Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
digiliv blog

Synkron lyd i alle rum: Første rum (0 kr)

Så er der hul igennem til soundbaren i stuen via Logitech Media Center (LMS) og Squeezebox-software til klienten.

Det vil sige streaming af Spotify eller lokalt liggende flac-filer til en XBMC-installation. Alt sammen styret fra enten den ene, den anden eller den tredje Android-enhed.

Den foreløbige pris har været 0 kr. kombineret med ca. en times trial and error.

Spotify-abonnementet er dog af premium-typen, hvor den første måned er gratis, så det kommer til at koste - mm. det bliver udskiftet med Napster.

Setuppet er nogenlunde som følger, efter hukommelsen:

Kernen er en Ubuntu-server med LMS - det kører også på alt muligt andet end Linux/Ubuntu.

LMS var lidt tricky at få helt på plads i mit tilfælde. Dels installerede jeg en stribe Perl-pakker, og så nogle 32-bit libs (ia32-libs) til min 64-bit installation, da LMS-pakkerne efter sigende kører 32-bit.

Men faktisk er jeg ikke sikker på, om både Perl-pakker og 32-bit lib var nødvendigt i sidste ende, nu virker det anyway.

Læs også: Synkron musik i alle rum

I forhold til LMS, så foregik det på min Ubuntu ved at føje følgende til /etc/apt/sources.list (eller selvstændigt i en fil i /etc/apt/sources.list.d):

deb http://debian.slimdevices.com stable main

og så:

sudo apt-get update

sudo apt-get install logitechmediaserver

Derefter kan installation/opsætning foregå via serverens ip og så port 9000. Altså eksempelvis 192.168.0.2:9000

Jeg kom ikke igennem i første hug, det krævede først en reboot. Opsætningen af LMS, når først det er installeret, er nogenlunde ligetil (bliv ved med at trykke 'næste/next' på det meget lille område i bunden til højre på skærmbilledet, indtil den er helt færdig).

Hvis alt går vel, så begynder LMS at scanne løs på evt. lokale musikfiler. (Jeg måtte genstarte scanningsforløbet, før den blev færdig).

For at få hul igennem til Spotify - forudsat du har en Spotify-konto - så gå ind under LMS indstillinger og find frem til plugins. Fjern fluebenet for den aktive Spotify-plugin. Find frem til tredjeparts-plugin'et fra Triad under inaktive plugins.

Aktiver Triads plugin (står vist under 3. party Spotify). HUSK at klik på det lille opsætnings-link ud for plugin'et også og udfyld data. Og genstart så serveren.

XBMC: Hent XSqueeze-zippen og følg fremgangsmåden her.

Hent Logitechs officielle (og gratis) app til Android. Den skulle nu gerne se XSqueeze (Squeezelite) på XBMC, forudsat XSqueeze er startet op. Det skal gøres manuelt som udgangspunkt. Den officielle app fra Logitech forekommer mig som lidt af en vederstyggelighed, og jeg overvejer at udskifte den med et betalingsalternativ. Men til test er den fin.

Det var det.

Med lidt held, modtager jeg en Raspberry Pi i dag. Planen er så at koble den på setuppet, så den kan spille synkront i køkkenet via LMS over wifi og et par - i første omgang - billige computer-højtalere.

Jakob Møllerhøj er datamatiker og journalist på Ingeniøren og blogger om software, hardware og forbrugerelektronik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg følger med og synes det er et spændende blog indlæg. Mht. PC-speakers - Audioengine har fået omtale for nogle gode højttalere. Derudover er der et svensk/dansk produkt, som måske pga. alder får for lidt omtale - jeg synes ellers det er en flot "pakke" som med sit ydre også klæder f.eks. et skrivebord - og det er Audio Pro. Se http://www.audiopro.com/products/living-lv2e - ja, de får streamet vha. Wi-Fi og ja med USB dongle kan alt muligt udstyr bringes til at sende musikken videre. Jeg har hørt dem spille i bl.a. en butik og en restaurant og jeg synes at de lyder rigtig fine (set ift. prisen). Mvh, Claus

  • 1
  • 0

Tak for højtalertippet, det ser spændende ud. Har iøvrigt fået fat i RPi'en, som jeg forhåbenligt får sat på LMS i dag. I første omgang vil jeg forsøge med OpenElec til RPI og så XSqueeze-plugin til den.

  • 0
  • 0

Hej Jakob.
Når den er færdig med scanningen, så prøv lige at kontroller evt. numre med æøå. Min opsætning, som lyder som din fejler på dette punkt.
Og ja, logitechs androide app er håbløs.
På android kører jeg squeezecommander og squeezeplayer.
På iPad er det squeezepad med tilhørende player.

  • 0
  • 0

I et par måneder har min RPI kørt LMS upåklageligt.
Al data er placeret på en NFS share på min ReadyNasDuo.
RPIen kører Raspbian (Debian) og installationen af LMS foregik helt uden problemer. Dog tog den første skanning af min ret store audio samling (u)rimelig lang tid, men herefter kører det perfekt - langt bedre end da LMS kørte på ReadyNasDuo'en.

Det med æøå-problemer har jeg ikke oplevet - men handler dét mon ikke om at konfigurere OS'et mht locales inden installation af LMS?

  • 0
  • 0

Kører 2 sb en Touch og 1 ældre sb - via en Readynas ultra NAS, med pre installeret sb server sw... Virker fint og super hurtigt, og meget bedre end min gamle Readynas Duo.. Readynas Duo er nu backup server ...

Readynas Touch er forbedret med ny
Strømforsyning - giver ekstra lydkvaliteten

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke helt se det - men er planen at bruge samme slag modtager alle steder?? Ellers kan du rende ind i samme problem som jeg har med mit DVB-T setup. Her sender jeg signal fra HTPC / Blu-ray osv. rundt i huset til mine forskellige tv - og her viser det sig meget hurtigt at det tager forskellig tid for dem at dekode signalet...

Der er altså problem så snart lyden kan høres fra et andet tv.. ekko! Lidt træls - men løses jo ved at skrue ned / lukke døren.

Sådan var det ikke da det var analogt... Forventninger??

  • 0
  • 0

Hvis man bruger Logitechs hardware, virker det bare ud af boksen.

Hvis man bruger sine egne dimser (eller kører lyden gennem en digital surroundreceiver), findes der indstillingsmuligheder så man kan styre forsinkelsen på de forskellige enheder. Alting bliver mere enkelt af at det kun er lyd og ikke billede.

  • 0
  • 0

Hvis man bruger sine egne dimser (eller kører lyden gennem en digital surroundreceiver), findes der indstillingsmuligheder så man kan styre forsinkelsen


Ja det kender jeg, men her er det ikke problemet... Lyd og billede ER synkront på det enkelte tv, men tv'ene er ikke lige længe om at behandle det digitale (DVB-T) signal... Mit nye Sony TV er hurtigere end mit Prosonic, som er langsommere end gl. Samsung osv.

Det jeg mener er, at det kan vel også gælde for lydafspillere der modtager streamet digital lyd.. Dvs. enhederne kan være ude af synk fordi de ikke er lige hurtige. ...eller er ren lyd-stream så simpel at det ikke er et problem?

  • 0
  • 0

Så simpelt er det ikke.

I softwaren kan man indstille om afspiler+forstærker x er f.eks. 100 ms langsommere til at behandle lyden end afspiller+forstærker y. Der er flere parametre at pille ved.

Men det stopper ikke der. Softwaren holder øje med om afspillerne driver fra hinanden tidsmæssigt og springer "frames" over på den ene, hvis de kommer mere end 20 ms fra hinanden (Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for det eksakte tal). 20 ms svarer typisk til mindre end den tid det tager lyden fra den ene afspiller at nå hen til den anden.

Håber det afklarede spørgsmålet lidt bedre.

  • 0
  • 0

Scenarie:
Manden står i køkkenet og skræller kartofler.
Konen sidder i sofaen med sin ven Carl og ser bundesliga

Hvis Köln skorer, så hører Konen og Carl det vel før manden med kartoflerne.

Altså, lydens lave udbredelseshastighed forhindrer, at du kan synkronisere lyden fra flere kilder over mere end en meget lille afstand.

Men hvis nu musikken skal køre i alle rum, så vil jeg herfra frigive en idé til open use:
Via WiFi bestemmer de enkelte klienter afstanden til master-remoten (en smartphone) - og så kan de f.eks. nå dertil hvor lyden skrues lidt op i det rum hvor denne befinder sig, og lidt ned i alle øvrige.

  • 0
  • 0

Arh, for alle praktiske formål er det vist ligegyldigt i et almindeligt hjem. Har du nogensinde oplevet det som et problem når du hørte fm-radio fra flere apparater samtidigt??

Desuden er pointen med synkroniseret musik jo at man ikke behøver skrue vildt højt op for at høre musikken (eller hvad det nu er) i alle de rum man bevæger sig i. Så man vil for det meste primært høre én squeezebox ad gangen, som overdøver de andre.

Men du skal da være velkommen til at udvikle det. Måske de kan laves som et plugin til Squeezeboxserver/LMS.

  • 0
  • 0

PS:
Dette kunne jo faktisk føre til dette:
Hvert rum tildeles prioriteter:
Klienterne skal kunne håndtere flere remotes (smartphones).

Hvis f.eks. samtalekøkkenet er erklæret Fars rum, så kan andet også ses, men hvis Far detekteres i rummet, så skiftes til hans kanal. Og når han så forlader rummet skiftes tilbage til MTV - eller hvad der ellers er prioriteterne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten