Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

Tænk dig om inden du shopper i Hennes og Mauritz butik

Hennes og Mauritz (H&M) var kun villig til at betale 435 kr. i skat i Bangladesh i året 2008. På trods af at kæden køber størstedelen af dens tekstiler til vores sommerkjoler og vinterfrakker i Bangladesh. Samme år havde koncernen et overskud på 16 mia. kr. Det fremgår af en rapport fra den svenske afdeling af Action Aid.

Rapporten viser, at H&M's har bygget sin virksomhedsstruktur op på en måde, så Bangladesh mister 75 mio. kr. i skatteindtægter - eller mere - hvert år på grund af tøjkædens skatteunddragelse. Samtidigt med at den store svenske tøjkæde skovler penge ind på at sælge kjoler og t-shirts.

"Et firma som H&M, der gerne vil fremstå bæredygtigt, bør tage sit ansvar på sig. Deres omsætning er større end hele Bangladeshs statsbudget og det er dybt uetisk, at H&M - og mange andre firmaer - indretter sig på en måde, så de undgår at betale skat i lande som Bangladesh", siger Trine Pertou Mach. Hun er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, som fornyligt blevet medlem af det samme internationale netværk kaldet Action Aid.

Bangladesh er med 150 millioner indbyggere en af de folkerigeste lande i verden, som er præget af omfattende fattigdom med en gennemsnitlige årlig indkomst på 3.600 kr. pr. indbygger. Dette er 60 gange lavere end for Danmark.

Halvdelen af børnene i Bangladesh går i skole i mindre end fem år. Så det kunne have en stor betydning, hvis H&M havde betalt sin skat. Over 100.000 børn kunne begynde i skole, hvis H&M havde betalt for de 75 mio. kr. i skat.

Kapitalflugt og brug af underleverandører

Hennes og Mauritz (H&M) er blot ét eksempel på, hvordan multilaterale virksomheder agerer i fattige lande, som mangler bedre globale regler på området. Action Aids' eksempel med H&M var ikke velvalgt til skattespørgsmålet, da H&M ikke selv producerer i Bangladesh. Til gengæld er problemet med H&M, at de baserer sig på underleverandører i Bangladesh, som tilbyder meget lave lønninger og elendigt arbejdsmiljø til deres medarbejdere. Som ikke lever op til ILO's konventioner om arbejdstagerrettigheder.

Eftersom Hennes og Mauritz ikke vil give oplysninger om deres regnskaber ift. Bangladesh, er det i sig selv svært at afgøre hvad der er korrekte informationer.

Et konkret forslag drøftet i EU, OECD og G20 er, at virksomheder skal være tvungne til at bogføre de indtægter og udgifter, de har i hvert land i såkaldte "land-for-land-regnskaber", så det bliver gennemsigtigt, hvordan virksomheder flytter overskud mellem datterselskaber i koncernen og over landegrænser.

Et andet konkret forslag er en automatisk informationsudveksling mellem skattemyndighederne på globalt plan, så udviklingslandene får tilgang til den information, de har brug for at kunne opkræve skat af overskud, som virksomhederne har fået i deres eget land.

Det er vanskeligt at fastlægge størrelsen af de uretmæssige kapitaludførsler fra udviklingslandene, men tal fra Verdensbanken anslår i størrelsesordenen 850-1000 milliarder dollars årligt grundet kapitalflugt og skatteunddragelse. Det svarer til cirka seks gange den internationale udviklingsbistand. Det anslås, at ca. 65% af kapitalflugten sker ved, at multinationale selskaber laver skatteunddragelser og flytter overskud fra u-landene til søsterselskaber i skattely. Som det flere gange har været vist i TV udsendelser, så flytter multinationale selskaber overskud til skattely gennem intern handel mellem søsterselskaber til kunstige priser (transfer pricing).

Finanskrisen har mange negative effekter. Men en positiv effekt er, at EU endelig er begyndt at se på disse spørgsmål. Dette gælder også, at EU kræver støtte gennemsigtighed i forhold til lande som Schweiz. Og i sidste folketingssamling har folketinget vedtaget en lov om indgåelse af skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske Antiller.

PS: Du kan læse mere om emnet i disse to rapporter: - IBIS Analyse: Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene (Oktober 2009) - Made in Bangladesh: Hur H&M smiter med skatten (MS. Juni 2010).

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er dette din personlige kæphest, Hans Peter? Jeg har lidt svært ved at dit indlæg er særligt relevant på ing.dk.... Nå, men det gør sådan set ikke emnet ringere. Jeg synes dog du bruger lige lovligt store ord, når du tale rom "skatteunddragelse" og "uretmæssige kapitaludførsler". Du mener altså at H&M begår ulovligheder.

Det kan da godt være at gennemsnits-Bangladesh'eren gerne så H&M lægge flere skattekroner, men ét eller andet sted betaler selskabet givet vis sin skat, og det er man nok godt tilfreds med der. Samtidig skal man da også tænke på at H&M sikrer et vist antal arbejdspladser i Bangladesh, så HELT fæle er de vel ikke?

  • 0
  • 0

Prøv at bruge fornuften istedet for at argumentere med følelserne.

Hvis den almene vestlige forbruger boykotter H&M, så sælger de ikke så meget tøj, og skal derved heller ikke producere så meget.

Den nedsatte produktion resulterer i nedlæggelser af job, i netop de ulande du ønsker det bedste for.

Man kan argumentere for at et stort firma der skaber job(men måske ikke betaler skat) i et uland, er bedre end arbejdsløshed.

  • 0
  • 0

Hans, et ord som uretmæssigt er et ret kraftig ord i den her sammenhæng, da det indikerer noget ulovligt.

Problematikken er jo bla. her at forbrugerne kan tvinge H&M til at betale mere i skat i de fattige lande, men i så fald vil salg af billigtøj bare flytte over til deres konkurrenter, som ikke betaler skat, og så må H&M fyre deres folk i Bangladesh. Og så er vi lige vidt. Der er altså brug for regler som gælder for alle.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hej Claus og Carsten

Det er fint at få jeres kommentarer og argumenter. Vi vil jo netop gerne have en god debat på denne hjemmeside.

Helt enig med dig Carsten i, at der er brug for udenlandske firmaers investeringer for at skabe arbejdspladser i ulandene.

Jeg synes blot at det skal ske på anstændige vilkår, hvor de betaler skat i landene og giver de ansatte rimelige arbejdsforhold. Ellers vil det jo også være meget ulige konkurrence med de måske 30.000 arbejdspladser, som vi mistede i Danmark ved outsourcing af tekstil-sektoren.

Synes at det er tal og ikke følelser, når jeg henter tal på 850-1000 milliarder dollars årligt grundet kapitalflugt og skatteunddragelse. Tallene stammer fra disse 2 rapporter:

World Bank (2007): Stolen assets Recovery (StAR) Initiative: Challenges, Opportunities, and Action Plan.
UNCTAD (2008): Trade and Development report 2008.

  • 0
  • 0

Dejligt når en blog gir anledning til gode kommentarer og dit relevante spørgsmål.

Hovedpointen er at H&M ikke har nogen pligt til at oplyse om deres indtjening i Bangladesh. Action har spurgt dem (rapporten s. 7), men kan alene få at vide at deres samlede indkøb er 39 miliarder svenske kr - og heraf ca. 15 mia. kr. i Asien udenfor Kina med en af Bangladesh som de største lande (hvis man besøger landet, ser man tekstilfabrikker overalt). Lad os gætte på 7 mia. kr. og så er en skattebetaling på 435 kr. altså ikke meget.....

(fra side 7 i rapporten):
H&M vill trots upprepade förfrågningar inte tala om vilka summor de köper kläder för från Bangladesh utan bara att det är ett stort inköpsland. Totalt sett kostade inköpen H&M 39 miljarder kronor under 2009. Nils Vinge, Iransvarig på H&M, säger att tre fjärdedelar av uppköpen sker i Asien och ungefär hälften av dem i Kina. Från Bangladesh köper de kläder och andra varor för ”betydande summor”.

  • 0
  • 0

H&M vill trots upprepade förfrågningar inte tala om vilka summor de köper kläder för från Bangladesh utan bara att det är ett stort inköpsland.

Men det er deres udgifter. Jeg taler om deres indtægter.

  • 0
  • 0

Pointen er jo netop, at jeg ikke kan svare på dit spørgsmål om, hvilke indtægter H&M har. Der er ikke noget i internationale love, som kræver at de skal oplyse det.

Det eneste man kan se i regnskabet er, at H&M koncernen tjente 21 milliarder svenske kr. før skat i 2008. Som de kan flytte med transfer pricing.

Så dit spørgsmål er netop argument for de 2 forslag, som for tiden drøftes i EU, OECD og G20. ”Land-for-land-regnskaber” og en automatisk informationsudveksling mellem skattemyndighederne på globalt plan.

  • 0
  • 0

Hej

Du skriver

Hennes og Mauritz (H&M) var kun villig til at betale 435 kr. i skat i Bangladesh i året 2008. På trods af at kæden køber størstedelen af dens tekstiler til vores sommerkjoler og vinterfrakker i Bangladesh.

Skal man betale skat af sine indkøb i Bangladesh ? Eller mener du at de selv fremstiller dem i Bangladesh ?

Hvis de indkøber dem, skal de vel ikke betale skat. Men det skal fabrikanten.

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Enig med Wøbbe. Dette hører mere hjemme på politiken.dk end ingeniøren.

Derudover vil jeg blot sige at hvis H&M ellers ikke har overtrådt nogen lovgivning og Bangladesh's regering måtte mene de har krav på mere.
Ja så er det Bangladesh's lovgivning der er noget galt med IKKE H&M.

  • 0
  • 0

Lige siden min "politiske opvågning" som studerende sidst i tresserne i Danmark har politisk radikale brugt meget af deres tid på at påvise - og kæmpe imod - skatteparadiser - altså det, at internationale firmaer - og enkeltpersoner - kan lægge overskuddet, hvor der betales mindst skat.

Dette halve århundredes arbejde har da ikke været helt spildt, idet man har fået de rigeste af disse - såsom Bermuda, Svejts osv. til at samarbejde.
At tro, at man kan få u-lande til det, er naivt - dertil er ønsket om at redde sig en lille fordel af en - for os at se uretfærdig handel - for stor, og deres administrative resurser alt for små.

Der er kun én realistisk vej frem, og det er at få øget efterspørgslen efter varer og tjenester fra fattige lande - inklusive fra deres eget hjemmemarked.

Et indkøbskontor, som H&M har i et u-kand, tjener ikke nogen penge - og jeg er da også overbevist om, at skatteunddragelser af landets egne virksomheder, der fremstiller varerne, udgør milliarder, og også er skyld i kapitalflugten, der skyldes manglende efterspørgsel i de fattige lande - og derved dårlig lønsomhed af investeringer.

Når man er ung, reagerer man direkte på den sociale uretfærdighed.
Når man har arbejdet et stykke tid med at forbedre forholdene, burde man svinge over til at forstå, hvad der er realistiske måder at bedre forholdene på.

"Hjerneflugt" er for øvrigt det største problem for u-lande.
Jeg er selv gift med det mest intelligente menneske, jeg nogensinde har mødt - hun er en undsluppet tutsi fra Rwanda.
Jeg - der blev engageret i "retfærdighedsarbejde" i min ungdom - og har haft stor glæde af det i hele mit liv - troede selvfølgeligt, at vi sammen kunne være til stor hjælp i hendes hjemland, fordi kendskab til - og netværk i - et land, man vil virke i er helt essentielt - især jo fattigere - og dermed mistroiske - folk er.

Hun har dog overhovedet nul motivation i den retning.
Vores moralske propaganda overfor os selv har haft stor virkning på hende og hendes landsmænd.
Når "vi" omtaler "deres" leveforhold som uretfærdige, da lærer "vi" "dem" at afsky den.
Når vi siger, at "vi" er skyld i den, så ser "de" det som "vort" ansvar.
Når "vi" siger, at "de" er for svage til selv at løse problemerne, så mister "de" også tilliden til at kunne gøre noget.

Det er åbenbart, at "vor" omtanke og moralske fordømmelse er grundet i medfølelse og udtrykt "i god mening".
Hvis meningen imidlertid er at "gøre en forskel" må vi være realistiske i forhold til verdenshandelens spilleregler - uanset om de ikke har indbygget social retfærdighed.
- International handel er og bliver det bedste middel til at få lidt af den rige verdens rigdom ud til de fattigste.

Med venlig hilsen
Peder Wirstad

  • 0
  • 0

H&M har ikke lavet noget ulovligt, men det er et spørgsmål om moral eller brug for bedre internationale regler.

Rapporten citerer Bangladeshi trade minister Muhammad Faruk Khan who said H&M's actions were "legal but immoral."

H&M har vist 700 leverandører, heraf flertallet i Asien. Du har formelt ret i, at det er dem som skal betale skatten og sikre de ansatte ordentlige arbejdsvilkår.

Spørgsmålet er bare, om det er fedt at være forbruger, når man ved at H&M ser gennem fingre med forfærdelige arbejdsvilkår for de ansatte i Bangladesh. Eller man skal lytte til disse tekstilarbejdere, som dette:

"The claims surfaced as violent protests by tens of thousands of Bangladesh garment workers demanding higher pay forced the closure on June 22 of 700 factories that supply the top names in Western retail, including H&M."

"Also a the end of February, a fire at the factory of one of H & M's suppliers killed 21 people."

Har du slet ikke tænkt over, hvorfor tøj kan være så ekstremt billigt nede i butikken?
Som danske og svenske forbrugere kan vi vælge at give lidt mere for tøjet, og så vide at der er ordentlige arbejdsforhold hvor det er produceret. Herunder at ILO konventionerne overholdes om ret til frie fagforeninger, arbejdsmiljø etc. H

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med Claus Wøbbe i hans synspunkter. Indlægget hører absolut ikke hjemme i dette medie, men burde fremsættes i et politisk medie. Det er lidt ærgerligt med den slags indlæg fordi de udvander interessen for Ingeniøren i almidelighed og sætter spørgsmålstegn ved objektiviteten.

  • 0
  • 0

Kære debattører

Flere debatindlæg i denne tråd handler om blogindlæggets relevans på ing.dk. Det er ikke det, der er til diskussion her. Det er virksomheders økonomiske ageren i udviklingslandene.

Blogindlæg har ikke til formål at være objektive og er ikke et udtryk for redaktionens holdning.

Der er mulighed for at starte en separat tråd til diskussion af relevans på http://ing.dk/debat.

Tilbage til emnet. Yderligere indlæg i denne tråd, der diskuterer indlæggets relevans vil blive fjernet.

Med venlig hilsen
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk

  • 0
  • 0

Hans Peter:

[1]
Har du slet ikke tænkt over, hvorfor tøj kan være så ekstremt billigt nede i butikken?

[2]
Som danske og svenske forbrugere kan vi vælge at give lidt mere for tøjet, og så vide at der er ordentlige arbejdsforhold hvor det er produceret. Herunder at ILO konventionerne overholdes om ret til frie fagforeninger, arbejdsmiljø etc. H

Ad 1.
Jo, jeg ved godt, at en del af det skyldes, at arbejdskraften er billigere i Kina, Vietnam, Indien og Bangla Desh, end den er her.
Jeg ved også, at da vi ikke havde den frihandel, der gjorde, at vi kunne købe disse billige varer, da faldt prisen alligevel jævnt, fordi industrilandene næsten kunne levere til samme pris ved hjælp af robotter.
Jeg ved også, at hvis Afrika havde en bedre infrastruktur, så kunne de ludfattige bondekoner i Rwanda sy dem endnu billigere - men alligevel fordoble sin indtægt.

Ad 2.
Kan vi virkeligt vide, at arbejderen får mere, fordi vi giver mere i butikken?

Jo, hvis vi køber tøjet direkte fra skrædderen - og vel at mærke forsikrer os om, at han ikke bare sender målene til Bangla Desh og får tøjet færdigt tilbage.

"Fair trade" har da været til gavn - bl.a. for udviklingen og salget af kvalitetkaffe fra Rwanda - men det er også et faktum, at det let fører til korruption, når det bliver omfattende.

Det er et smerteligt faktum, at "etisk handel" - på samme måde som andre etisk begrundene overføringer som direkte fødevarehjælp, projekthjælp og budgethjælp - også er "gødning" for korruption.

"Rå liberalisme" er faktisk det eneste virkeligt gode middel mod korruption - sammen med åbenhed i markedet, der kan afsløre korruption og falskhed.

  • Måske var det derfor bedre, hvis du brugte tid på at informere en naiv offentlighed om, at dyre mærkesko fra Nike osv. ikke giver mere til arbejderne i Østen, end de langt billigere ikke-mærkesko.
    Hvis du vil støtte den arbejder, så kan du hellere købe 3 par i stedet for 1. - Åh-nej, for da er du jo årsag til en større CO2-udledning!!
  • Ja en "etisk forbruger" har det sandeligt ikke let.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

For at give en bedre forståelse, så skal vi nok lige udrede hvad transferprice er. For det er af samme årsag (tror jeg) at McD ikke betaler skat i DK:

McD køber øksekød i Brasilien og langer det over disken i Danmark til kunden. Her vil McD have flere datterselskaber involveret i transaktionen. Først har de et datterselskab i Brasilen, som køber kødet. Det selskab kan vidersælge kødet til et datterselskab som er registreret i et skattely. Prisen sættes så lavt, at selskabet i Brasilien kun lige løber rundt. Selskabt i skattelyet sælger nu kødet videre til det danske datterselskab. Prisen sættes nu så højt at selskabet i Danmark kun lige løber rundt. På den måde optræder overskuddet ved salget af køddet i det selskab som er i skattely og McD eller hvem det nu er tjener flere penge, end hvis de skulle betale den reelle skat i henholdsvis Brasilien og Danmark. De to priser som jeg nævner her er det som Claus kalder transferprice, da det er transferprisen internt mellem datterselskaber. Ved at tilpasse transferpriserne kan moderselskabet altså selv bestemme hvor meget skat de vil betale i et givet land, hvilket som regel er mindst muligt.

Man skal så heller ikke glemme at medarbejderne betaler indkomstskat i det land de arbejder i og at der er en netto indgang af penge i det land som producerer varerne, selvom selskabet ikke betaler det store i skat, altså at det betyder en velstandøgning i landet og har en positiv indflydelse på betalingsbalancen. I forhold til at have ingenting, er det jo ikke dårligt i et uland som er ludfattigt, og derfor også er årsagen til at vi ikke skal forvente at disse lande vil lukke dette hul.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg er fuldt ud klar over hvad transferprice er og hvilke skattetekniske krumspring de kan være involveret i.

Men lad os nu antage af H&M opfører sig fuldt ud korrekt, hvordan vil det påvirke transferpriserne på varen vej igennem koncernen? Så vil jeg ganske naivt mene at prisen når et koncernled sælger varen er indkøbsprisen + værditilførelsen + en eventuel positiv provision.

Lad os desuden antage at det er en veldrevet virksomhed, så værditilførelsen altid er positiv.

Bangladesh er yderste led i kæden. Hvilken indtægt er det fair at H&M opgiver i Bangladesh og hvor kommer den fra?

  • 0
  • 0

Før der skulle brede sig den opfatning, at jeg er negativ til en etisk holdning til ens egen livsførsel - og en justering af denne efter ens etiske holdning - så vil jeg da gerne sige til Hans Peter, at den, der "gør noget" vil også gøre fejl.
Den der IKKE "gør noget", er dog den værste af alle syndere - undladelsessynderen.

Hvis bare "den gode vilje" ikke gør en blind for effekten af det man gør, så vil man være i stand til at lære af sine fejl, og effekten vil være positiv.
Mest positiv tror jeg, spredningen af en etisk livsholdning blandt verdens fattige er.
Det giver dem troen på, at de ikke står alene - at "det nytter".
Det gør dem i hvert fald lykkeligere, fordi det motiverer, og da får de sikkert også produceret lidt mere.

Med venlig hilsen
Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er netop det jeg har forsøgt at antyde som forklaring. Tak for at finde at det også er sådan H&M forklarer observationen.

Hvis H&M skulle skaffe sig et varigt overskud i Bangladesh ville det netop lugte af kunstigt flytten rundt på kapital. Der er jo ingen fornuftig grund til at de skal de skal samle kapital derude.

  • 0
  • 0

CSC er også kandidater til en boykot. Det er måske lidt lettere at forholde sig til, eftersom der er tale om bedrageri overfor helt almindelige mennesker, og det tilmed er begået i Danmark.

Se http://www.dr.dk/P1/orientering/Temaer/201....

Man kan også vælge at boykotte de firmaer, der profiterer af CSC's bedrageri, dvs. deres kunder. Der er bl.a. tale om Codan og Politiet. Sidstnævnte er naturligvis knap så lette at boykotte.

Desværre er politiet ikke så hurtigt ude i denne sag som de var da Stein Bagger bedrog bankerne.

  • 0
  • 0

Som udgangspunkt er jeg enig i, at man skal beskattes der, hvor man har aktiviteter og tjener sine penge. Det gælder også for H&M - og det er godt, at der er nogen, der holder øje med selskaberne.

Men hvis H&M ikke ejer fabrikkerne i Bangladesh, men de kun har leverandører, så må fabrikkernes ejere have et overskud, som bliver beskattet i Bangladesh. Det er vel både ret og rimeligt. Hvis det ikke er tilfældet, må Bangladesh's statsadministration vågne op.

Jeg er ikke overbevist om, at H&M snyder på vægten, men hører gerne argumenter, der kan overbevise mig om, det skulle være tilfældet.

  • 0
  • 0

Rapporten fra svenske Action Aid påstår ikke, at H&M snyder på vægten. Hvad jeg refererer rapporten for, er helt konkrete forslag til, hvordan EU, OECD og G20 kan indføre bedre internationale regler for hvordan multilaterale selskaber opererer.

Det som er særligt problematisk ved H&M er, at de lukker øjnene for de mange problemer hos deres underleverandører i Bangladesh. Det samme som Mærsk og mange andre gør. I den sammenhæng er det vigtigt, at de multilaterale firmaer hjælper de fattige lande med at håndhæve de underskreve ILO konventioner.

I Bangladesh er det ret udbredt med "Free trade zone", hvor der gives toldfrihed og meget lav beskatning til udenlandske firmaer. Det er fint at tiltrække investeringer, men det triste er at det foregår ved at verdens fattige ulande underbyder hinanden i en desperat kamp om disse investeringer.

Engang lavede jeg en evaluering, hvor en formand for arbejdsgiverforeningen i Honduras fortalte om, hvordan de ikke havde en chance med en brutto-lønomkostning på 2 dollars pr. time. Han nævnte at Kina og Vietnam var cirka 6 gange lavere (og Bangladesh er dyrere end Kina hvorfor de har mistet tekstil-arbejdspladser).

Personligt gør det indtryk på mig, at gennemsnitsindkomsten i Bangladesh er ca. 60 gange lavere end i Danmark .... Gør det ikke det på jer? Derfor er FN's 2015 mål så vigtige, hvor vores statsminister deltager i et topmøde i september i New York (hvor Danmark er co-chair ved vores FN ambassadør). Desværre ser det ud til, at de 8 mål ikke nås til år 2015.

  • 0
  • 0

Hvis nu H&M betalte skatten i Bangladesh, så kunne børnene i Bangladesh gå i skole, lære at læse og skrive og uddanne sig til ingeniører, lave noget fornuftigt, nyttigt og brugbart og gøre noget godt for deres land. Deres brødre og søstre kunne få medicin, så de ikke skulle erfare meningsløs sygdom, invaliditet og død i tide og utide, og den forøgede velstand fører med sig, at folk får færre børn, erfaringsmæssigt, så det løser også problemet med overbefolkning. Forældre skulle ikke se deres børn sulte og lide, så de (andre) ville ikke hade os så meget, og der ville ikke længere være den store grobund for terrorisme.

Vi har brugt mange timer i Vesten på tv på at se WTC og Pentagon blive terrorbombet 9-11, men forbløffende få sekunder på at prøve på at undersøge, om der rent faktisk kunne foreligge en eller anden form for logik hos terroristerne. Også selvom Osama Bin Laden er, så vidt jeg husker, uddannet civilingeniør, og jeg tror bare, at han har haft fuldstændigt styr på, om et fly fløjet ind i WTC med brændstoftanke lastet med x liter flybrændstof indeholdt tilstrækkelig med energi (varme) til at få de bærende konstruktioner i WTC til at bryde sammen.

Jeg har aldrig troet på klassekampen, heller ikke i gymnasiet, jeg troede dengang i firserne, at ja, der har været fattigdom i verden pga. manglende produktionskapacitet, men med de videnskabelige og teknologiske og medicinske fremskridt, verden allerede dengang i firserne havde udrettet, så ville der være rigeligt til alle, selvom nogle stadigvæk ville bo i palæer med Øresundsudsigt, og jeg selv sikkert i noget meget mindre, men der ville dog være plads til både mig og alle andre.

De sidste års tid er jeg begyndt at tvivle stærkt på det. Det kan kun lade sig gøre, hvis man griber tingene rationelt an, og ligesom jeg hverken i gymnasiet eller deromkring gjorde så meget andet end at trække på smileren over slagord som 'Burn shell to Hell' og den slags, så gider jeg heller ikke starte en krig mod H&M i dag. Det ændrer bare stadigvæk ikke ved, at noget er fuldstændigt riv-rask-ruskende galt, irrationelt galt, når et firma som H&M ikke betaler skat i Bangladesh, fordi hvor skal pengene til børnenes skolegang og til medicin og fremskridt så komme fra? De kommer ikke!

Jeg gider ikke at politisere videre i en evighed, men tingene hænger sammen. Vi snakker her i Vesten meget om globaliseringen, som om vi skulle have noget med i hinanden at gøre i verden, men indtil videre har begrebet globalisering kun fået den halve betydning, mener jeg, kapitalud- og kapitaloverførslens betydning; den anden halvdel, den barmhjertige halvdel, at der findes noget, som hedder den etiske fordring, som teologen K.E. Løgstrup kaldte det i sin udmærkede bog af samme navn, og som forpligter os på hinanden, den mangler - endnu.

Det gælder ikke bare H&M - men også så mange andre. Og det gælder også os selv. Jeg ville ønske, noget af det kunne blive anderledes, men jeg kan egentlig kun bede til det, fordi p.t. er der absolut ingen forståelse for nødvendigheden af, at der sker en forandring, så børn i Bangladesh kan gå i skole og eventuelt blive ingeniører og lave noget fornuftigt. Det er ligesom, da jeg i firserne i forbindelse med en opgave i 3.G tog ind og interviewede Christian Kelm Hansen, daværende formand for Danida, om ulandsproblematikker, og fik svaret på spørgsmålet, om ulandshjælpen nyttede noget, at ja, det gjorde det i det små, men der var ikke politisk vilje i øjeblikket (dengang) til egentlig at løse problemerne. Sådan var det dengang, og det har bare ikke ændret sig siden. Desværre.

Jeg synes så bare stadigvæk, at virksomheder skal betale den skat i ulandene, der gør det muligt for ulandene at komme videre, som en del af den (barmhjertige) etiske fordring. Vi har forsøgt med brutalitet, med en slags anti-etisk 'fordring', at slå Al Qaida ihjel én for én i Afghanistan (og mange andre steder), det virker ikke, så måske var det tid til at prøve noget nyt, så betal nu den skat H&M - og alle de andre.

Og nej, H&M og ingen andre store virksomheder vil kunne blive dømt for noget som helst skattesnyd nogensinde, reglerne er lavet, så de ikke skal betale noget, og det er dét, der skal laves om, og eftersom de selv sætter reglerne, så kan de også selv bestemme, om de vi være med til at betale skat og føre ulande videre frem til demokrati. Jeg er helt uenig med Peter Dejgaard i, at det skulle være vestlige forbrugeres ansvar - de (vi) bestemmer ikke noget som helst selv, jeg læste et eller andet sted et eksempel på, at i USA er nogle store virksomheders ledere blevet 'fanget' i at omtale deres egen befolkning som 'fæstebønder', men jeg har desværre ikke noget link til den artikel mere. Og uanset hvad, så har vi som forbrugere intet at skulle have sagt. Det er op til nogle andre at skabe nogle nødvendige ændringer, hvis de ellers gider at leve i en mere sikker verden.

  • 0
  • 0

@ Anders og Hans Peter - og alle andre engagerede.

Jeg forstår særdeles godt jeres reaktion. - Det er særdeles frustrerende at se på, at vi får billigere og billigere varer, og at mange af dem er produceret af arbejdere, der ofte ikke engang selv kan købe for en ugeløn, hvad vi kan købe 10 af for en timeløn. - Især når de i tillæg får så lidt, at de og deres familier lider stærk nød.

Jeg føler desværre, at det er nødvendigt at sige til jer, at I lider af noget, man kan kalde den europæiske udgave af det Ken Saro Viva kaldte "den afrikanske syge".
Det var udtryk for hans kritik af mange afrikanere, der faldt hen i passivitet, fordi de skyldte alle problemer på "de hvide" og koloniherrene.

På samme måder skylder I på "de andre" - altså dem i jeres eget samfund, der har de positioner, hvor I mener, de skal kunne gøre det, I ønsker vil ske.

Jeg har et forslag til jer, der kan blive mere virkningsfuldt, end "fair traid":

Køb det tøj, I køber, så billigt som overhovedet muligt. Regn så ud, hvor meget I skulle have betalt, hvis de var lavet af arbejdere med jeres timeløn.
- Og send så overskuddet derned via en eksisterende hjælpeorganisation - eller lav en selv.

I kan jo også vælge at gå med "kludene" 2 til 3 gange så længe som normalt - og så sende den værdi derned i tillæg.
Da slår i mindst "2 fluer med et smæk" - ja det vigtigste er måske, at de slidte klæder for en gangs skyld kunne blive symbol på høj etik end det vanvittige, der nu er, hvor tøj sælges færdigt slidt for at ejeren kan demonstrere, hvor rig han er, og hvor lidt respekt han har for de mennesker, der har lavet dem, og som ikke engang har råd til at bære dem selv.

Til alle jer frustrerede:
Husk på, at det er vor teknologiske udvikling, vore menneskerettigheder og vort frie marked, der har gjort, at disse mennesker virker så fattige. - Det er ikke så mange år siden, vi her var fattigere.
Systemet - som de fleste andre samfundssystemer igennem historien - klarer ikke samtidigt at sprede velstanden jævnt. - Selv om dette er et eksempel på, at noget dog sker, idet folk i Bangla Desh trods alt har det bedre, end hvis de slet ikke fik sælge noget til os.

Vort frie samfund har dog også evnen til at skabe empati - hvilket den etiske standart i rusland viser, at det kommunistiske system i hver fald ikke havde.
Jeres - og også mit - engagement gør dog meget af det arbejde for en retfærdig fordeling, som vort økonomiske system ikke primært magter.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det som er særligt problematisk ved H&M er, at de lukker øjnene for de mange problemer hos deres underleverandører i Bangladesh.

Du taler, efter min mening, udenom. I dit blogindlæg beskylder du direkte H&M for skatteunddragelse, men du har på ingen måde kunne følge denne grove anklage op med noget der ligner dokumentation.

Glem alt det andet. Lad os se dokumentationen for den skatteunddragelse dit blogindlæg beskylder H&M for.

Jeg mener simpelthen ikke at dit blogindlæg er ing.dk værdigt når det indeholder den slags grundløse beskyldninger. At H&M's leverandører ikke opfylder dine krav til medarbejdergoder kan på ingen måde begrunde den rimlig præcise beskyldning 'skatteunddragelse' - det har intet med skatteforhold at gøre.

Du gør "sagen" en bjørnetjeneste ved den slags falske beskyldninger.

  • 0
  • 0

[quote]Det som er særligt problematisk ved H&M er, at de lukker øjnene for de mange problemer hos deres underleverandører i Bangladesh.

Du taler, efter min mening, udenom. I dit blogindlæg beskylder du direkte H&M for skatteunddragelse, men du har på ingen måde kunne følge denne grove anklage op med noget der ligner dokumentation.

Glem alt det andet. Lad os se dokumentationen for den skatteunddragelse dit blogindlæg beskylder H&M for.

Du gør "sagen" en bjørnetjeneste ved den slags falske beskyldninger.[/quote]

Jeg er enig i, at fremstillingen er uheldig.
Hans Peter synes dog at skrive af efter sammendraget fra Mellemfolkeligt Samvirke, hvorfor det er dem, der er de egentlige skyldige.
Ekstra uheldigt er det, at det ikke kommer frem i dette sammendrag, at H&M faktisk har betalt 28% i skat af et overskud på 21 mia. Skr.
- Altså ser det ikke ud, som H&M bruger skatteparadiser som transitlande for at lægge overskuddet der.

Når du derimod skriver, at han "skader sagen", så forekommer det mig, at du hykler.
Hvis du havde ment, at hans indlæg virkeligt var en "skade" for "sagen", da havde du vel omtalt den positivt i tillæg til kritikken af det uheldige? - Sådan som jeg gjorde.

  • Hvad mener I for øvrigt om mit forslag?

Mvh Peder Wirstad

PS: Jeg ville tro, at det ville være muligt at påvirke H&M til at lægge noget af sit overskud i Bangladesh, hvis vi MF havde opført sig pænere.
Min foreslåede metode ville dog kunne få lagt skat på dem ,der faktisk tjener mest - vi forbrugere - og den ville kunne indbefatte firmaer som Adidas, der tager langt større avancer end H&M.

  • 0
  • 0

Synes at jeres kommentarer har været med til at give en større forståelse af denne problematik. Så fungerer denne blog-form godt som debat mellem læsere og skribent. Tak for jeres bidrag.

Som Peder skriver, har jeg refereret rapporten fra svenske Action Aid, og vil give jer ret i at denne rapport har overfortolket skattespørgsmålet i lyset af, at H&M ikke selv ejer fabrikkerne i Bangladesh. H&M køber primært tøjet hos underleverandører, der har hjemsted i skattefrie zoner - som netop ikke betaler told og selskabsskat til Bangladesh regering. Indkomstskat blir der heller ikke meget af fra tekstilarbejdere, der kun tjener måske 2-300 kr. om måneden!

Har nogen af jer besøgt fattigdommen i Bangladesh. Jeg synes selv at det er ret rystende at gå rundt at se, hvordan disse "garment manufacturers" ligger i faldefærdige bygninger og arbejdsforholdene er elendige. Så er OECD's nuværende frivillige guidelines for multilaterale firmaer bare ikke nok.

Pointen i artiklen er, at der med finanskrisen viser sig en mulighed for en stærkere international regulering omkring multilaterale selskaber, jvnf. omtalen af initiativer hos EU, OECD og sågar den nye magtfulde G20 gruppen.

Bangladesh og Danmark (stort flertal i folketinget) har på den slags spørgsmål samme holdning: Vi har fordel af internationale aftaler, og vi er kede af at forhandlingerne i DOHA runden er gået i stå. Dette var tænkt som en udviklingsrunde indenfor verdenshandels-organisationen WTO til fordel for ulandene.

  • 0
  • 0

Har nogen af jer besøgt fattigdommen i Bangladesh.

Fattigdom er et problem og det skal løses. Men det skal ikke løses ved hjælp at skatteunddragelse i de rige lande til fordel for en ekstra skatteindtægt i de fattige lande.

At pådutte virksomhederne en kustig kapitalflytning til de fattige lande for at øge landenes skatteindtægt vil dels blive voldsomt uigennemskuligt for den etiske forbruger og dels vil det gøre den rigtige skatteunddragelse gennem transferprice-gymnastik endnu muer uigennemskuelig.

Vil H&M pumpe penge i de fattige lande må de insistere på at betale deres leverandører noget mere og for min skyld gerne sætte målbare krav til denne ekstrabetaling.

Jeg har ingen god løsning. Som Peder Wirstand skriver, den etiske forbruger har det sandelig ikke let. Så lad os droppe det etiske forbrug og støtte uden om de kapitalistiske virksomheder. Men hvor bør jeg sende pengene hen?

(Nej, jeg vil ikke love at oprette en indbetaling. Hidtil har jeg fokuseret min støtte til MSF nødhjælpsarbejde)

  • 0
  • 0

Jeg er enig i, at denne debat har udviklet sig i en god retning.

Jeg har ikke været i Bangladesh, men jeg har gennem min rwandiske kone og hendes familie en opfattelse af, at der er mange mennesker i det land - med en BNP per capita på 230$ - der ville være lykkelige, hvis de havde samme mulighed for arbejde, som dem, der syer tøj i Bangladesh.

Problemet i Bangladesh er mangel på en matrikel, borgerrettigheder og demokrati, der grundet fattigdom, manglende uddannelse og en enorm korruption er meget vanskelig at komme ud af.

Vestlige virksomheder sælger ikke bare materielle produkter. - De sælger "historier".
Derfor er det mit indtryk, at de er stærkt villige til at indbygge gode historier i deres produkter.
Denne villighed - mener jeg - styrkes mere af en positiv holdning til dem med forslag om gode ideer, end den styrkes af negativ kritik.

Hvis H&M f.eks. kunne sige:
"Denne t-skjorte - hvor billig den end er - genererer et tilskud til en fabriksskole hos en af vore leverandører, der betaler en hel måneds skolegang for et barn", så tro jeg det ville gøre H&M langt stærkere motiveret til at give tilskud til det af sit overskud, end sur kritik med beskyldninger om skatteunddragelser.

  • Lad os være stolte af, hvad vores teknologi og velstand har opnået af forbedringer for store dele af verdens befolkning - og lad dette være et motiv til at fortsætte med forøget kraft af "den gode vej".

Med venlig hilsen

Peder Wirstad

PS: Det er som om, mange mennesker i Vesten er bange for at hjælpe kapitalistiske firmaer til at få et godt rygte ved at rose en etisk adfærd. - "De vil sandsynligvis snyde os"!
Det er dog klart, at hvis man kan afsløre bedragerisk misbrug at et positivt samarbejde mellem hjælpeorganisationer og et handelsfirma, da vil det være en enorm negativ reklame, der langt vil overgå effekten af den strøm af en negativ generel kritik, man alt for ofte hører.

  • 0
  • 0

Peter, efter hvad jeg kunne se, så er virksomhedskatteprocenten på 40 i Bangladesh frem for 28 (jeg antager at det er i Sverige).

H&M køber primært tøjet hos underleverandører, der har hjemsted i skattefrie zoner - som netop ikke betaler told og selskabsskat til Bangladesh regering. Indkomstskat blir der heller ikke meget af fra tekstilarbejdere, der kun tjener måske 2-300 kr. om måneden!

H&M (og andre - lige ret for alle, det er sådan at en retsstat fungerer) kan selvfølgelig lave en selskabskontruktion (eller bare frivilligt donere pengene), så de betaler et rimeligt beløb i skat og/eller påvirke deres leverandører til det samme.

Men som sagt skal vi stadigvæk ikke være blinde for at det er bedre at H&Ms leverandører lægger 2-300 kr pr. medarbejder i Bangladesh, i forhold til hvis det i stedet var i Cambodia at de gjorde det. Det er jo trods alt en nettoindkomst for landet som gør det rigere. Og noget er bedre end ingenting.

Så problemet er dobbelt, fordi selskaberne kan lægge deres produktion hvor de vil, og der er så mange fattige lande, at de underbyder hinanden.

Det være sagt, så er det sikkert nemmere at have en dialog med H&M hvis man ikke starter med at beskylde dem for ulovligheder.

Vh Troels

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten