Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Tablets og smartphones: Begejstring kan godt trumfe effektivitet

Som læsere af denne blog vil vide, har jeg de seneste år i vid udstrækning flyttet mit arbejde fra analoge medier og værktøjer til digitale af slagsen. I denne proces har specielt min iPad spillet en central rolle, og jeg giver nederst i dette indlæg en oversigt over relaterede blogindlæg.

Processen har for mit vedkommende været præget af begejstringen for, hvad der kan lade sig gøre med teknologiske redskaber som f.eks. tablets og smartphones, samt af en nysgerrighed over i hvor høj grad et arbejdsliv i 2014 kan gøres fuldstændig digitalt.

Da processen, som fortsat pågår, er et forsøg, der gennemføres midt i mit arbejde, har jeg også undervejs overvejet effektivitet og produktivitet, men det har - indser jeg i retrospekt - været en sekundær ting; begejstringen har været den dominerende drivkraft.

Undervejs har jeg ofte fortalt om og diskuteret de digitale værktøjer og workflows med andre, og jeg er ofte blevet mødt med det rimelige, men også skeptiske spørgsmål: "Kan det virkelig betale sig at gøre alt det der på en iPad/smartphone/computer, når den hidtidige, analoge måde fungerer glimrende?".

Dette spørgsmål har jeg tænkt en del over, og jeg har ofte følt et behov for at forsvare min digitale tilgang ud fra et "kan det betale sig"-perspektiv alene - fordi spørgsmålet oftest har gået på effektiviteten. Min egen begejstring over, hvad der teknologisk set kan lade sig gøre, vil jeg gerne dele, men ikke pådutte andre, og derfor har dette aldrig indgået i diskussionerne om analog vs. digital - hvilket, indser jeg nu, er en fejl.

Senest fandt jeg f.eks. ud af, at jeg via app'en PocketBib (som jeg i et stykke tid har brugt på iPad'en) kunne få adgang til min litteraturdatabase på min iPhone via en BibTeX-database i Dropbox. Dette var jeg, uden at tænke nærmere over om det er noget, jeg vil få brug for i fremtiden, ganske begejstret over!

Min kollega, som jeg ofte snakker om værktøjer og metoder til at arbejde produktivt med, spurgte dog fluks skeptisk: "Har du virkelig behov for det?". Og det kunne jeg ikke garantere, at jeg virkelig ville få, men min begejstring var i sig selv alle de fem minutter, jeg brugte på at installere og sætte app'en op, værd.

Senere samme uge var det i øvrigt ganske smart, at jeg med telefonen i lommen kunne trække én af mere end 200 artikler i min database, som var relevant i en diskussion ved et gruppemøde, frem - hvilket havde været mere besværligt uden PocketBib på telefonen.

Som David Sparks udtrykker det:

"In the end, it’s worth remembering that both efficiency and productivity are about your time. And your time isn’t simply a scalar quantity, with shorter being better—it’s a vector that takes into account whether that time is spent in enjoyment or frustration."

Dette vil jeg fremover huske, nemlig at begejstring godt kan trumfe effektivitet.

Blogindlæg om iPad og digitalt arbejdsliv

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Din artikel minder mig om min egen "klagesang": Jeg kan aldrig få lov at lave "fusk". Dvs hvad som helst jeg finder på at lave for sjov ender med at blive brugt arbejdsmæssigt i løbet af nul komma fem.
Fx havde jeg lavet et lille grafiksprog (ca 30 linier perl) for at kunne lave landmålerdata om til en tegning af min grund. Kort efter sad jeg og kiggede på en logfil fra vores backupsystem og vips, kunne samme løsning bruges til at lave en grafisk døgnoversigt over hvordan robotten brugte dens båndrobotter.

Hav aldrig dårlig samvittighed over at lave noget, du synes er sjovt. Det ender garanteret med også at være nyttigt.

  • 1
  • 0

Din artikel minder mig om min egen "klagesang": Jeg kan aldrig få lov at lave "fusk". Dvs hvad som helst jeg finder på at lave for sjov ender med at blive brugt arbejdsmæssigt i løbet af nul komma fem.
Fx havde jeg lavet et lille grafiksprog (ca 30 linier perl) for at kunne lave landmålerdata om til en tegning af min grund. Kort efter sad jeg og kiggede på en logfil fra vores backupsystem og vips, kunne samme løsning bruges til at lave en grafisk døgnoversigt over hvordan robotten brugte dens båndrobotter.

Interessant historie!

Hav aldrig dårlig samvittighed over at lave noget, du synes er sjovt. Det ender garanteret med også at være nyttigt.

Jeg har ikke haft dårlig samvittighed over min fascination af at digitalisere mine arbejdsprocesser - hvilket nok grundlæggende betyder, at jeg implicit har sat begejstring over effektivitet.

Det har mere været, når jeg har diskuteret digitale værktøjer og workflows med andre, at spørgsmål og diskussion ofte har fået et snævert fokus på "kan det betale sig?"-vinklen - mens begejstringen har spillet en mindre væsentlig rolle i at afgøre om jeg/man/de andre ville kaste sig ud en mere digital tilgang.

Så i sammenfatning er resultatet af det her indlæg og erkendelsen, som ligger bag, mest, at jeg nu eksplicit vil tage begejstringen og dens betydning med, når jeg fremover tænker over og diskuterer digitale værktøjer.

Og blot for en god ordens skyld: Jeg synes grundlæggende, at der er rigtig meget produktivitet at vinde ved at vælge digitale værktøjer frem for analoge - og hvis det ikke var tilfældet, ville jeg ikke i det lange løb holde fast i dem, for begejstringen alene kan ikke bære projektet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten