projekt globalt bloghoved

Syg EU's landbrugspolitik bruger 400 milliarder kr. årligt på at skade miljø og ulande

Danske landmænd fortsætter på støtten frem til 2013. Det står klart op til den såkaldte "sundhedstjek" af EU's landbrugspolitik den 17. november i Bruxelles. Mens ingeniører knokler for deres penge, så får 600 danske landmænd over 1 mio. kr. årligt i EU-støtte. Alt imens vokser miljøproblemerne i Danmark og problemerne med landbrug i Afrika.

Jeg har lige rejst rundt i det Sydlige Afrika, hvor de negative virkninger af EU' landbrugspolitik er mærkbare. Mens europæiske bønder får en gigantisk støtte, så har Verdensbanken, Valutafonden og EU gennem en årrække presset på for, at afrikanske bønder i stort omfang har mistet deres støtteordninger. Det er utroligt med denne uretfærdighed, som absolut intet har med fri konkurrence at gøre.

EU afslutter her i november en midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik (Common Agriculture Policy CAP). Det er blevet kaldt et sundhedstjek, som er kædet sammen med en revision af EU's overordnede budget frem til år 2013. Det skal siges, at den tvivlsomme fælles EU landbrugspolitik koster 400 milliarder kr. om året.

Der er brug for en doktor til at medvirke ved dette sundhedstjek af den den syge landbrugspolitik. En kirug!

Dette er desværre ikke blevet erkendt af EU's danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel. Hun står i spidsen for en elendig og ekstremt kostbar landbrugspolitik, som er endog meget negativ for både miljø, u-landenes udviklingsmuligheder og den globale fødevaresikkerhed.

Jubel hos Dansk Landbrug

Hos Dansk Landbrug på Axelborg er der ligeså megen glæde som hos deres nabo Tivoli. Dansk Landbrug konstaterer med tilfredshed på deres hjemmeside, at resultatet af sundhedstjekket vil blive en forhøjelse af mælkekvoter og at der ellers ikke pilles ved deres privilegier. Utroligt at landbruget med kun 3 til 5% af stemmerne ved valg i de europæiske lande er i stand til at skrabe 40% af EU' fælles budget til sig.

Tænk sig hvis de 400 milliarder kr. pr. år i stedet blev brugt til at udvikle landbrug i Afrika, til at fremme klimaløsninger og i det hele taget at fremme forskning i EU.

EU' landbrugspolitik skader også naturen og den biologiske mangfoldighed i Danmark. Endnu mere efter at regeringen har ophævet braklægningsordningen, så 80.000 hektar ekstra jord kom i produktion fra 2007 til 2008.

Miljøministeriet bruger en halv milliard på at lave vand- og naturindsats langs åer og vandløb flere steder i Danmark, for at dæmme op for landbrugets udledning af næringsstoffer. I alt bliver 1.158 hektar i disse år naturgenoprettet. Samtidig kan landbruget med EU tilskud opdyrke 80.000 hektar, uden at det har nogen som helst konsekvenser. På trods af, at braklægning er en effektiv måde at reducere kvælstofudvaskning, fosforudvaskning og pesticidforbrug på.

Har nogen af jer noget godt at sige om EU' landbrugspolitik?

PS: Se tidligere blog fra mit besøg i Zimbabwe med mega-inflation omed mega-inflation og Sydafrika i gang med at bygge infrastruktur til VM i fodbold i 2010.   PPS: Heldigvis er der gode måder at støtte kampen mod sult. Folkekirkens Nødhjælp starter søndag den 9. november "Spis ude - bekæmp sult", som har deltagelse af nogle af de bedste restauranter i København.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med et forbehold omkring din generelle beskrivelse af, at landbrugssubsidierne er til skade for miljøet, kan man ikke undgå at give dig ret i, at EU’s landbrugspolitik set fra de fleste vinkler er paradoksal. – Der kunne nævnes mange flere forhold, end du gør, og det gælder desuden hele den industrialiserede verdens landbrugspolitik. – EU’s er ikke den værste – det er den faktisk her i Norge.

Det er dog forkert, når du nævner, at politikken støttes af dansk landbrug og Marianne Fischer Boel. Det er også forkert, når du lader det se ud, som om danske landmænd lever fedt af støtten.

Støtte til landbruget tog rigtig fart efter de store krige, hvor det blev klart, at fødevarer faktisk er det vigtigste strategiske råstof i krig. I efterkrigstidens lynhurtige omstilling til et industrisamfund, så politikerne det som en let genvej at opretholde landbrugsstøtten for at undgå sociale problemer pga. at primærnæringerne altid ”hænger bagefter” i en hurtig økonomisk og erhvervsstrukturel udvikling.

Dansk landbrug er det mest omstillingsparate i verden. Derfor har det også ofte argumenteret for, at man med en overgangsperiode skal afskaffe landbrugssubsidier. – Især de unge landmænd er smerteligt klar over, at subsidiepolitikken godt nok giver dem større øjeblikkelige indtægter, men efter en overgangsperiode, vil prisen stige igen, og desuden betaler de en dyr indgangsbillet i form af skyhøje jordpriser, for at få adgang til indtægten. – Unge landmænd vil hellere betale mindre for en gård og så få lidt mindre for deres produkter senere.

I EU er det først og fremmest de militante franske bønder, der står i vejen for en tiltrængt landbrugsreform.

Et specielt tilfælde er USA, hvor man aldrig har sultet, men hvor man levede af at sælge korn til Europa. USA's subsidiepolitik var et svar på Europas, der sænkede priserne på verdensmarkedet til et niveau, der til tider ikke engang kunne dække transporten fra Midtvesten til Europa.

Det er først og fremmest ulandene, der behøves frihandel. Samtidigt er det også de fattige jordløse i ulandene, der lider mest, hvis vi får frihandel og derved højere priser på fødevarer – hvilket vi netop ser nu, hvor en kombination af dårlige avlinger, stigende råstofpriser og produktion af biofuel har hævet priserne til et mere realistisk niveau.

Der er derfor god grund til at udstille galskaben i den nuværende subsidiepolitik, men at udstille enkeltpersoner og landmænd i Danmark som ”de gale”, er uretfærdigt. Overgangsordninger på ca. 10 år, hvor man brugte de 400 mia. i EU – og tilsvarende i Japan, Amerika, Svejts og Norge – til midlertidige social udjævning blandt unge landmænd med stor gæld og til fattige i ulandene, ville være en mulig løsning.

  • 0
  • 0

Der er vigtigt at Europa er i stand til at brødføde sig selv, derfor skal vi bevare vores landbrug. Vi skulle jo nødigt blive afhængig af bananrepublikerne.

  • 0
  • 0

Jeg er bange for at en af konsekvenserne ved at fjerne landbrugsstøtten er at prisen på produkterne stiger. Det vil alt andet lige gå ud over folkesundheden. For mange år siden arbejdede jeg sammen med en miljøingeniør som rejste ud til et projekt i new zealand og endte med at blive der i mange år. Han fortalte at New Zealand havde afskaffet landbrugsstøtten, men at konsekvensen var at 1L mælk kostede 20 kroner, og det er mindst 5 år siden, så det er vel 25 i dag? Eller mere end dobbelt så dyrt som i Danmark.

  • 0
  • 0

Det vil jeg gerne se dig dokumentere.

Jeg har søgt lidt, og jeg må indrømme, at ostepriserne i NZ er overraskende høje: Fra 160 kr for NZ-ost, medens dansk ost koster 25% mere.

NZ eksporterer mere end 80% af dets mejeriproduktion. Tørmælk er en god prisindikator, og den er i øjeblikket ca. 16 kr/kg - og er steget mere end 20% sidste år. - Dette er NZ-bønder meget godt tilfreds med.

Problemet i NZ er det samme, som vi oplevede her i Norge: Et monopoliseret hjemmemarked. Her skyldtes det en kombination af andelsmonopol (Norske Mejerier) og statssubsidier, der gik igennem dette firma. På NZ har FONTERRA 95% af hjemmemarkedet, og de havde samme funktion i udbetaling af subsidier, før de faldt bort, som Norske Mejerier havde her i Norge.

Dette peger på et problem, der ofte opstår, når en primærnæring subsidieres: Industrien og detaljhandelen er dygtigere end bønderne til at udnytte systemet, og i stedet for lavere priser til forbrugerne, går rationaliseringen i forarbejdning og omsætning i stå, og man får højere priser.

  • 0
  • 0

....retter oftere og oftere bager for smed.

Det skyldes sjældent ond vilje, men mangel på viden og overblik, over hvorledes og hvorfor ting ser ud som de nu gør det.

At Hans Peter Dejgaard har sin mening om hvorledes fordelingen af midler er, viser Peder Wirstad i sine indlæg, at der er en del som Hans Peter Dejgaard har fået galt i halsen.

Speciel kan Hans Peter Dejgaard ikke skelne mellem årsag og virkning.

Dengang Zimbabwe hed Rhodesia var landet en fødevare eksporterende nation, nu har man jaget ekspertisen ud af landet med vold , så resultatet er sult.

De kan da ikke skyldes den Europæiske landbrugstøtte.

At den hvide mand så er et uønsket element på de kanter er utvivlsomt rigtigt.

Fra nabostaten Sydafrika ved jeg fra min datter, at de hvide der, ofte er yderst ubehageligt, ydmygende, uforskammede overfor sorte.

Hvis man har oplevet sådanne ydmygelser, forstår man udmærket hvorfor at man har bedt hvide forlade området.

