videe også indrettes derefter. Og det bliver hundedyrt => Vil koste vælfærd.

  • 6
  • 3

Maut, Toll. Lastbil laddning, Frais de camion, Carica camion og Carga de camiones hedder det i de lande jeg har besøgt i mine ferier på camping. Så dette har EU intet imod. Og i mange lande betaler alle køretøjer for at køre på motorvej.

  • 1
  • 3

Større afgifter på benzin & diesel giver bøvl med grænsehandel.

Kun i Sønderjylland. Alle andre steder skal man enten over betalingsbro, med færge, eller det vil koste for meget at køre til/fra grænsen. Den smule ekstra grænsehandel overlever vi nok.

Grænsehandel bliver slået op som det store dyr, hver gang, der foreslås højere afgifter på øl, spiritus, cigaretter, slik, og nu benzin og diesel. Men så meget fidus er der ikke i at køre over 100+ km for at få lidt billigere varer, så frygten er overdrevet.

  • 4
  • 2

Oveni kommer der by planlægning... Danmark er jo samtidig indrettet med nogen meget flade byer, stort opland osv. Dette i sig selv giver masser af kørsel og er ikke specielt velegnet for offentlig/alternativ transport.

Og for at generalisere lidt, så har vi i hvert fald i NordJylland, generelt langt til/fra arbejde. Personligt har jeg ~150km hver vej. Hvorfor ikke flytte - fordi jeg a) ikke trives i større byer b) ikke kan sælge huset OG have råd til nyt. Hvorfor ikke bare arbejde tættere på så: kan være rigtigt svært for mange eftersom arbejdspladserne ofte samles om de store byer.

El-biler er desværre ikke den endegyldige og eneste løsning (og produktions mæssigt sviner de af H. til, specielt med li-ion batterier selvom det går den rigtige vej).

Næh, i min optik er der også spørgsmål som: Hvorfor skal Hr. og Fru danmark allesammen have hver deres store SUV? Hvad sker der lige for arbejdsmarkedet siden vi pendler mere og mere, længere og længere? (nåh ja, vi centraliserer alt, hvilket giver mere transport for medarbejderne - hvilket ikke tæller nogen steder fordi det ikke opgøres økonomisk).

  • 3
  • 2

I mit tilfælde har det givet ca. 40 % eldrift de sidste 2 år. Det overraskene hvor mange ture der i praksis er under de ca. 50 Km batteriet rækker. Med 800 Km på reservetanken er "rækkevide angst" ikke et problem.

Og i mit tilfælde er det daglige behov for at komme til/fra arbejde så på ca 310km - uden mulighed for at tanke på arbejdet. Resultat er mere forurening og hurtig slitage på batteriet hvilket giver endnu mere forurening. Fakta er; som tingene ligger lige nu, forurener jeg mindst ved at køre en traditionel, men ny, diesel.

Dermed stadig sagt: ja, el-bilen vil dække behovet hos de 80%.

  • 2
  • 4

Resultat er mere forurening og hurtig slitage på batteriet hvilket giver endnu mere forurening.

Øhh, det gælder om at "slide" dit batteri så meget som muligt. Det giver den bedste forrentning af den investerede kapital, samt den største besparelse på km-omkostninger. Det er en dårlig forretning at skrotte en bil med et batteri, der stadig kører på >80% kapacitet.

Hvis du behandler dit batteri pænt, dvs. ikke for mange hurtigladninger og dybe afladninger, så burde det faktisk holde lige så længe som en dieselmotor. Næsten...

Kunne du bare lade med et bedstemor-stik ud gennem vinduet, så var din bil glad. Og havde måske 100 km mere rækkevidde til hjemturen.

  • 4
  • 0

De 13.000 Kton listet kommer jo ikke fra privatbiler. Det er HELE transportsektoren, dvs også den tunge transport i form af lastbiler og skibstrafik. Et slag på tasken er at privat bilisme står for under 1/3 af transportsektorens udlening. Samlet set er det altså ca 8% af DK's samlede udledning som man kan gøre noget ved hvis man bruger el biler... Vel og mærke biler som først skal produceres da der er en forholdsvis ny "opfindelse". Hvad giver det af CO2 at producere dem (og skrotte ICE) i forholdt til bare at lade det naturligt udfase med tiden i løbet af de næste 10 år?

Man kunne også reducere vores olie afhængige energi produktion med 10%. Det ville give det samme som at halvere privatbilismen... Men så får man selvfølgelig kun bedre miljø og ikke en fin nyproduceret afgiftfri elbil i garagen. Uha...

  • 2
  • 4

LM: Det er et problem jeg også tidligere har spurgt ind til. Du har nemlig helt ret i den skæv vridning der laves mellem transportsektoren og privat bilismen. Hvorfor fokuseres der enøjet på privat kørsel? Det er jo den mindste del af problemet.

Jan

  • 3
  • 1

I mit tilfælde har det givet ca. 40 % eldrift de sidste 2 år. Det overraskene hvor mange ture der i praksis er under de ca. 50 Km batteriet rækker. Med 800 Km på reservetanken er "rækkevide angst" ikke et problem. [/quote id=955435]

[quote] Og i mit tilfælde er det daglige behov for at komme til/fra arbejde så på ca 310km - uden mulighed for at tanke på arbejdet. Resultat er mere forurening og hurtig slitage på batteriet hvilket giver endnu mere forurening. Fakta er; som tingene ligger lige nu, forurener jeg mindst ved at køre en traditionel, men ny, diesel.

Dermed stadig sagt: ja, el-bilen vil dække behovet hos de 80%.

Jeg hælder til at du har ret, idet jeg går udfra hovedparten forgår på motorvej med 110+ Km/t. Min pointe er netop at de daglige småture (udover pendle på job, at hente/bringe ungerne til spejder, fodbold, legeaftaler mm.) hvor ICE'en er uøkonomisk, det klarer PHEV på strøm. Mens den stadig kan køre på langtur uden at man behøver lede efter et sted at lade.

Så indtil ladestandere er ligså almidelige som tankstationer/P-pladser, bringer PHEV tilpasset det daglige behov os ret langt, for privatbilerne.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten