Syg i hovedet og stolt af det

For nogle år siden bragte Ingeniøren en artikel under overskriften Psykologer: Asperger er et ingeniørsyndrom og det medførte en del diskussion både offentligt og privat.

Et af de forslag der ikke blev handlet på, var få DTU anerkendt som et behandlingstilbud i distriktspsykiatrien.

Det bør vi muligvis tage op igen.

En ny engelsk undersøgelse har jaget i stage igennem myten om at vi ser en "autisme epidemi" i disse år. Et stort antal voksne (>16år) blev screenet for lidelsen og man fandt præcis den samme andel autister som man finder blandt børn: 1%.

Man fandt også at langt de fleste var udiagnosticerede og socialt og økonomiske belastet, sandsynligvis som følgevirkning.

Autistiske symptomer dækker et meget bredt spektrum, fra folk der er lidt rigeligt pernittengrynede med tegnsætning, til personer der simpelthen ikke kan fungere, overhovedet.

Heldigvis er fordelingen meget tynd i den slemme ende, langt de fleste af dem der har autistiske træk har modtaget behandling. Ofte på DTU, eller AAU.

Det faktum at omkring 1% af os lider af autistiske symptomer må nødvendigvis føre til at vi genovervejer vores syn på om dette er en sygdom der med djævlens vold og magt skal "helbredes."

Ikke mindst i lyset af, at man ikke behøver studere ret meget teknik- og videnskabs-historie for at indse, at industrialiseringen ville have været meget kedeligere, hvis vi havde haft en kur mod alle former for autisme.

Det er indlysende klart, at der skal gøres hvad der kan og gøres så tidligt som muligt, for dem der er så hårdt ramt at det ødelægger deres mulighed for at få et godt liv.

Men denne behandlingsindsats må ikke blive så omfattende, at alle drenge der kan den lille tabel før de kommer i børnehaveklasse bliver kemisk renset for enhver tendens til nørderi.

Men hvad med de 2% af det voksne hankøn, for det er næsten udelukkende hankøn vi taler om, der lider af autisme i varierende grad ?

DTU og AAU bør naturligvis herefter overvejes som et relevant behandlingstilbud i distriktspsykiatrien.

Resten af os kunne passende starte en kampagne for at slippe for storrumskontorer, følelsesporno-HR og rundkredspædagogik og i stedet at få lov til at lukke døren til vores kontor bag os og koncentrere os ordentligt.

Lidt autist har man nemlig lov at være.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (67)

Men denne behandlingsindsats må ikke blive så omfattende, at alle drenge der kan den lille tabel før de kommer i børnehaveklasse bliver kemisk renset for enhver tendens til nørderi.

Vi har en dreng med diagnosticeret ASF i én af Europaskolerne. Lærerne er danske, og støtter sig op af de kompetencer de har med fra DK, samt den danske børnepsykolog der holder tilsyn to gange om året. Så vores erfaringer er nok ikke helt irrelevante for den danske diskussion.

Når man får en diagnose, så er det fordi der er reelle problemer i forhold til barnets udvikling. Med den grundige og velargumenterede udredning vi fik fra den danske børnepsykiatriske afdeling, er det meget svært at argumentere imod diagnosen. Den idé, at autisme- og ADHD-diagnoser bliver skudt ud til højre og venstre p.g.a. generelt uvorne børn kan jeg ikke genkende. Og der er faktisk veldefinerede diagnosekriterier.

Men for at komme tilbage til udgangspunktet, så tager pædagogikken i min søns børnehaveklasse udgangspunkt i at finde de ting han er god til. At han så kan løse 4 gange så mange regneopgaver som et gennemsnitsbarn (når han virkelig er "in the zone" :-), bliver set som én af de positive ting der fastholder ham i klassen. At han så har brug for ekstra hjælp til at magte sociale ting som sportsaktiviteter og gruppearbejde, ser jeg ikke som noget der på nogen måde begrænser ham. Hvilken socialt handicappet ingeniørnørd ville ikke ønske, man havde haft noget tilsvarende i sin egen skoletid?

Jeg tror de 10 støttetimer/uge han modtager er en meget klog samfundsmæssig investering, i forhold til de udgifter et samfund ville have af at rydde op senere, efter et menneske i socialt/økonomisk forfald.

At autisme blivere mere og mere udbredt, eller diagnosticeret, om man vil, er for mig mere tegn på at vi langsomt bliver klar over hvor forskelligt mennesker fungerer og hvor forskellige vores virkelighedsopfattelser er.

Må jeg i øvrigt henvise til BBC dokumentaren "The woman who thinks like a cow", som omhandler Temple Grandine, en autist der på trods af hendes særheder, har tilpasset sig verden og fungerer på sin egen måde. Hun har forresten også nogle markante holdinger til opdragelse af autistiske børn.

Link til youtube: (part 1-5)
http://www.youtube.com/watch?v=46ycu3JFRrA
http://www.youtube.com/watch?v=f-iy7GNsmm0
http://www.youtube.com/watch?v=QDWH_Sfnoc0
http://www.youtube.com/watch?v=Epwa0zQ8jx8
http://www.youtube.com/watch?v=aidkSBsyDlA

PS: PHK, du efterlyste tidligere, områder i DK med kompetence. Efter vores første møde med børnepsykiatrien er jeg ret sikker på jeg har fundet i hvert fald ét sted, hvor der findes motiverede og dedikerede mennesker, der på trods af en stor arbejdsbyrde gør en fokuseret og grundig indsats for at hjælpe mennesker. Det aftvinger respekt.

  • 0
  • 0

PS: PHK, du efterlyste tidligere, områder i DK med kompetence. Efter vores første møde med børnepsykiatrien er jeg ret sikker på jeg har fundet i hvert fald ét sted, [...]

Det var da dejligt at høre.

Så mangler vi bare at det også bliver udbredt til resten af landet, for herude i udkantsdanmark halter den slags temmelig meget efter.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Resten af os kunne passende starte en kampagne for at slippe for storrumskontorer, følelsesporno-HR og rundkredspædagogik og i stedet at få lov til at lukke døren til vores kontor bag os og koncentrere os ordentligt.

Lidt autist har man nemlig lov at være.

Sådan!

+1000

  • 0
  • 0