For ti kroner demokrati, tak!

Jeg er blevet inviteret til at deltage i en "workshop om elektroniske fremmødevalg"

Jeg sætter utrolig stor pris på den invitation, jeg vil meget gerne gøre mit til at Danmark bliver et bedre sted og det er ulige meget nemmere, hvis man kommer med input på forkant, frem for at sidde prøve at gennemskue alt spinnet og cover-my-ass udtalelserne efter IC4 er kørt af sporet.

Jeg har derfor brugt en masse tid til at sætte mig ind i emnet siden jeg blev inviteret og dette blogindlæg er hvad jeg er nået frem til.

B.Franklin: Smart Guy

Benjamin Franklin, Opfinder, Diplomat, Bæverskindshuehustler, Postmester, Avisredaktør, lynaflederopfinder mv. blev ifølge mundtlig overlevering hen imod slutningen af USAs grundlovsgivende forsamling spurgt "Hvad bliver det til ?" og svarede "Et demokrati, hvis I kan beholde det."

Der er sagt og skrevet mange ting om demokrati og demokratier, men de fleste glemmer den detalje som Franklin talte om.

Et demokrati er ikke noget man "bare har", det er en helt unaturlig inversion af magtens retning, som kun bliver ved med at existere hvis befolkningen holder krampagtigt fast i den.

Den største trussel imod et demokrati, er at vælgerne mister interessen for det og holder op med at stemme, hvorved stadig mindre minoriteter kan tilrane sig uforholdsmæssig stor og dermed udemokratisk indflydelse.

Det er i praksis meget få steder demokrati får lov til at køre umanipuleret.

En generalforsamling i et stort aktieselskab er f.eks overhovedet ikke demokratisk.

Langt de fleste stemmer kontrolleres af pensionsselskaber, investeringsforeninger og andre "institutionelle investorer", som i teorien agerer som agenter for dem hvis penge de dyrker, men i praksis fokuserer på deres egen private bonus.

Men vores folkeafstemninger i Danmark er et af de steder hvor demokratiet faktisk virker efter hensigten. Vi roser os gerne af at vores folkeafstemninger i Danmark er retfærdige, præcise og uden snyd og det kan vi tillade os, for det passer.

Valgsnyd i Danmark er stort set ikke existerende og når det sker er det helt uden for indflydelse og oftest begået af sinker der ikke fatter hvordan kontrolmekanismerne virker og derfor bliver fanget, eller journalister der er på jagt efter den ultimative overskrift.

Kan vi ikke gøre det lidt bedre ?

Overfladisk set, er der altid mulighed for at gøre ting bedre, vi kan spilde færre minutter med at stå i kø, vi kan få stemmerne talt op hurtigere, vi kan spare nogle tons papir eller vi kan gøre det billigere.

Jeg formoder at det ca. er listen over bevæggrunde bag det projekt jeg skal til workshop om og når jeg er henvist til at formode det, er det fordi det ikke står i hverken invitationen eller på hjemmesiden hvad det er for et problem man faktisk prøver på at løse.

Der er en mulig bevæggrund mere, en bevæggrund jeg vil tillade mig at kalde "bling": Den overtro at et valg på computere er mere værd end et valg på papir, alene fordi det foregår på computere i stedet for på papir.

Den køber jeg ikke og jeg vil med Benjamin Franklin som mit sandhedsvidne påstå at et fremmødevalg gennemført på computer næsten altid er mindre værd end hvis det laves på papir.

Undtagelsen der får mig til at skrive "næsten" ind i den sætning, er en afstemning hvor alle der stemmer er tilstede i lokalet samtidig og hvor der er mere end en snes stemmer at holde styr på.

Her giver det god mening at have en computer til at tælle hvem der trykker på hvilken knap, forudsat der samtidig gives en umiddelbar visuel forsikring om, at stemmerne er korrekt talt sammen, således som det f.eks sker i Folketingssalen:

Papir kontra IT

Papir er ikke perfekt, men jeg har endnu aldrig mødt en dansker der ikke forstod og stolede på vores papirbaserede valghandlinger.

Jeg har faktisk prøvet at tage mine to børn med over på skolen for at se hvordan valget foregår, vi spiste tidligt og oplevede hvorledes de sidste afgav deres stemmer, hvorledes lederen spurgte ud i rummet om der var flere der ønskede at afgive stemmer osv. og vi så stemmesedlerne blive hældt ud på bordene og talt sammen.

Og ungerne forstod det i første forsøg og kunne selv gennemskue hvorfor man ikke bare sendte stemmesedlen til folk i stedet for stemmekortet osv.

Jeg er ret sikker på, at næsten uanset hvorledes eller hvordan man vikler IT ind i vores valghandling, er der kun en eller to personer på hele min gade der vil være i stand til at opnå samme komplette forståelse af valghandlingens mekanik, som mine to prekonfirmander tilegnede sig i første forsøg, på ca. en times tid.

Der findes vildt interessante måder at bruge kryptografi på, algoritmer som f.eks tillader en gruppe personer der ikke stoler på hinanden at foretage en hemmelig afstemning via email, på en måde så de alle kan overbevise sig om at resultatet er korrekt, uden at nogen af de andre kan se hvad de har stemt. ...eller noget i den stil. Jeg har aldrig selv arbejdet beviset igennem og det er sådan set min pointe.

Vores valg virker fordi vælgerne forstår hvordan de virker og der skal have ualmindelig overbevisende argumenter før vi bør give afkald på denne simple og gennemsigtige kvalitet.

110 millioner, alt inklusive

Ifølge TV2 siger kommunerne at et Folketingsvalg koster 110 millioner hvis vi sætter det lidt højt har vi et valg hvert andet år så det koster noget der ligner 55 mio om året at vælge vores demokrati.

Det kan man regne meget på.

Det er f.eks i runde tal 10 kroner per indbygger per år, en pris jeg er helt sikker på at befolkningen i Syrien, Palestina eller for den sags skyld USA gerne ville betale for velfungerende, svindelfrie og præcise valghandlinger.

Men i Danmark synes vi åbenbart det er dyrt.

Det er lidt svært at gennemskue hvorledes udgifterne fordeler sig, men fra Københavns Kommunes tillægsbevilling for ændringen af tronfølgerloven, finder vi:

Diæter og lønudgifter: 23% Udsendelse af Valgkort: 32% Stemmeseddler, tryksager og annoncer: 7.7% Valgsteder, etablering & drift: 28% Bespisning: 4.6% Kørsel: 1.1% Diverse: 3.3%

Det er næppe det halve galt for landet som helhed.

Men præcis hvilke udgifter er det vi kan forvente at spare ved anvendelse af computere ?

Stemmeseddlerne, indlysende, hvilket, hvis vi skruer meget op for optimismen måske kan blive til 11 mio kroner per valghandling, ca. en krone per indbygger per år.

Eller for nu at sætte det i perspektiv: Halvdelen af hvad forsvarsministeriets interne revision koster (Konto: 12111010)

Dette er vel at mærke under forudsætning af at det overhovedet ikke koster noget at indføre IT-teknologien, hverken hardware, software, kurser eller noget som helst.

Hvis I tror på den, skulle I have besøgt mig i Datamuseum.dk 1 april.

Jeg vil overhovedet ikke forøge at skyde mig ind på hvad det vil koste at lave en computerløsning til afvikling af vores valg, jeg er ret sikker på at alene den mængde efteruddannelse af valgtilforordnede det vil kræve, vil koster mere end at trykke stemmeseddlerne.

Papir

Der er også argumentet at stemmeseddler er papirspild.

Ifølge region Syd vejer en typisk stemmeseddel ca. 33 gram og vi bruger så vidt jeg kan regne ud ca. 1 om året. (¼ Kommunevalg, ¼ Regionsvalg, hertil Folketingsvalg og folkeafstemninger.)

Slagelse havde 58086 stemmeberettigede ved sidste valg og det må derfor blive 1.9 tons papir per år.

Jeg har lige været på genbrugspladsen og mit helt ukalibrerede øjemål kunne se en god del mere end 1.9 tons reklameaviser i papircontaineren og jeg er sikker på at de tømmer den mere end en gang om året.

Færdig med det argument.

Valgresultatskvalitet

Endelig er der spørgsmålet om kvaliteten af valgresultatet.

Uanset hvor mange gange man tæller, er det utroligt svært at tælle 998 stemmesedler og få samme resultat hver gang og det tager også tid at gøre det.

Men det findes der mange lavpraktiske råd for.

F.eks kan man tælle 100 stemmesedler op og gøre sig meget umage med det. Derefter kan man veje dem på en elektronisk 5kg køkkenvægt hvorefter det er trivielt at afveje præcise bunker af 100 stemmeseddler på samme vægt.

Jeg vil tro man kan spare omkring et kvarters tid på et valgsted som vores, hvis man indførte denne helt gennemskuelige højteknologiske finte.

Til gengæld er det noget helt andet når vi tæller personlige stemmer:

Her vil IT virkelig kunne levere bang-for-the-buck, fordi det idag typisk tager flere dage før de personlige stemmer er optalt.

Uden at være unødvendig skeptisk indstillet, kunne man godt forestille sig at det var her hunden ligger begravet.

Det må være ualmindelig nervepirrende at gå rundt i dagevis og ikke vide om man er købt eller valgt og kan vi eliminere den stress-faktor fra vores politikeres liv, bør vi naturligvis gøre det.

Men hvis prisen for at de får svaret hurtigere, er at danskerne risikerer at miste tilliden til valgresultatet, må de i mine øjne finde sig en guldbajer og en valium og leve med det.

Konklusion

Jeg kan ikke få det til at hænge sammen.

Den eneste fordel ved at bruge computere som jeg kan få øje på, handler om hvornår de valgte kandidater kan begynde at prale af deres personlige stemmer og om det sker en dag eller to tidligere eller senere er inderligt bedøvende ligegyldigt.

Jeg kan ikke se nogen relevant resourcebesparelse. Tværtimod, papiret i stemmesedlerne kan genbruges, IT-skrot er giftigt og bliver som regel bare dumpet.

Jeg kan ikke se hvorledes vores valg skulle blive billigere, som et minimum skal der bruges ca. 10-12.000 computere som næppe holder mere end 8 år, dertil kommer programmer, uddannelse osv.

Og jeg kan overhovedet ikke se nogen fordele for vælgerne og dermed er vi tilbage til Benjamin Franklin:

Det er vælgerne der "ejer" folkeafstemningerne, det er vælgernes første, eneste og sidste mulighed for at holde de valgte til ansvar og derfor må der aldrig herske nogen tvivl om valghandlingens legitimitet, hvis vi skal bevare vores demokrati.

På mange måder minder situationen mig om de debatindlæg vi ser her på ing.dk i ny og næ: En eller anden husejer vil gerne rive en væg ned og har svært ved at indse at væggen måske har en vigtig funktion i husets konstruktion, der går langt ud over at stå i vejen for ham.

Det bliver mit udgangspunkt på tirsdag:

Vores valg har en funktion der er alt for strukturel vigtig i vores samfund, til at trivielle overvejelser om økonomi eller kandidaternes nervepres giver grund til at slå nogen huller i dem.

Men hvis politikerne mener at vores demokrati er for dyrt, vil jeg gerne stille et ændringsforslag: Gør vores folkeafstemninger brugerbetalte.

Kræv at vælgeren erlægger den ti- eller tyvekrone det koster at gennemføre valget, som betaling for det privilegium det er, at kunne bestemme hvem der bestemmer over sig.

Jeg er sikker på, at mange andre end jeg vil stå i køen og filosofere over hvor billigt det i grunden er, ikke at leve i et diktatur.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (52)

Jeg kunne ikke være mere enig. Demokrati handler om transparens, transparens og transparens. Så snart noget skjules bag en computerskærm stiger usikkerheden over hvad der foregår.
Papir er forståeligt for enhver.

(jeg bruger stadig papirbilletter, Rejsekortet er ikke min kop te. Men nu bor jeg heller ikke i Danmark :-)

Bent.

  • 0
  • 0

Hvis man ville gøre selve afstemning mere nuanceret og dermed introducere kompleksitet, ville der måske være en ide med IT.

Alternativt kunne man have en slags webdebat, hvor ingen kan være anonyme. Alle skal identificere sig med nemID og være stemmeberettigede. Politikere og borgere kan så oprette debatter og lave indlæg, der moderes i et trådet brugermodereret debatsystem (som slashdot). Kunne det være en mellemvej, der kunne få flere til at engagere sig i demokratiet?

  • 0
  • 0

Jeg er nysgerrig efter at vide hvilken embedsmand der har fået den topmålt fjollede idé, at valgene partout skal være digitale.
Eller kommer ideen monstro fra et politisk parti, med varme ønsker om at tvangsdigitalisere alle aspekter af borgernes liv?

  • 0
  • 0