Test-byg et hus ?

En af de ting der bekymrer mig ved at gå igang med at bygge et hus, er at jeg ikke har en disse erfaring med at vurdere hvor/hvordan et hus bør ligge på en grund, eller for den sags skyld ret meget øjemål for hvor meget f.eks 18m egentlig er når det kommer til stykket.

Det siger sig selv at enhver arkitekt med et blot nogenlunde greb om 3D cad kan lave alle mulige "renderings", men jeg ved ikke rigtig om jeg synes det er nok beslutningsgrundlag.

Derfor har jeg overvejet om jeg burde købet et aflagt stillads eller nogle bigballer til at lave en "mockup" opstilling med.

Det er ikke fordi jeg har specielt travlt med at få bygget, vi har tag over hovedet, så en sådan opstilling kunne fint stå vinteren over og på den måde vise os noget om lysindfald osv.

Er der nogen der har prøvet noget i den stil ?

Var det besværet værd ?

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (23)

Du skal først og fremmet have styr på afstande til skel og vej, og om der er specielle servitutter/lokalplaner på grunden.

Skal der også garage/udhus og drivhus på grunden, så skal det med i planlægningen, også selv om du ikke synes, at du har brug for en garage lige nu.

Det kan være svært at omsætte tegninger inde i hovedet, find en bygning, med rum, der ligner det, du vil bygge. Kommer der f. eks. lys nok ind i bunden af det midterste rum?

  • 0
  • 0

Da mine forældre i 1970 byggede til, var det med fuld kælder, da grunden skrånede. Det var vist ikke så fikst, jeg husker da en oversvømmelse kort efter. Og alle de der små frøer, der sad på trappen udenfor (de blev reddet!).

Hvad med taget? Udover det er grønt? Er det bungalow, mansard, fladt eller andet?

Og så ville jeg frygtelig gerne tilføje en udestue/vinterhave. Til potteplanter mm. Faktisk er sådan en rar at have, når det blæser/er for koldt ude. Hvis man er smart, får man noget, der kan lukkes af med skydedøre.

Ellers kan må jo få sådan en i haven: http://www.classicahouse.com/
Men de er ret dyre, men smarte!

  • 0
  • 0