Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.
phloggen

To Tiltrængte Streger

Da bygge-&flytte-stress var begyndt at fortage sig skete der det helt forventelige at jeg adopterede en rabalderforkølelse.

Derfor sidder jeg hjemme i aften og baner mig vej igennem papirarbejdet, for at få de sidste løse ender bundet sammen så byggekrediten kan blive afløst af den endelige financiering osv.

I den forbindelse er der en formular med "Endelig opgørelse af Byggeudgifterne" at udfylde til kreditforeningen og det egentlig et tal jeg også selv gerne vil vide.

En Finanschef jeg arbejdede sammen med engang fortalte følgende skrøne:

Skibsredder Mærsks regnskaber stemte altid på kroner og øre, uanset hvor stort selskabet blev. Dette naturligvis til de externe revisoreres udelte forbavselse. Til sidst fandt de dog forklaringen: En konto med navnet "DMGV" hvis beløb fra år til år svingede et par hundrede kroner omkring nul. Da man spurgte ind til hvad denne konto dækkede over, fik man svaret "Det Må Guderne Vide".

Indenfor teknik og videnskab har alle tal en implicit eller, klart at foretrække, en explicit usikkerhedsangivelse.

F.eks er Svovls atomvægt [32.059, 32.076]

Men penge er noget specielt, der tillades i princippet ingen usikkerhedder, alle beløb kendes på kroner og øre og en udgift havner altid på en og kun en konto - efter en konkret vurdering.

Jeg kan lige så godt krybe til korset og sige at så præcist er vores byggeregnskab ikke, for jeg gad ikke alle de konkrete vurderinger af småbeløb.

Hvorledes skulle f.eks ulempetillægget konteres og skulle den for bygherrens nødvendige kvalitetskontrol ekstra indkøbte basse tælles med ?

Usikkerheden på de efterfølgende tal er derfor i størrelsesordenen af ti-tyve tusinde kroner:

4.180.000 Enterpriseaftale
   90.000 Ventilation (uden for enterprise)
   70.000 Solceller (uden for enterprise)
  157.000 Opgraderet elinstallation+Netværk
   57.000 Andre tekniske forbedringer
  245.000 Æstetiske forbedringer
   85.000 Rådgivning
  179.000 Køkken, Bad, Hvidevarer
  140.000 Jordflytning, Landskab, fliser mv.
  150.000 Financieringsudgifter
---------
5.353.000 Ialt for at bygge huset
  250.000 +Køb af byggegrund
  300.000 +Byggemodning
---------
5.903.000 Samlet projektpris
=========

Afhængig af hvor mange af vores æstetiske opgraderinger man vil have med, er kvadratmeterprisen 14700-16700 kr/m².

Til sammenligning siger Boligas statestik for Slagelse 12860 kr/m², hvilket også ca. er hvad et "bare-bones" typehus annonceres til.

Vi havde budgeteret med 5 mio kroner til at bygge huset, med en 10% buffer som vi endte med at bruge 7% af.

Det er primært gået til æstetiske og kvalitetsmæssige forbedringer, en pænere mursten, tegl, vinduessprosser, køkken, hvidevarer osv.

Elinstallationen blev noget dyrere end forventet, ikke mindst fordi vi først fik en pris fra elektrikeren da det var for sent at revidere betonelementerne.

Og endelig må jeg tilstå at jeg misforstod en opgørelse fra banken og derfor ikke fik 50.000 i financieringsudgifter af byggekreditten med i budgettet.

Rent tidsmæssigt er vi meget tæt på at have bygget huset på præcis 1år fra vi underskrev enterpriseaftalen, her var den primære forsinkelse at vi kom bag i køen på betonelementfabrikken.

Ninjagarageporten er det eneste punkt hvor det færdige hus adskiller sig væsentligt fra planerne og jeg er ved at vænne mig til tanken om at det faktisk var en forbedring når det kom til stykket.

Det ligner med andre ord en success.

Noget af successen skyldes at både min langt bedre halvdel og jeg har sat livet helt på standby i det år byggeriet har varet og læst alt det med småt og alle mulige bøger, kompendier, forskningsartikler osv.

En del af successen skyldes at jeg har rendt på byggepladsen fire-fem gange om dagen og brugt mit samlede overblik til at stille spørgsmål mens tide var og en sjælden gang til at stoppe håndværkerne inden der blev gjort noget dumt.

Men æres den som æres bør: Det skyldes mest af alt at vores hovedentrepenør - HJ Huse - Valget af dem er uden for diskussion den klogeste & heldigste beslutning vi tog i hele det her byggeprojekt.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes det har været meget interessant at følge med i husføljetonen; som en der selv er ved at skulle optage realkredit (i lejlighed) for første gang er der mange ting jeg slet ikke havde tænkt på i forhold til at opføre hus.

Noget af successen skyldes at både min langt bedre halvdel og jeg har sat livet helt på standby i det år byggeriet har varet og læst alt det med småt og alle mulige bøger, kompendier, forskningsartikler osv.

Hvor meget tid brugte i så inden byggeriet gik i gang?

  • 3
  • 0

En "Endelig opgørelse af Byggeudgifterne" blev jeg aldrig afkrævet. Jeg havde et tilbud på et lån, og da der stod et hus blev det udbetalt. Såmænd ikke så bureaukratisk. Så min opgørelse var kun til egen interesse.

  • 1
  • 0

Jeg har for rigtig mange år siden arbejdet med et budgetsystem til A.P.M-M. Der måtte vi ændre kompileringsparametre, så det blev regnet med extended precision, fordi beløbene var i milliardstørelse og skulle passe på øre.

Så når du budgetterer med den præcision, er du da helt klart nødt til at føre regnskab med MINDST samme præcision. Så jeg er ikke så sikker på at det er en skrøne!

(Systemet var et svensk udviklet system til mainframe - skrevet i Fortran (!!!) og benyttet af alle større svenske virksomheder - Merkur hed det. Og det blev aldrig den success svenskerne havde håbet.)

  • 2
  • 0

Jeg har fulgt dit projekt ud fra perskeptivet: "For tiden er PHKs fritidsinteresse at forstå hvordan man bygger et hus ved at gøre det".

Det har aldrig været en fritidsinteresse for mig, på samme måde som sneryddning heller ikke er en fritidsinteresse.

Jeg synes det har været vildt spændende og lærerigt, men jeg gjorde det for at få noget at bo i, ikke fordi jeg synes det var spændende eller fordi jeg interesserede mig for det og jeg har bestemt ikke fået mig en ny hobby.

  • 1
  • 0

Hej Poul Henning Først til lykke med huset. Når man ser på dit regnskab så er der et punkt jeg godt kunne tænke mig uddybet. Der er brugt ca. 250.000 på æstetiske forbedringer. Hvad er det for ændringer du der har fået lavet og som du har klassificeret på den måde? Dette fordi jeg synes det er en god ide, at den bolig man skaber bliver et sted man kan lide at være.

  • 1
  • 0

Hvad er det for ændringer

Det er mange forskellige materialevalg som ikke efterfølgende kan laves om, I modsætning til f.eks at skifte en lampe eller vandhane.

F.eks vinduesplader, mursten, tagsten, vinduer, døre, klinker, indvendige døre, lofter, trægulve osv. osv.

  • 0
  • 0

Hej Poul Henning, Tak for svaret, men jeg vil godt gå et spadestik dybere. Ing.dk er nok i høj grad et site for 'nørder' men mange af os værdsætter også de æstetiske værdier. Her kunne nogle af dine valg med en forklaring på hvorfor, måske give os andre nogle ideer til ting vi også burde overveje, vel vidende at nogle af faktorerne helt klart ikke nødvendigvis er baseret på hårde naturvidenskabelige fakta. Det kunne f.eks. være noget i retning af: " Vi valgte at gå fra varmeslanger indstøbt i betongulv til et gulv med trægulv på lægter og med varmefordelingsplader da et sådant gulv regulerer hurtigere og er behageligere (ikke så hårdt) at gå på." eller " Vi valgte at få vinduer med rigtige sprosser da vi synes det i højere grad afspejler den byggestil der har været repræsentativ for den egn vi bor i. " Jeg ved ikke om der overhovedet er lavet overvejelser i den retning men ideen er der er noget der er valgt til/fra som følge af nogle æstetiske overvejelser. Jeg vil fuldt ud respektere dit evt. ønske om den slags ting tilhører "privatlivets fred" men en beskrivelse fra din side kunne måske give os andre nogle ideer til nogle mere æstetiske valg.

  • 0
  • 0

Ing.dk er nok i høj grad et site for 'nørder' men mange af os værdsætter også de æstetiske værdier. Her kunne nogle af dine valg [...]

Og det er så her jeg kryber til korset og skriver at det nok mere var min kones end mine valg og at hun, selvom hun er uddannet ingeniør, er meget bedre til den slags end jeg :-)

Det meste af det udvendige fulgte nogenlunde direkte af "det moderne stuehus" som referenceramme for byggeriet (https://ing.dk/blog/husets-aestetik-198612) men der var naturligvis plads til lidt "spræl" hist og her, vinket til jernbanen og en garageport ved navn Leonardo.

Indvendig har der nogle steder været meget skarpt fokus på "æstetik der virker"[1], f.eks. en køkkenvask der ser godt ud og som man kan proppe en hel bageplade ned i.

Kvadratmeterprisen for "æstetik der virker" kan være afskrækkende høj hvis man ikke tænker langsigtet.

Et urealistisk konservativt overslag siger at jeg har mindst 1000 timers brusebad foran mig endnu, realistisk set ikke på nogen måde under det dobbelte (og konen ditto).

Et brusebatteri der ikke bruger ret meget vand, føles vidunderligt, kan adskilles og afkalkes, kommer med reservedelsgaranti er rækker langt ud over 2 års reklamationsret og har lidt steam-punk æstetik - men koster 20.000 kroner ?

Solgt til 10kr/timen.

[1] "Æstetik der virker" kaldtes i gamle dage "brugskunst" og der er mange højdepunkter, fra FDBs møbler, til Rådvaads urtekniv og mange lavdepunkter helt ned til hvad en kunsternebekendt kalder "overgangsalderkeramik".

  • 1
  • 0

Hej Poul Henning, Tak for svar fra dig og (din hustru ;-). Da mange af os er så heldige at vi ikke behøver at tænke på at have brød på bordet til næste dag, så er det rart at nogen tænker lidt længere, f.eks. ved at bruge materialer der måske kan repareres / genbruges og at man selv vælger en løsning man synes er pænere, selv om den måske er lidt dyrere. Selv valgte jeg f.eks. for mange år siden et sofabord med en 6 cm tyk massiv bordplade i fyr. Den har kunnet høvles af ( i hånden) når den blev for hærget og overfladen "ældes med ynde". En anden indirekte fordel var, at bordet blev stående når vores Old English sheepdog på 44 kg forsøgte at rejse sig.

  • 1
  • 0

Ja den slags møbler kan holde længe. Vi havde et sådant bord i vort sommerhus som vi solgte for 30 år siden, men som vi genser hvert år da vi passerer det. Og ja bordet står der endnu og ser godt ud:)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten