projekt globalt bloghoved

Tænker Cheminova kun på profit til forskerne i Århus??

Nu har Cheminova sovet i 10 år med manglende produktudvikling, hvilket har haft umenneskelige konsekvenser for mange fattige landarbejder familier i Latinamerika. Rigtig dårlig reklame for Danmark. 

"Det har været forfærdeligt med de mange landarbejdere, der er blevet forgiftede af disse danske produkter fra Cheminova", siger Luis Gomero Osorio, der er er direktør for RAPAL Peru. Jeg var i maj på en tur til Peru og Ecuador for Sveriges udenrigsministerium, som støtter dette regionale miljønetværk RAPAL i Latinamerika. Da jeg spurgte rundt i hans kontor hvad de ved om Danmark, sagde de 3 navne: Mikael Laudrup, Danida og Cheminova. Trist at vi skal blive så kendt grundet en virksomhed i Nordjylland, som ikke i tide har lavet produktudvikling af nye og langt mindre giftige sprøjtemidler til landbruget. De har nu haft mere end 10 år siden skandalen første gang blev afsløret i en dansk TV udsendelse.

Dagbladet Politiken har de seneste dage afsløret, hvordan Cheminovas aktivt har modarbejdet, at sundhedsministeriet i Brasilien undersøger dens og andre producenters salg af den ekstremt farlige sprøjtegift methyl parathion.

Cheminova havde inet fortalt til sine store aktionærer, ATP og Århus universitet, om at de sammen med andre kemiproducenter i brancheorganisationen SINTAG har forsøgt at få en domstol i Brasilien til at tvinge sundhedsministeriet til at stoppe sin undersøgelse methyl parathion og en række andre sprøjtegifte.

Nu har Cheminovas bestyrelse ifølge pol.dk her tirsdag eftermiddag efter pres fra sine aktionærer trukket i land. De vil nu sige til brancheorganisationen, at methyl parathion bør fritages for den retssag, som organisationen prøver at gennemføre i Brasilien.

Århus universitet forsker for gift-penge

Århus Universitetet har den største aktiepost i virksomheden. Hvordan smager de penge, som forskere på universitetet får fra Cheminovas overskud? Hvordan kan rektor, Lauritz Holm-Nielsen, dog forsvare Cheminovas salg af de farlige sprøjtegifte med, at de er nødvendige for landbrugsproduktionen? Det mest pinlige er næsten, at samme rektor er en af de få danskere, som er med i Anders Fogh Rasmussens Afrika kommission. Det ville være passende, at Århus rektor går i gang med at kikke på, hvad Cheminova har gang i Afrika?

Det er over 10 år siden, at tv-udsendelsen ''Made in Denmark'', som afslørede Cheminovas salg af de meget giftige sprøjtemidler methyl-parathion og parathion til Mellemamerika. Mange husker sikkert de små Cessna fly sprøjte bomuldsmarker og vi så hvordan børnene ved en skole fik "dunsten" af disse livsfarlige gifte i hovedet.

Jeg vil også gerne låne min kopi af en rapport fra 1998 til miljøminister Troels Lund Poulsen (V), hvis han ikke ved hvor rapporten udarbejdet af hans eget ministerium efter et besøg i Nicaragua er i arkivet. Jeg så den ved oprydning i min kælder her i sommer.

Grim organofosfattype

Cheminova Agro er en af verdens største udbydere af insektbekæmpelsesmidler af den såkaldte organofosfattype, hvorunder midlerne methyl-parathion og parathion hører. Bekæmpelsesmidlerne er i familie med nervegas, som er blev brugt i kemisk krigsførelse, og dræber insekter ved at lamme deres nervesystem. Visse typer organofosfater er specielt farlige at have omgang med for mennesker, fordi de er flydende, farveløse og næsten lugtfri substanser. De to midler blev brugt i Danmark indtil midten af 1980-erne til insektbekæmpelse. I ulande bliver bekæmpelsesmidlerne typisk brugt i forbindelse med produktion af bomuld, ris og soyabønner.

Integrated Pest Management (IPM) er alternativ

I de tropiske områder er der mange insektangreb på bomuldsplanterne. Da jeg selv boede i Nicaragua, fik jeg lært hvor svært det er at dyrke tomater uden at sprøjte. Det blev en stor fiasko. I stedet kan man som alternativ til den omfattende brug af sprøjtemidler i tropisk landbrug bruge konceptet "Integrated Pest Management" (IPM). Her bruges biologiske principper til bekæmpelse af skadedyr som et supplement til anvendelse af langt mindre farlige giftstoffer i små mængder - givet på de rigtige tidspunkter. Som Luis Gomero Osorio fortæller: "Heldigvis har vi med bønderne i Peru begyndt at omlægge produktionen, så de ikke længere bruger sådanne giftige sprøjtemidler. Nogle af bønderne er blevet certificeret i organisk landbrug, hvilket også giver dem en bedre pris ved eksport."

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... men kunne det ikke tænkes at uddannelses niveauet i de pågældende lande er så dårligt at de ikke kan finde ud af at læse en brugsanvisning, eller at arbejdernes arbejdsgiver ikke vil betale for sikkerhedsudstyr?

Som du selv skriver så er det meget svært at dyrke i troperne uden at sprøjte, og som du også skriver så kan en bedre løsning være uddannelse i IPM. Den slags sker dog ikke fra den ene dag til den anden, og indtil det sker står valget imellem at sprøjte eller gå sultne i seng.

Det er for nemt at bare svine en virksomhed til fordi deres produkt er forbundet med et problem ude i verden.

Misforstå mig ikke. Jeg mener da at vi skal holde øje med virksomhederne og hvis det er rigtigt at Cheminova vil forhindre en sandhed i at komme frem så skal man da undersøge det. Jeg syntes dog at tonen i dit indlæg er at alle lige fra Cheminova til Århus Universitet kalkulerer med død og elendighed i den tredje verden for egen vindings skyld og det er vel ikke rimeligt.

Mvh Thomas Koch

  • 0
  • 0

Som ansat på Aarhus Universitet (og Københavns Universitet) og med et vist kendskab til pesticider og skadedyr, så jeg gerne at Cheminova tjente deres penge på salg af mindre farlige pesticider.

Imidlertid tror jeg at landarbejderne vil få større gavn af at skytset blev rettet mod de storbønder som indkøber disse pesticider og er herre over landarbejdernes arbejdsbetingelser. De omtalte pesticider er billige, og hvis Cheminova lukker og slukker vil en anden producent højst sandsynligt tage over.

Aftagerne af f.eks. bomuld kunne i langt højere grad stille krav til producenterne om at bruge integreret produktion med moderne og mere miljøvenlige pesticider samt sorter med resistens mod nogle af skadedyrene. At svinge helt over og kræve økologisk produktion vil næppe være den bedste løsning.

  • 0
  • 0

Jeg vil stille spørgsmålet om hvorfor Århus Universitet i det hele taget ejer en del af Cheminova? Måske ÅU skulle koncentrere sig om deres kernevirksomhed, nemlig at udanne og lade andre om at eje virksomheder.

Ellers er jeg i det store og hele enig med Thomas og Inga. Det er jo ikke helt så simpelt som det oftest fremstilles på tv. tv har også et produkt at sælge i den sammenhæng: Død og elendighed udført at griske investorer og det offentlige....

Vh Troels

  • 0
  • 0

Måske ÅU skulle koncentrere sig om deres kernevirksomhed, nemlig at udanne og lade andre om at eje virksomheder.

Jeg kender ikke baggrunden for konstruktionen med Cheminova og Aarhus Universitet. Ville det være bedre, hvis en kapitalfond ejede Cheminova?

  • 0
  • 0

Cheminova var oprindeligt (1944) en gave til den ved samme lejlighed stiftede "Aarhus universitets forskningsfond". Så vidt jeg har forstået er fonden ikke en del af universitetet som sådan, men har til formål at støtte forskningen der og har rektor som formand. Kilder:

http://www.cheminova.dk/dk/cheminova/histo...

http://www.au.dk/da/personal/haandbog/aarh...

Bloggeren skriver at "Nu har Cheminova sovet i 10 år med manglende produktudvikling". Jeg er ikke helt sikker på hvad der menes, men hvis der menes udvikling af nye pesticider er det slet ikke noget cheminova beskæftiger sig med. De er simpelhen for små til at lege med og lever af at lave midler hvor patentet er udløbet. Senest har man føjet glyphosat til listen. Det er vel også derfor de havner i søgelyset som leverandører af stoffer der burde høre til i historiebøgerne.

  • 0
  • 0

Cheminova tvinger naturligvis ikke nogen til at købe deres produkter, de leverer de varer, som bliver kunderne efterspørger. Det må være køberne, der bærer det største ansvar for at midlerne anvendes på forskriftsmæssig måde. Cheminova har erkendt et medansvar for at brugerne skoles i korrekt anvendelse - se f.eks:

http://www.cheminova.dk/dk/aktuelt/arkiv/2... Det må være de enkelte landes lovgivning, der bestemmer, hvad der må anvendes af midler - ikke Cheminova. Parathion er et farligt giftstof, men hvis man anvender det efter forskrifterne er risikoen ikke meget større end så mange andre ting vi foretager os i dagligdagen. I "gamle" dage anvendte man i stedet arsenik og nikotin, der på mange måder var mere ubehagelige end parathion m.h.t. stabilitet og toksiditet. Mange husmødre har anvendt midlet på stueplanter indtil det blev forbudt. Der er kun få tilfælde af forgiftninger - (enkelte endte i retten - det gælder også for de andre nævnte midler.). Parathion har den store fordel, at den hurtigt nedbrydes i levende væv, allerede få dage efter en behandling i en afgrøde indfandt skadedyrene sig igen. Det er derimod meget stabilt på døde genstande. Det langt mindre giftige stof Malathion sælges der betydeligt større mængder af på det internationale marked. Det må anvendes i Danmark. I troperne kan man ikke dyrke afgrøder uden at anvende kemisk planteværn - opgaven må være at lære brugerne at benytte midlerne korrekt. Vi kom selv for sent i gang med uddannelse af brugere af planteværnsmidler. Vi ser i dag eksempler på ukyndiges anvendelse af totalukrudtsmidler i vort drikkevand inden man fik indført et kort sprøjtekursus af kommunernes personale. At undervise dem i f.eks. at beregne et korrekt blandingsforhold viste hurtigt behovet for denne kursusvirksomhed.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det er utroligt at Politikens omtale af Cheminova kan få så stor opmærksomhed. Først og fremmest har Cheminova ikke modsat sat sig undersøgelsen fra sundhedsministeriet. Det er brancheforeningen i Brasilien, hvor Cheminova er medlem, der har modsat sig undersøgelsen. Ifølge landbrugsministeriet i Brasilien er der 10 godkendte produkter som indeholder methyl parathion. Der er 7 leverandører af produkterne, hvor Cheminova er en af dem. Cheminova’s markedsandel for sprøjtemidler i Brasilien er omkring 2%. Cheminova vil udfase brugen af methyl parathion produkter i Brasilien i 2010. I 2006 har Cheminova haft et underskud på omkring 100 millioner kr. i Brasilien, så det har ikke ligefrem været et profitabelt marked for Cheminova.

I slutningen af 2006 har Ministeriet for Landbrug, Kvægdrift og Forsyning skrevet følgende tekniske notat, hvor slutningen her er vedlagt i en dansk oversættelse:

" Slutteligt erklærer Ministeriet for Landbrug, Kvægdrift og Forsyning at have fuld tillid til registreringsprocessen af sprøjtegifte i Brasilien, navnlig hvad angår de toksikologiske og miljømæssige aspekter, der hører under Sundhedsministeriet og Miljøministeriet, der varetager kvalitet og sikkerhed ved anvendelse af disse stoffer i den brasilianske landbrugsproduktion. Anvendelse af sprøjtegifte er efter ministeriets opfattelse et nødvendigt redskab for opretholdelsen af det globale produktionssystem, der har til formål at sikre befolkningen en bæredygtig fødevareproduktion, uden at fødevaresikkerheden bringes i fare. Den Brasilianske regering er repræsenteret i samtlige internationale diskussionsfora, der vedrører anvendelsen af pesticider, og i ingen af disse er det aktive methyl parathion blevet tillagt den vægt, som den danske avis (Politiken) tillægger det. I alle tilfælde er de tre ministeriers respektive afdelinger for sprøjtemidler optaget af landbrugets bæredygtighed på alle områder: Økonomisk, det miljømæssige og toksikologisk. Alle klager vedrørende hvilket som helst aktivt stof vil de herfor ansvarlige regeringsorganer behandle på lovgivningens grundlag med det formål at varetage ovennævnte hensyn. Brasilia, 19.december 2006 Luis Eduardo Pacifici Rangel Generalkoordinator for Sprøjtemidler"

Ovennævnte viser klart, hvad den officielle politik er i Brasilien. De stigende fødevarepriser er naturligvis et stort problem for den fattige befolkning i Brasilien, men den nuværende regering ville gøre alt for at øge og effektivisere landbrugsproduktionen og det kræver et stort forbrug af gødning og sprøjtemidler. De udokumenterede påstande om at 2000-4000 hvert år dør i Brasilien, som følge af brugen af Methyl Parathion, tilbagevises af landbrugsministeriet.

Brugen af Methyl Parathion eller bladan, som vi kaldte det, var også et af de første sprøjtemidler jeg husker min far brugte i halvtredserne i Danmark og uden han vidste ret meget om produktet. Der var også landmænd der rensede sprøjterne i vandløbene og tog livet af alle fiskene. Der var også dødsfald på grund af bladan. Vi blev klogere og rigere i Danmark og i Brasilien er de også på vej. Brasilien skal nok selv finde ud af, hvordan de ville afvikle Methyl Parathion og de er ligeglade med hvad Politiken mener, blot de kan skaffe tilstrækkelige fødevarer til den store brasilianske befolkning i disse tider med de stigende priser på fødevarer.

Mogens Poulsen

  • 0
  • 0

Nu hvor man er her ude vestfra, har man gennem årene hørt mange rygter og andet om Cheminova, men en hurtig søgende bringer ikke meget nyt om de rygter, så her er i stedet lidt af det jeg fandt.

Cheminova blev grundlagt i 1938 ved København af civilingeniør Gunnar Andreasen. Her havde man de første år forskellige kemiske produktioner, primært med baggrund i manglen på en række originale varer under krigen.

Mange af mener at Gunnars pludselige overdragelse af Cheminova til Århus universitet er begrundet af hans kommunistiske livsopfattelse, samt at, i de sidste år af anden verdenskrig begyndte jorden at brænde under hans føder. Om dette er rigtig eller bare onde rygter er svært at finde ud af… http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?marku...

I 1944 forærede han samtlige aktier i selskabet på nominelt 300.000 kroner til den til formålet nystiftede fond: Aarhus Universitets Forskningsfond, der var oprettet med det ene formål at formidle økonomisk udbytte fra selskabet til forskningsmæssige formål på universitetet. Forskningsfondens formål blev fra første færd "at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet", og aktiekapitalen blev gennem tiden ved udstedelse af fondsaktier flere gange udvidet, så kapitalen i 1984 var nået op på 50 millioner kroner. http://www.auriga.dk/dk/information/auriga...

I 1953 flyttede Cheminova til Harboøre Tange, hvor den senere større agrokemiske fabrik blev etableret. Hvor blandt andet høfte 42 blev anlagt i samarbejde med staten / kommunerne… http://www.information.dk/22005

I de følgende årtier gennemgik virksomheden en rivende udvikling. Ikke mindst satsningen på insektmidler af organofosfattypen gav Cheminova en global førerstilling på netop dette felt. Senere er produktområdet udvidet til også at omfatte ukrudts- og svampemidler, ligesom virksomheden har bevæget sig fra at være en meget produktionsorienteret virksomhed til i højere grad at være markedsorienteret med egne varemærker og datterselskaber rundt om i verden.

I 1986 blev det besluttet at åbne det daværende A/S Cheminova for andre aktionærer gennem en børsintroduktion; dog således, at Aarhus Universitets Forskningsfond til enhver tid skal eje alle A-aktier og råde over mindst 51% af stemmeværdien af alle aktier i moderselskabet, som i 1999 skiftede navn til Auriga Industries A/S.

I starten af det nye århundrede markerer Cheminova sig som en af de mest betydende generiske virksomheder og tegner sig for mellem 1% og 2% af den globale omsætning af plantebeskyttelsesmidler. Fondens egenkapital var ca. 1,7 milliarder kroner. http://www.cheminova.dk/dk/cheminova/histo...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten