sundhedsinnovation bloghoved

Tech skal hjælpe presset sundhedsvæsen

I torsdags kunne man i Berlingske læse om ”et nybrud af et samarbejde (…)” mellem Danske Regioner og Dansk Industri, der ønsker at etablere en fond, med navnet ”Teknologifonden for et sundere Danmark”. Den nye fond skal understøtte samarbejdet mellem det private og det offentlige og fokusere på udviklingen af teknologi og kunstig intelligens med målet om at ”(…) finde veje til at udvikle og implementere nye løsninger til at håndtere opgaverne i sundhedsvæsenet uden at forringe kvaliteten af patientbehandlingen trods udsigten til en stigende mangel på hænder”.

Sat på spidsen satser Danske Regioner og Dansk Industri på at det er udviklingen af teknologi til sundhedsvæsenet, der sammen med rekruttering og fastholdelsesstrategier skal afhjælpe de udfordringer, som vores sundhedsvæsen står overfor. Dansk Industris topchef, Lars Randahl Sørensen, siger bl.a. ” Vi har brug for anderledes og radikale løsninger, der udvikler og effektiviserer sundhedsvæsenet hurtigt og langt ud i fremtiden. Vi kan ikke blive ved med at gøre det samme, hvis vi skal undgå en absolut krise i det danske sundhedsvæsen inden for få år.”

Fra mit perspektiv er det ikke nytænkning; os der arbejder med forskning og udvikling i sundhedsvæsenet har længe vidst at teknologien indeholder store muligheder, der kan lette arbejdsgange og optimere patientbehandlingen.

Jeg har set flere eksempler på teknologier, der letter arbejdsgange og forbedrer behandlingen af patienten. Det er for eksempel væskemålingsløsningen License, der automatiserer væskemålingen på kateter og drop, så den rigtige væskebalance opnås. Det er først og fremmest vigtigt fordi væskebalancen er afgørende for patienternes tilstand og helbredelse, og forstyrrelser kan føre til komplikationer og forlænget indlæggelse, men dernæst slipper sygeplejersker for at udføre tidskrævende manuelt kontrolarbejde. Det er for eksempel også QUICKFACT, en ny teknologi til at foretage afføringsprøver, der kan mindske antallet af forsøg, der skal bruges for at få et rigtigt resultat, væsentligt. QUICKFACT foretager afføringsprøver i endetarmen, og undgår dermed at prøven kontamineres af urin, og at afkræftede patienter skal bruge energi på at bevæge sig fra seng til badeværelse og tilbage igen. Hvad der før kunne tage op til tre dage, kan i de fleste tilfælde klares i første forsøg, og det kommer især kræftpatienter i kemobehandling til gavn, der skal udredes for bakterier i deres afføring, da nogle bakterier har høj dødelighed blandt allerede svækkede patienter. Jo hurtigere en anvendelig afføringsprøve kan frembringes, jo hurtigere kan patienten behandles for diarre og efterfølgende genoptage kemoterapien.

Både License og QUICKFACT har en stor fordel, da de begge er udviklet af sundhedsfagligt personale og afprøvet og gennemtestet på den målgruppe, der kommer til at få gavn af teknologien. Det er derfor langt mere tilgængeligt for disse teknologier udviklet indenfor sundhedsvæsenet at få de rette finjusteringer og opnå proof of concept. Men det er ikke nok at udvikle teknologien, vi skal også sørge for at den rent faktisk kommer ud og bliver til gavn for patienterne, og det er vi desværre ikke særlig gode til i sundhedsvæsenet i dag.

Og hvad kan grunden til dette så være? Hvis man spørger mig er der alt for få af de løsninger vi udarbejder indenfor sundhedsvæsenet, der faktisk ender med at blive en del af patientbehandlingen. Vores forskere, professorer og læge- og sygeplejefaglige er nogle af de bedste til at se problemerne i arbejdet med patienterne og komme op med innovative løsninger til dem. I forskningsprojekter udvikles produkterne og testes på den målgruppe, som de skal ud og hjælpe. Der er dermed de bedste forudsætninger for at løsningerne kommer til at gøre en positiv forskel for patienterne og det sundhedsfaglige personale. Men det smuldrer, når først produktet er gået igennem testperioden, godkendt og fundet anvendeligt i sundhedsvæsenet og det skal til at CE-mærkes, produceres og derefter ud i klinikken. Her opstår et behov for at andre vil videreføre teknologien i en ny eller allerede eksisterende virksomhed, ellers mister sundhedsvæsenet flere nødvendige hænder hvis de klinikere, der har siddet med udviklingen også skal drive produktionen. Her har vi særligt brug for det tætte samarbejde mellem det offentlige og det private, som den nye fond efterspørger. Vi øver os hele tiden på at blive bedre til at arbejde sammen, men lige nu mangler vi stadig en del, før alle de skibe vi sætter i vandet kommer i havn igen. Det er en skam, for jeg tror, ligesom Danske Regioner og Dansk Industri, på at det er teknologien der kan være med til at styre vores sundhedsvæsen ud af en forestående katastrofe. Og den teknologi skal skabes i samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og det private, for at opnå langvarige løsninger.

Derfor glæder jeg mig særligt til fredag på folkemødet, hvor vi fra forskningsprojekter på Sjællands Universitetshospital er værter for en debat om hvordan man får succes med løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Her deltager Anne Marie Munk Riis, direktør for Innovationsfonden, Diana Arsovic Nielsen, CEO i Danish Life Science Cluster og Anders Ohlhues Baandrup, der er forskningsingeniør hos Sjællands Universitetshospital og desuden er med til at udvikle både License og QUICKFACT. Du kan læse mere om debatten her og så håber jeg at I vil kigge forbi.

Søren Tvilsted, ingeniør på Sjællands Universitetshospital, blogger om innovation og forskning i sundhedsvæsnet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der andre end forskerne/opfinderne der ser et behov?

Når udstyr teknik er udviklet kommer behovet for det lange seje træk med at finde relevante kunder/brugere introduktion, salg, levering, opfølgning service/vedligeholdelse, reparation. Kan udstyret tjene sig hjem i driftsbesparelser. Nogen skal rejse rundt på (alle?) hospitalerne og bruge lægers tid på at vise præsentationer. Jeg har ikke kendskab til hospitalvæsnet, men jeg har i andre brancher set opfindere med gode opfindelser, synes de selv. Opfindere som ikke kan overbevise kunderne i deres udstyrs genialitet.

  • 4
  • 1

Skrevet på baggrund af egne patient-erfaringer tidligt i 10'erne. Med fx meget nedslidte hospitals-afdelinger, hvor der hang spindelvæv under håndvaskene, låsene på patientskabene ødelagte uden reparationer, gardiner der lignede noget, der var renset cykelkæder med. Samt demonstrativt utilgængeligt personale, der brugte 90% af deres tid på at indtaste data. Delvist afstumpet adfærd fra samme personale.

Men masser af it-udstyr, plus en konstant renden af it/el-folk, der etablerede ledningssystemer og antenner overalt. Prioriteringen virkede bizar.

Lægger man fremover AI oven i noget sådant, får man vel blot endnu mere bizarre prioriteringer, nu på speed?

Jeg vil gerne tro, at præcist målrettede og velgennemtænkte teknologiløsninger også fremover kan løfte sundhedssystemet, da der jo allerede eksisterer mange sådanne. Så dette er ikke skrevet for at tale al tekudvikling ned.

Men når sundhedssystemet selv angiver personalemangel som det helt store aktuelle problem (fordi folk flygter over i det private erhvervsliv), så er det jo aktuelt nok mere og stabilt personale, og bedre arbejdsforhold, der pt. er brug for, frem for en strøm af stadig mere teknologi (?).

Kombineret med politisk mod ang. prioriteringer af sundhedssatsning, offentlig vs privat mv.

  • 7
  • 4

Jeg syntes der mangler meget udstyr på sygehusene, f.eks. patientovervågning. Da min far for et par år siden faldt, vidste man ikke hvor lang tid, at han havde ligget på gangen uden at få ilt. Der var ingen videoovervågning, og åbenbart noget tid mellem personale der kom forbi om natten. Vi fik at vide, at han måske kunne have fået hjerneskade på grund af iltmanglen i den pågældende periode. I lægejournalen turde de åbenbart ikke være ærlige om det, og skrev man havde fundet ham "svejende" på gangen hapesende efter luft. Der bør være overvågning på et hospital - også på toiletterne. Jeg mener der findes ure i dag, der kan måle iltniveauet. Men, de har åbenbart ikke udstyr på sygehusene, der overvåger patienternes iltniveau kontinuert. Ved ikke hvad sådan et ur koster - måske det samme som en sygeseng en halv dag.

  • 1
  • 6

Jeg har nu mere tiltro til opfindelser fra personale og personer, der prøver at løse de praktiske problemer de selv står med.

F.eks. videreudviklingen af stomiposen, vinduesviskere, rollatoren, sprøjter der trækkes i indbygget hylster og ikke kræver en gul spand osv.

Men problemet er, at selv hvis løsningen er tidsbesparende, er vores personale så tyndt spredt ud, at mange steder er behandlingen kun brandslukning.

Når man ikke har tid til at tisse eller spise på en vagt, har man heller ikke tid til at lære nyt.

Derudover har vi jo ovre på ingeniøren kunne læse, at vedligehold, drift og itområdet er underfinansieret.

Rengøring har længe været en by i Rusland på sygehusene i DK. Egen erfaring af hospitalsophold i nullerne, hvor der var blod på sengeadskillelserne, afhøring og blod på gulvet i badeværelset osv.. Det var så selvsyn efter at have læst indlæg i medierne om besparelserne på rengøringen og deres effekt i årene op til indlæggelsen.

Oveni kommer jo politikernes omprioritering af varme hænder til øget bureaukrati og erhvervsgørelse af de enkelte afdelinger.

Det fører til en ekstrem kassetænkning. Kan den ene kasse, der giver personsletidsbesparelse overføres til indkøb af, det f.eks. nævnte endetarmsafføringsprøve? Kan politikerne se, at sygehusenes tidlige udskrivning af patienter for at spare, fører til øgede udgifter til kommunerne, der så pingponger patienterne tilbage?

Vores demografiudvikling betinger, at plejen bliver så effektivt som muligt, så den kan klares af færre hænder. Så reelle opfindelser er nødvendigt.

Men det kræver, at man laver langsigtet planlægning og man kan se kasserne er indbyrdes afhængige.

Noget jeg ikke kan se vores politikere, være istand til.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten