thorium energy bloghoved

Thorium MSB – Status 2017 / 2018

Det er på tide, at vi giver læserne en opdatering på, hvad der sker med Thorium Molten Salt Breeder-teknologien (Thorium MSB). Da jeg selv startede tilbage i 2010, var der vilde debatter og historier på nettet. F.eks. en historie om en bil, som kunne kører 100 år på Thorium uden optankning (fake news). Det er meget svært at spå om fremtiden, men jeg vover pelsen og forudser, at 2017 var året, hvor vi nåede bunden af ”Valley of Desillusion”.

Illustration: wikimedia.org

Min største bekymring er, at der ikke er nok unge inden for dette felt, og at teknologien derfor flytter sig langsommere fremad, end hvad der ellers havde været muligt. Jeg sammenligner tit Thorium MSB-teknologien med udviklingen af bilen, flyvemaskinen eller Internettet og cryptovaluta. Flere af disse teknologier havde en meget lang tilvænningsperiode for samfundet. Det er sandsynligvis fordi der dels er nogen risiko involveret, dels fordi det er noget helt nyt, som kræver en vis indsats at sætte sig ind i. Selv efter disse typer af revolutionerende teknologier er blevet ”opfundet” og fremvist, er der stadig et flertal af folk, som ikke rigtig kan se at de er revolutionerende.
I 2018 forventer jeg at der er flere Thorium MSB startups, som vil få tilført større investeringer. Herunder Copenhagen Atomics. I slutningen af 2018 vil der også blive afholdt 2 store konferencer på området. Thorium Energy Conference i Belgium og Molten Salt Reactor Workshop hos ORNL, USA.

I 2017 havde Copenhagen Atomics fornjøelsen af at være centrum ved Europa’s størte event på området. I November var der et symposium i Delft i Holland, hvor Copenhagen Atomics viste en demo af vores Molten Salt Loop samt holdt 2 foredrag om de teknologiske landvindinger vi har gjort os inden for LIBS, Loop, saltsmeltekemi og software. Folkene fra NRG, som laver bestrålingstest af thorium salte i deres forskningsreaktor i Holland, var også til stede og fortalte om de igangværende forsøg, samt deres planer om forsøg i fremtiden. Der var kamerahold fra Canada, USA og Irland til stede og der vil komme nogle gode videoer online inden længe. Der er stor optimisme i Holland og andre Europæiske lande samt på DTU, om at der vil ske store fremskridt i 2018 inden for Thorium MSB teknologi.


Copenhagen Atomics har, som nogle af de første i Europa, nu anskaffet en handskeboks med indbygget højtemperatur vakuuovn. Det gør at vi kan lave saltsmeltekemi i argon atmosfære under kontrollerede forhold, så vi kan lave prøver, som indeholder ned til 1 milliondedel (1 ppm) af forskellige ikke-radioaktive isotoper. Vi skal bruge disse til at kalibrere vores LIBS udstyr og videreudvikle saltkemi i København. Boksen sætter os et stort skridt frem på kemiområdet og vi glæder os meget til at se resultaterne af dette arbejde i 2018.

Illustration: Thomas

Hvis nogle i Danmark har lyst til at høre mere om Thorium MSB teknologi og bedre forstå, hvorfor vi står foran en kæmpe revolution for mennesket her på jorden, så book mig til et foredrag hos YouandX.

Copenhagen Atomics ønsker, at der kommer mere gange i forskning både i Danmark og Internationalt. Der er brug for en massiv indsats på området. For at gøre det lettere for andre grupper at komme hurtigt i gang, har vi valgt at sælge dele af vores teknologi. Således kan man nu købe et saltsmelte loop på Amazon. I samme ånd, så har Copenhagen Atomics udbudt mere end 10 studenter- projekter sammen med DTU SkyLab inden for Thorium MSB-teknologier. Projekterne vil dels lære de unge en helt masse generelt om Thorium MSB teknologi, dels om de helt præcist krav til forskellige delsystemer inden for områder som: Kemi, elektronik, mekanik, software og måleteknologi.


Der er fundamentalt to måder man kan ændre verden på:

1.) Man kan bruge det talte og skrevne ord.

2.) Man kan udvikle ny teknologi, som ændrer hvad der er økonomisk muligt.

Begge måder har været brugt flittigt igennem historien. Vi er bedst til det med teknologi. Vi har meget store forventninger til 2018. Kom og vær med eller glæd Jer til at læse, her på ing.dk, om hvordan vi ændrer verden.

er medstifter af Copenhagen Atomics.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke noget jeg ved specielt meget om, men jeg syntes det er vildt interessant og ud fra de præsentationer, som jeg har set, så håber jeg meget at se en del mere til projekter med Thorium i fremtiden.

  • 5
  • 1

Desværre er Danmark nok det værste land at forske i fissions energi baseret på uran og thorium. Flygt og flyt til et mere inovativt land hvis der skal være fremdrift i jeres forskning, fx Kina!

Her i Venstrevikingernes hjemland, hvor landsbytosserne hersker under ledelse af Tulle og Martin, med overheksen Pia i bagrunden, kommer der ikke gang i en flydende salt reaktor.

Dvs. Hvis I kan finde en metode hvor den kan brænde flygtninge fra muslimske lande, så får I mere statstøtte end vindmølleindustrien!

Men teknisk set er det godt og spændende og en klar løsning på fremtidens energiforsyning.

  • 3
  • 7

hvor landsbytosserne hersker under ledelse af Tulle og Martin, med overheksen Pia i bagrunden, kommer der ikke gang i en flydende salt reaktor.

Jeg vil da håbe for dig at du er så ung at du stadig kan nå at afbestille Politiken og få et mere nuanceret syn på verden! Ellers er det bare synd for dig :-) For umiddelbart vil jeg da tro at det er i dette parti, som du så sobert refererer til, at du måske vil finde den mest velvillige indstilling til nukleare energiteknologier? Men i øvrigt giver jeg dig ret i at det nok har så lange udsigter i Danmark at det vil være klogt at se sig om efter andre steder!

  • 8
  • 2

Den eneste grund til at DF skulle være den mindste smule interesseret i atomkraft, vil være muligheden for at udvikle atom-våben, til brug i deres racistiske, islamofobiske kamp mod verden uden for SønderJylland!

DF er tumpernes parti, hvor de ondeste demagoer trækker landsbytosserne rundt i næsen, med deres fremmedfjendske holdninger. Hvem husker ikke Martin Henriksens forslag om at skyde på bådflygtninge i Middelhavet?

DF's vælgere er de danske udgaver af Trump's vælgere.

DF påstår de kæmper for "de små" i samfundet, for bedre skoler, hospitaler og forhold for pensionisterne. Derfor støtter de en regering, der skære NED på netop disse vitale dele af samfundet, og giver skattelettelser til de rigeste. De selv samme rige, der foragteligt griner af DF's vælger, hele vejen ned til banken i deres nye Audi A8.

  • 0
  • 15

Det er meget svært at spå om fremtiden, men jeg vover pelsen og forudser, at 2017 var året, hvor vi nåede bunden af ”Valley of Desillusion”.

Så din konstatering er altså at I nu befinder jer her, mens alt fremover er meget svært at spå om?

  • 2
  • 1

......går du ikke ind for demokrati ? DF er ganske rigtigt imod kernekraft, hvad de har lov til. Lige som dit parti mener, at det er forkasteligt, at andre politikere ikke frasiger sig vederlag når jeres egen cykelartist ikke gør det. Ligesådan bor formandstøserne i svinedyre boligkasser, ingen af jeres vælgere magter, at anskaffe sig

PS. Hvis du ikke har bemærket det...endnu...så er jeg fortaler for kernekraft :)

Her er hvad dit parti mener om kernekraft

https://org.enhedslisten.dk/danmark-maa-bl...

  • 4
  • 2

@Michael Vi snakker om atomkraft og ikke om hvor vidt du er uenig/enig i DF's udlændingepolitik. Jeg mener ikke det er racistisk at debattere eventuelle problematikker omkring religion i et moderne samfund - det er faktisk helt normalt og nok også ganske sundt for menneskets fremtid. Lyt eventuelt til argumenterne fra f.eks Sam Harris, Christopher Hitchens, Brigitte Gabriel, Richard Dawkins, Lawrence Krauss og Neil deGrasse Tyson - og måske George Carlin - hvis de andres materiale bliver for tørt ;o) Beklager at jeg springer med off-topic. Men hvorfor er Sønder Jylland pludselig et dårligt sted og kan du ikke debattere atomkraft uden at inddrage racisme?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten