Patentkontoret bloghoved

Tilfældigheder og terninger

Påsken står lige for døren, og med faste fridage følger ofte traditioner. For mange handler det om påskefrokoster og æggemaling.

For mig har påsketraditionen de sidste mange år involveret rollespil til det årlige nørdtræf Fastaval. Det involvere både rollespil (mest den slags om et bord), brætspil og figurspil i lange baner.

Så når jeg tænker på påske er det en anden form end æg, jeg først tænker på, nemlig terninger i alle afskygninger.

På grund af Dungeons & Dragons (D&D) er den tyvesidede terning (eller bare en d20) ofte den terning, der er blevet bordrollespillets symbol. Min første tanke var, at det jo er en velkendt polygon og derfor næppe er patenteret – men det stoppede mig ikke fra at se, om ikke jeg kunne finde et sjovt terningepatent alligevel.

Det viste sig så, at jeg tog fejl for hurtigt dukkede et billede af en d20 frem, når man søgte terningpatenter. Figuren tilhørte et patent søgt tilbage i 1996 og udstedt i 1999.

Fig. 1 fra patentet US5909874A , gengivet fra patentdatabsen Espacenet. Illustration: M Daniel, D. J. Pristash og M.D. Miller

Men det første D&D blev udgivet i 1974, så det virkede alligevel sært, at det skulle være lykkedes at få et patent år efter det.

Den første antydning om, at det ikke bare er en vilkårlig tyvesidet terning kunne findes i titlen på patentet: Icosahedron decimal dice. Så på en eller anden måde skal den tyvesidede polygon altså indikere et decimaltal.

Som vanligt er patentkravene det oplagte sted at lede efter svar, og her kommer da også flere detaljer, for hver terning skal altså have to separate sæt tal, som kan kendes fra hinanden. Hvis mans er på Fig. 1 kan man ved nærmere eftersyn også se, at nogle tal er sorte og andre er hvid.

Patentet beskriver en række forskellige muligheder for, hvordan de to grupper af tal kan være inddelt, men essensen er at tallene 0-9 er der to gange på en måde så de kan skelnes. Ifølge introduktionen er en særlig fordel ved dette, at det bedre passer ind i matematik med base 10, som vi normalt bygger vores talsystemer op om, imens ”normale” sekssidede terninger ikke egner sig så godt til det.

Uddrag af figurer der viser mulig decimaltalfordelinger på tyvesidet terning. Illustration: M. Daniel, D. J. Pristash og M.D. Miller

Det har de jo en pointe med, men det blev, så vidt jeg ved, ikke denne løsning, der slog igennem for at hamle op med det problem. Min terningpose har i hvert fald flere andre eksempler på, hvordan det kan gøre: den besværlige løsning er en stor terning med 100 sider (det tager meget lang tid før den ligger stille) eller den mere konventionelle løsning med to tisidede terninger, der udgør to pladser i decimalsystemet.

De mere gængse måde at slå decimaltal med terninger - og derudover mange flere terninger end jeg i realiteten har brug for. Illustration: Louise Floor Frellsen

Hvad har I af atypiske påsketraditioner?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg begyndte at spille D&D omkring 1980, havde en typisk d20 cifrene 0-9 to gange. Se f.eks. http://playingattheworld.blogspot.com/2020...

For at kunne bruge den som både d10 og d20, farvede spillerne selv det ene sæt tal i en anden farve end det andet (typisk var tallene ikke farvede fra fabrikken). Der er flere eksempler på dette i linket.

Det kan sagtens tænkes, at denne ide aldrig har været patenteret, men den eksisterede længe før 1996. Hvis man kun søger i patenter og videnskabelige artikler for "prior art", så går man glip af meget. Hvis patentagenturet bare havde spurgt en person, der havde spillet D&D siden 1970erne, så kunne denne med stor sandsynlighed hive en sådan terning frem fra sit terningelager.

  • 5
  • 0

Den på dit foto viste d100 blev vist nok patenteret. Men udover at rulle for evigt var den også berygtet for ikke at give all tal med ens sandsynlighed. Nogle spillere rullede terninger flere tusinde gange og fandt, at tallene nær "polerne" (0 og 100) var mere sandsynlige end tallene langs ækvator. Der mangler også symmetri, der garanterer lige sandsynligheder. Det har kun platoniske legemer, duale arkimediske legemer (https://en.wikipedia.org/wiki/Catalan_solid), dobbeltpyramider og trapezoedre (generaliseringer af den moderne d10).

  • 2
  • 0

Der kan man bare se, jeg anede ikke, at det var alment udbredt med den slags terninger før i tiden.

Du har selvfølgelig ret i, at der er mange steder, man kan finde mere information, end hvis man begrænser sig til to typer. Heldigvis er det blevet meget nemmere at finde andre kilder nu om stunder, hvor pamfletter og hjemmesider også kan dukke op som kendt teknik i sagsbehandlernes søgninger.

Det kan godt være, at patentet ikke var blevet udstedt, hvis sagsbehandleren havde fundet nogen, der spillede D&D at forhøre sig hos, men det ville kræve, at han kendte til D&D, og vidste hvor man skulle finde nogen, der spillede det.

Der er både en praktisk begrænsning i forhold til at opsøge folk med relevant viden og en begrænsning i forhold til hemmeligholdelse. Patentansøgningen er jo hemmelig til at begynde med, så en sagsbehandler kan ikke bare gå til konkurrenter eller købere og spørge uden at risikere at afsløre viden om en ny opfindelse før tid.

At sagsbehandlerne ikke kan søge sig til al viden, er også en af grunden til, at man har muligheden for at sende tredjepartsobservationer eller gøre indsigelse, hvis man selv kender til noget, som sagsbehandlerne ikke kunne finde.; men det er selvfølgelig en kompromisløsning.

  • 2
  • 0

Jeg synes det bliver lidt en sammenblanding af to forskellige ting.

Opfindelseshøjde har man forsøgt at definere så objektivt som muligt, som at opfindelsen har en teknisk effekt, som eksisterende ting ikke har bidraget med på samme måde eller ud fra samme princip. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har nogen historisk viden om terninger på det tidspunkt, så hvor mange andre varianter, der var eller om de brugte samme principper, kan jeg ikke sige.

Men at noget er enkelt, har ikke som sådan nogen indflydelse på, om den kan være opfindsomt eller have opfindelseshøjde, for simple løsninger kan stadig godt være brugbare i løsningen af komplekse problemer - eller i løsningen af simple problemer der stadig er vigtige. Jeg synes personligt, det ville være et problem, hvis der var krav til kompleksitet før noget blev set from opfindsomt, for der er mange ting, der kan virke helt utroligt simple, når man først står med løsningen, men som alligevel er enormt brugbare. Og der er ”simple” ting, der har været til stor værdi for samfundet.

Jeg mener samtidig ikke, at det er muligt at gøre opfindelsens potentielle værdi for samfundet til en del af kriteriet under sagsbehandlingen, for jeg synes personligt det ville være problematisk, hvis man gjorde sagsbehandleren til dommer over om en opfindelse vil gå hen og have samfundsværdi. Det vil være umuligt at vurdere, hvor stor en succes noget bliver, før det er kommet i kontakt med samfundet. Så hvis udstedelsen af et patent skulle afhænge af den videre værdi, ville det så vidt jeg kan se komme til at handle om, hvad den enkelte sagsbehandler syntes om idéen og hverken om tekniske egenskaber, eller hvad der allerede findes.

Men måske overser jeg en måde, hvorpå man kan øge kravet til opfindelseshøjde som stadig er ensrettet for alle ansøgninger og er fokuseret på det tekniske i ansøgningen.

  • 3
  • 0

At sagsbehandlerne ikke kan søge sig til al viden, er også en af grunden til, at man har muligheden for at sende tredjepartsobservationer eller gøre indsigelse, hvis man selv kender til noget, som sagsbehandlerne ikke kunne finde.; men det er selvfølgelig en kompromisløsning.

Kan man gøre det, uden at det koster mange penge? Hvis ikke, så er der frit spil for at patentere ting, som små spillere har opfundet (men ikke patenteret), for de små spillere ikke har råd til at gøre indsigelse.

  • 3
  • 1

Tredjepartsobservationer er helt gratis og kan indleveres af enhver. De kan også indleveres anonymt, hvis man foretrækker det. EPO har en onlineformular, hvor man kan sende sine kommentarer og beviser (som vanligt svarer jeg fra EPO-perspektiv, det kan sagtens være, at det er anderledes andre steder i verden).

Der er ikke nogen krav til at være repræsenteret, men man skal skrive sine argumenter på et officielt EPO-sprog – altså Engelsk, Fransk eller Tysk. Derudover skal det nævnes, hvorfor ansøgnignen ikke bør lede til et patent - altså om det mangler nyhed, ikke har opfindelseshøjde eller af andre årsager ikke burde kunne patenteres.

Efter et patent er udstedt, når man skal lave en indsigelse, er det lidt anderledes. Her skal der betales et gebyr på 840 EUR, og hvis man ikke selv er borger i en stat, der følger EP konventionen skal man være repræsenteret. Dog behøver man ikke nødvendigvis at bevæge sig igennem en lang sag selv, da EPO hvis de er blevet stillet overfor beviser, der gør det tydeligt, at et patent ikke burde have været udstedt, kan fortsætte sagen på egen hånd.

Man kan også godt indlevere en tredjepartsobservation efter et patent er udstedt, men det åbner ikke sagsbehandlingen igen, det bliver blot tilføjet til filen, så det er offentligt. Men det kan også stadgi være stærkt i forhold til national sagsbehandling eller som argumetn overfor en konkurrent om at et patent ikke vil kunne håndhæves.

EPO (og andre patentmyndigheder) har ikke nogen interesse i at udstede eller opretholde patenter, der ikke gør sig gældende, så hvis de faktisk ved af, at noget allerede eksisterer, bruger de den information i sagsbehandlingen. Derfor forsøger de også at gøre det nemt at gøre dem opmærksomme på kendt teknik, de ikke selv har fundet.

  • 5
  • 0
  • og apropos Benford's lov 1’tals loven) siger at 1 er første ciffer (cirka 30%)i mange datasæt fra den virkelige verden. Det gælder også for terning kast.

Ved 10.000 kast vil udfald fordele sig cirka ligeligt, med 1/6 til hver.

Ved 10.000 omgange a’ 100 kast og når hvert udfaldsværdi lægges sammen med det næste udfalds o.s.v. giver det en normalfordeling med gennemsnit på 350/100.

Ved 10.000 omgange a’ 15 kast, men hvor hver udfaldsværdi nu ganges med det næste udfalds o.s.v. så giver det en log-normalfordeling (gennemsnit på 76 mia.). I en log-normalfordeling fylder 1(-2) entervallet 30,1% (af hvert tifold) og dermed også med 30,1% hyppighed. 2-3 fylder 17,8, 3-4 12,5% o.s.v. til 9-10 med 4,6%.

En general matematisk finurlighed at, summering af uafhængige tilfældige variabler hælder mod en normalfordeling og en multiplicering af dem hælder mod en log-normal. (Men Ikke alle datasæt, fra den virkelige verden, opfylder BL og omvendt nogle af dem der opfylder BL har ikke log-normal fordeling.)

https://towardsdatascience.com/benfords-la...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten