Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
thorium energy bloghoved

Thoriumenergi som i de 3 små grise

I eventyret om de 3 små grise vælger hver af grisene forskellige ”teknologier” til at bygge deres hus. De ender alle op med et hus, men det er kun ét af husene, som holder stand, da den store stygge ulv kommer forbi. I vores eventyr er den store stygge ulv et billede på de globale menneskemængder, som gerne vil have billig og ren energi. I vores eventyr vil disse mennesker ikke sky nogle midler for at tilkæmpe sig denne energi. Hvem er så de 3 små grise i vores eventyr? Se det er ikke så vigtigt. Dette er jo ing.dk, så vi er kun interesserede i de 3 forskellige teknologier, som grisene anvender. Anledningen til denne blog er opstået, fordi der efterhånden er kommet ret mange mennesker hen til mig og sagt, at de ikke rigtig forstår det der ”Thoriumenergi”. Det virker, som om der er mange forskellige måder at lave det på. Enkelte af dem, som kontaktede mig, havde også godt nok lagt mærke til, at der nævnes vidt forskellige priser og tidshorisonter ved de forskellige Thoriumenergiteknologier. Jeg kan godt forstå, at folk er forvirrede! Måske kan denne blog hjælpe. Disclaimer: Jeg ønsker ikke at hænge nogle ud med denne blog, men når der er en forskel med op til en faktor 10 på både tidshorisont og pris, så er folk nødt til at få en forklaring!

Illustration: Privatfoto

Grisene brugte som bekendt halm, træ og mursten. I vores eventyr er de 3 teknologier Light Water Reactors (LWR), Molten Salt Converter Reaktor (MSCR) og Molten Salt Breeder Reactors (MSBR). Der findes også andre typer af ”Thoriumenergi”, men disse 3 er absolut de mest omtalte, så af pladshensyn begrænser jeg mig til dem. Både Light Water Reactors og Molten Salt Reactors blev opfundet af den samme mand, nemlig Alvin Wienberg. I sidste halvdel af sit liv talte han ofte om den store tragedie, der er opstået ved at verden har valgt LWR-teknologien frem for MSR-teknologien. Som I så mange andre eventyr måtte Alvin gå så frygteligt meget ondt igennem i hans liv, og desværre kom der ikke nogen lykkelig afslutning på historien, før han døde i 2006.

LWR

I vores historie er LWR den teknologi som svarer til halm. De 3 dårlige ting, der kan siges om LWR teknologi er:

  • LWR bruger vand under MEGET højt tryk, og det giver derfor enorme krav til komponenter, som medvirker til, at LWR kraftværker bliver urimelig dyre og store.

  • LWR har en MEGET dårlig neutronøkonomi, hvilket vil sige, at en stor procentdel af neutronerne i kædereaktionen går tabt. Neutronerne går især tabt i vand, kontrolstave og i Xenon.

  • LWR bruger brændsel i pilleform, som er meget dyr at producere og endnu dyrere at recycle efterfølgende. Der er to typer: enten med beriget uran eller MOX fuel indeholdende plutonium.

Der er ikke rigtig noget godt at sige om LWR-teknologi ud over, at det trods alt er bedre end kulkraft.

Netop i sidste uge var der en artikel på ing.dk om Thor Energy fra Norge, som laver forsøg med thorium MOX fuel til LWR. Thorium MOX fuel giver ikke rigtig nogle store fordele frem for uran MOX fuel i LWR. Det måtte Øystein Asphjell fra Thor Enegy da også indrømme under høringen på Christiansborg i November 2015, og Erik Nonbøl fra DTU gentog dette i en efterfølgende radio- udsendelse på P1.

Jeg har oplevet, at mange almindelige mennesker bliver meget forvirrede, når jeg og andre ofte taler om Thoriumenergi som den helt store åbenbaring, og at det kan redde verden. Og så hører de om et firma i Norge, som måske kun er 2 år fra at kunne levere ”Thoriumenergi”. Men det er altså slet ikke det samme, vi taler om. Okay: Vi bruger alle grundstoffet thorium i en proces, som producerer energi. Men hvor Copenhagen Atomics og andre gode folk ønsker at udvikle Molten Salt Reactors, som har potentiale til at løse hele verdens energibehov, så er Norske Thor Energy’s mål at lave en forretning på thorium MOX-fuel til LWR og sælge deres viden til de store LWR-fuelproducenter og lave en lille forretning ud af det. Det tror jeg vil lykkes for dem, og jeg ønsker dem alt muligt held og lykke med dette. Deres forskning kan måske også komme os til gode en dag.

Men jeg synes, det er meget ærgerligt, hvis befolkningen blander de 3 thoriumteknologier sammen og tror, at det næsten er det samme. Det er lige så forskelligt som cykler, biler og flyvemaskiner eller som halm, træ og mursten.

Breeder reaktor

Før vi skal hører om det sidste to reaktortyper (MSCR og MSBR) så skal vi lige høre, hvad en breeder reaktor er for noget. Se, når man vil lave fissionsenergi, så skal man have startet en kontrolleret kædereaktion. Det gøres nemmest med Uran 235. Problemet med Uran 235 er bare, at ude i naturen, hvor vi finder uran, er det blandet sammen med Uran 238 i forholdet (U235/U238 = 0.7%). Men i LWR skal man bruge op imod 5% U235 for at få startet en kædereaktion på grund af den dårlige neutronøkonomi, som nævnt tidligere. Det er lidt ærgerligt, fordi det er meget dyrt at berige Uran fra 0.7% op til 5% U235. Udover prisen er der også to andre KÆMPE ulemper ved berigelse:

  • Det skaber enorme bunker af ”uranaffald”, hvor indholdet af U235 er langt under 0.7%

  • Hvis man har et anlæg, som kan berige uran, så kan man nemt lave højt beriget uran til atom- bomber. Netop det man var bange for, at Iran ville gøre.

LWR-reaktorer er burner reaktorer, hvilket blot betyder, at de brænder lidt af U235 indholdet i brændslet af, og når de har gjort det, så går kædereaktionen i stå, og man har en masse brugt brændsel, hvor man kun har brændt langt under 1% af brændværdien. En breeder-reaktor er en reaktortype, som kan lave Thorium 232 om til Uran 233, imens kædereaktionen kører. Faktisk så er en breeder-reaktor defineret ved, at den producerer lidt mere Uran 233, end den brænder af. Det skyldes, at en kædereaktion med Thorium fra naturens side giver 13% flere neutroner, end man skal bruge for at holde kædereaktionen i gang. Hvis man bygger sin reaktor så disse ekstra 13% af neutroner ikke går tabt, men at man bruger hovedparten af dem på at opbygge et overskud af Uran 233, så har man en breeder-reaktor som producere mere brændstof end den brænder af. Det er smart, MEGA SMART!!

Den kvikke læser vil have indset, at hvis man har en breeder-reaktor så undgår man berigelsesprocessen og man undgår 95% af atomaffaldsproblemet.

Doubling time

Doubling time er den tid, det tager for en breeder-reaktor at lave dobbelt så meget brændsel, som man begyndte med. Det er præcis som renteregning. Hvor langt tid går der, før jeg har dobbelt så mange penge på min bankkonto? Det afhænger af rentesatsen og rentetilskrivningsfrekvensen. Sådan er det også med atomreaktorer. Den procentsats af overskudsneutroner, man kan bruge på sin breedercyclus, svarer til rentesatsen. Rentetilskrivningsfrekvensen svarer til, hvor hurtigt man kan få det nye ekstra brændsel til at biddrage til kædereaktion.

I en LWR-(burner)-reaktor, hvor renten er negativ, bliver der mindre og mindre på din bankkonto - og processen går i stå, så snart nogle få penge har forladt din konto. Så smider man 95% af pengene væk som ”atomaffald” og finder en ny konto til at sætte helt nye penge ind på. Selv børn kan se, at dette er hul i hovedet!

MSCR

I vores historie er Molten Salt Converter Reactors (MSCR) den teknologi, som svarer til huset af træ i grisenes eventyr. En converterreaktor bliver også ofte kaldet en ”burner reactor”. Det gør den, fordi den brænder mere brændsel af end den producerer. Men HOV! Når MSCR er en burner, så er den jo lige så dårlig som LWR. Ja og nej. MSCR kan måske løse verdens energiudfordringer, hvis man ikke bekymrer sig om affaldet, og teknologien har nogle fordele, som er værd at bemærke:

  • Den bruger hverken vand eller salt under højt tryk, og er derfor meget billigere end LWR.

  • Den har bedre neutronøkonomi end LWR, og har man først fået startet den op, så skal man bruge meget lidt nyt fissilt brændsel på at holde den i gang i mange årtier.

  • Den producerer meget mindre affald end LWR.

  • Alt det, man lærer om salt-kemi og materialer ved høje temperaturer, kan genbruges i MSBR.

For eksempel satser virksomhederne ThorCon Power, Terrestrial Energy på at bygge MSCR-teknologi.

MSBR

I vores historie er Molten Salt Breeder Reactors (MSBR) den teknologi, som svarer til huset i mursten i grisenes eventyr. Det er den eneste teknologi, som med sikkerhed holder, når den store stygge ulv kommer. Der er endnu aldrig nogle der har bygget en MSBR, men en lang række simuleringer og rapporter viser, at det vil være muligt at bygge sådan en. Det blev klart for Alvin Wineberg allerede i 1960-erne. Hvis man vil lave en MSBR, er det lettest at gøre det med termiske neutroner og med en startup fuel som er en blanding af Thorium - Plutonium eller Thorium - Uran 233.

Fordelene ved MSBR er de samme som for MSCR. Der ud over er MSBR den eneste af de 3 teknologier, som har mulighed for eksponentiel vækst i energiproduktionen og deraf følgende fald i priserne og mulighed for at bruge de ekstra neutroner på at forbrænde atomaffald og gøre det meget mindre problematisk.

Virksomhederne Flibe Energy og Copenhagen Atomics arbejder med MSBR teknologien.

IDA fremtidsteknologi’s Molten Salt Reactor symposium 4 februar

Kirk Sorensen var en af hovedkræfterne, som var med til at starte den ”Thoriumenergi-euforisme”, som har spredt sig over hele verden i løbet af de sidste 10 år. Han og Jiri Krepel fra EU’s største Molten Salt Reactor-projekt, kommer til København d. 4 februar, hvor IDA fremtidsteknologi holder et symposium om Molten Salt Reactor-teknologi. Det bliver den største event om ”thoriumenergi” i Danmark til dato, så check, om din kalender er ledig den dag.

Sexet

Hvorfor kalder vi det så ”Thoriumenergi”, når nu det ikke er entydigt, hvad vi taler om. Den fejl må jeg tage på mig, det var dumt at vi ikke fandt på et andet og bedre navn fra starten. Men jeg synes ærligt talt, at Thoriumenergi lyder mere sexet end Molten Salt Breeder Reactors, som ville være den korrekte tekniske betegnelse. LFTR er et andet teknisk udtryk, som har været brugt, men det er hverken særlig sexet eller præcist.

Begrænset fissionbrændsel i verden

Som bekendt så er der begrænsede mængder Uran 235 i verden. Selv hvis det var helt gratis at bygge LWR kraftværker, så kunne vi kun dække hele verdens energi behov på 20 TW i nogle få år før vi løber tør for Uran 235. MOX-fuel, enten med Thorium eller Uran 238, ville kunne forlænge dette til dobbelt så mange år, men før eller siden så løber vi også tør for MOX-fuel. MSCR-teknologiens situation er noget bedre, fordi ”renten” kun er meget lidt negativ, og vi kan bruge næsten alt vores fuel. Derfor vil der går rigtig mange år, før verden løber tør for fuel til MSCR. Det er stadig et åbent spørgsmål, om der er nok Uran 235 og plutonium i verden til, at vi kan starte så mange reaktorer, at vi kan levere f.eks. halvdelen af verdens samlede energiforbrug fra MSCR. Situationen med MSBR er en helt anden. Her vil den samlede mængde af fuel i verden være eksponentielt stigende og prisen på energi falde tilsvarende. Vi har oplevet, hvordan ”Moors law” har gjort det muligt at fordoble CPU-kraften hver 18 måneder. Dette har skabt internettet, mobiltelefoner og mange andre vigtige teknologispring. MSRB når nok aldrig ned på 18 måneder i doubling time, men hvis vi kan nå ned på 5år, så vil vi stadig opleve et teknologispring for menneskeheden, som vil få silicium industrien til at ligne en museumsgenstand.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en rigtig god artikel der rydder op i mange potentielle misforståelser omkring Thorium.

Videoen er også rigtig god! Også mange tak for linken til videoen med Jiri Krepel, den og de efterfølgende indlæg fra Thorium 2015 konferencen er meget interessante.

Fremtiden for flydende salt reaktorer ser meget lys ud IMHO. Ærgerligt at verden blev rodet ind i de nuværende letvandsreaktorer med fast brændsel!

Mvh
Steen

  • 10
  • 0

Hej

Nu er jeg jo en lille smule loren ved det meste der har med radioaktivitet at gøre. Derfor har jeg et par opklarende spørgsmål.
Ved at køre en med en MSBR reaktor får man altså mere og mere brændstof hele tiden. Det lyder jo umiddelbart ikke specielt betryggende...
Har man muligheder for at kontrollere tilvæksten?
Hvilke grund/brændstoffer vil der blive skabt i reaktoren?
Og er det rigtigt forstået at disse grund/brændstoffer kan skabes ved neutronbestråling af "opbrugt" brændsel fra nutidens LWR reaktorer?

Iøvrigt, tak for en spændende blog!
mvh Niels

  • 2
  • 0

På det teoretiske niveau er jeg ret positiv overfor denne teknologi.

På det praktiske niveau, så syntes jeg, at det er synd man forsøger at tale de helt reelle problemer der er forbundet med teknologien væk - det er jo ikke noget problemerne forsvinder af - det gør bare hele argumentationen for teknologien utroværdig.

Hvad jeg ville ønske man adresserede var materialeteknologi, og så det at få en robuste kemiske seperationsprocesser der kan virke i årtier uden menneskelig indblanding op at køre.

Det er trivielt at få en testreaktor op at køre 1 dag, en uge eller en måned, men det er ikke trivielt at bygge en reaktor der kan køre i årevis og have en robust separation af uønskede biprodukter som f.eks. Pa-233 fra smelten.

Hvad gør vi? - når ikke engang Hastelloy dur til den tredie gris' hus. Skal vi et helt andet sted hen i det periodiske system? Ville det være muligt at bygge sådan en fyr f.eks. af carbon/carbon kompositter?

  • 12
  • 1

Tak for en rigtig god artikel der rydder op i mange potentielle misforståelser omkring Thorium.

Men måske savner et modsvar, da den virker noget forherligende med vendinger ala "som producere mere brændstof end den brænder af" og "et teknologispring for menneskeheden, som vil få silicium industrien til at ligne en museumsgenstand".

Det er fint nok med visioner, men det virker som salgsgas, der mere er rettet på at få skaffet nogle (uvidende) investorer, end at oplyse ingeniører-typer om hvordan man faktisk når dertil, hvor man bygge et velfungerende anlæg.

  • 13
  • 1

Så vidt jeg forstår, er problemet med at lave visse komponenter af grafit/karbon at saltet fungerer som elektrolyt. Der er derfor galvanisk korrosion mellem de forskellige materialer i reaktoren.

Du er derfor tvunget til at bruge samme materiale overalt i reaktoren,

God pointe med galvanisk korrosion. Der er dog veje ud af sådan noget, f.eks at bruge isolations muffer fremstillet af Al2O3 eller Y2O3, eller en anden keramik der ikke angribes af F-ioner.

På den anden side - mange forskellige materialer vil give termiske spændinger galore- nærmest et forskningsprojekt i sig selv hvis man går væk fra konventionelle materialer.

F- ioner kombineret med konstant neutronbombardement er bare en bitch for metal. Nogle der forresten ved hvor stor en mænge tritium en sådan reaktor smider af sig? Fri brint er normalt også noget skrammel, specielt når neutronbombardementet resulterer i konstant dannelse af krystaldefekter der fremmer dannelsen af voids.

Kunne være spændende at arbejde med - der skal flere kompromiser til end der er i finansloven. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre - vi er bare ikke dygtige nok lige pt.

  • 3
  • 0

Tak for en virkelig god artikel som bringer noget uhyre kompliceret ned på et niveau hvor jeg kan være med!
I begyndelsen af artiklen blev der talt om omkostninger, men det fortonede sig længere nede.
Prøv at give et lige så let fatteligt overblik over de økonomiske udfordringer.

Før alle Anti- A kraft kommentarerne kommer på banen, kunne jeg godt tænke mig en opridsning af, eller henvisning til de energimæssige udfordringer vi globalt står overfor. Jeg forestiller mig - på den lange bane - at alternativet til en eller anden form for fremtidssikret A-kraft er risiko for store globale konflikter. Er der noget om det?

  • 1
  • 0

Jeg ved kun at vores energibehov er konstant stigende!

Men i min optik er investeringer i yderligere A-kraft, samt kul/gas/olie-kraft som at gøre i buksen for at holde varmen.

Som artiklen pænt nævner så løber vi tør for ressourcer på et tidspunkt og dette gælder for dem alle.

Investeringer i vedvarende giver os adgang til el/varme i al fremtid (altså bortset fra det der med at solen brænder ud på et tidspunkt og jorden går under)

Spørgsmålet og udfordringen er om vi kan udbygge vedvarende energi hurtigt nok til at følge med udviklingen i forbrug, samtidigt med at vi også opbygger vedvarende erstatninger for nuværende fossil- og A-kraft!

Prisen pr Kwh ved vedvarende er dokumenteret til at kunne konkurrere uden støtte.
Dermed er det kun et spørgsmål om vi kan etablere den nødvendige backup til sol/vind/biomasse ved hjælp af vandkraft altså dæmninger og pumped storage, eller måske via andre teknologier?

  • 3
  • 7

Det er måske en lidt provokerende title, men vi bruger en masse "rare earth" metaller i generatorer, motorer, og elektronik i forbindelse med vedvarende energi. Nye miner for rare earth ofte indeholder større eller mindre mængder af thorium (http://tinyurl.com/hxdlcly), og det er allerede et problem for mineselskaberne.
Next generation MSCR og MSBR kan derfor løse flere problemer: "deponering" af thorium fra rare earth minedrift, mulighed for at afvikle eksisterende LWR reactorer, samt levere baseload generation til elnettet.

  • 4
  • 0

Michael,

Den holder godt nok. Vi ser flere og flere initiativer fore rare earth minedrift uden for Kina og langt de fleste har thorium som biprodukt. Du har derfor allerede en ophobning af thorium da udnyttelsen af thorium ikke sker kommercielt idag og i bedste tilfælde er mindst et par år ude i fremtiden ved brug i LWR reaktorer. Kommercielle MSCR and MSBR reaktorer er endnu længere ude i fremtiden.

  • 1
  • 0

Hej Kristian Glejbøl
Tak for dine spørgsmål.
Efter min mening er de tekniske problemer langt de mindste ved en molten salt reaktor. Vi har trods alt allerede haft én kørende i 5 år længe før de havde computer simulationer og gode måleinstrumenter. Vi har også meget mere styr på både kemi og materialeegenskaber i dag. Så det er jeg ikke så bekymret for. Når det er sagt så satser vi ikke på at den første model kører mere end et par år og så må vi forbedre levetiden efterhånden som vi får noget erfaring med hele systemet. Du skreve noget om Hastelloy N, men husk på at der findes mange nikkel basserede metaller i dag og flere af dem formøbler under en 1 mm om året i godstykkelse, selv når der er dårlig styr på kemien. I Copenhagen Atomics satser vi på at slå de andre på at have meget bedre styr på Kemien og dermed minimere nedbrydning af fuel-salt loop rørene. Vi kigger i øvrigt også på carbon/carbon kompositter og SiC.

Min bekymring er mere på det politiske område og at få nogle fornuftige og nogenlunde ens regler i de forskellige lande. Det er har LANGT den største risk er i dag. Jeg tror slet ikke man kan få nogen større investeringer i MSR teknologi før noget af risikoen er taget ud af disse politiske spørgsmål. Og det kan godt tage mange år, så i mellemtiden har vi masser af tid til at løse nogle af de tekniske problemer. Altså os som gerne vil investere når der er MEGET høj risk.

I øvrigt prøver vi også at samarbejde med andre og komme med forslag til de regler som vi håber kan blive vedtaget i flere lande. Hvis der kun var tekniske problemer kunne vi nok løse dem på et par år og få en reaktor online. Men de politiske kan godt komme til at tage meget mere end 5 år.

  • 8
  • 1

Hej Søren Hetland Basse
Du savner noget om økonomi.
Det kan blive en meget lang debat, men jeg tror bare jeg vil nøjes med at sige at når man skal bygge et kæmpe monstrum i beton og stål hvor der skal bruges 5000 mand og der er 100.000 siders dokumentation, så skal det blive meget dyrt. (LWR eller en storebæltsbro)

Hvis man i stedet vil bygge noget hvor 95% af komponenterne kan bestilles fra 50 underleverandører som i forvejen producere lignende komponenter i høj volumen. - Og alle komponenterne kan samles på et par dage af mindre end 100 mand. Hvis man så kan lave en masse produktion, hvor man bygger mange hver uge, så kommer prisen til at ligne det vi kender fra biler. Det er sådan vi tror det kommer til at gå for MSR på 50 - 100 MW.

Det er klart at de første 10 bliver meget dyre. Sådan er det vist også med helt nye bil typer.

  • 7
  • 1

Hej Michael Mortensen

> Prisen pr Kwh ved vedvarende er dokumenteret til at kunne konkurrere uden støtte.
Jeg vil godt se den dokumentation. Du henviser formentlig til at det kan løbe rundt hvis 10% af et elmarked er vind eller sol. Det har du formentlig ret i. Men hvad hvis vi skal dække 90% af strømmen i et el marked og 90% af energi forbruget som olie og gas dækker i dag. Samtidig med at vi skal betale for standby power for de sidste 10%. Hvad tror du så det vil koste?? Det er der vist ingen som har vist kan konkurrere uden støtte.

Jeg er ikke imod sol og vind, men jeg tror bare ikke på at vi kan lave billig nok energilagring til at det kommer til at ske. Derfor tror jeg at det ender med 80% olie, gas og kul de næste 50 år, hvis ikke vi prøver nogle andre ting.

Jeg har selv investeret i energilagring og jeg håber stadig at nogle kan finde på noget som virker. Men når folk siger til mig at Molten Salt Reactors er langt ude i fremtiden. Så griner jeg lidt og spørg dem hvor langt ude i fremtiden de så tror vi får energilagring i stor stil. Menneskeheden har nok investeret mange tusinde gange flere penge i energilagring forskning end i MSR uden nogle resultater som jeg tror på kan fortrænge olie og gas.

Hvis vi kan bygge de første 10 MSR for samme pris som verden militærudgifter på 5 dage, så synes jeg det er en fornuftig pris, for at forsøge at få et alternativ til energilagring og samtidig komme af med det meste af verdens atom affald.

  • 7
  • 3

Hej Niels Christensen
> lille smule loren ved det meste der har med radioaktivitet at gøre
Så som bananer og flyrejser og den slags. ;-)
I gamle dage var folk også en smule loren ved strøm. Der er også folk som er bange for at flyve, men det er vist ikke pga. radioaktiviteten. Der er også folk som er bange for at bo ved siden af et atomkraftværk, selv om det giver dem meget mindre stråling end den årlige flytur.

Nå men det er helt OK at være skeptisk over for noget nyt, som man ikke kender og har vænnet sig til.

> Har man muligheder for at kontrollere tilvæksten?
Ja, men hvem vil have mere i rente på sin bankkonto hvis det ikke koster noget?

Det ekstra brændsel skal jo bruges til at starte nye kraftværker med. Du skal huske på at vi formentlig ikke har nok fissilt brændsel i verden til at starte nok kraftværker, til at kunne levere 20 TW. Så det kommer ikke til at ske uden breeder teknologi.

> Hvilke brændstoffer vil der blive skabt i reaktoren?
Uran 233. Det er bedre end guld! ;-)

> Og er det rigtigt forstået at disse brændstoffer kan skabes ved neutronbestråling af "opbrugt" brændsel fra nutidens LWR reaktorer?
Nej. Det er ikke helt rigtigt. Det er neutronbestråling af thorium som ændre thorium til Uran 233 som så kan brænde. Desuden kan man bruge nogle overskudsneutroner på at spalte nogle af de langlivede isotoper i brugt brændsel. Men vigtigst af alt, så skal man brænde plutonium fra brugt brændsel for at få gang i breeder processen, som laver thorium on til Uran 233.

Tak for dine spørgsmål Niels.

  • 8
  • 1

Introduktion af specialiserede breeders og burners er ikke et argument mod nutidens kraftreaktorer, det er et argument for deres fortsatte brug. Letvandsreaktorer er kendt teknologi med et fortsat udviklingspotentiale.

  • 1
  • 1

@Thomas Jam Pedersen

Lagring af vedvarende energi er ikke et aktuelt problem nu og bliver det næppe heller.

Hvis du som du implicit antager skal erstatte fossiler helt og holdent, så kan man over provisionere med vedvarende energi og bruge den overskydende effekt til at producere Synfuel. I din forestilling går jeg også udfra at fossiler skal erstattes af Synfuels, da forbruget af elektricitet jo varierer med flere faktorer mellem de mindst forbrugende perioder og de mest forbrugende perioder.

Indtil man har skaleret over provisionering og HVDC infrastruktur til at kunne dække 100% af behovet for elektricitet med vedvarende energi, så har man stadigt backup stående iform af kraftværker baseret på fossil energi, og dem behøver man først at skrotte endeligt når de er helt overflødige.

Mht. til prisen for vedvarende energi, så er dagspriserne jo kendte og det samme er prisudviklingen.

I USA fordoblede man i 2015 den samlede installerede kapacitet af utility scale solceller og samtidigt faldt prisen med 17% hovedsageligt pga. fremgang i solcellernes effektivitet og billigere opsætning.

Gennemsnits vind PPA prisen i USA i 2014 var $0.023/kWh over 20 år, hvad der giver $0.035/kWh, hvis der korrigeres for PTC, der i de første 10 år giver $0.023/kWh i tilskud. PPA prisen faldt 6% fra 2013 til 2014.

Hvis man forestiller sig at energimarkedet i USA bare udvikler sig som hidtil, så stopper forbruget af fossilt brændstof i USA inden 2035. Af grunde, der ikke står mig ret klart, så regner de fleste fremskrivninger bortset fra Ray Kurzweil's (han har temmelig tit ret, og pessimisterne har taget stort fejl ret systematisk) med at vedvarende energi pludseligt og uforklarligt taber pusten.

Kulkraft i USA er nu helt og holdent afhængigt af subsidier og kommer aldrig nogensinde igen tilbage til grid parity og hele supply chain skal restruktureres og gældsaneres for at kunne fortsætte kommercielle operationer. Gas har også sluppet grid parity, men kan jo stadigt tilbyde meget fleksibel produktion. Olieindustrien skal gældsaneres og have tilført større subsidier, hvis den skal overleve på kort sigt.

ITC og PTC er forlænget uændret i de kommende fem år, hvad der for første gang nogensinde giver solenergi og vindenergi stabile rammevilkår i så lang en periode.

Om og hvordan kul og olieindustrien restruktureres i USA afgør om der bliver tale om fortsættelse af udbygningen med solenergi og vindenergi eller om EIA med flere får ret i at fossilerne får come back.

Når så MSR lander i markedet med kommercielle reaktorer om 20 år eller så, så kan situationen meget vel være at kloden allerede bliver forsynet med carbon lette energikilder.

  • 4
  • 4

@Thomas Jam Pedersen

Jeg forstår slet ikke din ringeagt for MSCR. Det er en meget hurtigere direkte vej til markedet og vinduet for MSR er ved at lukke sig meget hurtigt. MSR er specielt egnet til at gnave sig igennem nukleart affald, så dekommissionering af gamle KK værker bliver billigere og så det bliver billigere at håndtere affaldet i slutdepoter. Desuden, hvis MSCR på et tidspunkt bliver indhentet teknologisk, så kan man jo stadigt bruge de fissile materialer fra MSCR affaldet i MSBR anlæg.

Terrestrial Energy regner med at være i markedet om 6 år og regner med design levetid på 8 år. De bliver efter planerne kommercielle med MSR 15 år før Kineserne tror på det med deres egen betydeligt større satsning.

Jeg er heller ikke helt med på din skepsis overfor Thor Energy. Deres teknologi kan vel nå samme kommercielle og tekniske fordele som deres hovedkonkurrent http://www.ltbridge.com/fueltechnology/tho... som tilbyder fordele, der bestemt ikke er ligegyldige for de eksisterende KK klassik værker, der kæmper en hård kamp for at holde sig økonomisk relevante.

  • 1
  • 0

Kan private skaffe Thorium? Jeg ved godt at det er radioaktivt, men det er jo MEGET lidt radioaktivt.

Hvis man sjusser lidt tal fra Wikipedia, så ligger mit samlede energi-behov i omegnen af 50.000 kWh om året - ALT medregnet - eller i hvert fald ikke over 100.000 kWh. Med mit planlagte lange liv, så bliver det i meget runde tal 10 millioner kWh i min levetid.

Med en energitæthed for Thorium i en breeder-reakter på ca. 80.000 GJ/kg, så svarer det dermed til knap et halvt kg Thorium. Og med en densitet på omkring 12g/cm3, så ender vi med en kugle på lige knap 4½ cm i diameter - ca. svarende til en bordtennisbold.

Det kunne være SUPER cool, at have sådan en lille Thorium-bold liggende, med lige så meget energi, som jeg bruger i hele mit liv. Og så kan man for sjov sammenligne med den samme energimængde i fossile brændsler, som f.eks. ville fylde 10 togvogne med kul (ca. 100 tons pr. vogn).

Jeg går sådan set ikke ind for, at vi skal bygge kernekraft (i Danmark), men det er et sjovt regnestykke, med masser af sjov fysik.

Så jeg mener det sådan set helt seriøst. Kan man skaffe sådan en lille (eller meget mindre) Thorium kugle? Må man indkøbe radioaktive materialer? Hvad ville den koste? Jeg kan ikke rigtig finde nogle priser på Thorium. Kunne en virksomhed evt. skaffe nogle, og sælge dem?

Det ville være en meget smuk genstand, at have stående på kamin-hylden :-)

  • 2
  • 0

Nå men det er helt OK at være skeptisk over for noget nyt, som man ikke kender og har vænnet sig til.

Nyt?
Igennem hele perioden hvor der har været liv på jorden har der været stadig faldende niveau af radioaktivitet. På intet tidspunkt har skaderne på organismernes DNA været store nok til at stoppe reproduktionen - når man ser bort fra specielle, lokale problemer. Organismerne har fundet metoder til at reparere fejlene, så det kan vel godt konkluderes at radioaktivitet kun er "farligt" i rigtig store doser.

Og nyt er det som sagt ikke.

  • 0
  • 2

Ja, den slags kan man finde, men det er ikke rigtig relevant. Den pris svarer til flere hundrede millioner kroner pr. kg - hvilket er ret højt :-)

Det ville jo svare til at brændselsudgiften til mine 5 gram om året til 100.000 kWh ville koste en million, eller 10 kroner pr. kWh. Det er nok ikke den pris vi er på udkig efter - i så fald, så blev der nok ikke bygget mange Thorium kraftværker i fremtiden :-)

Så vidt jeg kan se, bl.a. i dokumenter, der omhandler Thorium til kernekraft, så koster det peanuts, dvs. under 50$ pr. kg. Og man har enorme lagre af det, fordi det kommer med op, når man henter Uran.

Så hvor man ender med en semi-ren prøve - helst formet til en kugle - det synes jeg er meget svært at vurdere.

  • 0
  • 0

Hej Kristian Hougaard.

Sjovt at du skriver om thorium kugle. Jeg søgte selv efter dette for år tilbage og var i samme situation som dig. Måske skal jeg sige at rent Thorium-metal, oxidere i luften og derfor vil der komme "rust" på overfladen, som du helst ikke vil ha ind i kroppen. Derfor vil det være en fordel at kuglen er overfladebehandlet. Hvis du har en kugle liggende som ikke er overfladebehandlet, så bør du opbevare den i en pose eller æske og du vasker finger når du har haft den fremme.

Thorium er et "source material" derfor er det omfattet af ikke spredningsaftaler. Derfor skal der tilladelse til hvis man sælger større mængder. Jeg kender ikke lige grænsen, men det kan andre på blogge måske finde frem til. Uran er også omfattet, men du kan købe uran-holdige klippe stykke på Amazon og der er ingen problemer med at få dem hjem. Der er så lidt uran i at de ikke er farlige.
Læse f.eks. referencerne her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_mate...

Check også denne video. (second half is good)
https://www.youtube.com/watch?v=o0rp9YFITfg

Kristian: Tror du en af MSR startup kunne få et lille overskud ud af at sælge disse kugler til folk som vil støtte os? Hvad vil du f.eks. give for sådan en kugle incl. overfladebehandling?
Evt. via en kickstarter kampange.

  • 1
  • 1

Hej Kristian,

Du skal være opmærksom på at Thorium er underlagt Safeguards kontrol af fissible materialer, og derfor kan private ikke umiddelbart få fat i det, med mindre de har et legitimt formål med det. Det kan godt være at du kan finde en sælger der ikke følger reglerne, men det er ikke lovligt at være i besidelse af hverken Uran, Plutonium eller Thorium uden det er registreret i Euratoms Safeguards database, med tilhørende regelmæssige kontrol. Mit bedste råd er at du dropper projektet, tro mig det er ikke besværet værd blot for en pyntegenstand. Brochure om Euratom Safegurads

  • 2
  • 0

Terrestrial Energy regner med at være i markedet om 6 år og regner med design levetid på 8 år. De bliver efter planerne kommercielle med MSR 15 år før Kineserne tror på det med deres egen betydeligt større satsning.

Jeg er heller ikke helt med på din skepsis overfor Thor Energy. Deres teknologi kan vel nå samme kommercielle og tekniske fordele som deres hovedkonkurrent

Hej Jens Stubbe.
Normalt når man snakker med folk fra den brede befolkning som køber deres produkter i Netto og Elgiganten, så ved de MEGET lidt om produktudvikling og har en total vrangforestilling om innovation og produktudvikling og prisudvikling for nye teknologier. Desværre! Men det er forhåbentlig ikke et problem her på ing.dk :-)

Alvin Wienberg og hans team byggede MSRE på ORNL i 1960 for meget få penge og på nogle få år. Så det er da klart for en hver, at det kan man også gøre i dag. Men når Terrestrial Energy gætter på 6 år så skal hovedparten af den tid jo gå med fundraising og at skaffe politisk medvind og godkendelse. I Kina er problemet et andet, de har både nogle penge og staten i ryggen, men de mangler en leder og et passioneret team. Vi har ofte set at for mange penge kan skabe for lidt focus, jeg tror det er et stort problem i Kina lige nu.

Alvin Wienberg var en super leder og han havde et virkelig passioneret team. Hvis vi kan skaffe det rigtige passionerede team i DK, så kan vi også slå både Kina og Terrestrial Energy. ;-)
Ja, vi skal bruge nogle penge. Men hvis vi fik over 10 millioner kr. nu, så ville det være for meget og de ville nok skade mere end gavne.

Copenhagen Atomics har ingen penge lige nu. Så vi arbejder på at bringe usikkerheden og risikoen ned til et minimum før vi får penge. Vi tror ikke på at CA bliver de første i verden til at starte en MSR, det er måske også en af grundene til at vi går direkte imod MSBR med det samme.

Du må forstå at jeg ikke er skeptisk over for Thor Energy som virksomhed. Slet ikke! Jeg tror at de kommer til at tjene penge og give overskud. Jeg ønsker dem alt det bedste. Jeg er skeptisk over for de mennesker i Danmark, som ikke kan se forskel på potentialet i LWR teknologi (med Uran MOX eller Thorium MOX fuel) og potentialet i MSBR teknologi. (positiv og negativ rente....!!)

Det er hverken godt med fanatiske KK tilhængere eller fanatiske vind eller sol power tilhængere. Vi har brug for folk som arbejder på noget som giver mening også når der ikke er statsstøtte.

  • 2
  • 3

Lagring af vedvarende energi er ikke et aktuelt problem nu og bliver det næppe heller.

Hej igen Jens.

Synfuel er også lagring!
Jeg tror ikke du forstod mit argument. Hvis du mener at vind er billigere end kul og gas og KK, hvorfor bygger industrien det så ikke uden støtte? Eller endnu værre, hvorfor bygger folk stadig kul og gas værker uden støtte?
Jeg er sikker på at du har kigget på hvad det koster at lave synfuel ud af overskudsstrøm om natte. Selv når strømmen er næsten gratis i 3 timer hver nat, så kan det ikke betale sig at lave synfuel endnu.
Synfuel fabrikken skal jo også forrentes....

Lad os for sjov forestille os et stort elmarkede hvor 80% af strømmen allerede kommer fra vind og sol. Hvis man får 80% fra vind og sol, så betyder det at kul og gas kraftværker kun kører på de vindstille dage når det er overskyet. Altså har vi en KÆMPE overkapasitet fra sol og vind. Jeg ved ikke hvor meget overkapacitet vi taler om, men jeg gætter på at et sådan elsystem kunne producere 5 - 10 gange peak grid requirement, hvis solen skinner og vinden blæser og hvis alle kul og gas kraftværker kørte på fuld power. Det er mega dyrt at bygge sådan et system med 5 - 10 gange overkapacitet. Hvad værre er, i sådan et system, så vil elprisen altid være tæt på 0 kr. når vinden blæser lidt eller solen skinder. Så i sådan et system med kæmpe overkapacitet, vil det stadigvæk være svært at forrente investeringen. Kun kul og gas kan få en høj pris, fordi de kan producere på et tidspunkt hvor elprisen er høj. Men de skal jo også nå at forrente deres værk på 5 gange mindre produktionstimer end i gamle dage.

Tror du det er billigst at lave synfuel af vind strøm eller kul strøm når elprisen er 0 kr.?

Hvornår tror du lige at vindmøller og solceller kommer ned i en pris, hvor producenter af vindmøller eller solceller kan sælger flere anlæg uden tilskud i sådan et elmarked som ovenfor?
Jeg tror ikke på at det bliver i min livstid.

Elproduktion er kun ca. 15% af alt den energi vi skal bruge i verden. Elmarkedet vil blive meget større når elprisen nærmer sig 0 kr. El varme, El biler, etc. Hmm... når market bliver større så skal der bruges flere gas og kul værker til standby. Her tror jeg at dog ikke vi vil bygge flere gas og kul værker. Jeg tror det bliver MSBR værker som også kan lave synfuel til lavere pris ind sol og vind og kul. Altså et værk som kan kører 100% af tiden og sælge strøm når den er dyr og lave fly brændstof når vinden blæser.
Det bliver sjovt. :-)
Et elmarked hvor prisen er næsten 0 kr. og hvor vi er dem som tjener hovedparten af pengene på energiproduktion. Det vil dog kun lykkes hvis kul bliver forbudt og det gør det nok ikke.... tror du?

PS: Jeg ved godt at jeg har "glemt" vandkraft og gammeldags KK i mit skriv ovenfor....

  • 3
  • 7

@Thomas Jam Pedersen

Jeg har sat mig ned og set en video med folkene bag Terrestrial Energy og deres ræsonnementer forekom rigtigt godt gennemtænkte.

Jeg har også set en måske mangelfuld analyse, der peger på at de kan komme under en US cent per kWh.

Den store forskel er at de ikke pt. satser på Thorium for at skære helt ind til benet med henblik på at kunne komme i markedet med det simplest mulige produkt. Deres meget fornuftige argument er at der er masser af fuel som de kan få penge for at håndtere og deres affald efterfølgende også selv kan anvendes af mere avanceret MSBR teknologi.

Nå men trist at høre at der dårlige udsigter til fremdrift i Kina og godt at høre at i har tillid til jeres set up.

  • 0
  • 0

@Thomas Jam Pedersen
Kul er støttet i hoved og røv i et omfang der aldrig nogensinde vil blive vindenergi til del. Den debat er taget på Ing.dk og giver ikke rigtigt mening at gentage.

At vindenergi er billigst og med afstand og med garanterede priser samt hurtigt på vej nedad i pris er ikke noget jeg mener, det er kendsgerninger. Og at solceller også er billigere nu i solbæltet og hakkede 17% af prisen af i løbet af 2015 og fordoblede den samlede utility scale kapacitet i USA på kun et år er også kendsgerninger.

Jeg deler din undren over nybyggede kulkraftværker som uvægerligt ender som stranded assets medmindre den meget stabile trend imod billigere vindenergi og solenergi pludseligt stopper. Kulindustriens value chain skal i de næste få år omstruktureres og gældssaneres og have flere subsidier for at kunne fortsætte.

I USA er der ca. en faktor 1,9 mellem gennemsnits elforbrug og peak elforbrug. Så i et tænkt 100% KK grid skal der mindst en faktor 2 over provisionering medmindre man bruger batterier til at reducere over provisionering og/eller man mod reduceret elektricitetspris dumper el til kunder der accepterer kun at få strøm når det passer grid administrationen (Synfuel).

Overprovisioneringen i et 100% sol og vind grid skal være meget større og da solen og vinden i stort omfang skal hentes, hvor ressourcerne er bedst og der skal flyttes strøm over længere afstande, så skal der investeres i udbygning af grid.

Om dine anslåede 5-10 gange sol og vind over provisionering passer og om det bliver mega dyrt hænger på hvad sol og vind kommer til at koste sammen med udbygningen af nettet samt salgsindtægter fra Synfuel.

Råolie koster pt fra $1,5/barrel til $30/barrel i USA, hvad ingen i industrien kan leve af. Når priskrigen er slut, så skal olieproducenternes enorme huller i kasserne fyldes, hvad der betyder et godt marked for færdigt raffinerede Synfuel produkter.

Hvis man antager at Synfuel anlæg fuldt produktmodnet til kommerciel skala har samme raffineringsomkostning som råolie, så skal strøm kunne købes til ca. $0,005/kWh for at kunne matche marginal omkostningen for Saudi Arabisk råolie, der kan produceres til $10/barrel plus levering.

Ved en pris på $60/barrel, så kan Synfuel produktion baseres på strøm, der leveres til $0,023/kWh, hvad der er identisk med gennemsnits vind PPA kontrakter i USA i 2014.

Synfuel er TRL 6 baseret på 100% standard komponenter, der kan købes fra et stort antal velrenommerede leverandører fra flere kontinenter. Forskning, udvikling og deployment strategier er således nok til at holde al olie permanent i undergrunden.

  • 5
  • 2

Hej Jens Stubbe.

Der er formentlig ikke noget forkert i de ting du skriver. Men du glemmer at forholde dig til det jeg skrev, nemlig at prisen er dynamisk og afhænger af forbruget og om vinden blæser.
Når vind kan levere mere end 100% af forbruget, hvad sker der så med prisen? Se om natten.
Ja, jeg håber også på synfuel, men det er altså ikke sket endnu.....
Jeg forholder mig bare til realiteterne og hvordan markedet virker.
Det kan ikke forklares med PPA priser, etc.

Men tak, jeg lærte noget af din indlæg. :-)

  • 1
  • 3

Det kunne være SUPER cool, at have sådan en lille Thorium-bold liggende, med lige så meget energi, som jeg bruger i hele mit liv.


Thorium får du nok ikke på kaminhylden, men en kugle af Bismuth er bestemt muligt. Det er betaleligt og det er overraskende stabilt og ufarligt at håndtere. Med grundstofnr 83 er du oppe i den høje ende, og dets teoretiske energiniveau for spaltninger er højt. Ved siden af kan du placere en jernkugle. Jern og nikkel har de tættest bundne kerner, dermed er energipotenitialet for yderligere kernereaktioner udtømt. Jernkernen kan betragtes som entropiens endestation. Det er det ultimative atomaffald.

Det er tankevækkende at to næsten ens kugler repræsenterer hhv. en fuld og en tom brændstoftank.

  • 2
  • 0

Asger skrev:

Du skal være opmærksom på at Thorium er underlagt Safeguards kontrol af fissible materialer,


Tak for den og linken til Euratom brochuren.

Denne taler ganske rigtigt om fissilt Thorium! Det er meget mærkeligt for Thorium er slet ikke fissilt!

Ok, Thorium er "fertile" (fertilt på dansk?) og man kan lave det om til fissilt Uran 233 hvis man har en reaktor eller anden neutron kilde. Det virker lidt overdrevet at regulere almindelig besiddelse af dette almindelige og meget svagt radioaktive grundstof.

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Eller endnu værre, hvorfor bygger folk stadig kul og gas værker uden støtte?

Hvor gør de det?


Det er da interessant at man, her i bloggen, ikke kan få svar på et så simpelt spørgsmål, til en så markant påstand*, fremsat bloggeren selv!

(*Jeg anser det citerede spørgsmål som en påstand i lighed med "hvorfor tæver MSR-udviklere stadig deres børn?")

Jeg påstår ikke at kul- og gaskraftværker ikke stadig nyopføres uden støtte, da jeg ikke har det fulde overblik over nyopførte kul- og gaskraftværker i verden, og på hvilket økonomisk grundlag de er opført.

Jeg ville derfor sætte pris på bare et enkelt eller to veldokumenterede eksempler hvor sådanne findes.

Kan man formå bloggeren til at fremskaffe dokumentation herfor?

Så kan vi jo analysere baggrunden for hvordan disse har kunnet etableres i disse lande uden støtte, når vindmøller ikke kan, når det modsatte er tilfældet i andre lande.

Et godt eksempel på at det modsatte er tilfældet i andre lande, er Brasilien, som selv er leverandør af både kul og gas, men hvor man i de seneste år har måtte give kul- og gaskraftværker et væsentligt højere prisloft end vindmøllerne, da ingen ellers byder ind på at bygge termiske kraftværker.

Artiklen her sætter lidt tal på sagen:

“Today, wind energy is the most competitive so if they mix together all the technologies they won’t be able to contract the amount of thermoelectric they want because thermoelectric plants are much more expensive,”

Auktionerne for vindkraft blev vundet omkring 88 Reais/MWh, mens prisloftet på 112 Reais/kWh ikke var højt nok til at motivere kul- og gaskraftudbydere til at byde ind!

Det er blot samme toner som vi har hørt fra Australien, USA, Sydafrika, Tyskland, UK, Danmark - ja, fra stort set alle dele af verden i de seneste år.

http://www.independent.co.uk/environment/w...
http://bze.org.au/media/newswire/australia...
http://www.iol.co.za/business/news/wind-en...
http://www.pennenergy.com/articles/pennene...

"If the pattern continues, Bloomberg estimates that wind power could be cheaper than fossil fuels without the help of government subsidies in the next 10 years. In other countries, government subsidies aren't needed to bring the cost of wind lower than fossil fuels anymore."

[Der er vel at mærke tale om ny vindkraft i konkurrence mod eksisterende fossile kraftværker - ikke nye - i USA, hvor fossile brændsler subsidieres!]

"The U.K. and Germany both are seeing this. Last year, Denmark announced the same news: Wind power is the cheapest form of energy produced in the country overall, according to The Climate Group. Once wind turbines come online in 2016, the price will be 50 percent of the cost of coal and natural gas plants."

Så jeg spørger bloggeren igen; hvor i verden opføres for tiden nye kul- og gaskraftværker, uden støtte, mens vindmøller ikke kan konkurrere?

  • 11
  • 3

@Thomas Jam Pedersen

Næh jeg mener ikke prisen er dynamisk. Jeg tager udgangspunkt i den måde som både KK, solenergi og vindenergi typisk afregnes på. Alle tre etableres i dag som hovedregel med PPA kontrakter. Der er således ikke prismæssigt noget dynamisk perspektiv mellem utility og operatørerne som driver kraftværkerne. At markedsprisen mellem utilities og kunder, så er dynamisk er en helt anden historie.

Mine eksempler var iøvrigt fortænkte, da der jo ikke er nogen som vil basere grid udelukkende på enten KK eller vind eller sol. Der vil altid være en pluralitet af forskellige teknologier.

I USA går diskussionen i øjeblikket højt, fordi Obama administrationen har nægtet fortsat gratis adgang til gratis kul på federalt land (72% af USA's nuværende kulproduktion gives gratis til mineejerne af Federale myndigheder). Samtidigt kan man ikke engang skaffe right of way til HVDC linieføring, så vindenergi i øjeblikket er betydeligt dyrere end nødvendigt, fordi der ikke er infrastruktur til at hente den billige vindenergi fra US interior med PPA kontrakter ned til $0,015/kWh.

Der er en alvorlig risiko for at købte politikere under pres fra lobbyister vælger at øge subsidierne til kul nøjagtigt som Søren Lund beskriver, at det er sket i Brasilien og som det for nyligt er sket i UK samt som vores lokale lobbyister for centrale kraftværker lobbyer for skal ske i Danmark.

Vi har den helt barokke situation at nu, hvor vind og sol definerer grid parity, så øger man subsidierne til fossil energi og lægger alle mulige sten i vejen for fortsatte prisfald.

Vores egen Venstre regering holder sig jo heller ikke tilbage. Uger efter de kom til skrottede de den enkle sagsbehandling for kystnære offshore projekter og gennemtvang overgreb imod kommunalt selvstyre for at forcere fracking gas.

  • 8
  • 1

@Thomas Jam Pedersen

I forlængelse af den lille diskussion af om man skal satse på Synfuel så er her lidt til jeres business plan.

Først et link til peak to average elektricitetsforbrug som jo definerer, hvor meget KK kapacitet, der skal til i et tænkt 100% KK grid. https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.c...

Så et link om hvad DOE med deres Sunshot initiativ forsøger at ramme med sol plus lager teknologi. http://reneweconomy.com.au/2016/sunshot-pr...

Solcelle elektricitet sælges i USA på PPA kontrakter for omkring 6 US cent, men markedslederen på utility scale solar i USA First Solar forventer halvering over de næste få år, så det virkeligt dyre er lagringen.

Jeg forstår ikke hypen omkring lagring, da lagring af elektricitet er et nulsumsspil, hvorimod konvertering til varme øger markedet for elektricitet ligesom også Synfuels vil gøre det.

Solceller alene kan dog aldrig nogensinde klare sig uden lagring medmindre der kommer et meeegeet stort HVDC grid, hvorimod vindenergi (og MSBR) sagtens kan klare sig uden lagring af elektroner.

Jeg var forbi jeres hjemmeside og morer mig over jeres præsentation af Frankring casen relativt til vind udbygningen globalt, hvor vind angives at have groet fra 0,3% til 2,3% mellem 2001 og 2011 = 766% og KK mellem 8% 1973 og 48% i 1983 = 600%. De store forskelle mellem de to cases er jo selvfølgelig at vind fortsætter væksten og den ikke er låst til een nation, der valgte at satse strategisk på KK pga. fremragende hydropower resourcer, kernevåben program og verdens største energikrise samt at KK på det tidspunkt havde fyrre år på bagen som utility scale elektricitetsgenerator - noget vindenergi først kan siges at have fra og med vindmølleparkerne i Californien, der blev etableret for mindre end fyrre år siden.

  • 2
  • 2

Hej Søren, du behøver ikke kigge længere end til Tyskland for at finde ny kulkraftværker:


Hej Steen,

Det er vel ikke nyt for nogen at der stadig opføres nye kul- og gaskraftværker, men hvor i dine links fremgår det at sådanne opføres uden støtte?

Bloggerens påstand lød jo: "Hvis du mener at vind er billigere end kul og gas og KK, hvorfor bygger industrien det så ikke uden støtte? Eller endnu værre, hvorfor bygger folk stadig kul og gas værker uden støtte?"

  • 4
  • 0