Techvelopment skal få den humanitære branche ud af komfortzonen

Et forandret vejr, komplekse konflikter og nye årsager til flugt. Verdens udfordringer står ikke stille – så det må vi i den humanitære branche heller ikke.

Hvis vi bliver ved med at gøre det samme, som vi altid har gjort, får vi meget svært ved at løse mange af de udfordringer verden står overfor i dag – både i forhold til katastrofer, krige, konflikter, klimaforandringer og fattigdom samt relationen mellem disse.

Det, vi gjorde tidligere, er ikke længere tilstrækkeligt. Klimaet og karakteren af de humanitære og udviklingsmæssige udfordringer, vi oplever i dag, betyder, at vi er nødt til at tænke i nye spor.

Mange af de store forandringer i verden, som påvirker de fattigste og mest sårbare allerhårdest, kan ikke længere løses med konventionelle metoder eller den måde, vi tidligere lavede humanitært og udviklingsarbejde på. Derfor skal vi investere i langt mere innovative måder at håndtere og løse disse udfordringer på.

Techvelopment er nøglen

Det betyder, at vi i branchen bliver nødt til at arbejde meget mere med techvelopment, dvs. anvendelsen af teknologi som forandringskraft i det humanitære arbejde. Vi skal ud at teste innovative ideer, nye metoder og nye teknologier, som har til formål at skabe mere bæredygtige løsninger for verdens fattigste og mest klimaudsatte.

De nye ideer og humanitære løsninger skal vi finde i samarbejde med andre aktører uden for sektoren.

Der sker en masse designtænkning, innovation og højteknologisk udvikling, som vi ikke har forstand på, men det har en masse kommercielle virksomheder, start-ups, tænketanke, vidensinstitutioner og lokale partnere herhjemme, i udlandet og i de lande, hvor vi arbejder.

Til gengæld har vi ekspertisen indenfor det humanitære område og i forhold til udviklingsarbejdet. Der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem at drive forretning og at bidrage til en bedre verden. De to ting kan godt gå hånd i hånd.

Ved at matche vores forskellige ekspertiser og kompetencer vil vi i samarbejde forsøge at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger, som er skalerbare.

Masser af nye løsninger

Innovative løsninger kan være alt fra smarte teknologier som smartphone-apps, nye platforme at kommunikere på og digitalisering af eksisterende processer.

Det kan være tilpasninger og effektiviseringer af systemer, metoder og produkter, vi kender i forvejen, som eksempelvis afgrøder eller teknikker, der er tilpasset klimaforandringer.

Det kan også omfatte anderledes måder at organisere sig og løse problemer sammen på såvel som at kombinere eksisterende processer og løsninger på nye måder og i sammenhænge, hvor de ikke findes endnu.

Det er naturligvis forbundet med stor risiko at forsøge at finde nye løsninger ved at eksperimentere med innovation og teknologi i en sektor, som har været vant til at gå med livrem og seler - fordi vi arbejder med nogle af de mest sårbare i verden, og fordi vi gøre det med medlemmers og skatteborgernes penge, og derfor føler os yderst forpligtet til at gøre det så rigtigt og så godt, som vi kan!

Det skal være bæredygtigt

Men vi skal lære af de erfaringer, vi kommer til at gøre os de kommende år, og samtidig skal vi hele tiden være opmærksomme på de etiske parametre – dvs. at de teknologier og de måder, hvorpå vi arbejder innovativt, ikke må gøre skade undervejs og skal være tilpasset og forankret lokalt.

Er de ikke det, kan man ikke tale om, at de er bæredygtige.

Det er lige så vigtigt for os at være garant for det. Det er jo her, vi især har vores komparative fordel og mange års specialiseret erfaring. Samtidig er det lige så vigtigt at dele alt det, der ikke lykkedes, med omverdenen, så andre ikke gentager de samme fejltagelser. Det er her, dokumentation og læring bliver centralt.

Karakteren af de humanitære udfordringer og klimaudfordringerne i dag kræver nytænkning af os ikke kun i forhold til anvendelse af teknologi, men også i forhold til nye måder generelt at udføre det humanitære arbejde på.

Vi kan i branchen ikke blive ved med at løse de udfordringer, vi står overfor i dag, på samme måde, som vi har gjort hidtil.

Det er en utrolig udfordrende opgave - at balancere mellem techvelopment, privatsektorsamarbejde, innovation og etik, men vi har ikke noget valg, hvis vi vil hjælpe verdens fattigste og mest klimaudsatte på en langt mere bæredygtig og fremtidssikret måde.