Himmelrummet

T-18 timer og 30 minutter

Kære Læser,

I aften kl. 21:11:11 dansk tid affyres et ombygget russisk interkontinentalt atommissil fra en militærbase nær Yasny. Ombord er ikke mindre end 35 satellitter. Tre af dem er større satellitter Deimos-2, KazEOSat og Saudisat 4, deres masser måles i hundrede af kilos (kun ét for Saudisat 4). Der er også en række mindre satellitter og så hele 21 CubeSats ombord.

DTUsat-2 er én ud af de 21. Omkring 8 minutter efter tænding er raketten i kredsløb, låst i en solsynkron bane. Herefter starter en kompliceret nu-er-det-din-tur-til-at-hoppe-af procedure, der cirka 20 minutter senere når frem til alle kasserne (PODs) med CubeSats i. Vi sidder i den første kasse der åbner og spyer satellitter ud. Såvidt jeg husker er vi under låge nummer to. Idet lågen til vores rør går op skubber en fjeder de to satellitter ud af røret. Vi ligger forrest i røret.

Illustration: Privatfoto

(Foto: Flemming Hansen)

Vel ude af POD'en er DTUsat-2 overladt til sig selv, det sker et sted over det indiske ocean godt på vej mod sydpolen. Banen bringer satellitten op over Stillehavet og klokken cirka 22:44 dansk tid dukker DTUsat-2 op over horisonten i azimut 27°. Set fra Lyngby/København svarer det til retning ca. Stockholm. Første passages max elevation er 14°. Efter 11 minutter forsvinder DTUsat-2 igen under horisonten i azimut 143°. Ikke et svimlende godt pass men absolut heller ikke dårligt, der burde være gode chancer for at fange et beacon. Banehøjden er 620 km hvilket giver en banehastighed på ca 7,5 km/s og en omløbstid på godt 97 minutter. Det betyder at DTUsat-2's anden passage starter omkring kl. 00:20. Andet pass bliver lige i øjet med en maksimal elevation på 85° (lige hen over hovedet på os).

Mavefornemmelser og mangel på samme.

Flemming der har taget billedet af lågen der lukkes skrev i en kommentar til billedet: "DTUsat-2 skubbes ind i røret, låget lukkes og vi ser den aldrig mere." Jeg er blevet spurgt om ikke det er en mærkelig fornemmelse at være nået til vejs ende for projektet efter så mange år? De sidste mange måneder har stået på næsen i sporet med i gennemsnit 190% arbejdstid - jeg har slet ikke skænket det en tanke. Men her hvor roen før stormen næsten har indfundet sig er spørgsmålet poppet op igen. Er det underligt? Mit umiddelbare svar er nej. Jeg har hele tiden vidst at vi skulle være færdige. Alle ideer, designs, test og prototyper har kun haft et overordnet mål, én begrundelse: En færdig satellit, der skal sendes i kredsløb for om x antal år at brænde op i atmosfæren. I tiden mellem opsendelsen og satellittens genindtræden i atmosfæren ligger der forhåbentlig en spændende og lærerig missionsfase. Det kan til gengæld godt gøre mig spændt, for selvom "roen" ikke giver anledning til "farvel fornemmelser" så giver den rum til "Hvad nu hvis spørgsmålene?". Det værst tænkelige skete i juli 2006 da en Dnepr raket med 14 CubeSats eksploderede. Det går løs om 18 timer og nu 25 minutter.

Følg os på twitter: @DTUsat_2

René Fleron er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej, Jeg ønsker tillykke i morgen, når alt har vist sig at gå godt :) Hvor får du TLE'er fra? Jeg finder dem normalt på nasaspaceflight.com, men der er ikke nogen der har lagt den op endnu. Jeg forstår ikke hvordan I kan have passes over DK omkring midnat, når du skriver I er i en solsynkron bane?

Mvh Troels Jessen AAUSAT3

  • 0
  • 0

Banen kan godt være solsynkron, uden nødvendigvis at følge terminator.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten