Tilfældigheder og terninger

Der kan man bare se, jeg anede ikke, at det var alment udbredt med den slags terninger før i tiden.

Du har selvfølgelig ret i, at der er mange steder, man kan finde mere information, end hvis man begrænser sig til to typer. Heldigvis er det blevet meget nemmere at finde andre kilder nu om stunder, hvor pamfletter og hjemmesider også kan dukke op som kendt teknik i sagsbehandlernes søgninger.

Det kan godt være, at patentet ikke var blevet udstedt, hvis sagsbehandleren havde fundet nogen, der spillede D&D at forhøre sig hos, men det ville kræve, at han kendte til D&D, og vidste hvor man skulle finde nogen, der spillede det.

Der er både en praktisk begrænsning i forhold til at opsøge folk med relevant viden og en begrænsning i forhold til hemmeligholdelse. Patentansøgningen er jo hemmelig til at begynde med, så en sagsbehandler kan ikke bare gå til konkurrenter eller købere og spørge uden at risikere at afsløre viden om en ny opfindelse før tid.

At sagsbehandlerne ikke kan søge sig til al viden, er også en af grunden til, at man har muligheden for at sende tredjepartsobservationer eller gøre indsigelse, hvis man selv kender til noget, som sagsbehandlerne ikke kunne finde.; men det er selvfølgelig en kompromisløsning.

Jeg synes det bliver lidt en sammenblanding af to forskellige ting.

Opfindelseshøjde har man forsøgt at definere så objektivt som muligt, som at opfindelsen har en teknisk effekt, som eksisterende ting ikke har bidraget med på samme måde eller ud fra samme princip. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har nogen historisk viden om terninger på det tidspunkt, så hvor mange andre varianter, der var eller om de brugte samme principper, kan jeg ikke sige.

Men at noget er enkelt, har ikke som sådan nogen indflydelse på, om den kan være opfindsomt eller have opfindelseshøjde, for simple løsninger kan stadig godt være brugbare i løsningen af komplekse problemer - eller i løsningen af simple problemer der stadig er vigtige. Jeg synes personligt, det ville være et problem, hvis der var krav til kompleksitet før noget blev set from opfindsomt, for der er mange ting, der kan virke helt utroligt simple, når man først står med løsningen, men som alligevel er enormt brugbare. Og der er ”simple” ting, der har været til stor værdi for samfundet.

Jeg mener samtidig ikke, at det er muligt at gøre opfindelsens potentielle værdi for samfundet til en del af kriteriet under sagsbehandlingen, for jeg synes personligt det ville være problematisk, hvis man gjorde sagsbehandleren til dommer over om en opfindelse vil gå hen og have samfundsværdi. Det vil være umuligt at vurdere, hvor stor en succes noget bliver, før det er kommet i kontakt med samfundet. Så hvis udstedelsen af et patent skulle afhænge af den videre værdi, ville det så vidt jeg kan se komme til at handle om, hvad den enkelte sagsbehandler syntes om idéen og hverken om tekniske egenskaber, eller hvad der allerede findes.

Men måske overser jeg en måde, hvorpå man kan øge kravet til opfindelseshøjde som stadig er ensrettet for alle ansøgninger og er fokuseret på det tekniske i ansøgningen.

Tredjepartsobservationer er helt gratis og kan indleveres af enhver. De kan også indleveres anonymt, hvis man foretrækker det. EPO har en onlineformular, hvor man kan sende sine kommentarer og beviser (som vanligt svarer jeg fra EPO-perspektiv, det kan sagtens være, at det er anderledes andre steder i verden).

Der er ikke nogen krav til at være repræsenteret, men man skal skrive sine argumenter på et officielt EPO-sprog – altså Engelsk, Fransk eller Tysk. Derudover skal det nævnes, hvorfor ansøgnignen ikke bør lede til et patent - altså om det mangler nyhed, ikke har opfindelseshøjde eller af andre årsager ikke burde kunne patenteres.

Efter et patent er udstedt, når man skal lave en indsigelse, er det lidt anderledes. Her skal der betales et gebyr på 840 EUR, og hvis man ikke selv er borger i en stat, der følger EP konventionen skal man være repræsenteret. Dog behøver man ikke nødvendigvis at bevæge sig igennem en lang sag selv, da EPO hvis de er blevet stillet overfor beviser, der gør det tydeligt, at et patent ikke burde have været udstedt, kan fortsætte sagen på egen hånd.

Man kan også godt indlevere en tredjepartsobservation efter et patent er udstedt, men det åbner ikke sagsbehandlingen igen, det bliver blot tilføjet til filen, så det er offentligt. Men det kan også stadgi være stærkt i forhold til national sagsbehandling eller som argumetn overfor en konkurrent om at et patent ikke vil kunne håndhæves.

EPO (og andre patentmyndigheder) har ikke nogen interesse i at udstede eller opretholde patenter, der ikke gør sig gældende, så hvis de faktisk ved af, at noget allerede eksisterer, bruger de den information i sagsbehandlingen. Derfor forsøger de også at gøre det nemt at gøre dem opmærksomme på kendt teknik, de ikke selv har fundet.