Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
supermaterialer bloghoved

"The Replikator" Sci-fi 3D printing

Se DET er cool.

Hvor 3D printing normalt foregår ved at deponere lag på lag at et resin (byggemateriale) har en gruppe forskere udviklet et nyt koncept. De belyser en polymervæske med lys, og lyset får polymervæsken til at krydslinke - dvs blive fast. Lidt som når man koger et æg. Ved at rotere væsken langsomt, samtidigt med at det projicerede lys afbilder forskellige sider af det færdige motiv i væsken, dukker en fuldt færdig figur op efter et par minutter. Check videoen - det er cool:

Det minder om den måde hvorpå vi laver fotolitografi og elektron beam litografi med negativ resist . Vi belyser en polymerfilm gennem en maske, så den bliver uopløselig (fast) i bestemte områder. Når vi så vasker den ikke-belyste polymer tilbage, har vi det færdige mønster tilbage.

Her er det så gjort i 3D! Resultatet er ret groft og udetaljeret (det bliver nok bedre), men som man kan se på videoen kan man indbygge f.eks. andre objekter. Forskerne viser f.eks. hvordan man støber et håndtag uden om skruestangen (eller hvad det hedder) til en skruetrækker.

Jeg tænker: kan det gøres på mikro eller nanoskala? Det er notorisk svært at rotere små genstande præcist, men ikke umuligt. Behøver vi at rotere objektet? Kan vi klare det med at belyse fra forskellige sider? Vi (mest min kollega Anders Kristensens team) skrev en artikel om SU8, som kan bruges som en billig negativ resist (bliver fast når man bestråler den), med superhøj opløsning. Kan man lave noget a la "The Replikator" med SU8 og elektronstråler eller lys?...hmmm... To vigtige spørgsmål som altid er vigtige for os forskere: er der allerede nogen der har gjort det? Og: er der nogen grund til det?

Artiklen er LIGE kommet ud i Science.

Spændende!

Peter Bøggild er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og min kollega Mie Stage skriver om det i avisen, der udkommer på fredag, med en stor grafik af vores nyhedsgrafiker Lasse Gorm Jensen.

  • 4
  • 0