Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
metascience blog

Synes godt om?

‘Synes godt om’ er den danske oversættelse af det engelske ‘like’; en gestus, som er særdeles udbredt på Facebook. Man har med vilje på dansk brugt ‘synes godt om’ i stedet for den mere direkte oversættelse ‘at lide’, da ‘lide’ både kan stå for ‘jeg kan lide dig’ og ‘jeg lider under dig’. Havde man brugt ‘lide’ for ‘like’ ville meningen altså være ganske uklar. ‘Synes godt om’ er mere entydigt, selvom det – afhængigt af sag og kontekst – kan betyde såvel billigelse som sympati, anerkendelse, respekt, opmuntring, henvisning eller opmærksomhed ... Men det er dog ord, der alle har en positiv eller i det mindste neutral konnotation. Nogle gange fremgår det klart, hvordan ‘synes godt om’ skal fortolkes, andre gange er det mere uigennemskueligt.

Den positive eller neutrale anvendelse af ‘synes godt om’ udgjorde en væsentlig del af det oprindelige argument for kun at kunne ‘synes godt om’ (like) og ikke kunne ‘synes dårligt om’ (dislike) på Facebook, da gestussen skulle animere til en positiv tone blandt brugerne. Indfrielsen af denne ambition om en positiv tone vil ofte være betinget af den givne sag og rammen for ‘synes godt om’-tilkendegivelsen. En voldelig misogyni-side, hvor medlemmer samles om deres interesse for voldtægt af kvinder (sic!), eller en interessegruppe, der forenes om deres forkærlighed for hovedafhugninger (sic!), har mange ‘synes godt om’-tilkendegivelser, men det er vel i sagens natur så som så med den ‘positive tone’, selvom rammen forsøges fastholdt positiv med ‘synes godt om’. I øvrigt er disse sider imod Facebooks egne ‘community standards’, og må rubriceres som sider med negativt indhold (neutral er optaget), med mindre man selvfølgelig klassificerer dem som humoristiske indlæg, hvilket man skal være mere end almindeligt opfindsom for at gøre, som journalist og blogger Irene Manteufel (manteufel.dk) på det seneste har argumenteret overbevisende for.

‘Synes godt om’-tilkendegivelser er flertydige, for hvad er det egentlig, du synes godt om? Er det den kendsgerning, at nogen har oprettet en side med et bestemt indhold, du mener, der skal fokus på – selvom du måske ikke sympatiserer med sagen? Synes du godt om, fordi du er enig i indholdet eller har samme interesse? Eller fordi du vil udtrykke respekt for den frihed, der er forbundet med overhovedet at kunne oprette siden på meningernes og interessernes frie markedsplads? ‘Synes godt om’ kan betyde alt muligt; fra det positive til det negative, fra billigelsen til misbilligelsen, fra sympatien til foragten – og konteksten gør det kun ganske sjældent klart, hvorfor såvel den enkelte som den samlede gruppe har valgt at ‘synes godt om’.

I socialpsykologien taler man om ‘social proof’: Som mennesker har vi tendens til at overtage andres overbevisninger, normer eller handlinger i forsøget på at reflektere det korrekte standpunkt eller den korrekte mening eller opfattelse i en given situation. Det enkelte ‘synes godt om’ er insignifikant, omkostningsfrit og kan virke uskyldigt, men aggregeringen af ‘synes godt om’ kan pludselig udgøre et meget kraftigt offentligt signal, som andre kan finde på at orientere sig imod. Det kan være ganske farligt, hvis signalet er tve- eller flertydigt, som det ofte er tilfældet med ‘synes godt om’, fordi rammen ikke klart bestemmer, hvad det egentlig er man kan lide, hvis man kan lide.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det positive kan ses i det negative og omvendt. Det kan være rart at give udtryk for mishag, og ubehageligt at give udtryk for behag. Det gælder de rent binære værdier, at den ene kan opnås ved negationen af den anden. De to tommelfingre åbner for et primitivt orienteringsmønster; for valget mellem den ene eller den anden tommelfinger. Den fattige struktur forleder til forenkling, hvilket kan sidestilles med forvirring, hvor de to tommelfingre skulle referere til noget, der er for kompliceret i forhold til valgmulighederne i forhold til de to fingre. Her kan man sige, at sagen selv giver tommelfingrene fingeren. De er forvirringssignaler.

Som kompensation for tommelfingrenes forvirrende funktion, så kan man søge over i en differentiering af signalet. Det at bruge tommelfingeren kan udbredes til andre fingre, hvorved signalet bliver differentieret, mere forvirret om man vil.

Der findes ti fingre i alt, og Hitler fik og brugte hele armen. Signalet kan differentieres og forvirres i en uendelighed. Der er frit slag over hele linien.

Vi ved alle sammen, at det ikke er godt at vokse op i skyggen af en alt for stor og løftet pegefinger.

Fuckfingeren, der vokser lige ved siden af, den kan være mere eller mindre berømt: https://www.google.dk/search?sourceid=navc...

Den kan tilhøre navngivne personer:
Jante: https://www.google.dk/search?sourceid=navc...

Anders: http://www.information.dk/comment/74011#co...

Og fingerens mulighed for anonymt at melde ind med sit mere eller mindre entydige ”synes” bidrager til overbevisningen om social eksistens, med og mod andre. Og ja, de mange er farlige, når de bliver mange nok, især når de giver sig til kende med hele armen og alle fingre strakt skråt fremad op og under strenge ordre om ikke at se sig tilbage!

Flertallet af brugere af knappen, ser den som et middel til at overbevise sig selv om, at de/vi ikke står alene. Det at stå alene fremstår for den demokratisk mindede som det samme som det ikke at have ret, uanset om det gælder spørgsmål, der kan afgøres demokratisk eller ej.

Gi os bare en finger. Den adskiller sig ikke fra andre signaler, der har det med at skabe forvirring med forsøget på at skabe klarhed, eller klarhed med forsøget på at skabe forvirring. Først den dag, at hele armen tilbyder sig igen på diverse blogs, melder jeg mig rent for at være imod.

  • 0
  • 1

Ja, efterhånden som megen af den indbyrdes kommunikation migrerer til elektroniske medier, bliver vores egentlige mening ofte endnu mere grumset og misforståelser opstår nemmere end ellers. Det er endda galt nok med den analoge mellem-menneskelige RealLife kommunikation, hvor vi benytter stemme og kropssprog. Her er der jo stadig plads til mange misforståelser.

Brugen og indførelsen af "likes", "synes godt om", diverse emoticons (smileys etc.) er som regel en måde at kompensere for noget af den information der er gået tabt ved skiftet fra den analoge RealLife kommunikation til den elektroniske. Det har ganske givet også stimuleret fremkomsten af video og billed-udvekslinger, som vi bruger på Skype, MSN, MMS osv. ad libitum. Men det grundlæggende problem: Man vil aldrig 100% kunne kompensere for den information der er gået tabt i forhold til RealLife. det er en skrue uden ende. Den er sjov at betragte og deltage i - til tider - men opgaven er i sit udgangspunkt komplet umulig og vil aldrig konvergere/lykkes. Digital ER ikke analog og de bliver aldrig ligedannede. Det er sandsynligvis netop denne umulighed, der stimulerer den overvældende mængde gadgets, apps og dimser og programmer vi oplever strømmer os i møde fra alle kanter. Det kan være meget sundt at indse den fundamentale ulighed mellem analog og digtial, for så kan man selv begynde at reflektere over tingene på en mere konstruktiv facon, end stresse ud over alt det "nye" man burde downloade og følge med...

Jeg tror vi i fremtiden vil se, at man nok i stigende grad vil finde mere anerkendelse af den oprindelige analoge RealLife kommunikation igen - måske nok set med nye øjne - og så vil vi sikkert lære mere om og finde ud af at bruge e-kommunikationen til noget helt andet, mere og anderledes, end blot tankeløse erstatninger for den information vi tabte ved at gå fra analog-digital. Det er bare mit gæt og det er hvor jeg selv er på vej hen i hvert fald :-)

PS
Det er tanker jeg har gået med selv i en del tid og jeg troede egentligt ikke jeg delte dem med andre, at de nok var for snørklede og knudrede og personlige. Dejligt at se, at andre også har reflekteret over emnet på en interessant måde!

Hvis man "liker" denne kommentar, så betyder det også at man godt kan lide makrel i nutella.

  • 0
  • 1

Er der en påstand gemt i Vincents skriv eller er det en øvelse i at danse rundt om "like"?
Det er vel ikke værre end man efter at have hørt på konen en halv time, sender hende et smil og læser videre i avisen.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten