Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Tænk langsigtet: Lavt energiforbrug er ingen garanti for bæredygtighed

CO2-udledningen fra opvarmning og eventuel køling af en bolig udgør kun omkring en femtedel i det samlede regnskab for husets bæredygtighed. Levetiden er en afgørende parameter - jo længere en bygning holder og jo mindre vedligehold, den kræver, jo mindre miljøbelastning.

Den enorme bevågenhed om energireduktioner i byggesektoren kan medvirke til at nedsætte udledningen af CO2 fra opvarmning og køling. Tænk på efterisolering af huse, udskiftning af vinduer, installering af varmepumper, jordvarme og solvarme, genindvinding af energi for bare at nævne nogle af de traditionelle metoder til at nedbringe energiforbruget i vores bygninger.

Tænk også på pengene, der følger med; det statslige renoveringstilskud til boligejere, der kom i foråret og de helt nye tilskud fra 2010 i form af bl.a. en pulje på 400 mio. kroner til udskiftning af oliefyr i private boliger, samt en pulje på 360 mio. kr. til energirenovering af statslige bygninger.

Men er det den rigtige vej at gå?

Mere isolering er ikke altid bæredygtigt

Det er da udmærket at nedsætte energiforbruget og CO2-udleningen i boligsektoren, og det er helt nødvendigt for at reducere klimaforandringerne. Men ved ensidigt at fokusere på energiforbruget i brugsfasen af et hus, så overser man det overordnede EU-mål, nemlig bæredygtighed i byggeriet. Det handler altså om at folde paraplyen ud og se på alle aspekter og indikatorer af bæredygtighed udover forbrug af CO2 og energi.

Bygger man et CO2-netralt hus, fx ved brug af metertyk isolering, solceller, genindvinding og avanceret energistyring, har det givet en positiv indvirkning på klimaet, men man kan ikke dermed konkludere, at huset således er bæredygtigt. Forklaringen er, at CO2-udledningen fra opvarmning og køling af en bolig kun udgør omkring 20 % i det samlede regnskab for bæredygtighed.

For at opnå 100 % bæredygtighed kræver det, at en række aspekter/indikatorer ud over CO2 og energi indgår i vurderingen. Det drejer sig bl.a. om indikatorer vedr. økonomi og levetiden af en bygning samt forhold, der vedrører f.eks. indeklima, sundhed, sociale og arkitektoniske forhold.

Illustration: Privatfoto

Levetid er en afgørende parameter

Levetiden af et byggeri er en vigtig parameter. Det koster reduktion af bæredygtigheden samt store samfundsmæssige ressourcer, hver gang man opfører og efterfølgende river en bygning ned.

Da Storebæltsbroen blev bygget, blev der stillet krav om, at den skulle kunne holde mindst 100 år. En selvfølge burde man mene. Investeringer i byggeri er det område, hvor samfundet binder flest ressourcer, og skal investeringerne langtidssikres, bør et byggeri kunne holde mindst 100 år med f.eks. et minimum af vedligehold samt være en god og langsigtet investering. Sådan tænkte man i tidligere tider, og sådan skal vi begynde at tænke igen.

CO2-regnestykket er enkelt. Man kan populært sige, at jo længere en bygning holder og jo mindre vedligehold, der er nødvendigt, desto mindre miljøbelastning samt behov for at deponere byggeaffald. Konsekvenserne ved et snævert perspektiv alene baseret på varmeregningen bliver, at investeringer i nye bygninger og i energirenovering ud fra et helhedssyn ofte vil være dårlige.

Behovet for køling vil stige

Ved nybyggeri tager vi i dag fx slet ikke højde for, at temperaturen over de næste år stiger 2 til 4 grader på grund af klimaforandringerne. Uden køling vil der inden for nogle år i mange nye huse blive ulidelig varmt om sommeren.

Det skaber et dårligt indeklima og medfører store ekstra elektricitetsudgifter til køling. Bygherren bør altså tænke køling og varmeakkumulering ind allerede fra starten af alt nybyggeri. I hele Europa har byggesektoren en meget stor indflydelse på det samlede regnskab for bæredygtighed. Cirka 20 pct. af Europas industriproduktion er byggematerialer, 30 pct. af affaldsmængderne skyldes bygge- og boligsektoren, og mellem 10 og 15 pct. af befolkningen i EU er direkte eller indirekte beskæftiget i eller afhængige af byggesektoren.

Det er bl.a. på den baggrund, at EU i 2008 vedtog at arbejde hen imod en bæredygtig status i bygge- og boligsektoren. Som medlem af "Sustainability of construction works", et standardiseringsudvalg i EU nedsat af EU-kommisionen med betegnelsen CEN/TC 350, kan jeg fortælle, at formålet er meget klart. Dette fælles-europæiske udvalg skal udarbejde standarder for fastlæggelse af bæredygtighedsindikatorer ved større renoveringer af eksisterende bygninger samt nybyggerier. Standarderne skal tage hensyn til både økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter ved en bygning i hele dens levetid baseret på en LCA-betragtning (livscyklusvurdering).

Livscyklusvurdering af byggevarer

Set i et lidt længere tidsperspektiv vil standarderne fra CEN/TC 350 blive et vigtigt grundlag for udviklingen af de kommende obligatoriske produktstandarder (CE-mærkning) herunder miljøvaredeklarationer, hvor der også skal foretages en livscyklusvurdering af byggevaren. Der er udviklet flere evaluerings- og certificeringssystemer for at forsøge at belyse bæredygtigt byggeri, fx den engelske BREEAM, den amerikanske LEED samt den tyske ordning. Det er nogle af de standarder, som danske byggevirksomheder oftest møder i udlandet, når man vurderer forskellige grader af bæredygtighed.

De nævnte systemerne tager udgangspunkt i en vis forståelse af bæredygtighed, men problemet er, at kun den tyske ordning ligger tæt ved de nye fælleseuropæiske standarder for bæredygtighed, der er under udarbejdelse. Både BREEAM og LEED, ligger temmelig langt fra de nye EU-standarder, og bygger overvejende på miljøindikatorer og har derfor ikke særlig stor vægtning af indikatorer inden for de sociale og økonomiske forhold.

Man bør derfor både på kort og på lang sigt vælge rigtigt, til gavn for et rigtigt bæredygtigt byggeri.


En enkel beskrivelse af og introduktion til bæredygtighedsbegreber inden for byggeri kan downloades på www.byg-i-tegl.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Ved nybyggeri tager vi i dag fx slet ikke højde for, at temperaturen over de næste år stiger 2 til 4 grader på grund af klimaforandringerne. Uden køling vil der inden for nogle år i mange nye huse blive ulidelig varmt om sommeren."

Tommy Bisgaard:
Glemmer du ikke at der i energirammeberegningen ligger oplysninger om solindfald, vinduesstørrelse og -orientering?

  • 0
  • 0

Ved nybyggeri tager vi i dag fx slet ikke højde for, at temperaturen over de næste år stiger 2 til 4 grader på grund af klimaforandringerne. Uden køling vil der inden for nogle år i mange nye huse blive ulidelig varmt om sommeren

  • øhm...[i]hvilke[/i] 'næste år'??
    Og er der forresten ikke også noget med, at [i]hvis[/i] IPCCs profetier holder stik, gælder det, at opvarmningen (i Danmark) forventes at blive størst [i]om natten[/i], jf.:

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtide...

  • 0
  • 0

"Ved nybyggeri tager vi i dag fx slet ikke højde for, at temperaturen over de næste år stiger 2 til 4 grader på grund af klimaforandringerne. Uden køling vil der inden for nogle år i mange nye huse blive ulidelig varmt om sommeren."

Tommy Bisgaard:
Glemmer du ikke at der i energirammeberegningen ligger oplysninger om solindfald, vinduesstørrelse og -orientering?

Er pointen i indlægget ikke, at man i fx. energirammeberegningerne tager udgangspunkt i vejrdata der forholder sig til DAGENS situation. Man får derfor ikke med, at der pga klimaændringer kan/vil ske ændringer i disse data. Dette uanset om temperaturstigninger sker om natten eler om dagen. Der findes mig bekendt ingen vejrdatasæt der er baseret på forventede klimatiske forhold over de næste 10, 20, 50 eller 100 år :-) !

Det samme gælder iøvrigt om heat-island effkten i storbyer (især relevant på sydligere breddegrader).

mvh
Jesper

  • 0
  • 0

En overordnet set fornuftig artikkel, men temperatuturstignings argumentet burde være undladt, for som Storm P skrev det ; "Er det svært at spå om fremtiden". :-)

Jeg kunne dog ønske, at der blev anvendt flere kræfter på at skaffe byboere mere tidssvarende boliger, ved istedet for at renovere, erstattede en meget stor den af gamle boligmasse, i byerne så der blev plads til færdsel,parkering, leg, hobby, soigneering.

Det man ser her, er at alt kunne tale for at undgå at bygge for solidt, så der ikke sker en fornyelse.

Hvis man skal bygge solidt skal det være være noget hvor hele indmaden i en lejlighed kan udskiftes uden at genere den bærende struktur.

Humlen ved det gamle byggeri var, at man ikke kendte til biler og rum opdelingen var bestemt af den bærende struktur. Toiletterne var i gården og man tog bad på badeanstalten.
Nede på vejen kunne børnene lege i sikkerhed, fordi de kunne sagtens nå at flytte sig, når der kom en hestevogn.

I københavn er der forsømt at skaffe plads til beboernes køretøjer, husene er elendigt vedligeholdte, uisolerede og umoderne på grund af lejelovenes udformnining der ikke tager hensyn til de faktiske udgifter for udlejer.

Toilet, bad og køkken faciliteter er er af ovennævnte grunde, så små og rædselsfulde, at boligerne må siges ikke at være værd at bevare idag, selv om de er strukturelt stærke nok.

  • 0
  • 0

Tak for et rigtig godt indlæg. For der er absolut brug for, at vi stopper op og tænker over hvad der i virkeligheden er bæredygtigt. Måske skulle vi finde på et andet ord - for ordet er misbrugt.

Da de fleste bygningner ligger i byerne er det vigtigt, at al snak om bæredygtige bygninger tager udgangspunkt, i hvordan de spiller sammen med byen, så bygningen bidraget til, at bydelen og hele byen bliver mere bæredygtig.

Et godt eksempel er bygningens omkostninger til at opretholde den termiske komfort. Her er den samfundsøkonomiske nutidsværdi af alle meromkostningerne i levetiden, inkl samfundets pris på emission af CO2 og andre skadelige stoffer det bedste mål. Det er endda let at kvantificere. Danmark er førende i verden i energiplanlægnign, hvor vi anlægger sådanne helhedsbetragtninger, og nu skal EU landene også til at tage fat for at implementere VE direktivet. De samfundsøkonomiske betragtninger peger entydigt på et sundt byggeri, med en normal god normalt isoleret tung klimaskærm og med tilslutning til byens kollektive forsyning, hvor man i fællesskab etablerer de bedste løsninger.

Hvis man kun bruger den nuværende energiramme, passivhuskonceptet, Breeum eller lignende modeller for en isoleret bygning, så kommer man frem til suboptimale løsninger med et unødigt højt forbrug af ressourcer og som modarbejder det sociale fællesskab i byerne.

Du hentyder til en bygning med meter tykke vægge, solceller og individuel forsyning. En sådan bygning er interessant som et eksperiment. Men hvis man etablerer den på normal vis i en by, så får den negativ score på alle de nævnte bæredygtighedsparametre, hvis man ellers regner rigtigt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten