En lille kuriositet; det kinesiske tegn for en maskine ”Ji” 机 er et tebord – så de har lang tradition for at te brygning er meget teknisk. Tegnet indgå både i både i ordet for flyvemaskine og mobil telefon mm.
Da jeg sidste år skrev om kaffepatenter, vækkede det nysgerrighed over, at der var så mange flere ansøgninger og patenter, der handlede om tekander end kaffekander – og lige så mange om filtre.
Den gang slog jeg op, at teens dag faldt den 21. maj – og jeg sagde vist i den forbindelse noget skråsikkert om, at det var sært det var i de varme måneder, og at jeg nok blev nødt til at skrive om det inden da. Ironisk nok, blev dette indlæg ikke blot først ved teens dag men endnu sener, fordi jeg selv på teens dag netop havde grundigt brug for te (samt halsbolsjer og lommetørklæder). Men hellere sent end aldrig.
Der måtte gang i kategori-søgninger igen for at se, hvor meget, der hører til teens verden.
Der er alskens kategorier for filtre, kander, teæg og tehætter. De kategorier er spredt en del over forskellige områder og kodenummereringer, så derfor kan det sagtens ske, at der er flere, som jeg ikke har fået gravet frem, men det burde stadig give en smule overblik.
Her et uddrag af nogle af de store overkategorier, samt antallet af patentfamilier i disse kategori. Derudover har jeg undersøgt, hvor mange af dem, der er tilbage, hvis søgeordet ”tea” også skal indgå i teksten, samt hvor mange der er tilbage, hvis det ikke må indeholde ordet ”coffee”.
Det ældste te-relaterede patent, jeg fandt, er et britisk patent indleveret af Albert Edward Heley i marts 1916. Det omhandler en drypfanger til en tekande, den kan eftermonteres på halsen, så teen ikke har mulighed for at løbe hele vejen ned langs med og dryppe ned på dugen.
Det nyeste tepatent, jeg har kunnet finde, er et kinesisk patent, der blev udstedt i begyndelsen af denne måned, og som omhandler en intelligent tekande, der har gennemsigtige områder i kandens væg og som tillader en lyskilde på den ene side og en detektor på den anden side at indsamle data om teen. Tanken bag er at selvom, der er mange systemer, der kan hjælpe brugeren til at indstille temperatur og trækketid, hjælper det ikke, hvis brugeren ikke ved nok om teen. Dette system kan så hjælpe med at identificere, hvilken te der er tale om – og jeg forestiller mig, at man så også kan monitorere farven på teen efterhånden som den trækker og komme frem til præcis, hvordan man fortrækker at drikke den.
Ved at trække analyser ud af det patentsøgeprogram jeg har adgang til, viser det sig, at lyskilder er et ord, der ofte dukker op i forbindelse med tekander. Det lader til at et af de store emner for tiden, netop er at udtrække data om den bryggede te igennem refractometri. Noget man så vidt jeg ved også gøre med kaffe, men hvor man altså sjældent har det indbygget i en smart kande, der kan holde øje med, hvornår teen er brygget korrekt.
Andre nøgleord, der hyppigt optræder er metoder til at sikre gode hældestråler eller hældemetoder, når teen skal skænkes fra en kande.
Det er især, når det kommer til kander, at det bliver tydeligt, at der er utroligt mange flere, der har med te at gøre, end der er kander til kaffe – eller som er lavet til begge dele.
Ud over smag, hvordan det dyrkes og hvordan det brygges er der også stor forskel på, hvor i verden de forskellige drikke primært nydes.
I den sammenhæng kan man se at ud af de 3.725 patentfamilier om tekander er 2.605 af dem fra Kina og de to næststørste ansøgningslande er Taiwan (215 familier) og Japan (202 familier). Fjerdepladsen går til USA med kun 67 familier.
Trækker man tallene ud pr år, er det tydeligt, at Kina hele tiden (eller i hvert fald fra 2003 og frem) har ligget forrest. Det er til gengæld indenfor de seneste 10-12 år, at der virkelig er blevet indleveret mange ansøgninger. Jeg skal have læst mere op på præcis, hvornår den seneste reform i kinesisk patentlovgivning fandt sted, men så vidt jeg forstår korrelerer det ganske fint med det tidspunkt, hvor Kina øgede deres fokus på patenter (og brugsmodeller) og deres håndhævelse for at øge muligheden for at samarbejder verden over og sætte ind imod problemer med kopister.
Sammenligner vi med kaffekander, tyder det på, at interessen for kaffe, bare ikke er lige så stor i Kina som den er for te, imens vestlige lande har langt større fokus på kaffekanderne.
Dog er det stadig Kina, der står for flest af patentfamilierne (470 familier – 12% af hvor mange de har om te), imens USA (275 familier – 410% af hvor mange de har om te) og Tyskland (270 familier) følger efter på anden og tredjepladsen.
Ser man på kaffekandepatenter har der ikke på samme måde som med te været en eksplosion i udviklingen af indleverede ansøgninger i Kina de seneste år.
Hvad er det vigtigste for jer, når I skal brygge en god kop te?
En lille kuriositet; det kinesiske tegn for en maskine ”Ji” 机 er et tebord – så de har lang tradition for at te brygning er meget teknisk. Tegnet indgå både i både i ordet for flyvemaskine og mobil telefon mm.
Jeg er ikke sikker på, at drikken kan kaldes ydmyg. Ud over at det fint beskriver de tebreve, der står fremme i tekøkkenet (jeg kan også finde et andet ord, der begynder med y). Uden at rode mig ud i det japanske teceremoniel, som jeg aldrig har været i nærheden af, så kræver fremstillingen af god te en hel del af bryggeren (vand, dosering, temperatur, to kander, tid, tesort). Teskålen/koppen er også vigtig. Man har af og til holdt teceremonier, hvor deltagerne har lavet og brændt deres egen skål. En fin teskål af en stor mester er svær at sætte en pris på. Kiloprisen på meget god te kan også ryste nogen, selv om prisen for en kop normalt er ganske overkommelig.
Te kan være vigtigere end en arbejdsfrokost i Farum Kommune dengang.
Når vi taler IP relateret til the kommer vi ikke udenom "The sixth Platonic Solid", den allesteds (ihvertfald i 3D grafik) tepotte:
Nu er det muligt at søge ældre patenter. UK fra 1617 og frem på enten bl.uk eller de nyeste på gov.uk
Jeg formoder der er produceret mange tepotter hvor de drikker mere te.
Connoisseurs vil vide at det vigtigste er, at vandet til brygningen er morgendug indsamlet fra lotusblomstens blade. :-)
morgendug indsamlet fra lotusblomstens blade. :-)
Nej, bedre er vand fra den is, der sidder på kirsebærtræets nordside om vinteren. Det opbevares i en nedgravet porcelænskrukke (med låg).
Jeg har deltaget i mange japanske, russiske og andre former for te-ceremonier. Og hjemsøgt Perch’s Thehandel og Omegn for den optimale smagsoplevelse. Men i dagligdagen står den på Nettos billigste Earl Grey i litervis, for den fungerer så godt. Og indimellem smager selv den subliumt.
Hvorimod min helt egen opskrift på indisk Chai, med ingefær, kardemomme og peber med meget mere, slet ikke kan patenteres. Selve opskriften hjælper nemlig ikke meget, for det er den samvittighedsfulde behandling i timerne undervejs, der gør hele forskellen - og det har jeg kun mødt ganske få, der orker og kan mestre.
te, er iøvrigt, det første, produkt udsat for spionange.
da englænderene,fandt ud af den kinesiske, smagte bedre, en den i indien, lavede man ihærdige forsøg på at stjæle kinesiske planter, med et resultat,de ikke havde regnet med. i det den er ikke smagte, som forventede, men mere ala ,den Indeiske. Her efter , nåde man frem til. det nok var andre forhold, der galdt og opgav forsøget. den kendte ceylon te. er i øvrigt,et tilfælde, oprindeligt dyrkede man kaffe, som blev ramt af sygdom, for så, at blive erstatet af teplanter.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard