Patentkontoret bloghoved

Te – en ydmyg drik med stort omfang

Da jeg sidste år skrev om kaffepatenter, vækkede det nysgerrighed over, at der var så mange flere ansøgninger og patenter, der handlede om tekander end kaffekander – og lige så mange om filtre.

Den gang slog jeg op, at teens dag faldt den 21. maj – og jeg sagde vist i den forbindelse noget skråsikkert om, at det var sært det var i de varme måneder, og at jeg nok blev nødt til at skrive om det inden da. Ironisk nok, blev dette indlæg ikke blot først ved teens dag men endnu sener, fordi jeg selv på teens dag netop havde grundigt brug for te (samt halsbolsjer og lommetørklæder). Men hellere sent end aldrig.

De mange tepatenter

Der måtte gang i kategori-søgninger igen for at se, hvor meget, der hører til teens verden.

Der er alskens kategorier for filtre, kander, teæg og tehætter. De kategorier er spredt en del over forskellige områder og kodenummereringer, så derfor kan det sagtens ske, at der er flere, som jeg ikke har fået gravet frem, men det burde stadig give en smule overblik.

Her et uddrag af nogle af de store overkategorier, samt antallet af patentfamilier i disse kategori. Derudover har jeg undersøgt, hvor mange af dem, der er tilbage, hvis søgeordet ”tea” også skal indgå i teksten, samt hvor mange der er tilbage, hvis det ikke må indeholde ordet ”coffee”.

Illustration: Louise Floor Frellsen

De ældste og de yngste tepatenter

Det ældste te-relaterede patent, jeg fandt, er et britisk patent indleveret af Albert Edward Heley i marts 1916. Det omhandler en drypfanger til en tekande, den kan eftermonteres på halsen, så teen ikke har mulighed for at løbe hele vejen ned langs med og dryppe ned på dugen.

Figur fra GB101378 TITEL gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Albert Edward Heley

Det nyeste tepatent, jeg har kunnet finde, er et kinesisk patent, der blev udstedt i begyndelsen af denne måned, og som omhandler en intelligent tekande, der har gennemsigtige områder i kandens væg og som tillader en lyskilde på den ene side og en detektor på den anden side at indsamle data om teen. Tanken bag er at selvom, der er mange systemer, der kan hjælpe brugeren til at indstille temperatur og trækketid, hjælper det ikke, hvis brugeren ikke ved nok om teen. Dette system kan så hjælpe med at identificere, hvilken te der er tale om – og jeg forestiller mig, at man så også kan monitorere farven på teen efterhånden som den trækker og komme frem til præcis, hvordan man fortrækker at drikke den.

Fig. 1 fra CN114209195B Smart tea pot. Grundet problemer med maskinoversættelse af bibliografisk data, har jeg kun kunnet angive virksomheden og ikke opfindernavn. Navnet er dog noteret med skrifttegn inde på Espacenet, hvor figuren er gengivet fra. Illustration: LITTLE WATER MONSTER SHENZHEN INTELLIGENT TECHNOLOGY CO LTD

Ved at trække analyser ud af det patentsøgeprogram jeg har adgang til, viser det sig, at lyskilder er et ord, der ofte dukker op i forbindelse med tekander. Det lader til at et af de store emner for tiden, netop er at udtrække data om den bryggede te igennem refractometri. Noget man så vidt jeg ved også gøre med kaffe, men hvor man altså sjældent har det indbygget i en smart kande, der kan holde øje med, hvornår teen er brygget korrekt.

Andre nøgleord, der hyppigt optræder er metoder til at sikre gode hældestråler eller hældemetoder, når teen skal skænkes fra en kande.

Forskelle på te- og kaffekander

Det er især, når det kommer til kander, at det bliver tydeligt, at der er utroligt mange flere, der har med te at gøre, end der er kander til kaffe – eller som er lavet til begge dele.

Ud over smag, hvordan det dyrkes og hvordan det brygges er der også stor forskel på, hvor i verden de forskellige drikke primært nydes.

I den sammenhæng kan man se at ud af de 3.725 patentfamilier om tekander er 2.605 af dem fra Kina og de to næststørste ansøgningslande er Taiwan (215 familier) og Japan (202 familier). Fjerdepladsen går til USA med kun 67 familier.

Trækker man tallene ud pr år, er det tydeligt, at Kina hele tiden (eller i hvert fald fra 2003 og frem) har ligget forrest. Det er til gengæld indenfor de seneste 10-12 år, at der virkelig er blevet indleveret mange ansøgninger. Jeg skal have læst mere op på præcis, hvornår den seneste reform i kinesisk patentlovgivning fandt sted, men så vidt jeg forstår korrelerer det ganske fint med det tidspunkt, hvor Kina øgede deres fokus på patenter (og brugsmodeller) og deres håndhævelse for at øge muligheden for at samarbejder verden over og sætte ind imod problemer med kopister.

Sammenligner vi med kaffekander, tyder det på, at interessen for kaffe, bare ikke er lige så stor i Kina som den er for te, imens vestlige lande har langt større fokus på kaffekanderne.

Dog er det stadig Kina, der står for flest af patentfamilierne (470 familier – 12% af hvor mange de har om te), imens USA (275 familier – 410% af hvor mange de har om te) og Tyskland (270 familier) følger efter på anden og tredjepladsen.

Ser man på kaffekandepatenter har der ikke på samme måde som med te været en eksplosion i udviklingen af indleverede ansøgninger i Kina de seneste år.

Antal patentfamilier i kategorien A47G 19/14 "Coffee and teapots" med enten nøgleord "tea" og udelukkende nøgleord "coffee" eller omvendt per år i henholdsvis Kina og USA. Illustration: Louise Floor Frellsen

Hvad er det vigtigste for jer, når I skal brygge en god kop te?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En lille kuriositet; det kinesiske tegn for en maskine ”Ji” 机 er et tebord – så de har lang tradition for at te brygning er meget teknisk. Tegnet indgå både i både i ordet for flyvemaskine og mobil telefon mm.

  • 9
  • 0

Jeg er ikke sikker på, at drikken kan kaldes ydmyg. Ud over at det fint beskriver de tebreve, der står fremme i tekøkkenet (jeg kan også finde et andet ord, der begynder med y). Uden at rode mig ud i det japanske teceremoniel, som jeg aldrig har været i nærheden af, så kræver fremstillingen af god te en hel del af bryggeren (vand, dosering, temperatur, to kander, tid, tesort). Teskålen/koppen er også vigtig. Man har af og til holdt teceremonier, hvor deltagerne har lavet og brændt deres egen skål. En fin teskål af en stor mester er svær at sætte en pris på. Kiloprisen på meget god te kan også ryste nogen, selv om prisen for en kop normalt er ganske overkommelig.

Te kan være vigtigere end en arbejdsfrokost i Farum Kommune dengang.

  • 9
  • 0

Nu er det muligt at søge ældre patenter. UK fra 1617 og frem på enten bl.uk eller de nyeste på gov.uk

Jeg formoder der er produceret mange tepotter hvor de drikker mere te.

  • 1
  • 0
  • Kogende vand (for sort te)
  • Ren te uden alle mulige smagstilsætninger
  • Vandet hældes over bladene (og ikke omvendt)
  • Tid
  • 1
  • 1

Connoisseurs vil vide at det vigtigste er, at vandet til brygningen er morgendug indsamlet fra lotusblomstens blade. :-)

  • 6
  • 0
  • at teen i nødsfald og glemsomhed kan tåle at trække i timevis. Og så en tur i mikroovnen, retur i termokanden og tilbage til kodningsarbejdet.

Jeg har deltaget i mange japanske, russiske og andre former for te-ceremonier. Og hjemsøgt Perch’s Thehandel og Omegn for den optimale smagsoplevelse. Men i dagligdagen står den på Nettos billigste Earl Grey i litervis, for den fungerer så godt. Og indimellem smager selv den subliumt.

Hvorimod min helt egen opskrift på indisk Chai, med ingefær, kardemomme og peber med meget mere, slet ikke kan patenteres. Selve opskriften hjælper nemlig ikke meget, for det er den samvittighedsfulde behandling i timerne undervejs, der gør hele forskellen - og det har jeg kun mødt ganske få, der orker og kan mestre.

  • 4
  • 0

te, er iøvrigt, det første, produkt udsat for spionange.

da englænderene,fandt ud af den kinesiske, smagte bedre, en den i indien, lavede man ihærdige forsøg på at stjæle kinesiske planter, med et resultat,de ikke havde regnet med. i det den er ikke smagte, som forventede, men mere ala ,den Indeiske. Her efter , nåde man frem til. det nok var andre forhold, der galdt og opgav forsøget. den kendte ceylon te. er i øvrigt,et tilfælde, oprindeligt dyrkede man kaffe, som blev ramt af sygdom, for så, at blive erstatet af teplanter.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten