Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Swirlers er landet!

Kære læsere,

Som I kunne læse sidst, så har PH Spaanteknik hjulpet os med at fremstille en række prototype coax swirlers. Vi har nu fået stumperne hjem og jeg synes lige I skal se hvor fine de er blevet.

Illustration: Thomas Pedersen

De ser rigtig, rigtig fine ud og tolerancerne er meget bedre end hvad vi selv ville kunne lave på vores egen lille maskinpark. I morgen tager vi fat på at lodde de første elementer sammen. Lad os se om der venter uforudsete udfordringer eller om det kommer til at køre nogenlunde som vi har håbet på. Så snart de første elementer er loddet sammen, så skal vi have lavet en omgang flowtest med vand. Det er helt essentielt at kende deres karakteristik med hensyn til flow af vand som funktion af indgangstryk. Dertil genbruger vi en del af setup'et, som vi tidligere brugte til vandflow af BPM5 injektorerne. Det skal dog ombygges lidt, så det passer fysisk til disse mindre injektorer.

Hvis man vil vide lidt mere om hvordan de her coax swirlers virker eller bare vil se lidt nærmere på dem, så har jeg begået en lille video der fortæller lidt om dem. Den kan ses lige her

Udover vores egen lille video, så har jeg også en anden video til jer. For et par uger siden havde vi besøg af Morten fra Down To Earth Astronomy og han lavede denne video om CS efter hans besøg.

Thomas Pedersen er civilingeniør fra DTU fra 2006 og har en Ph.D. indenfor mikro- og nanoteknologi fra DTU Nanotech, og er nu ansat samme sted som seniorforsker. Thomas har bygget raketter siden 1999 og blev en del af Copenhagen Suborbitals i 2009. Han er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Laver i så burn test med en BMP5 modificeret motor med de nye
swirlers på Refshaleøen? Og hvis, så hvornår? Eller hvor?

  • 1
  • 0