close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Teknologisk roadmap viser vej til vækstteknologier

Lykke Margot Ricard er ph.d. i innovation og teknologiledelse fra DTU, cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi fra CBS

Hvilke teknologier er fremtidens vækstteknologier, som skal begunstiges med offentlige investeringer? Det har de nye EU-roadmap 2020-processer vist sig overlegne til at udpege – ikke mindst i forhold til den tidligere udskældte picking the winners-strategi. I roadmap-processerne kortlægges koordineringsmuligheder mellem policy og industrielle innovationstiltag, og de har allerede haft indflydelse på designet af EU's kommende rammeprogram, Horizon 2020.

De nye redskaber er baseret på en bitter erfaring af uopfyldte EU-politiske mål, der vidner om, at det at sætte mål alene er en uholdbar implementering af strategien. I dag står EU med en bæredygtig vækstplan, der ikke blot skal skabe job, men også omstille den nuværende økonomi til en lav-CO2-økonomi med energipriser, som forbrugerne har råd til. Desuden står EU med centrale strukturelle udfordringer såsom utilstrækkelige EU-forskningsbudgetter, en trussel på konkurrenceevnen fra internationale konkurrenter, som accelerer deres indsats og derved udfordrer Europas førende positioner bl.a. inden for de vedvarende energiteknologier, og endelig er der for lidt samspil om den teknologiske innovation.

Det teknologiske roadmap er et fremsynsredskab, der kan anvendes i aktør-netværkssammenhænge til at anlægge et langsigtet markedsperspektiv på teknologiudviklingen. Grundlæggende udformes en fælles vision for 2020, og den nuværende position/teknologistadie kortlægges. Derved bliver innovations-gaps og kompetence-gaps frem til visionen tydelige i processen.

Roadmap-perspektivet gør det muligt på et tidligt stadie at anlægge et langsigtet markedsperspektiv og sætte en tidshorisont på teknologiernes potentiale for at nå et kommercielt stade. Dermed afsløres mange usikkerhedsparametre, og ofte rejser roadmap-processerne flere nye spørgsmål, end de egentlig giver svar, men usikkerheden er også en væsentlig forudsætning for forandring. Som kommunikationsværktøj gør roadmappet de teknologiske udviklingsmuligheder visualiserbare – og måske bliver det tydeligere for nye virksomheder eller forskere at gennemskue fremtidige kompetence- og samarbejdsmuligheder. Denne tilgang er afprøvet i de europæiske teknologiplatforme.

De europæiske teknologiplatforme er som udgangspunkt industridrevne, men samler centrale og multiple aktører på frivillig basis inden for specifikke teknologiske områder. De bakkes op af EU-Kommissionen, idet de legitimeres ved, at de forholder sig til en væsentlig europæisk udfordring, f.eks. nedbringelsen af CO2 på fossile kraftværker eller fastholdelsen af Europa som kompetencecenter for vedvarende energiteknologier.

Med deres roadmap-processer er de nye i det politiske landskab, mens tilgangen bygger på en grundlæggende idé fra sen-80’ernes samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer (bl.a. IKE i Aalborg og SPRU i Sussex) om at se innovation som en interaktiv proces i opbygning af kompetencer mellem teknologibrugere, producenter, forskningsinstitutioner og politikere. Hvor der i 2001 blot fandtes én europæisk teknologiplatform i ‘areonautics’ (luftnavigation), eksisterer der i dag 36 europæiske teknologiplatforme – og der tales allerede om mulige sammenlægninger.

Kan man øge afkastet til samfundet af de investeringer, som EU foretager? Ja, de strategiske roadmap-tiltag øger uden tvivl effektiviteten af de offentlige investeringer og effektiviserer koordinationen af tilgængelige fondsmidler. Både EU og nationale forskningsfonde kan fokusere på de handlinger og den prioritering, som er identificeret i roadmappene – nu med mulighed for at udpege de højrisikoinvesteringer, som markedet ellers ikke ville foretage, dvs. dem, som udgør en væsentlig barriere for innovation. Et eksempel er investeringer i demostationsanlæg, der hvor teknologien endnu ikke er testet i kommercialiserbar størrelse.

Ved at EU påtager sig risikoen for netop disse investeringer, skabes en stabiliseringsmekanisme, og vejen banes for at tiltrække øvrige investorer – og her gør de ellers utilstrækkelige EU-midler måske den største gavn – sætter skub i markedsinvesteringer og skaber incitament for teknologisk samspil. På den måde kan EU's investeringer påvirke samfundet mest muligt og derved forrentes bedst muligt. I et højspecialiseret samfund karakteriseret ved eksperter, der ved meget inden for et relativt begrænset område, kan nye former for samarbejde inden for teknologisk innovation være unikke assets, som kan påvirke konkurrencen frem for blot at tilpasse sig den.

Lykke Margot Ricard

Hvad du mener med det lille ord "vækst".

Vækst er blevet brugt i så mange forskellige sammenhænge at det uden en nærmere forklaring ikke længere har nogen mening i sig selv. Er det job-vækst? produktions-vækst? videns-vækst? know-how-vækst? investerings-tilstræknings-vækst? investerings-afkasts-vækst? vækst i låne-muligheder? ...? hvad?

  • 2
  • 0

Super godt spørgsmål!
Vækstteknologier i EU Kommissionens nuværende processer = drivers for innovation og konkurrence.
Jeg har tilladt mig at tage udgangspunkt i det begreb som EU Commission har brugt i forbindelse med de roadmap-processer jeg har studeret, nemlig "key-technology". Her har jeg via interviews med bl.a. dengang Head of DG Energy i EU Commission (marts 2011) undersøgt hvad de mener - og det definerede han som en teknologi, der bidrager til at opfylde politiske mål f.eks. 20/20 målene i 2020 eller at øge konkurrenceevnen i en given sector. Siden da er, som jeg skriver højeste prioritering i EU med fokus på en bæredygtig vækst, der ikke alene skal skabe jobs, men også omstille til en lav-CO2 økonomi med energipriser forbrugerne har råd til. Det er en kamp på konkurrenceevnen - jeg har derfor med den viden i baghånden tilladt mig på dansk at anvende begrebet vækstteknologier - da det er dét, som er hensigten at pege henimod med det langsigtede perspektiv. Håber det giver mening - ellers skriv igen - tak for spørgsmålet!

  • 1
  • 0

Hej tak for svar. Men jeg tager dig på ordet og skriver altså igen, for jeg blev ikke meget klogere på hvad man mener med "vækst". Det lader ikke til at være din skyld, men muligvis EUs skyld! (eller min egen, fordi jeg er fat-svag, men denne mulighed udelukkes naturligvis). Det eneste jeg kunne se det pegede henimod, er "konkurrence-evnen". Og det er sådan set næsten ligeså vagt et begreb som ordet vækst. Der var dog lidt omkring job-vækst, så det forklarer da lidt og så noget om de rammer væksten skal ske indenfor (CO2 mv.).

Jeg skal lige for god ordens skyld sige, at mit spørgsmål var designet til at afsløre "Kejserens Nye Klæder". Mit spørgsmål er sådan set oprigtigt ment, men jeg vidste godt at der ikke var noget svar... Det blev jeg endelgyldigt klar over, da man for nogle få år siden udråbte et dansk aktiveringsfirma for arbejdsløse som "årets vækst-gacelle". I fuld alvor. Da måtte jeg acceptere at ordet havde mistet mening fuldstændigt. Jeg håber jeg har åbnet dine (og andres) øjne for at mange af de økonomiske termer, der bliver smidt rundt omkring sjældent er andet end buzz-words. Men det er umådeligt interessant at pille lidt i overfladen. Så kommer klogskaben!

  • 2
  • 0