Men det er stadigvæk ikke den Europæiske landbrugstøttes skyld....og slet ikke den danske landmands, der som Peder Wirstad fortæller det ønsker landbrugstøtten væk.

  • 0
  • 0

Kan 400 mia virkeligt gøre det? Var det ikke 800 for nogle år siden?

Det må være på tide at vi selv begynder at handle i stedet for bare at snakke om at andre skal have frihandel. EU og US kan passende starte med at afskaffe deres landbrugsstøtte over de 10 år. Så skal de andre nok følge efter. Den socialistiske politik som i dag føres på landbrugsområdet, svarer jo til at hele vores fødevareproduktion er på støtten. Så vi betaler for det alligevel, selvom vores fødevarepriser måske er lavere end de burde være.

At sammenligne mælkepriser på en ø og i Norge, begge åbenbart steder hvor der næsten er monopol på forarbejdningen, med EU er jo helt hen i vejret og tjener ikke som et eksempel, der kan bruges til noget i den her diskussion.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Tak for jeres indlæg. Altid godt med noget debat, og især en regnfuld søndag.

Interessant at høre fra Peder Wirstad fra Norge og dit historiske tilbageblik.

Der skal naturligvis være pæne lange overgangsperiode, og det bliver der helt sikkert også. Næste EU budgetperiode går fra 2013 til 2018.

Som Jon Bendtsen skriver, vil en konsekvens af at fjerne landbrugsstøtten være stigende fødevarerpriser. Det er vel også rimeligt nok.

Enig med dig (Peder) i, at dansk landbrug står stærkt i konkurrencen internationalt. Det er eksporten af svinekød et godt eksempel på, hvor EU' tilskuddene (modsat kvæg) er små (primært været eksporttilskud i nogle perioder).

Eksemplet med svinekød viser, at EU landene sagtens kan sikre fødevarer-sikkerheden. Og så vil det tilmed være fint, om vi i fremtiden kan importere flere fødevarer fra Afrika - gerne organisk produceret, hvilket de har bedre mulighed for med deres billige arbejdskraft.

Hver eneste ko i Europa modtager cirka 2 dollars om dagen i støtte fra EU. Dette er mere end indtægten for 80 % af befolkningen i de fattige afrikanske lande. Ret absurd!

Jeg har flere gange sidder i nærheden af norske forhandlere i FN møder. Når vi kommer til deres omfattende landbrugs-støtte, ser de heldigvis lidt flove ud.

Hilsner Hans Peter

  • 0
  • 0

Jeg har flere gange sidder i nærheden af norske forhandlere i FN møder. Når vi kommer til deres omfattende landbrugs-støtte, ser de heldigvis lidt flove ud.

Hilsner Hans Peter

Ja! Jeg vil tro, de ikke er så ivrige efter at gå ind i nærmere diskussioner med folk, der har et internationalt overblik.

Så meget kraftigere fører de sig så til gengæld frem på hjemmebane, hvor man har fået den norske befolkning til at tro, at den norske landbrugspolitik skaber mere mad til fattige landes sultende, og at ulandene er på Norges side mht. at forhindre frihandel, der i efter deres mening bare ønskes af USA, Brasilien og andre store producenter.

Det er jo heller ikke så vanskeligt at finde grupper af subsitensbønder i mange ulande, for hvem et frit marked ville være en (i hvert fald midlertidig) katastrofe. Disse eksempler skamrides derfor som et forsvar for subsidiering og protektionisme.

Det er meget meget vigtigt at gøre disse problematikker kendt. Ikke mindst er det vigtigt at få folk til at forstå, at når omkring 90% af befolkningen i mange af de fattigste ulande er bønder, så er det meget vigtigt for dem at få adgang til et liberalt verdensmarked uden subsidier, der dumper priserne. - Samtidigt må man også forstå, at højere fødevarepriser rammer jordløse fattige i ulande ekstremt hårdt i en overgangsfase, indtil landets generelle økonomiske situation bedres af, at flertallet tjener penge. Det er også nødvendigt at forstå, at også mange lokale grupper af bønder, der producerer visse varer til det lokale marked vil blive hårdt ramt, fordi netop disse varer af lokale grunde er dyrere end på verdensmarkedet.

Dette kan synes som et paradoks, og det er et faktum, at dette paradoks bruges flittigt af kræfter, der trækker i begge retninger. Generel frihandel med fødevarer er imidlertid helt nødvendigt for ulandenes fremgang. Hovedparten af befolkningerne, der er bønder, må først tjene penge og blive købedygtige på råstoffer, udstyr og tjenester, før resten af befolkningen kan begynde at tjene penge. - Det er også en helt nødvendig udvikling, hvis avlingerne skal øges nok til at dække både befolkningsvækst og højere levestandart.

So go tell'em - tell'em.

Med venlig hilsen Peder Wirstad, Norge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten