Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
3D-print uden filter bloghoved

En teknologinørdet klimatosses forslag

Klimaet vandt europaparlamentsvalget. De politiske kommentatorer er overvejende enige om, at krydsene var grønne.

Det er ikke overraskende, at miljøet er top of mind. Klimamarcher, Greta Thunberg og kødfrie dage: hyppigt fremsættes synspunkter, der skal minde om, at vi alle har et ansvar for vores fælles fremtid. Så langt, så godt: Det er de færreste vælgere – kommende som nuværende – som ikke erklærer sig grønne eller klimabevidste.

Men skal vi gøre noget, fordrer det mere end snak. Det kræver handling, og overgangen fra klimavenlig udmelding til grønne tiltag er mere diffus. Derfor fortaber de konkrete løsningsforslag sig jævnligt i tågerne.

Smartere teknologi og klimaindsats

Jeg er en klimatosse og en teknologinørd, men jeg savner en større teknologistemme i debatten. Mon ikke vi kunne bruge teknologien – herunder 3D-print – bedre og smartere i fremtidens og klodens tjeneste?

Tag eksempelvis flyindustrien. Det er en af de brancher, der oftest fremhæves som en af klodens store klimasyndere.

Som regel handler forslagene til nedbringelse af flyenes CO2-udslip primært om efterspørgselsdæmpende tiltag i form af grønne afgifter og færre ture. Men hvad med udbudssiden? Hvordan er teknologiudviklingen i flyindustrien? Kan man med 3D-print mindske belastningen af CO2-udslippet?

Fly vejer pænt meget og er sammensat af en myriade af komponenter. De mange flykomponenter er oftest produceret på konventionel vis: De er støbt, fræset eller drejet i forskellige metaller – primært stål eller aluminium

Hvad om man i højere grad producerede flydele i 3D-print og andre materialer? Ikke alene ville det mindske ressourceforbruget betragteligt. Det ville samtidig reducere flyenes vægt og dermed nedbringe brændstofforbruget.

Airbus sænker CO2-udledning

Det er ikke fremtidssnak. Ifølge den årlige omfattende rapport fra Wohlers om den globale anvendelse af 3D-print har GKN Aerospace udviklet en 3D-teknologi, der sammenlignet med konventionel fremstilling reducerer materialeforbruget til 10 procent.

Tilsvarende har Airbus siden 2016 anvendt 3D-printede materialer til det indre i deres A320-fly. Dette har reduceret vægten med 45 procent. På et år mindsker dette brændstofforbruget pr. fly med 3.000 kg.

Illustration: Airbus

Når Airbus får bredt anvendelsen af 3D-print ud, vil det mindske den årlige CO2-udledning fra flåden af Airbus A320'ere med 465.000 ton.

Flere folkevalgte burde bruge kræfterne på at få produktions- og materialeteknologi udbredt. For det er primært ved, at vi globalt udvikler og udbreder smartere teknologi, at de politisk fastsatte verdensklimamål kan indfries.

Og at teknologi og miljøengagement går hånd i hånd med politiske ambitioner, er vel ikke så klimatosset?

Er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle løsninger der nedbringer vores samlede CO2 udledning er velkomne.
Dit forslag er langsigtet og vil formentlig med tiden give større og større effekt, men som med biler, hårde hvidevarer og andre større anskaffelser, er det både uøkonomisk og klimamæssigt betænkeligt at udskifte velfungerende ting inden de af andre grunde alligevel skal skrottes.
Selv om du lige nu anskaffer det bedste af det bedste, vil du allerede næste år kunne få noget endnu bedre!
Skal vi have en effekt på klimaet hurtigt, er det helt nødvendigt, at vi på alle måder forsøger at begrænse os selv i vores forbrug. Og her er den klart største effekt at skære væsentligt ned på vores rejseaktivitet.
Alligevel er det slet ikke nok.
Men ingen andre tiltag giver tilsvarende hurtig effekt - og er billigere end netop dette: At skære på forbruget.
Og i den henseende er det vigtigt at få sat tal på.
Som det er lige nu, ser vi, at sparetiltagene sidestilles, som om de hver for sig vægter lige meget:
Spar på vand, varme, el, skær ned på kødforbruget, stop madspild, kør mindre i bil, rejs mindre med fly, byg mindre huse af mindre klimabelastende materialer - gå selv videre.
Det er ret håbløst, at sidestille tiltag, der har så forskellig effekt, fordi det gør det svært at prioritere.
Man må jo også se på prioriteringen af vores primære behov - hvad er vigtigst? Mad i munden, tøj på kroppen, et sted at bo, at få børnene passet og undervist, at kunne få en uddannelse og et job, at kunne komme på arbejde, at kunne holde fri / ferie og at få brugt fritiden fornuftigt.
Der er mange grader indenfor alle emner og her er mådehold vigtigt. Det er her den unødvendige belastning skal hentes, hvis vi vil have en hurtig begrænsning af vores klimapåvirkning.

  • 6
  • 2

Man kunne vel starte med at forbyde at brænde træ i kraftværkerne. Træ udleder i følge videnskabstidsskriftet Nature 50% mere CO2 end kul. Det giver pr. 100 PJ energi til 3.6 mio tons CO2 udledning m e r e end kul. Det svarer vel næsten til hele flytafikken i DK. Og til ingen verdens nytte.

  • 1
  • 17

Du har både ret og ikke. Det træ, som vi brænder, ville udlede næsten samme mængde CO2, hvis vi lod det ligge og rådne. Derfor regnes træ for CO2-neutralt. Kullene kan blive, hvor de er til evig tid. Det er ikke en mulighed for træet. Og flis produceres hovedsageligt af træ, som ikke kan bruges til andet - og dyrkes skoven, som normalt vil de træer som står tilbage - eller de som nyplantes, opsamle CO2 i stedet for de, som er fældet.
Hvis man tilsvarende regner på klimapåvirkningen fra oksekød, vil jeg tro, at man her får samme resultat - køerne æder græs, som primært består af opsamlet CO2. De udleder en del metan - klimamæssigt måske mere end den mængde CO2, som er opsamlet af græsset, men til gengæld giver de kalve, mælk, kød og skind, som vi har svært ved at undvære.

  • 6
  • 0

Du har både ret og ikke. Det træ, som vi brænder, ville udlede næsten samme mængde CO2, hvis vi lod det ligge og rådne. Derfor regnes træ for CO2-neutralt. Kullene kan blive, hvor de er til evig tid.


Nu antager du, at træet skal rådne. Men hvorfor det?

Hvis man nu brændte naturgas i stedet for biomasse og lagde træet ned i en kulmine, hvor det ikke ville rådne.

Så havde vi faktisk med et snuptag reduceret co2 en del på bæredygtig vis. Det er jo ikke sådan, at der findes sort fossilco2 og grøn bioco2, så hvis vi putter mere C i jorden end vi henter op, giver det gevinst.

Med denne metode ville der gennem træernes vækst blive opsamlet den samme mængde co2, som hvis træet blev brændt. Der ville bare kun blive udledt det halve co2 i forhold til den producerede energi på grund af de fire brintatomer i metan.

Træet kunne så ligge som en ressource, som måske en dag kunne bruges til noget. Man kunne også forgasse træet først, brænde gassen og så lægge kulstoffet (trækul) på lager.

Naturligvis en dyr løsning, da skovdriften så udelukkende ville være rettet mod at fjerne co2 fra atmosfæren. Men til gengæld ville det virke her og nu.

  • 2
  • 8

...ja så ved vi godt hvad der sker.

En beslutning om kun at tillade elektrofuel fremstillet vha. VE i fly fra f.eks. 2023, ville rent faktisk batte noget. Faktisk ville det batte 100%.

  • 1
  • 3

Det er interessant, hvordan mange ikke kan (eller måske nærmere ikke vil) se fakta i øjnene, når det gælder noget så åbenbart følelsesladet som klima.

Jeg prøver med et nemt regnestykke.

Lad os antage, at vi i dag frembringer energimængden E ved at fyre med biomasse. Det fører til et co2-udslip på X.

Lad os også antage, at vi bruger en energiafgrøde, der kan erstatte sig selv på et år og derved optager co2-mængden X.

Dermed bliver bliver co2-udslippet ved at producere energimængden E lig med X-X = 0. Denne løsning er co2-neutral. (Det vidste vi godt).

Nu vælger vi at producere den samme energimængde E med naturgas. Det giver et co2-udslip på ½X, fordi naturgas (metan) ud over kul indeholder brint, som også frigiver energi ved reaktion med ilt.

Samtidig tager vi de samme energiafgrøder, som vi før brændte af, og putter i en kulmine, salthorst eller hvad ved jeg, hvor der ikke sker forrådnelse. Derved fjerner vi naturligvis atter co2-mængden X fra atmosfæren, når afgrøden vokser op igen.

Det resulterende co2-udslip er altså ½X-X = -½X. Denne løsning SÆNKER atmosfærens co2-indhold, idet den er co2-negativ og ikke blot co2-neutral.

Desværre er problemet nok, at mange synes, at bioco2 er GOD, mens naturgasco2 er OND. Men kendsgerningen er, at co2 er co2, og hvis man fjerner mere co2 fra atmosfæren end man udleder, så er det naturligvis en bedre løsning end at være co2-neutral.

Så et bidrag til en løsning af klodens akutte klimaproblemer er at frembringe den nødvendige energi(ud over sol, vind, vand og kernekraft) med de brændsler, der udleder mindst co2, og trække co2 ud af atmosfæren med de planter, der hurtigst optager co2. Ikke at afbrænde biomasse, der udleder meget co2 i forhold til energiindholdet.

En dag kan co2-neutrale kilder måske klare hele energiforsyningen. Så kan man reducere atmosfærens co2-indhold endnu mere ved at fortsætte med at deponere nergiafgrøderne.

  • 0
  • 1

Hvis vi vil fjerne CO2 ved opsamling via produktion af biomasse - typisk træ, vil effekten kun kunne opstå, hvis skoven dyrkes aktivt. En skov er ikke statisk. Skal træer gro optimalt, skal de udtyndes undervejs. De træer som fældes kan enten blive i skoven og vil så rådne over tid og altså afgive en stor del af den CO2, som de opsamlede, mens de var i vækst. Fjerner man træerne vil det være oplagt af udnytte den opsamlede CO2 til fremstilling af energi. Når træerne bliver store nok, kan man skære dem op til tømmer, brædder mv., men der vil være en del af stammerne, grene og bark, som ikke kan udnyttes ved anden måde end til energifremstilling - medmindre man lader det rådne op.
En skov lever ikke evigt. En dansk granskov sjældent længere end ca. 60 år, så må man fælde og plante nyt.
En ren naturskov - det som man nu forsøger at lave ved at udlægge til såkaldt 'urørt' skov, vil med tiden afgive stort set alt den opsamlede CO2 og altså på langt sigt ingen effekt have rent klimamæssigt.
Der er ingen lette løsninger og ingen mirakuløse måder at 'fikse' klimaet på, men en lang række tiltag, som i større eller mindre grad kan afhjælpe problemet.
Men ikke kun stiger antallet af mennesker på jorden - de vil alle sammen meget gerne kunne opføre sig som vi gør - altså udlede op mod 18 tons CO2 pr. næse via deres forbrug.
DET HOLDER ALTSÅ IKKE!

  • 2
  • 1

Samtidig tager vi de samme energiafgrøder, som vi før brændte af, og putter i en kulmine, salthorst eller hvad ved jeg, hvor der ikke sker forrådnelse.

Hvor har du dog den formodning om at det så pludselig ikke forrådner? Muligvis i en tjæresø kunne det lade sig gøre - men har vi nogen der er så store at alt det træ vi SKAL af med (og som vi idag brænder på kraftværker) kan være der?

Det lyder lidt som USA's løsning på deres affaldproblem (at putte det i større og større bunker :)

Og som andre siger - så koster det jo også CO2 at flytte de til hvor man end kunne finde at opmagasinere træ så det ikke kan gå i forrådnelse.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten