Syg i hovedet og stolt af det

For nogle år siden bragte Ingeniøren en artikel under overskriften Psykologer: Asperger er et ingeniørsyndrom og det medførte en del diskussion både offentligt og privat.

Et af de forslag der ikke blev handlet på, var få DTU anerkendt som et behandlingstilbud i distriktspsykiatrien.

Det bør vi muligvis tage op igen.

En ny engelsk undersøgelse har jaget i stage igennem myten om at vi ser en "autisme epidemi" i disse år. Et stort antal voksne (>16år) blev screenet for lidelsen og man fandt præcis den samme andel autister som man finder blandt børn: 1%.

Man fandt også at langt de fleste var udiagnosticerede og socialt og økonomiske belastet, sandsynligvis som følgevirkning.

Autistiske symptomer dækker et meget bredt spektrum, fra folk der er lidt rigeligt pernittengrynede med tegnsætning, til personer der simpelthen ikke kan fungere, overhovedet.

Heldigvis er fordelingen meget tynd i den slemme ende, langt de fleste af dem der har autistiske træk har modtaget behandling. Ofte på DTU, eller AAU.

Det faktum at omkring 1% af os lider af autistiske symptomer må nødvendigvis føre til at vi genovervejer vores syn på om dette er en sygdom der med djævlens vold og magt skal "helbredes."

Ikke mindst i lyset af, at man ikke behøver studere ret meget teknik- og videnskabs-historie for at indse, at industrialiseringen ville have været meget kedeligere, hvis vi havde haft en kur mod alle former for autisme.

Det er indlysende klart, at der skal gøres hvad der kan og gøres så tidligt som muligt, for dem der er så hårdt ramt at det ødelægger deres mulighed for at få et godt liv.

Men denne behandlingsindsats må ikke blive så omfattende, at alle drenge der kan den lille tabel før de kommer i børnehaveklasse bliver kemisk renset for enhver tendens til nørderi.

Men hvad med de 2% af det voksne hankøn, for det er næsten udelukkende hankøn vi taler om, der lider af autisme i varierende grad ?

DTU og AAU bør naturligvis herefter overvejes som et relevant behandlingstilbud i distriktspsykiatrien.

Resten af os kunne passende starte en kampagne for at slippe for storrumskontorer, følelsesporno-HR og rundkredspædagogik og i stedet at få lov til at lukke døren til vores kontor bag os og koncentrere os ordentligt.

Lidt autist har man nemlig lov at være.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (67)

Men denne behandlingsindsats må ikke blive så omfattende, at alle drenge der kan den lille tabel før de kommer i børnehaveklasse bliver kemisk renset for enhver tendens til nørderi.

Vi har en dreng med diagnosticeret ASF i én af Europaskolerne. Lærerne er danske, og støtter sig op af de kompetencer de har med fra DK, samt den danske børnepsykolog der holder tilsyn to gange om året. Så vores erfaringer er nok ikke helt irrelevante for den danske diskussion.

Når man får en diagnose, så er det fordi der er reelle problemer i forhold til barnets udvikling. Med den grundige og velargumenterede udredning vi fik fra den danske børnepsykiatriske afdeling, er det meget svært at argumentere imod diagnosen. Den idé, at autisme- og ADHD-diagnoser bliver skudt ud til højre og venstre p.g.a. generelt uvorne børn kan jeg ikke genkende. Og der er faktisk veldefinerede diagnosekriterier.

Men for at komme tilbage til udgangspunktet, så tager pædagogikken i min søns børnehaveklasse udgangspunkt i at finde de ting han er god til. At han så kan løse 4 gange så mange regneopgaver som et gennemsnitsbarn (når han virkelig er "in the zone" :-), bliver set som én af de positive ting der fastholder ham i klassen. At han så har brug for ekstra hjælp til at magte sociale ting som sportsaktiviteter og gruppearbejde, ser jeg ikke som noget der på nogen måde begrænser ham. Hvilken socialt handicappet ingeniørnørd ville ikke ønske, man havde haft noget tilsvarende i sin egen skoletid?

Jeg tror de 10 støttetimer/uge han modtager er en meget klog samfundsmæssig investering, i forhold til de udgifter et samfund ville have af at rydde op senere, efter et menneske i socialt/økonomisk forfald.

At autisme blivere mere og mere udbredt, eller diagnosticeret, om man vil, er for mig mere tegn på at vi langsomt bliver klar over hvor forskelligt mennesker fungerer og hvor forskellige vores virkelighedsopfattelser er.

Må jeg i øvrigt henvise til BBC dokumentaren "The woman who thinks like a cow", som omhandler Temple Grandine, en autist der på trods af hendes særheder, har tilpasset sig verden og fungerer på sin egen måde. Hun har forresten også nogle markante holdinger til opdragelse af autistiske børn.

Link til youtube: (part 1-5)
http://www.youtube.com/watch?v=46ycu3JFRrA
http://www.youtube.com/watch?v=f-iy7GNsmm0
http://www.youtube.com/watch?v=QDWH_Sfnoc0
http://www.youtube.com/watch?v=Epwa0zQ8jx8
http://www.youtube.com/watch?v=aidkSBsyDlA

PS: PHK, du efterlyste tidligere, områder i DK med kompetence. Efter vores første møde med børnepsykiatrien er jeg ret sikker på jeg har fundet i hvert fald ét sted, hvor der findes motiverede og dedikerede mennesker, der på trods af en stor arbejdsbyrde gør en fokuseret og grundig indsats for at hjælpe mennesker. Det aftvinger respekt.

  • 0
  • 0

PS: PHK, du efterlyste tidligere, områder i DK med kompetence. Efter vores første møde med børnepsykiatrien er jeg ret sikker på jeg har fundet i hvert fald ét sted, [...]

Det var da dejligt at høre.

Så mangler vi bare at det også bliver udbredt til resten af landet, for herude i udkantsdanmark halter den slags temmelig meget efter.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Resten af os kunne passende starte en kampagne for at slippe for storrumskontorer, følelsesporno-HR og rundkredspædagogik og i stedet at få lov til at lukke døren til vores kontor bag os og koncentrere os ordentligt.

Lidt autist har man nemlig lov at være.

Sådan!

+1000

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne kureres, hvis det betyder at jeg får alt betalt og kan ende på offentlig forsørgelse resten af mine dage og beholde de ting jeg har skrabet sammen indtil nu :D

Jeg bliver jo fuldstændigt uarbejdsdygtig hvis jeg ikke engang kan få lov at beholde min sygdom der sætter mig i stand til at arbejde ;-)

  • 0
  • 0

Autistiske symptomer dækker et meget bredt spektrum, fra folk der er lidt rigeligt pernittengrynede med tegnsætning, til personer der simpelthen ikke kan fungere, overhovedet.

Kunne du ikke have gjort dig bare lidt mere umage med tegnsætningen i lige netop dén sætning?

:-)

  • 0
  • 0

Så mangler vi bare at det også bliver udbredt til resten af landet, for herude i udkantsdanmark halter den slags temmelig meget efter.

Den pågældende afdeling er altså ikke længere væk fra Slagelse St. end 0:57t ifg. Rejseplanen. Hvad Rejsekortet A/S i øvrigt ville taksere rejsen til, må stå hen i det uvisse ;-)

Nu har jeg også mine rødder i det yderste udkantsdanmark, og må nikke genkendende til problematikken. Der talrige eksempler på lærere der mangler forudsætningerne til at håndtere specialbørn. Lidt praktisk, anvendt viden og en pragmatisk strategi på skolen ville gavne både børn, lærere og kommunekassen.

  • 0
  • 0

Alle er syge. Der er også gået kønspolitik i diagnosticeringen, man opsøger ligefrem disse skraldespandsdiagnoser for at slippe for egen skyld og ansvar. Man kan f.eks. ikke længere være en dårlig mor, det er nu umuligt at den slags giver mærkelige forstyrrede børn, nej det skyldes en defekt i hjernen. Alt er altså blevet arv og ikke miljø - miljøet er jo en frygtelig rød tankegang som vi alle ved.

  • 0
  • 0

Alle er syge. Der er også gået kønspolitik i diagnosticeringen, man opsøger ligefrem disse skraldespandsdiagnoser for at slippe for egen skyld og ansvar. Man kan f.eks. ikke længere være en dårlig mor, det er nu umuligt at den slags giver mærkelige forstyrrede børn, nej det skyldes en defekt i hjernen. Alt er altså blevet arv og ikke miljø - miljøet er jo en frygtelig rød tankegang som vi alle ved.

Det er en meget udbredt idé at børns sociale problemer altid er forældrenes skyld. Leo Kanner og Bruno Bettelheim har også gjort meget for at udbrede den idé, at "følelseskolde mødre" forårsager autisme i deres afkom. Efter min bedste overbevisning er det en teori der er kraftigt farvet d'herrers personlige erfaringer, der igen skaber genklang hos alle amatørbørnepskiaterne omkring bodegastambordet. Lidt á la teorien om MFR-vaccinen som årsag til autisme.

Jeg giver ikke en pind for det. Autisme har en klar genetisk komponent.

At øget empati og varme fra forældrene og omgivelserne er med til at accelerere og hjælpe autisters udvikling er en helt anden (og korrekt) historie.

  • 0
  • 0

Dit indlæg rejser spørgsmålet om vores arbejdsmarked er indrettet for alle? Eller om der er en udvikling igang, som kræver at alle indretters efter arbejdsmarkedet.

  • 0
  • 0

For du skrev således

<<<<<<<<<<<Det var da dejligt at høre.

Så mangler vi bare at det også bliver udbredt til resten af landet, for herude i udkantsdanmark halter den slags temmelig meget efter.>>>>>>>>>.

Hvad er dine erfaringer dermed, siden du du udtrykker din "anklage"?

Er det bare en generel betragtning om servicen i almindelighed i udkantsdanmark, som du har døbt alt uden for Københavns volde, i den forståelse at tilstandende skulle være bedre der indenfor, eller har du personlige erfaringer med området ?

Jeg kunne ikke forestille mig at du ville have problemer med at komme i behandling hvis det var aktuelt for dig. Jeg ville da nærmere tro at det var psykriateren der ville have problemer med dig :o)

For hvis man kunne diagnostiseres med en mild asperger så sætter man da pris på sine indre leksika, at en sådan diagnose der kunne forklare en selv, grunden for denne automatiske dataopsamling, ikke ville får en til at forlange behandling derfor

  • 0
  • 0

Lars - Det er da vist også lidt af en amatørpsykologisk vinkling lige at foretage den slags dybdeevaluering af Leo Kanner og Bruno Bettelheim med den brede bedrevidende pensel. Magen til sludder skal man da lede længe efter, men du skal da have lov til at have din overbevisning i fred om at du kender sandheden.

Alt hvad der lugter lidt af Freud er efterhånden forbudt, men selvfølgeligt kan man da altid snakke om genetiske komponenter, vi er jo alle udstyret med en genetik der gør os til mulige mordere hvis vi skubbet langt nok ud.

  • 0
  • 0

Hvad er dine erfaringer dermed, siden du du udtrykker din "anklage"?

Nu skal det ikke komme min nære familie mere til last at jeg har en blog end højest nødvendigt, så du må tro mig på mit ord når jeg siger at jeg ved det fra førstehåndserfaring.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvorvidt børnepsykiatriske [b]kompetencer[/b] er et problem i udkants-Danmark ved jeg ikke. Men så vidt jeg er orienteret, er børnepsykiatriske [b]resurser[/b] et problem. I stort set hele Danmark, og både i offentligt og privat regi.

Og frit sygehus/sundhedsvalg på tværs af regioner hjælper ikke det store, da en børnepsykiatrisk udmåling ofte har brug for observation af barnet i dets daglige miljø. Så selvom du kan rejse til Esbjerg og få en snak med en børnepsykiater indenfor en 3-måneders periode, kan du næppe få en børnepsykiater fra Esbjerg til at rejse til Århus for at observere et barn i dets børnehave.

  • 0
  • 0

Er spansk og betyder: bord. I sydamerika er det et skældsord for en kvinde, der er 'dum som et bord' - ikke som i tabula Rassa

Hende her er vist en mensa, men hun skriver ikke kun åndsvage ord - om højtbegavede børn.

http://www.matriarq.dk/dysfunktion.html

Mvh

En statsløs-grundtvigiansk-eks-mensaner (Det er sgu for fascistoidt for mig)

  • 0
  • 0

Lena Henningsdatter:

Er spansk og betyder: bord. I sydamerika er det et skældsord for en kvinde, der er 'dum som et bord' - ikke som i tabula Rassa

Det er ikke korrekt. Bord på spansk er "mesa", ikke "mensa".

  • 0
  • 0

De har et bord som logo på det skide tvangs merchandice man får tilsendt.

Jeg gav min til Stan the man - den fedeste blues musiker :)

Så han har uautoriseret tvangs-merchandice - hvilket han overlever :P

Men tilbage på sporet.

Vi mishandler en masse børn i Danmark, hvad enten vi gør det ved rund-mesa- eller mensa- samtaler.

Hvordan holder vi op med det?

Mvh

Mig
Grundtvigianer.

  • 0
  • 0

Men hvad med de 2% af det voksne hankøn, for det er næsten udelukkende hankøn vi taler om, der lider af autisme i varierende grad?

Det er en lidt tvivlsom påstand. Det er korrekt at diagnosen i børnepsykiatrien hovedsagligt gives til drenge. Men forholdet rykker sig så der i dag er en større andel af piger blandt de diagnosticerede end for 15 år siden.

Piger er generelt ældre når de får diagnosen. Muligvis fordi autisme i piger har et mere introvert udtryk (den stille pige) hvor det i drenge oftere giver sig til kende extrovert. Det kan også have indvirkning at den autistiske dreng tydeligere falder uden for gruppen af drenge der spiller fodbold end den autistiske pige falder uden for gruppen der sidder og tegner.

Der er også nogle der mener at piger ofte får andre diagnoser istedet for en diagnose is autisme-spekteret, for eksempel OCD. Det betyder dog ikke nødvendigvis at piger ikke er mere 'resistente' over for autisme.

Læs for eksempel Servicestyrelsens pjece om 'Køn og autisme': http://www.autisme.dk/filer/artikler-til-o... (PDF)

  • 0
  • 0

Det skal det heller ikke.......jeg har spurgt min hukommelse og har fået svar.

Men mener dog, at hvis så er, at der er problemer et sted, så er det ikke altid, at årsagen skal findes i begrebet udkantsdanmark !

  • 0
  • 0

..blog-indlæg fra PHK!

Udover at diskutere deciderede diagnoser, er trivsel også afhængig af ens personlighedstype - så når PHK skriver:

"Resten af os kunne passende starte en kampagne for at slippe for storrumskontorer, følelsesporno-HR og rundkredspædagogik og i stedet at få lov til at lukke døren til vores kontor bag os og koncentrere os ordentligt."

...så er jeg 100% enig.

Jeg tog engang en "typetest" her:
http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi

Den beskrivelse som blev givet af min "typekode", passede næsten uhyggeligt godt på det, som jeg selv oplever i dagligdagen (jeg er en ISTJ type - den typiske ingeniør er tæt på - det er en INTJ).

Man kan være:
Introvert kontra Ekstrovert
Sansende kontra Intuitiv
Tænkende kontra følende
Vurderende kontra opfattende

Mvh Rune

  • 0
  • 0

[quote]Men hvad med de 2% af det voksne hankøn, for det er næsten udelukkende hankøn vi taler om, der lider af autisme i varierende grad?

Det er en lidt tvivlsom påstand. Det er korrekt at diagnosen i børnepsykiatrien hovedsagligt gives til drenge. Men forholdet rykker sig så der i dag er en større andel af piger blandt de diagnosticerede end for 15 år siden.
[/quote]

Tallet 2% er fra den engelske undersøgelse.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Nu var det 'næsten udelukkende hankøn' jeg fandt tvivlsomt. Artiklen konkluderer tilsyneladende kun at raten er højere for mænd - jeg kan ikke se noget om hvor meget højere.

Hvis 20% af autister er af hunkøn mener jeg ikke der er belæg for at kalde det 'næsten udelukkende hankøn. Det er den størelsesorden der refereres til af Svenny Kopp (servicestyrelsens pjece) baseret på antallet af diagstonicerede.

  • 0
  • 0

Lars - Det er da vist også lidt af en amatørpsykologisk vinkling lige at foretage den slags dybdeevaluering af Leo Kanner og Bruno Bettelheim med den brede bedrevidende pensel. Magen til sludder skal man da lede længe efter, men du skal da have lov til at have din overbevisning i fred om at du kender sandheden.

Alt hvad der lugter lidt af Freud er efterhånden forbudt, men selvfølgeligt kan man da altid snakke om genetiske komponenter, vi er jo alle udstyret med en genetik der gør os til mulige mordere hvis vi skubbet langt nok ud.

Hej Thomas.

Hæ, en dybdeevaluering er nok at kaste perler for svin i et polemisk debatforum som dette :-).

Nu har jeg ikke afvist at miljøet spiller en rolle for udviklling af infantil autisme. Men jeg afviser den kategoriske forklaring som Kanner og Bettelheim kom med i 60'erne om køleskabsmødre og fraværende fædre som eneste årsag. En forklaring, som Bettelheim senere trak lidt i land i forhold til. Men inden da var køleskabsmødrene allerede bredt accepteret omkring bodegabordene som forklaring på børnenes udviklingsforstyrrelse.

Jeg tror en del af Freuds appel er, at vi i jagten på en simpel forklaring generelt gerne vil udpege en skyldig, og at visse menneskers personlige erfaring med deres forældre, gør disse til en oplagt skydeskive.

I øvrigt er det så bemærkelsesværdigt at vores anden søn ikke har denne udviklingsforstyrrelse. Mærkeligt, da vi ikke føler vi har opdraget dem forskelligt. Begge er blevet ammet, begge har været hjemme under en længere barselsorlov. Begge er blevet knuselsket i hele deres foreløbige opvækst.

Derudover er der her et link til en abstract for et enægget vs. tveægget tvillingestudie, der antyder en klar genetisk sammenhæng mht. autisme:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7792363

Så jeg bliver i min overbevisning, at autisme har en klar genetisk komponent.

  • 0
  • 0

Hvorvidt børnepsykiatriske [b]kompetencer[/b] er et problem i udkants-Danmark ved jeg ikke. Men så vidt jeg er orienteret, er børnepsykiatriske [b]resurser[/b] et problem. I stort set hele Danmark, og både i offentligt og privat regi.

Og frit sygehus/sundhedsvalg på tværs af regioner hjælper ikke det store, da en børnepsykiatrisk udmåling ofte har brug for observation af barnet i dets daglige miljø. Så selvom du kan rejse til Esbjerg og få en snak med en børnepsykiater indenfor en 3-måneders periode, kan du næppe få en børnepsykiater fra Esbjerg til at rejse til Århus for at observere et barn i dets børnehave.

Observationer og tests kan med fordel foretages af barnets lærere. Det har medvirket til at forkorte vores forløb med børnepsykiatrisk afdeling. Men det afhænger igen af lærerenes kompetencer. Vi var bare heldige at løbe ind i to der allerede ved hvordan man gør, og har "værktøjskassen" i orden.

  • 0
  • 0

Nu var det 'næsten udelukkende hankøn' jeg fandt tvivlsomt. Artiklen konkluderer tilsyneladende kun at raten er højere for mænd - jeg kan ikke se noget om hvor meget højere.

Det er omtalt i Reuters artiklen:

Overall, the researchers found 19 participants with autism out of a group of 2,828, corresponding to 9.8 per 1,000 adults, but there were no reliable signs that age had any influence on that rate.

Eighteen per 1,000 men got the diagnosis, compared to only two per 1,000 women. People with autism were more likely to live in government housing and have less education than others.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det vil sige at ifølge den engelske undersøgelse og undersøgelserne servicestyrelsen henviser til med hensyn til antallet af diagnosticerede, så underdiagnosticeres drenge. Forholdet 1:9 passer vist meget godt med hvordan man diagnosticerede for 15 år side, men det passer vist ikke med tallene i dag.

At man heller ikke vokser fra autisme er vist også normalt anderkendt idag, selv af det offentlige der ellers ofte prøver at nøjes med ukvalificeret støtte i 10 timer om ugen i starten af folkeskolen.

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne starte med at rose Jer alle for at holde en sober og saglig tone omkring et så vanskeligt og følsomt emne.

Vi har dog valgt at fjerne indlæg, fordi der er en grænse for, hvor personlige oplysninger, vi kan viderebringe.

Bedste hilsner, Julie - ing.dk

  • 0
  • 0

Forholdet 1:9 passer vist meget godt med hvordan man diagnosticerede for 15 år side, men det passer vist ikke med tallene i dag.

Hvilket så rejser det relevente spørgsmål: Brugte de 15 år gamle metoder til denne undersøgelse, eller overdiagnosticerer vi idag ?

Som altid: More research necessary.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvilket så rejser det relevente spørgsmål: Brugte de 15 år gamle metoder til denne undersøgelse, eller overdiagnosticerer vi idag ?

Enhver knægt der syntes det er sjovere at lege med kemi,fysik, eller spille computer frem for at spille blok fløjte og male bliver i dagens danmark straks diagnosticeret som utilpasset af folkeskolelæren, der jo iøvrigt overvejende er kvindelige. Hvorfor er det ulovligt at være fascineret af naturvidenskab som barn?

  • 0
  • 0

Enhver knægt der syntes det er sjovere at lege med kemi,fysik, eller spille computer frem for at spille blok fløjte og male bliver i dagens danmark straks diagnosticeret som utilpasset af folkeskolelæren, der jo iøvrigt overvejende er kvindelige. Hvorfor er det ulovligt at være fascineret af naturvidenskab som barn?

Lars,

Der er en himmelvid forskel mellem at have en diagnosticeret udviklingsforstyrrelse og så være almindelig nørdet. Det kan slet ikke sammenlignes. Har du konkrete eksempler på ovenstående?

  • 0
  • 0

Lars, er det en påstand du kan underbygge eller blæser du bare fordomme ud?

For det første har en folkeskolelære ikke kompetance til at stille diagnosen. Dernæst kan være en lang tur op ad bakke fra en folkeskolelærer eller børnehavepædagog påklistre mærkaten 'uvoren' til at man kan få en faglig stillet diagnose. Og det er vel at bemærke hvis ens autisme giver udslag som ekstroverte eksplosioner.

Jeg tror ikke på at særinteresser står særlig højt på listen over egenskaber der hjælper en over den første tærskel til at få den rette hjælp.

  • 0
  • 0

For det første har en folkeskolelære ikke kompetance til at stille diagnosen.

Ny synes jeg i begge to polariserer unødvendigt.

Der er ingen tvivl om at feminiseringen af hele barndommen er et problem for dem vi taler om.

Når "natur&teknik" er degenereret til at at sortere visne blade efter farvenuance i 5-6 klasse, så er der ikke fugls føde at hente for nørderne og så er der ikke noget at sige til at de reagerer negativt imod skolen.

Men at indføre integralregning i femte klasse for de særligt udvalgte løser ikke problemet, for hele det "kompetancesæt" folkeskolen idag "arbejder hen imod" er en enorm udfordring for disse børn overhovedet at forstå.

Og endelig, når ens børn finder det bemærkelsesværdigt nok til at fortælle forældrene at "I dag var der ro nok i klassen til at man faktisk kunne lære noget" er selve det fysiske miljø langt ud over tærsklen for disse børn.

Men guderne skal vide at det også kan være svært at få et sådant barns problemer kompetent behandlet.

Jeg kender personligt en unge der har vandret ind og ud af specialundervisning, fordi han fungerer smadder godt i et stille lokale, men går helt i baglås når 20 fodboldfans farer igennem luften.

Klasselæreren sendte ham til specialundervisning fordi han ikke fulgte med i undervisningen, de sendte ham tilbage for der var ikke noget galt og "han var rigtig dygtig og intelligent."

Gentag 4 gange før forældrene fik nok og flyttede for at få ham i en anden (privat!) skole.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg er meget ked af, at jeg fik fulgt et link ind på denne debat, som i høj grad er baseret på fordomme, personlige holdninger og uvidenhed.

Jeg bliver splitter hammer gal når der er nogen der falder tilbage på 60'ernes uvidenhed - hvor forældre blev udnævnt som skyldige i deres børns autisme. Idag ved man heldigvis bedre. Omsorgssvigt kan altså ikke gå ind og give de symptomer som man ser ved autisme. Enhver der påstår dette - ved simpelthen ikke hvad autisme er ! Tro mig - de kan godt på børnepsykiatriske afdelinger kende forskel. Min mindste søn var indlagt til observation med en omsorgssvigtet pige. Det er helt andre tegn, der gør sig gældende der.

Autisme giver sig udslag på 3 områder. Kommunikation, socialt samspil og forrestillingsevne. Problemerne på disse 3 områder har forskere kunnet kæde sammen med flere MEDFØDTE hjerne divergenser. Autister har således større hjerner, dårligere forbindelser mellem det limbiske system og cortex, mere grå masse, anderledes fungerende spejlneuroner, anderledes mængder af signalstoffer mm. Disse forskelle i hjernen i forhold til den normale hjerne har kunnet forklare de to hovedteorier om autisme, nemlig theory of mind og central coherency. Dvs. hvorfor personer med autisme har svært ved at sætte sig i andres sted og hvorfor de har svært ved at se helheder, men er meget detaljeorienterede. Desuden har nylig forskning vist at autister har anderledes indlæring - eller deciderede indlæringsvanskeligheder. De formår ikke at lærer implicit - men må bruge explicit indlæring.

Derudover vil jeg gerne kommentere det med at nørder = autister. Det er altså en sandhed med modifikationer. Jeg synes det ville klæde debatten at skelne mellem autismespektrumsforstyrrelser (asf) - og så det man i fagsproget kalder autismespektrumstilstande. Førstnævnte - er den diagnose man kan få - hvis man har massive problemer inden for de 3 kerneområder og det iøvrigt er INDGRIBENDE på en persons liv. Sidstnævnte er hvis man måske har nogle træk - men at det ellers ikke har stor effekt på ens liv.

Jeg hørte en neuropsykolog udtale sig i et foredrag om hjernen og autisme i tirsdags, at autisme er som et puslespil - hvor vi alle har nogle brikker....men hvor sådan nogen som Poul-Henning måske har 30 af brikkerne så har en person med autisme så de 70.

Hvis man hører mange voksne med autisme, der selv kan fortælle hvordan der er at leve med, så vil de fleste også sige at selve autismen er langt den letteste at leve med - den svære del er sanseforstyrrelserne der følger med. Det er nok en ting "nørderne" og alle andre ude i den offentlige debat glemmer - eller er uvidende om. Det største handicap ved ASF er når lyd, smag, lys, berøring eller andet gør ondt, er forvrænget eller på anden måde opfattes forkert. Megen autistisk adfærd skyldes disse sanseforstyrrelser - feks. selvskadende og selvstimulerende adfærd.

Jeg kunne blive ved - men vil stoppe og nøjes med at anbefale jer alle at læse et par bøger. Der findes fremragende selvbiografier af voksne med autisme. Det ville nok kunne give de fleste af jer et lidt modificeret billede af hvad handicappet egentlig er.

Mvh. Mor til 3 drenge med autisme (og yderligere hjernelidelser: adhd, tourette og epilepsi)

  • 0
  • 0

Der er ingen tvivl om at feminiseringen af hele barndommen er et problem for dem vi taler om.

Det vil jeg nu nok stille mig tvivlende over for. Jeg tror at feminiseringen generelt er et relativt større direkte problem for normalt-fungerende drenge end for drenge med en af autisme-forstyrelserne.

Men bemærkningen om "ro nok i klassen" virker bekendt. (Ikke fra egne børn, men fra bekendte)

Din historie om specialundervisning underbygger lidt min påstand. Jeg formoder at det omtalte tilbud egentligt er rettet mod indlæringsvanskeligheder, men hverken klasselæreren eller speciallæreren får tilsyneladende tanken at der er noget andet galt end indlæringsvanskeligheder.

  • 0
  • 0

I foreningen Gifted Children, hører vi meget ofte forældre fortælle at deres højt begavede børn "mistænkes" af lærere, pædagoger etc. for at have AS eller en anden autismespektumforstyrrelse. Flere har naturligvis også, men bestemt ikke alle.

  • 0
  • 0

At have en anderledes hjerne, der har svage forbindelser på "strækninger" vi normale typisk bruger til opgaveløsning, tankevirksomhed etc - gør jo alt andet lige - at man så må kompensere. Når man som autist har svært ved implicit læring, at finde fællestræk i information og generalisere - så udvikler man andre coping strategier. Istedet for at benytte den korteste og hurtigste vej gennem hjernen opbygger autister istedet hjernebroer med lange omveje. Det kan have sideeffekter der gør at de udvikler fantastiske evner.

Mine sønner har feks. exceptionelle rumlige/visuelle evner. De tegner helt fantastisk (kald det fotografisk hukommelse) og kan ud fra hukommelse bygge komplicerede og rumlige legomodeller. Da min ældste var 3 år byggede han således avancerede legofly med symmetrisk farveopbygning. I IQ test på mine børn har de 2 af dem således en målt IQ på 190 hvis man skulle måle på mønstergenkendelse alene.

Jeg gad godt vide hvordan omsorgssvigt skulle kunne medføre disse særlige evner...

  • 1
  • 0

Lars, er det en påstand du kan underbygge eller blæser du bare fordomme ud?

For det første har en folkeskolelære ikke kompetance til at stille diagnosen. Dernæst kan være en lang tur op ad bakke fra en folkeskolelærer eller børnehavepædagog påklistre mærkaten 'uvoren' til at man kan få en faglig stillet diagnose. Og det er vel at bemærke hvis ens autisme giver udslag som ekstroverte eksplosioner.

Jeg tror ikke på at særinteresser står særlig højt på listen over egenskaber der hjælper en over den første tærskel til at få den rette hjælp.

Hej Peter.

En folkeskolelærer skal absolut ikke stille nogen diagnoser, og det er heller ikke sket i vores tilfælde.

Til gengæld har de holdt en journal med observationer af de situationer i klassen, der skaber problemer. Derudover har de bedt knægten om f.eks. at tegne sin familie, da han startede i børnehaveklassen som 4 årig (det kunne han ikke), og gentaget øvelsen hvert halve år, de har gennemført TRAS tests hvert år for at teste og tracke hans verbale forståelse og sproglige udvikling. Ydermere har de hvert halve år vurderet hans udvikling indenfor 6-7 forskellige kompetanceområder. Endelig var der de halvårlige skolepsykolograpporter. Alt dette var med til at danne grundlaget for udredningen på børnepsykiatrisk afdeling

Alt hvad jeg siger er, at en god forberedelse kan forkorte udredningen kraftigt.

Hvis et barn kun har særinteresser, er jeg da tilbøjelig til at mene at en udredning ikke er nødvendig. Medmindre de altså står i vejen for ungens udvikling.

  • 0
  • 0

Derudover vil jeg gerne kommentere det med at nørder = autister. Det er altså en sandhed med modifikationer. Jeg synes det ville klæde debatten at skelne mellem autismespektrumsforstyrrelser (asf) - og så det man i fagsproget kalder autismespektrumstilstande. [...] Sidstnævnte er hvis man måske har nogle træk - men at det ellers ikke har stor effekt på ens liv.

Rikke, jeg er helt enig i at det er nødvendigt at holde tungen lige i munden her og jeg har forsøgt at gøre det så godt som jeg kunne ovenfor.

Derfor endte blogindlægget også med "Lidt autist..."

Men vi kommer ikke udenom, at vi har et samfund der på den ene side råber og skriger på teknologiske nørder og samtidig absolut ikke har læst det der står med småt på varedeklarationen af de fleste af dem:

Bør kun anvendes i et roligt og faktabaseret mijø.

Advarsel: Stor risiko for ulineære reaktioner ved kontakt med bull-shit."

Hvis du har læst Ingeniørens "Karierresektion" i de senere år, vil du have lagt mærke til tonsvis af artikler om ny samarbejdsformer, ledelestrukturer på kryds og tværs, arbejdsgrupper i cafelignende miljøer og alle mulige andre mere eller mindre gennemtænkte forslag.

Der har været meget få artikler om virksomheder som udstyrer sine nørder med sit eget kontor og retten til at lukke døren til samme.

Og derfor vil jeg gerne gå lidt i rette med den sidste bid jeg har citeret dig for ovenfor: Selvom man ikke sidder med hænderne over ørene hvergang der kører en bil forbi, kan det godt have "stor effekt på ens liv"

En af de artikler der var i Karierresektionen, handlede om en lynende intelligent ingeniør, der var endt som postbud. Hans skæbne er ekstrem, men langt fra unik i sin natur: Hvad nytter det man er intelligent, hvis man ikke kan få ro på arbejdet til at være det ?

Det forlyder at mit blogindlæg medførte spontane klapsalver i et storrumskontor igår.

Den slags sker ikke i et ingeniørfirma, hvis det ikke handler om noget der har "stor effekt på ens liv".

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Der har været meget få artikler om virksomheder som udstyrer sine nørder med sit eget kontor og retten til at lukke døren til samme.

Alene det ville betyde at også folk indenfor ASF diagnosen (med højere funktionsgrad) ville få lettere ved at passe et "rigtigt" arbejde.

Lyder som win-win på mere end ét plan, i mine ører.

  • 0
  • 0

PHK udtaler følgende i sit oprindelige indlæg:

Heldigvis er fordelingen meget tynd i den slemme ende, langt de fleste af dem der har autistiske træk har modtaget behandling. Ofte på DTU, eller AAU.

Det faktum at omkring 1% af os lider af autistiske symptomer må nødvendigvis føre til at vi genovervejer vores syn på om dette er en sygdom der med djævlens vold og magt skal "helbredes."

Det er ikke korrekt at fordelingen af autister i den slemme ende skulle være tynd. 25% af alle diagnosticeret med autisme er decideret retarderede !

Det er ligeledes en sammenblanding af fakta når PHK skriver at 1% af befokningen lider af autistiske symptomer. Det er heller ikke korrekt. Det er 1% af befolkningen der opfylder betingelserne for en autismediagnose. Der er langt flere, der har det man kan kalde autistiske symptomer. Hvorfor synes jeg så det er værd at skelne? Jo - fordi det PHK taler om her i artiklen ikke omhandler autister - men de personer man kan kalde autistisk fænotype. Altså folk der ikke ville opfylde betingelserne for en diagnose. Det bliver derfor hurtigt meget misvisende når de to grupper blandes sammen og behandles under et, da man ikke kan udlede generelle betragtninger om den ene gruppe og gøre gældende for den anden.

Men nu vi er i sammenblandingens land - så vil jeg tillade mig at læse resten af indlægget med "autisme-brillerne" på.

Jeg går stært ud fra at det er ment humoristisk at behandling for autistiske træk skulle foregå på DTU eller AAU. Godt nok er højtfungerende autister ofte videnbegærlige - men opfyldning af dette behov er altså ikke virksomt på det grundlæggende handicap - som er det kommunikative og det sociale. Så hvori behandlingen består er mig uforstående.

Jeg undrer mig ligeledes over hvad det er for et syn, PHK påstår skulle eksistere. Jeg har heldigvis aldrig mødt nogen, der mente at autisme var en sygdom, der med vold og magt skulle helbredes. Jeg har dog mødt mange, der har ment, at det er hensigtsmæssigt at give disse børn, unge og voksne specialpædagogisk hjælp og værktøjer så de kan indgå i samfundet på lige fod med os andre.

  • 0
  • 0

Jeg tror hverken man behøver at være autist eller have autistiske symptomer for gerne at ville slippe for storrumskontorer og lignende. Jeg tror det er de færreste der ville vælge dette - hvis de havde et valg. Så egentlig synes jeg det er lidt malplaceret at smide "autisme" kortet i den debat.

I det foredrag om autisme og hjernen jeg deltog i, lavede neuropsykologen en række eksperimenter for at illustrere hvor meget "autisme" vi alle i virkeligheden har i os. Bare det at bede folk om at rejse sig op fra den plads de først har valgt - gå ud af døren igen - og derefter vælge en ny plads - vil virke stærkt provokerende på de fleste. Kontorer hvor man således ikke har en fast arbejdsplads vil derfor vække utryghed og stress hos de fleste.

Afhængig af den type job man skal udføre betyder støj og larm mere eller mindre. IT-arbejde og arbejde der kræver en vis koncentration - siger jo sig selv, at man har behov for mere ro omkring sig for at kunne samle tankerne....så hvis man skulle starte en debat om arbejdsforhold - så skulle man nok snarere argumentere ud fra sådanne argumenter - end at så og så mange procenter af en given medarbejdergruppe har det ene eller andet symptom.

  • 0
  • 0

Lars - Jeg siger heller ikke at autisme ikke har en genetisk komponent, alt hvad vi kan få af forskellige lidelser har nærmest uden tvivl en gentisk komponent, vi er normalfordelinger, hvor vi ligger på normalfordelingen bestemmer vi ikke selv, men vi bestemmer normativt hvor stor en del af normalfordelingen vi vil betegne som normale.

Som jeg ser det burde alle på en normalfordeling faktisk kaldes normale, nogen er bare lidt mere specielle end andre, men det er ikke en sygdom at være en del af en normalfordeling. Man er jo ikke syg fordi man er sær.

For nogen mennesker er det meget vigtigt at henføre alt til genetikken, men som jeg skrev så er vi genetisk alle mordere det er bare ikke særligt interessant, der er da også tvillingestudier blandt enæggede tvillinger der viser at der kun er en 60-90% chance for at hvis den ene tvilling har autisme så har den anden det også. Dette udelukker jo en entydig genetisk forklaring, men genetikken kommer jo alligevel ind da begge tvillinger har en forhøjet risiko (og dermed medicinalindustrien og deres interesser).

Nu gik mit oprindelige indlæg mere på ADHD, Aspergers og de forskellige såkaldte skraldespandsdiagnoser end autisme da det er her vi ser en eksplosion, man kan uden tvivl som læge holde sig til ICD-10 eller hvad den nu hedder de stensikre kriterier du nævner, jeg vil nu nøjes med at kalde det vurderinger da der jo ikke er nogen særligt præcise målinger udover monitorering af adfærd. Det kan også være vældigt svært for de stakkels læger at afholde sig fra at give en diagnose når forældrene nærmest tigger og beder om det for selv børn på 4-5 år. Børnepsykiateren Gideon Zlotnik har gentagende gange advaret om den alt for lemfældige diagnosticering, ligesom han også advarer om lemfældig brug af Ritalin.

Rikke skriver om entydige fysiologiske deformiteter, mange vil også gerne henføre til diverse undersøgelser der er foretaget af medicinalindustrien der har en klar interesse i at gøre mest muligt til en medfødt sygdom der kræver medicin, men desværre er tingene langt fra så enkle som hun gør dem til her. Vi ved med sikkerhed at ADHD ikke skyldes nogen få gener, det er stort set også alt.

  • 0
  • 0

Rikke,

Jeg fornemmer du er ny her, du har ihvertfald endnu ikke helt sporet dig ind på hvad det er for et forum du har forvildet dig ind i:

PHloggen har til hensigt at få folk til at more sig og til at tænke sig om, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Det virker som om du muligvis har overset den ene halvdel deraf.

Når jeg siger at DTU og AAU bør bruges som behandlingstilbud er det naturligvis også en vittighed.

Men det er ikke kun en vittighed, for fakta er, at Folkeskolen idag svigter netop den gruppe børn der senere vil studere disse steder, ved at have udvandet den tunge faglighed til det rene ingenting.

Derfor er det forbavsende ofte, beskæmmende ofte, netop elever der har autistiske træk der er adfærdsvanskelige i skolen, for der sker simpelthen ikke noget fagligt der interesserer dem en tøddel.

Det handler i sidste ende om at alle får et liv hvor de ville blive savnet hvis de ikke var der. For rigtig mange af ing.dk's læsere var DTU og AAU det første uddannelsessted hvor de oplevede den følelse.

Folkeskolen burde have et spor for dem der ikke kan ramme en fodbold eller holde balancen på et skateboard, et spor hvor de ikke behøver at føle sig som fiaskoer, mens de venter på at blive høje nok til et "behandlingstilbud" på DTU eller AAU.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

”Derfor er det forbavsende ofte, beskæmmende ofte, netop elever der har autistiske træk der er adfærdsvanskelige i skolen, for der sker simpelthen ikke noget fagligt der interesserer dem en tøddel”.

Folkeskolen er faktisk slet ikke for børn med deres egen dagsorden. Det er ikke kun børn med autistiske træk der mistrives i skolen. For børn med særlige evner for musik, billeder eller noget helt tredje der falder uden for rammerne, er folkeskolen også en ørkenvandring. Heldigvis findes der en verden uden for folkeskolen, men det er desværre ikke helt foreneligt med folkeskolens snævre rammer.

Problemet er nok at lærerne har gået i skole hele deres liv uden føling med det virkelige liv. Først i folkeskolen. Siden gymnasiet og seminariet, og så tilbage i folkeskolen igen. Hvordan pokker skal de kunne bidrage med andet end skolens lukkede verden?

Jeg tror det faglige niveau ville blive hævet ganske betragteligt hvis lærestaben blev suppleret med nørder, håndværkere og kunstnere for bare at nævne nogle få. Det er måske ikke så pædagogisk, men det er garanteret både lærerigt og interessant.

… så jeg må også melder mig under fanerne som en af dem der er syg i hovedet, uden jeg dog har pådraget mig livsvarige traumer af den grund.

;-)

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne kureres, hvis det betyder at jeg får alt betalt og kan ende på offentlig forsørgelse resten af mine dage og beholde de ting jeg har skrabet sammen indtil nu :D

Jeg bliver jo fuldstændigt uarbejdsdygtig hvis jeg ikke engang kan få lov at beholde min sygdom der sætter mig i stand til at arbejde ;-)

Idag gives kun førtidspension i svære tilfælde. Det vil også betyde, at du skal indlægges, og skal på livsvarigt medicin, der sikrer, at du bliver "normal" - altså uden større tankeevne. Du kan ikke bare undlade at tage medicinen - det vil hurtigt opdages.

Jeg vil nok overveje det en ekstra gang, før jeg siger ja til tilbudet. Som regel, vil du også skriftligt skulle binde dig til, at du aldrigt mere må tage ingeniørarbejde, da det ikke er foreneligt med den givne behandling.

  • 0
  • 0

Hej Poul-Henning.

Forvildet eller ej - så har jeg uanset hvad indsigt i og erfaringer med det du beskriver.

Som forholdsvist intelligent menneske og måske selv med en snert af autisme, har jeg prøvet det du netop beskriver. At kede mig ihjel gennem folkeskoletid og gymnasie for endelig at finde tilhørsforhold på datalogistudiet på universitetet. Det får mig nu ikke til at kalde stedet for et "behandlingstilbud".

Jeg forstår godt dine pointer og hvor du vil hen - men vil bare advare mod de generaliseringer du og andre gør på vejen til målet. Når et handicap så alvorligt som autisme tages op og bruges som middel - så fortjener det at blive præsenteret med en vis nøjagtighed...

Jeg kan ikke lade være med at kommentere dit sidste indlæg :

Derfor er det forbavsende ofte, beskæmmende ofte, netop elever der har autistiske træk der er adfærdsvanskelige i skolen, for der sker simpelthen ikke noget fagligt der interesserer dem en tøddel.

Endnu en generalisering og konklusion uden underbyggelse. At elever med autistiske træk er adfærdsvanskelige i skolen har så godt som aldrig noget med det faglige indhold i skolen at gøre. Det kan godt være at det var sådan for din skolegang - men det gør det altså ikke nødvendigvis til en global sandhed. Udfordrende eller vanskelig adfærd på grund af autisme sker oftest på grund af sanseforstyrrelser, dvs. for meget larm i klassen, for stærkt lys, for mange skiftende lærere, uoverskuelige regler og skemaer, gruppearbejde og temauger, svært ved at tilpasse sig de sociale krav etc.

Så igen - du taler virkelig om autisme light - så light at jeg egentlig synes det tendere til misbrug at bruge ordet autisme eller autistiske træk i denne sammenhæng. Jeg ville nok nærmere kalde "gruppen" du beskriver for særligt boglige.

  • 0
  • 0

@Peter Makholm
Svaret er Ja. Jeg har masser af eksempler. Og hvis du vil have mere underbyggende argumenter, kan du evt. kontakte ham her: http://www.olekyed.dk/ Han kan fortælle dig masser om hvordan masser af børn bliver sjoflet i den Danske Folkeskole og hvor meget talent der spildes, fordi det ikke er tilladt at vide mere en læren eller have andre interesser!
Desværre har læreruddannelsen i mange år virket som en ren "skralde spand" for alle dem der ikke kunne tage en anden videregående uddannelse. Det er heldigvis ved at blive ændret nu og det heller ikke tage æren væk for de 50% rigtigt gode lærere der er derude :-)

  • 0
  • 0

Lars - jeg tror det Makholm opponerede imod var din udtalelse om at lærerne "diagnosticerede". Det har de som han rigtigt skriver ikke kompetencerne til. Der er en lang vej fra klasseværelset over skolepsykolog til psykiatere og psykologer på børnepsyk før der stilles en diagnose - så eventuelt højt-begavede "uvorne" elever er jo længe inden da siet fra igen - uanset hvad klasselæreren skulle mene der burde sættes på af label.

Jeg har derfor ligesom Makholm svært ved at se at evt. højtbegavede børn skulle ende med at blive stemplet som adhdbørn, autister eller lignende.

Jeg har dog mødt forældre til såkaldte Mensa-børn, der omvendt har insisteret på at der ikke var noget i vejen med deres børn - de havde "bare" brug for udfordringer. Men selv efter skift til mentiqa-skole har måttet indse at problemerne fortsatte og diagnosen var god nok. Man kan jo altså godt være begge dele.

Stifteren af Mentiqa udtalte engang at det var et problem at så mange børn med Aspergers søgte optagelse...for godt nok var de typisk højtbegavede inden for et område eller to - men de var stadig for forstyrrende og ressourcekrævende til at de kunne have dem på skolen. Så en væsentlig krølle på denne debat er - at der altså er forskel på at være højtbegavet og understimuleret - og at være højtbegavet med autisme.

  • 0
  • 0

I har hver jeres indgangsvinkel til det boglige område uden at man på nogen måde kan kalde jer Autister.

Jens har asperger tendenser, ligesom alle os andre, der beskæftiger sig med tekniske problemstillinger, men Jens har det med at flyve ud af tangenten , hvor vi andre af og til, når at stoppe i tide ;o)

De fleste af os i teknikerverdenen har det svært med introvert undervisning og foretrækker extroverte eksempler og forklaringer.

Jeg har stadig kontakt med min klasselærer fra under og mellemskolen og hans vurderingerog optegnelser af mig og mine klassekammerater.
Godt nok er han gammel idag. men klar, og har tingene og overvejelserne nedskrevet. Noget nutidens lærere ikke ulejliger sig med.

Det er optegnelser fra før "problemer" med adfærdsels problemer med autisme, asperger og ADHD, men ikke uden en opmærksomhed afvigende adfærd. Hvor vi netop havde en "rainman" der passerede gennem klassen og blev student som 14 årig. Nicolai var speciel ,men fuldstændig så anderledes og heldig anderledes, at han ikke ikke virkede nørdagtig. Men lige jeg og to andre ingeniørspirer får ikke høje karakterer hos ham i hans memoirer. Hvilket vi fik at vide til hans 75 år dag for 10 år siden. Ikke alene hos ham var vi ikke populære, da vi ofte kortsluttede undervisningen for sjov, hos andre lærere:o)

Jeg selv havde svært ved at fatte at K, l, M,O, P niveau elektronskallerne i atomet, bare var en del af alfabetet i mellemskolen, Jeg var nødt til at omskrive dem til KLM var et luftfartselskab der ville OP dengang.

Jeg har mange flere af disse, men da jeg husker i lyde, billeder og mængder har jeg altid haft det svært med eksakte tal og rækkefølger. De har altid har krævet langt større arbejde for mig , at få ind i hovedet ,end det gjorde det for mine brødre, der omvendt havde det langt sværere ved sprog.

  • 0
  • 0

Lars - Jeg siger heller ikke at autisme ikke har en genetisk komponent,etc...

Thomas,

Hvis din pointe er, at der er et stort problem i forhold til forældre der i afmagt skubber deres børn ind i en ADHD diagnose for at kunne medicinere dem, så er det en anden historie. Selv om jeg stiller mig tvivlende overfor om psykiatere på en egentlig børnepsykiatrisk afdeling ville medvirke til det.

Dem jeg har mødt, virker drevne nok til at kunne gennemskue forældrenes desperation.

Ærlig talt, så var min første reaktion på at blive præsenteret for autismediagnosen lettelse. Lettelse over, at vi som forældre ikke bliver sat i det dilemma at skulle give vores barn potentielt livsforkortende medicin (Ritalin).

I øvrigt har samtlige vi har mødt i behandlingssystemet kraftigt frarådet medicinering (ritalin, antidepressiver) til mindre børn. At det skulle være en udbredt praksis har jeg derfor ikke personligt oplevet. Men det er jo en også en god kioskbasker under alle omstændigheder :-)

Uden at have nogen erfaring med ADHD-børn ville jeg dog antage at man kan komme langt med pædagogik i første omgang.

  • 0
  • 0

PHK:

Folkeskolen burde have et spor for dem der ikke kan ramme en fodbold eller holde balancen på et skateboard, et spor hvor de ikke behøver at føle sig som fiaskoer, mens de venter på at blive høje nok til et "behandlingstilbud" på DTU eller AAU.

Tidens store mantra i folkeskolen er "inklusion"[1] (Man bør nok læse lidt om inklusion, før man lader sig forlede af ordets almindelige betydning, og danner en holdning her ud fra).

Kort sagt er inklusion skridtet videre fra "rummelighed", hvor flest mulige skulle have plads i folkeskolens fællesskab, hvor inklusion går på aktivt at skabe den plads - altså at skolen tilpasser sig eleven, og ikke omvendt.

Det vanskelige ved den gruppe du taler om, er at de så skal inkluderes ved at "ekskludere" dem, altså ved at lave et særskilt undervisningsspor for dem.

Dette er ikke nødvendigvis en modstrid - man kan godt inkludere en elev ved at give ham mulighed for i visse tilfælde at trække sig tilbage for sig selv, og læse en bog med musik i høretelefonerne, eksempelvis.

Bare man får ham med i det øvrige fælles læringsforløb og det øvrige fællesskab, der hvor det giver mening.

Ideen er at folkeskolens tilbud bliver relevant og mere givende for en større gruppe elever, ved at give et mere forskelligarted udbud, og differentiere læringsrummet efter elevernes enkelte behov.

Så selvom selve ordet "inklusion" måske godt kan lugte af både storrumskontor og rundkredspædagogik, bør "inklusion" være et vægtigt argument for at tilbyde et læringsrum der er tilpasset eksempelvis autistiske træk, midt i det øvrige fællesskab. Hvis man bor i en kommune hvor der arbejdes med inklusion, er det i al fald forsøget værd at trække i det håndtag.

[1] http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?...

  • 0
  • 0

Rikke Simonsen:

Jeg har derfor ligesom Makholm svært ved at se at evt. højtbegavede børn skulle ende med at blive stemplet som adhdbørn, autister eller lignende.

Det skulle da lige være, hvis de rent faktisk [b]var[/b] dobbelt disponerede...?

Eller...?

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike:

Jeg har mange flere af disse, men da jeg husker i lyde, billeder og mængder har jeg altid haft det svært med eksakte tal og rækkefølger. De har altid har krævet langt større arbejde for mig , at få ind i hovedet ,end det gjorde det for mine brødre, der omvendt havde det langt sværere ved sprog.

Du overser verdens bedste konverteringsværktøj. Det periodiske system! :)

Det kan oversætte tallene 1-99 til en matrix der kan måles på stort set alt fysisk og ikke-fysisk. Farve, farlighed, navn, kemiske type, vægt, stråling, hårdhed osv.

Eksempelvis er grundstof nr 76 osmium det tungeste grundstof, den fik også ind i hovedet på mig at 17[b]76[/b] nok er et af de mest tungtvejende år i historien. Uafhængighedserklæringen, wealth of nations og den dobbeltvirkende dampmaskine er fra det år.

der er også masser af gode hints i den matrix, f.eks. ligger kobber, sølv og guld i samme søjle. Kobber er hoveddelen af legeringen bronze. Så det er nemt at navigere i i systemet når man har set sit første OL: Guld,sølv og bronze(kobber). Det giver også lige en remse til også at huske bronzelegeringen. De der "konkurrencemetaller" hører til i gruppe 11, og 1911 er nok det år med en af de mest genstridige konkurrencer: Kampen om at nå til sydpolen.

Det er nok det vigtigste og bedste terperi jeg har lavet. Langt mere spændende end hvad folkeskolen kunne byde på af lagkagefarvning, når man skulle lære brøker.

  • 0
  • 0

Det vanskelige ved den gruppe du taler om, er at de så skal inkluderes ved at "ekskludere" dem, altså ved at lave et særskilt undervisningsspor for dem.

Dette er ikke nødvendigvis en modstrid - man kan godt inkludere en elev ved at give ham mulighed for i visse tilfælde at trække sig tilbage for sig selv, og læse en bog med musik i høretelefonerne, eksempelvis.

Du glemmer bare to ting:
1) Børn med en handicappende ASF har brug for speciel undervisning for at kunne inkludere sig meningsfyldt i unge og voksenlivet (faget kaldes ofte socialfag)
2) Inklusion opfattes af de fleste kommunale beslutningstagere som en måde at spare penge på specialundervisning.

  • 0
  • 0

Hvis man er professionel diagnosticeret med autisme (som f.eks. Aspergers), så tilbyder f.eks. Ingeniørhøjskolen i Århus ekstra hjælp, og en støtteperson.

Århus Kommune tilbyder ligeledes hjælp til rengøring, og evt. bolig, hvis man ikke kan klare sig selv på et kollegium.

Og SU-Styrelsen giver ekstra SU-tillæg, hvilket resultere i en SU på lige over 13000 kr. om måneden før SKAT.

Så der tages fint hånd om os.

  • 0
  • 0

Folkeskolen burde have et spor for dem der ikke kan ramme en fodbold eller holde balancen på et skateboard, et spor hvor de ikke behøver at føle sig som fiaskoer, mens de venter på at blive høje nok til et "behandlingstilbud" på DTU eller AAU

Hvis vi droppede den socialistiske hippie skole, hvor man skal sidde i rundkreds og snakke om problemerne, og re-introducerede den sorte skole, men fokus på undervisning og regler, så ville ikke blot autisterene føle sig bedre tilpas, men også de andre unger som mangler respekt for læren.

Specialundervisning er i dag noget for elever som er dårlige til hvad det faktisk er meningen man skal lære i skolen. Det er sjældent tilfældet for børn med aspergers (omend de typisk brillere i enkelte emner).

At lave et "spor for de kloge" virker helt aburd. Man burde i stedet gå tilbage til den folkeskole, hvor fokus var på undervisning og almen dannelse.

  • 0
  • 0

Der er desværre et par stykker i Poul-Henning Kamps indlæg og i debatten.

Min baggrund er at jeg underviser unge med Asperger og andre Autisme Spektrum Forstyrrelser - ASF - og desuden sidder i bestyrelsen for Aspergerforeningen. Når fagfolk taler om et spektrum, er det fordi der er mange forskellige former for autisme, hvor Asperger er en af de milde.

Der er ikke tale om en sygdom, og mennesker med Asperger eller ASF - for at bruge den professionelle jargon - skal ikke sendes til psykiater. Vi vil heller ikke sende ordblinde eller piger som har svært ved matematik til en psykiater. De har i stedet brug for bevidst træning i de færdigheder som de har svært ved at lære. Her har det vist sig, at en tidlig diagnose og indsats kan gøre en stor forskel.

Asperger og autisme er udtryk for nogle medfødte forskelle i menneskers evner og måder at tænke på. Mennesker med Asperger kan være langt bedre til at opfatte detaljer. Den type som du gerne vil have til at beregne taget over den sportshal hvor du sidder, eller sikre at der ikke er fejl i programmet som holder styr på din lønkonto.

Til gengæld har de svært ved at lære samvær med andre uden en bevidst indsats og træning, og de kan blive stressede og overvældede i en gruppe med andre. Det er ikke noget som kan ses, og da de færreste af os ved hvordan andre opfatter verden, er en del dårligt selv klar over at de er anderledes.

Forskellene i måden at tænke på er for alvor et problem, når den betyder, at børn og unge ikke lærer de sociale færdigheder som andre får nærmest automatisk. Derfor spiller opdragelsen og forældrene også en rolle. De kan selv have en rem af huden, og opfatter ikke at deres barn er anderledes end flertallet og har brug for særlig støtte.

DTU og AAU er heller ingen løsning. Unge med Asperger eller ASF får ikke den støtte de har brug for, og der er ingen bevidst træning i personlige og sociale færdigheder. Her er det værd at uddannelsesstederne gør en indsats. De kan både skabe bedre ingeniører og mindske frafaldet, hvis de griber det rigtigt an.

Poul-Henning Kamp skriver at de fleste autister er socialt eller økonomisk belastede. Det passer ikke for dem med Asperger og normalt begavede med ASF. Mange kommer aldrig i nærheden af en diagnose, da de har fundet et erhverv og et miljø hvor deres begrænsninger ikke er noget problem. For eksempel lederen af et firma som har indrettet sig med faster rammer og en god sekretær, så han får samme støtte som i et bosted for autistisk udviklingshæmmede.

Her er vi så henne ved indretningen af arbejdspladser, som Poul-Henning Kamp meget rigtigt sætter fokus på. Ind imellem kan jeg godt tro at mennesker med Asperger er stærke og fleksible, mens deres ultra-sociale modsætninger har nogle alvorlige handicap.

I hvert fald indretter firmaer sig ofte, så de tager hensyn til de sociale, og regner med at de strukturtænkende og dem med Asperger eller andre former for ASF er i stand til at tilpasse sig. Også selvom en række hensyn - bedre mødedisciplin, rationelle beslutninger og færre uvedkommende forstyrrelser - vil gavne firmaets bundlinje.

IDA bør gøre en indsats for de ingeniører som er nørdede, systemtænkende, som har Asperger, autisme eller tendenser som ligner det. Der er tale om en stor gruppe af ingeniører, en del opgiver til sidst at få arbejde selvom de er dygtige, og andre savner anerkendelse og mulighed for fuldt ud at udnytte deres evner.

Georg Strøm

Links:

http://www.aspergerforeningen.dk
http://www.version2.dk/artikel/13943-maend...

  • 0
  • 0

Morten Fordsmand:

Du glemmer bare to ting:
1) Børn med en handicappende ASF har brug for speciel undervisning for at kunne inkludere sig meningsfyldt i unge og voksenlivet (faget kaldes ofte socialfag)
2) Inklusion opfattes af de fleste kommunale beslutningstagere som en måde at spare penge på specialundervisning.

1) Ikke alle kan inkluderes - hvilket også nævnes i det link jeg lagde tidligere. Så glemt det har jeg ikke. Måske har du bare glemt at læse det :-)

2) Besparelser og Inklusion har som sådan ikke noget med hinanden at gøre, dog er et af formålene med inklusion en bedre udnyttelse af resurserne til at maksimere læringen for den enkelte elev, som måske ellers ville - groft sagt - spilde skoletiden.
Så politikere der med kulskovle hælder elever, der burde have specialtilbud, ind i almene klasser, sparer penge, og kalder det "inklusion", har ikke forstået inklusion.
På den anden side er det heller ikke forbudt at lave inklusion, og som et resultat heraf, spare penge på det (om mange år, måske). Et eller andet sted gælder det jo om, at den enkelte elev får mere læring ud af sin skoletid - altså en omkostningseffektivisering, eller en slags besparelse, om man vil.

Derfor er inklusion og besparelser et temmelig finkornet emne at diskutere, hvorfor jeg med vilje ikke ville åbne den her.

  • 0
  • 0