Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

Tid for En Grøn Transportpolitik 2.0

Vores nye Transportminister Benny Engelbrecht har som noget af det første proklameret, at der nu skal laves en helt ny aftale om fremtidens mobilitet og infrastruktur i Danmark.

Han vil viske tavlen ren og satser på en bred politisk aftale. En rigtig god idé.

For det er noget transportsektoren har bedt om i årevis, men faktum har været at mange aftaler siden 2012 har været med skiftende flertal til højre eller til venstre i skjulte natlige forlig.

Jeg håber Transportministeren i forhandlingerne vil tage udgangspunkt i Socialdemokraternes valgoplæg fra januar 2019 - Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan. Så lad os kikke lidt på dette oplæg og starte med et citat:

>>>>>>>><<<<<<<

Den nye infrastrukturplan skal også markere starten på en ny og helhedsorienteret tilgang til de offentlige investeringer, hvor et bredt politisk flertal også forpligter sig til at mødes hver 5 år for at tilrettelægge en ny investeringsplan for de næste 10 år. Med nye rullende 10-årsplaner sikrer vi stabilitet og sammenhæng i investeringerne.

Men det kræver overblik og transparens at lave rullende 10-årsplaner for investeringer i infrastruktur. Et overblik som slet ikke eksisterer i dag.

Derfor vil vi som led i en ny langsigtet investeringsplan sørge for, at der bliver skabt et bedre overblik over planlagte offentlige investeringer, så vi kan sikre beslutningsgrundlag af høj kvalitet.

>>>>>>>><<<<<<<<<

Der findes allerede mange undersøgelser, der kan indgå i det kommende arbejde.

Og med hensyn til at skabe transparens og overblik vil jeg foreslå, at vi kikker til Norge og Sverige, som i mange år har fastlagt deres transportplan i 3-4 årige periode efter grundige drøftelser bl.a. med kommuner og regioner.

Så jeg håber Transportministeren vil starte med at få aftalt en lignende proces med sektorens partnere.

Og her bør en af retningslinjerne være, at et projekt først kan blive endelig godkendt når der foreligger en VVM. For vi har set mange uheldige eksempler på, at der i skjulte natlige forlig er vedtaget projekter på et meget løst plangrundlag. Fx omfartsvejen ved Mariager og Billundbanen.

Og jeg vil forelå, at Transportministeren lige kikker på det seneste store tværgående forlig – En Grøn Transportpolitik fra januar 2009. Den havde mange gode elementer med visioner og forslag til beslutningsprocesser, som dog desværre ikke blev fulgt.

Det haster med en ny plan. De seneste tal fra Vejdirektoratet viser en voldsom stigning i trafikken på vore store veje.

Vi kan ikke alene bygge os ud af trængslen. Vi skal selvfølgelig udbygge vejene nogle steder og investere i kollektiv trafik. Men vi bliver også nødt til at reducere trafikken i spidstimerne, og her er der kun en løsning. Det skal være dyrere at køre på vore veje i spidstimerne. Og så skal kommunerne have større frihedsgrader til at forbedre trafikmiljøet i byerne.

Så kære transportminister – start med at aftale en køreplan for En grøn Transportpolitik 2.0. Så er jeg sikker på, at alle partner i transportsektoren vil gå positive ind i arbejdet.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men det bliver det ikke mere sandt af...

Danmark bliver ikke rigere af at sætte betalingsmure op på landevejene.

Det er den enkle og billige adgang til transport, som (blandt andet) har gjort os rige. Så vil det da være dumt at begrænse adgangen til transport.

Hvad har du ellers af forslag? Begrænse adgangen til lægehjælp? Uddannelse? Forskning? Det er jo også bare udgifter uden ende...

Det er den forkerte vej at gå. Hvis vejtrafikken skal begrænses, skal det ske ad frivillighedens vej, fordi der er noget andet som er bedre. Vi skal ikke bare lave flaskehalse.

/R

  • 6
  • 11

Forbløffende at et indlæg om trafik ikke indeholder et eneste ord om klima udfordringen.
Vi er nødt til at vaske tavlen ren og gentænke hele transport sektoren.
Det var den ambition jeg satte mig i 1988, da jeg startede på at udvikle det, som blev til RUF transport systemet.
Heldigvis er der gode muligheder for at skabe en ny trafik infrastruktur, da de nuværende koncepter: bil og tog har låst hinanden fast i en uholdbar situation.
RUF forener det bedste fra bilen med det bedste fra toget og løfter transporten op i et højere niveau (4 m).
Se: www.ruf.dk/rufclimate.pdf

  • 7
  • 9

Rasmus, du har helt ret. Noget som Svend Tøfting helt glemmer... Vi bliver ikke rigere af, at indføre flere afgifter på kørsel - kun fattigere, da det på ingen måde medvirker til produktiviteten!. Iøvrigt er det kun symptombehandling på andre problemer - nemlig uhensigtsmæssig ansamling af arbejdspladser på afgrænsede områder.

Det jeg ikke forstår, er at når jeg sidder i en kø på motorvejen, er det en byrde og omkostningsfuldt for samfundet - men når jeg står og venter på et forsinket tog, eller sidder i et tog som er stoppet grundet signalproblemer, eller for gud ved hvilken gang er nødt til at gå fra Valby Station til Sydhavnen grundet strejkende chaufførerer (og dermed kommer 1 time for sent på arbejde) , er det pludseligt uden omkostninger for samfundet, både for Svend Tøfting og andre debattører... det er faktisk helt gratis at komme for sent - bare det er den offentlige transports skyld!!!

Er der nogen som kan forklare mig, hvorfor det er sådan?

Det bliver sådan lidt trættende at høre på til sidst, idet musikken altid er den samme monotome melodi... lige som det Økologiske Råd. Det bliver det bare ikke mere rigtigt af...

  • 10
  • 5

Hvad har du ellers af forslag? Begrænse adgangen til lægehjælp? Uddannelse? Forskning? Det er jo også bare udgifter uden ende...


Lidt et stråmandsargument - og ærlig talt: Det sker allerede. Lægehjælpen i form af kapacitet, uddannelse i form af adgangskrav og forskning som følge af et bureaukratisk helvede til både økonomi og data.

Det er den forkerte vej at gå. Hvis vejtrafikken skal begrænses, skal det ske ad frivillighedens vej, fordi der er noget andet som er bedre. Vi skal ikke bare lave flaskehalse.

Når en ressource er begrænset - som langt de fleste har det med at være - er der gode grunde til at regulere den. Trafikken er i øvrigt godt i gang med at lave dens egne flaskehalse, og det er på tide at se på hvordan vi kan bruge ressourcerne bedre: Var det 38% af CO2-bidraget, Svend tidligere oplyste transportsektoren står for i DK?

  • 4
  • 1

>>Heldigvis er der gode muligheder for at skabe en ny trafik infrastruktur, da de nuværende koncepter: bil og tog har låst hinanden fast i en uholdbar situation

Og det har du helt ret i! Svends løsning er bare som sædvanlig... flere afgifter i stedet for at kigge på flex-arbejdstider eller regulering af virksomhedsplaceringer! Så vi fjerner en flaskehals, for at de helst skal flyttes over i en anden flaskehals (men som aldrig regnes med som flaskehals) som nu bliver endnu snævrere, samtidigt med at vi får flere arbejdspladser på opkrævningssiden til billisterne, så der bliver flere frisører til at rede det samme hår - meget produktivt.

  • 3
  • 4

Der må en vision til på lang sigt: bevistløs udbygning med veje, skinner og lufthavne støder på sin begrænsning på et tidspunkt omend ikke andet så økonomisk.

En lavthængende frugt er at fremskynde elektricifiseringen først på strækningerne Fredericia til Århus og Ålborg og derefter på sidestrækningerne. Det skete for år siden mellem Lunderskov og Esbjerg og har skaffet flere eltog på skinnerne.

Til vinter starter en ny rute København til Hamborg over Odense og Flensborg, hvor DSB vil køre dieseltog de første år som hele vejen blæser udstødning op i elkøreledningen. DSB venter på nye bestilte eltog/lokomotiver men burde være tidligere ude med leje af tog i mellemtiden.

Det er grotesk med alle de dieseltog der kører på strækningen mellem Fredericia og København som har elkøreledning.

  • 4
  • 0

Ideen med en simpel afgift på dit kørsels mønster er jo netop at flytte virksomheder ud eller skabe Flex arbejdstider. Og de er meget nemmere og billigere at sætte en afgift på brugen af din bil end at opbygge endnu et ministerium der skal lovgive om hvor og hvornår folk må arbejde. Dette er den private sektor meget hurtigere til hvis de kan mærke det på pengepung en.

  • 4
  • 1

Nu kan man så have andre mål her i livet end at "blive rigere", f.eks hvis...

- uden tvivl! Men prøv at lægge øre til DRs 'morgenflade', hvor der så godt som dagligt skamrides et nyt 'tema' (normalt relateret til sundhed eller uddannelse), der kræver kraftigt øget (offentlig) ressoucetilførsel! :)
I dag var det fx. kommunale udgifter til diverse servicering af (hjemmeboende) 'borgere' med ondt i livet, der var i fokus...og i (over)morgen kommer der garanteret et nyt, nødlidende område!

  • 3
  • 7

Forbløffende at et indlæg om trafik ikke indeholder et eneste ord om klima udfordringen.
Vi er nødt til at vaske tavlen ren og gentænke hele transport sektoren.
Det var den ambition jeg satte mig i 1988, da jeg startede på at udvikle det, som blev til RUF transport systemet.
Heldigvis er der gode muligheder for at skabe en ny trafik infrastruktur, da de nuværende koncepter: bil og tog har låst hinanden fast i en uholdbar situation.
RUF forener det bedste fra bilen med det bedste fra toget og løfter transporten op i et højere niveau (4 m).
Se: www.ruf.dk/rufclimate.pdf

Palle lad mig citere en 6 år gammel PHK kommentar, der ikke er blevet mindre relevant:

I militært slang har man udtrykket "Overtaken By Events" om ideer og planer der ikke længere er relevante.
RUF er OBE, nu kan computere køre almindelige biler og det bliver meget nemmere at introducere, alt den stund at de mange millioner kilometer landevej der allerede er bygget ikke skal laves om for at høste fordelene

  • 4
  • 1

Klima udfordringen kræver at bilparken globalt kan vokse til 3 mia. biler i 2050 uden at belaste klimaet.
Det er ikke muligt med de nuværende koncepter.
Jeg ved godt at mange hader at se det i øjnene, men bilens belastning er simpelthen for stor.
Selvkørende biler er IT branchens våde drøm, men for klimaet er de ikke relevante. De bruger næsten den samme energi som almindelige biler. De løser ikke batteri problemet. De sidder i de samme køer som alle andre. Hvor sjovt er det så at være selvkørende.
RUF tager fat om roden af problemet - og løser det.

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten