intelligent transport bloghoved

Fra den teknologiske frontlinje: Fremtidens transport er digital

Så er den europæiske ITS kongres i Strasbourg skudt i gang. Den europæiske ITS verden - med EU-kommissionen i spidsen - er mødt op for at udveksle erfaringer og sætte ny mål.

Det står fra starten klart, at vi skal arbejde meget mere målrettet og investere, hvis vi skal udnytte de nye potentialer til at skabe bedre mobilitet og trafiksikkerhed. Her er nogle af nøgleordene standardisering, åbne data og tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Den hurtige udvikling på ITS området nødvendiggør her bl.a. anvendelse innovative udbudsformer.

Udviklingen af god mobilitet kræver offentlig investering. Og et af områderne er førerløse biler.

SIRI-kommissionen fremlagde en rapport på folkemødet på Bornholm i sidste uge og foreslår her 100 millioner kroner til, at arbejdet skal resultere i en national strategi for førerløse biler, udarbejdet af forskere, brugere, producenter og myndigheder i fællesskab. Vi er i SIRI-kommissionens transportgruppe enige om, at fremtidens transport er digital, og at det er nødvendigt med disse investeringer, hvis vi skal videre.

ITS er også netværk

Men ITS er andet end teknik og investeringer – det er også netværk og tætte relationer på tværs af mange faglige sektorer. Så ITS-kongressen er også lidt en fætter- kusinefest, hvor gamle kolleger og venner mødes.

Den store tværfaglighed og kompleksitet har betydet, at alle europæiske lande faktisk har etableret nationale ITS-organisationer, hvor alle faggrupper er medlemmer - forskere, leverandører, rådgivere, offentlige myndigheder. Jeg kender ikke andre områder, hvor det er tilfældet.

Og så har vi ERTICO (ITS Europe), som koordinerer på europæisk plan, herunder afholder en kongres hvert år.

Mange ITS-organisationer er til stede i Strasbourg. Det er vi også fra ITS Danmarks side. Vi er her sammen med Københavns Kommune for at markedsføre ITS verdenskongressen i København i september 2018.

Den lange seje træk

Implementering af ITS-systemer kræver tværgående samarbejde og langsigtede strategier, hvis vi skal kunne optimere anvendelsen af vores infrastruktur og forbedre trafiksikkerhed og miljøet,

Det er vores arbejde med at få verdenskongressen til København et bevis på. Vi startede i ITS Danmark sammen med Københavns Kommune tilbage i 2009 med af få kongressen til byen. Kommunen afsatte flere hundrede mio. til ny teknologi og engagerede sig i fælles europæiske projekter.

Illustration: Privatfoto

Det betød, at vi i ERTICOs bestyrelse i 2014 valgte København som værtsby for Verdenskongressen med forventet op mod 15.000 deltagere. Og vi er nu i fuld gang med af markedsføre ITS2018 i Strasbourg. Det er fra Københavns Kommune fra højre Liv Timmermann, Mads Gaml, Steffen Rasmussen og Charlotte Christensen, som er ses sammen med fra venstre Harry Evers, ITS Germany, undertegnede, formand for ITS Danmark og formanden for ERTICO Cees de Wijs,

Hamborg og ITS Germany er i gang med at langt sejt træk. De arbejder på at få den næste verdenskongres på europæisk jord i 2021 til Hamborg. Der investeres i ITS og de er meget synlige i Strasbourg. Vi får så se til efteråret om det lykkes.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten