Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

The ultimate viper – Costa Ricas farligste hugorm

Efter en måneds Indiana Jones ekspedition i Costa Ricas jungle har jeg desværre måttet vende tilbage til det triste danske sommervejr for at sikre, at der styr på forskningslaboratoriet, og at de specialestuderende ikke tisser i reagensglassene eller udfører endnu værre idéer, som jeg mistænker dem for at få i mit fravær. Heldigvis tager jeg ikke slangeoplevelsesmæssigt helt tomhændet hjem! På trods af, at slangerne i Costa Rica alle sammen gemte sig før mig på den første den af min rejse, så lykkedes det mig til sidst at opstøve flere slangeeksemplarer – heriblandt den såkaldte ”ultimate viper”, terciopeloen (Bothrops asper, Fer-de-lance, eller lansehovedslangen), som er Costa Ricas farligste slange.

I den sidste del af min ekspedition tog jeg med min kæreste, Cecilie, ud i Corcovado National Park, der er det mest biodiverse sted i verden målt i antal dyre- og plantearter per kvadratkilometer. Målet var bl.a. at se Baird’s Tapir (det lykkedes!), der er et ekstremt sjældent større pattedyr i familie med næsehornet, men forhåbningen var selvfølgelig også at se et par slanger. Dette blev lidt af en udfordring. For at komme rigtigt ind i parken skulle man med rygsæk på hovedet og vand til brystet krydse en flod fyldt med menneskeædende krokodiller og tyrehajer. 30 minutter inden tidevandet var nede i en højde, hvor vi kunne krydse floden for strøm, havde vi fornøjelsen af, at en krokodille på 4-5 meter patruljerede forbi og dykkede ned lige ud fra ved bredden, hvor vi skulle krydse floden. Heldigvis var der to forskræmte konsulenttyper, som også skulle krydse floden, så Cecilie og jeg satsede på, at de nok havde tisset i bukserne og derfor ville jage krokodillerne væk, når de gik i vandet… Måske ikke væk fra dem selv, men i hvert fald væk fra os. Uanset hvad lykkedes satsningen, og ingen blev spist!

Illustration: Privatfoto

Den amerikanske krokodille, som patruljerede i Rio Claro i Corcovado National Park.

Terciopelo i Corcovado National Park.

Efter at have overlevet krokodillerne gik der ikke længe, før vi var heldige at støde på den første slange - en terciopelo. Terciopeloen er den slange, som både bider flest og slår flest mennesker ihjel i både Costa Rica og generelt i hele Mellemamerika og den nordlige del af Sydamerika. Hunnerne kan blive op til 2,5 meter lange, have hugtænder på næsten 3 cm, og officielt siges det, at de kan levere op til 1,5 gram gift i tørvægt. Jeg kender dog (personligt!) en af disse slanger fra Instituto Clodomiro Picado, hvor de bruger dens gift til at lave modgift. Denne kan levere op til 2,5 gram gift i tørvægt – men den har vist ikke stillet op i det officielle slangestævne, eller den er blev måske taget for doping. Til sammenligning er rekorden hos den sorte mamba 400 mg gift i tørvægt, hos den grønne mamba 75 mg gift i tørvægt, mens den danske hugorm vist typisk kan sprøjte op til 20 mg gift ind i sit offer. Hos terciopeloen ses en udpræget grad af ”sexual dipmorphism”, hvilket betyder, at der er rigtig stor forskel på hanner og hunner – særligt ift. absolut størrelse, men også fx hovedets størrelse i forhold til resten af kroppen (hunnerne har 2-3 gange større hoveder ift. deres krop, end hannerne har ift. deres krop).

En af de største terciopelos på Instituto Clodomiro Picado.

Terciopeloens gift er én af de mest undersøgte i slangeverdenen. En af årsagerne til dette er naturligvis, at det er en af Latinamerikas medicinsk mest relevante slanger. En anden årsag er måske, at den simpelthen producerer så meget gift, at det er let at lave giftanalyser – og hvorfor så ikke gøre det. Men en af de andre årsager er formentligt, at dens gift i sig selv er ret interessant biokemisk og evolutionsmæssigt. Terciopeloens gift er domineret af såkaldte Snake Venom Metalloproteinaser, der er enzymer, som forårsager kraftig blødning, samt myotoksiner, som ødelægger muskelvæv. Til sammen giver disse toksiner (samt en række andre toksiner, som også er tilstede i giften) alvorlige vævsødelæggelser i ofre, der bliver bidt.

Klik her for at se billede (som var for voldsomt at bringe på bloggen uden advarsel)

Et voldsomt eksempel på et bid fra terciopeloen, hvor en 11-årg dreng blev bidt i Ecuador.

Effekterne af et bid fra en terciopelo kan dog variere betydeligt. Årsagen til dette er, at dens giftkomposition varierer relativt meget, ift. hvor slangen er fundet. Der er bl.a. stor forskel i Costa Rica på, om den enkelte terciopelo er fundet på den Caribiske side eller Stillehavssiden (som deles af en højderyg, der formentligt har betydet, at migrationen af visse dyr på tværs af landet har været delvist begrænset). Dette har således givet en mulighed for at terciopeloerne på hver side af højderyggen over mange årtusinder har tilpasset deres gift til de lokale omstændigheder, som er en smule forskellige.

Udover terciopeloen så vi i Corcovado National Park også en tyksak af en boa, der har været ca. lige så stor rundt om maven som et 15-årigt barn og formentligt omkring 4 meter lang. Disse slanger er dog ikke giftige, men derimod kvælerslanger. Det er dog ikke utænkeligt, at boaen måske engang kunne have været giftig, men har mistet sin gift, da den omlagde sin jagtstrategi til kvælning, som det er set for fx den burmesiske pyton.

En tyk boa i Corcovado National Park.

På trods af gennemblødt tøj, ødelagte sko, inficeret sår på foden, inflammation i armen og lugt af gnu og næsehornstis efter 9 timers vandring i voldsom tropestorm var turen til Corcovado en fantastisk oplevelse. Man må jo nogen gange kæmpe lidt for eventyrlighederne! Men dagen efter vi kom tilbage til civilisationen og sad på en fin restaurant med udsigt over Stillehavet og drak tropiske drinks i airconditionerede omgivelser, lød der pludselig en kvækkelyd fra en faldstamme til regnvand. Da jeg gik over for at se, hvad jeg gik ud fra ville være en frø, så jeg i stedet en slange – endda en terciopelo – som formentligt havde hørt frølyden og ligesom jeg også ville indtage sin mad på en fin restaurant. Så selvom det selvfølgelig føltes mere rigtigt at kæmpe imod krokodiller, hajer og elementerne for at se farlige slanger, så kan dette til tider også fint lade sig gøre midt i fine restauranter uden alt det mas.

En terciopelo på en fin costaricansk restaurant.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at læse dine beretninger fra "de varme lande". Har selv vandret i Corcovado - dog ikke i vand til halsen - og frorstår til fulde din fascination af både den park og Costa Rica i almindelighed.

mvh FLemming

  • 6
  • 0

Hej Jens
Jeg beklager meget, hvis du synes, billedet er for barskt. Jeg var selv lidt i tvivl, om man skulle tage det med, men efter at have adspurgt et par studerende og vurderet, at hvis man kunne have det på Wikipedia (hvilket man har her: https://en.wikipedia.org/wiki/Bothrops_asper), så kunne jeg også have det med på bloggen. Jeg vil ikke afvise, at jeg skulle have undladt at tage det med... Men som du skriver, er det desværre en del af virkeligheden, og jeg finder det også vigtigt at fortælle om dette for at understrege alvoren af slangebid.
Tusind tak for feedbacken.
Mvh
Andreas

  • 8
  • 0

Jeg er glad for at du var i tvivl for din fornemmelse var helt korrekt: det er ikke et billed man ønsker at se uden at være forberedt herpå.

Derfor et ganske enkelt forslag: lad folk selv vælge om de vil se det eller ej. Link til et sted hvor sådanne ulækre billeder kan ses hvis folk ønsker det. Og advar på forhånd hvis der er den slags billeder i en af dine blogs.

Men ellers mange tak for endnu en velskrevet blog. Det er altid spændende at følge dit projekt. Ligeledes godt at vide du ikke endte som "reptil snack". ;-)

  • 1
  • 0

Jeg er glad for at du var i tvivl for din fornemmelse var helt korrekt: det er ikke et billed man ønsker at se uden at være forberedt herpå.

Det er ikke et rart billede, og man tænker da på, hvad der skal blive af den stakkels dreng. Men billedet viser trods alt, hvor vigtigt et arbejde, det er Andreas og hans kolleger er i gang med, og forhåbentlig kan deres indsats hjælpe andre, så de ikke ender i samme situation.

Set i forhold til at slangebid og de katastrofale følger er hverdag for rigtig mange mennesker i den mindre privilegerede del af verden, overlever jeg såmænd nok at se et knapt så rart billede. Det er min personlige holdning, men folk kan selvfølgelig have forskellige thresholds.

Andreas, tak for endnu en spændende beretning fra de varme lande :-)

  • 7
  • 0

Du evner at formidle avanceret og alvorligt stof med indlevelse og humor, uden at det bliver hverken letbenet eller for krævende ift. mediet.

Mht. det stærke billede, så er det jo en voldsom empati det fremkalder - Måske derfor nogle får kaffen galt i halsen - Og af den grund synes jeg det vigtigt at have med - For vi har somme tider brug for at blive mindet om at vi egentlig har det ret nemt her i DK til daglig...

Fortsæt endelig såvel blog som forskning!

  • 6
  • 0

Hej Klaus
Mange tak for feedbacken. Jeg har nu advaret i starten af indlægget (længe inden billedet kommer) om, at der kommer stærke billeder senere i bloggen. Forhåbentligt imødekommer dette tingene en smule
Jeg kan se, at der er delte holdninger til, om man skal bringe billedet eller ej (muligvis med lidt flere, der er for end imod...). Med en advarsel i starten er vi trods alt tættere på et kompromis.
Mvh
Andreas

  • 5
  • 0

Tak for en super blog. Spændende og velskrevet. Og ja, billedet gav lidt af et chok men jeg synes det var relevant og ikke kun med for gysets skyld.

Jeg undrer mig over jeres krydsning af floden. Går man virkelig bare ud i vandet med krydsede fingre og fromme tanker om ikke at blive ædt eller er der en god biologisk / naturvidenskabelig forklaring på at rovdyrene er væk ved lavvande?

  • 4
  • 0

Hej Karsten
Tja, ved lavvande kan man nok nemmere se krokodillerne + der er mindre strøm. Det er en del år siden nogen sidst blev spist i nationalparken, og det var vist i en anden flod. Men taktikken var nok blot at håbe på det bedste.
Mvh
Andreas

  • 0
  • 0

Mine erfaringer med at vandre i nationalparker og krydse floder, stammer fra NØ-Grønland, og der er der ikke så mange slanger at tage vare på, men isflagerne, der kommer farende ned ad elvene, er også alvorlige nok, på mine sommervandringer havde jeg altid en riffel og fredelig slædehund med, en tæve, der virkede som trofast vagtpost mod besøg af de "hvidpelsede", når jeg sov i mit telt. Tak for en god blog.
Mvh
Finn

  • 2
  • 0

Jeg kan se, at der er delte holdninger til, om man skal bringe billedet eller ej (muligvis med lidt flere, der er for end imod...). Med en advarsel i starten er vi trods alt tættere på et kompromis.

Hej Andreas!

Jeg syntes nu stadigvæk at man skulle give folk muligheden for at læse dine særdeles fremragende blogs uden at se billeder af de slemme slemme effekter af slangebid. Samt at læseren kan vælge om vedkommende vil se billederne af omtalte effekter eller ej. Selv om resultatet er ubehageligt at se på kan resten af bloggen sagtens være neutral og læseværdig. Hvad de jo netop typisk er!

Mvh Klaus

  • 0
  • 0