phloggen

Svendestykker uden fremtid

Jeg kom forbi en boghandel der havde før-udsalg-udsalg, hvilket siger mere om fremtiden for boghandler end godt er.

Jeg fandt et par kilo interessante bøger om forskellig husarkitektur, herunder Michael Sheridans "Mesterværker".

Det er en flot bog, som der vist også er lavet et par TV-udesendelser på, om et dusin huse fra 1950erne som udgør det absolute zenith af danske familieboliger.

Varmt anbefalet, hvis man har en ledig plads på kaffebordet der mangler noget arkitekturkommentar.

(Ryan Smith anbefalede bogen for Ingeniøren for et par år siden.)

Illustration: Privatfoto

Fælles for stort set alle de 14 eksempler Michael Sheridan har udvalgt, er at det er unge arkitekter der bygger et billigt lille hus til sig selv, under statslånsordningens begrænsning på 130m², i tiden mellem krigens smalhals og plastic-tresserne, huse som i mange tilfælde bliver første trin på stigen til storhed og berømmelse.

Svendestykker, med andre ord, af arkitekter som Utzon, Harboe, Koppel, Exner, Clemmensen osv.

Men...

Hvis jeg skal sætte sagen lidt på spidsen, er der ikke en eneste af de egenskaber, detaljer eller kvaliteter Michael Sheridan fremhæver, i mange tilfælde ligefrem skamroser, der ikke er blevet de-jure eller de-factor forbudt i de efterfølgende bygningsreglementer.

Husene smyger sig til landskaberne, med trapper og trin op og ned og alle vegne, men nu om dage skal der være niveaufri adgang.

Husene nærmest opløses i haven ved en glidende overgang, med glas- og fascade-konstruktioner der fint kunne tilføjes BR10 i et appendix med titlen "Det kan I glemme alt om."

Regelmæssige og synlige bærende konstruktioner -- uden skyggen af isolering eller fugtspærre.

Nogle af de huse har været en rigtig grim overraskelse i første halvdel af 1970erne.

For slet ikke at tale om de vandrette tage.

Hvis jeg bare havde fået vist billeder, uden de tilhørende forklaringer, ville jeg have antaget disse mesterværker for at være sommerhuse, hvad kun et af dem ellers er. Som inspiration for sådanne tror jeg bogen er glimrende.

Men som helårshuse er der ikke meget fremtid i dem.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Apropos alternative ideer, har du tænkt videre over en tung indervæg (betonelementer) og en let ydre klimaskærm?

Jeg faldt over denne klimaskærm i alu i i flere farver og forskellig finish, som du måske kender, men den er ny for mig: http://www.alumecobyg.dk Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad det koster, men det kan i hvert fald ikke være selve materialeprisen der er vild.

Der er tilsyneladende en del danske erfaringer med Alucobond og det er betryggende.

Og så har de endda en variant med indbyggede solceller - omend kun i sort. Det må kunne bruges til noget sjovt!

  • 0
  • 0

Da vi for snart 8-9 år siden planlagde byggeri, var vi rundt og se på forskellig arkitektonisk byggeri. Ét af disse brugte udelukkende zink som klima skærm. Vi besøgte byggeriet en varm sommerdag. Den første "gene" man mødte var at blive blændet af dette metalhus... Det kan klares med noget overfladebehandling. Det værste var dog da "guiden" fortalte at der dagen før var en lille pige der var blevet slemt forbrændt i begge håndflader ved blot at sætte disse på muren!

  • 2
  • 0

.....arkitektoniske "klenodier" er at deden i bedste mening fredes og nogele bolignørder tror at de er værdige til efterligning.

Fakta er som jeg ser det og som PHK antyder at den håndværksmæssige kvalitet netop antyder at det er "svendestykker". Deres lighede med sommerhuse er påfaldende.

Det mener jeg skal forstås på den måde, at det er resultatet af de unge arkitekters første forsøg på, at vise hvad de har har lært og kan. De ser helt bort fra nogle impiriske håndværkstekniske færdigheder, som er nødvendige for at et hus skal have en levetid der kan forsvares økonomisk. Det er formen og ideen deres "værk" der er essentielt for dem.

En arkitekt af idag skal foruden at kunne tegne også være en god og visionær sælger ( Jævnfør Bjarke Ingels produkter)

At de arkitekter vi kender skulle være blevet bedre "håndværkere" med tiden eller de bare er blevet kendte og trendy, skal jeg ikke udtale mig om, men det er ikke alt guld der glimrer kan man roligt gå ud fra.

Hvis man ønske at få problemer skal man vælge huse med flade tage på vore breddegrader.

Men den måde som der kunne bygges huse på til langt op i 1970erne er forbi.....der kommet mange flere regler...så selvbyggere idag bør alliere sig med juridisk kyndige hvis de fra vælget typehuset og vil lave et speciet selvbyggerhus.

  • 4
  • 0

Arkitekter tegner ikke huse til boliger. De tegner dem for at imponere hinanden. Prøv at læse deres hjemmesider. De er fyldt med ordskvalder og banaliteter der sjældent kaster lys over de simpleste krav til en bolig.

Faget er fyldt med aktører der aldrig har betjent et stykke håndværktøj for slet ikke at tale om kendskabet for materialerne erhvervet i praksis, hvilket tidligere var forudsætningen for at blive arkitekt. Arkitektstudiet har udviklet sig til et surrogatstudie som kunstner hvor talentet ikke kunne bære. Håndværket er forsvundet i højtideligt nonsens.

Michael Sheridans bog er en hyldest til arkitektstanden. De viste huse er typisk for arkitekternes forestilling om rammen om et hjem. Store pralestuer, minimale værelser og et køkken på størrelse med et garderobeskab. Husene ser godt ud i livsstilmagasinerne, men er en katastrofe for dem der skal leve i dem.

  • 2
  • 0

som PHK antyder at den håndværksmæssige kvalitet

Bjarke,

Jeg har ikke sagt et ord om den håndværksmæssige kvalitet noget som helst sted.

Alt i alt ser det iflg. billederne ud til at de netop har gjort sig umage med at bruge gode håndværkere, for 60 år gamle huse der i store træk fremstår uforandrede er det generelt i ret god stand.

Der er en enkelt krakereleret gasbetonvæg og en masse slid men håndværket ser ud til at være helt OK.

  • 1
  • 0

Jeg læste en gang en artikel : Arkitektens drømmehus Min første indskydelse da jeg så et billede af huset: Det ligner en vandskade. Arkitekter er først og fremmest kunstnere, og uddannes på kunst akademiet. Arkitektstuderende rejse tit og ofte på studietur til Italien. Derfor tænker de ikke på det nordeuropæiske klima når de bygger huse. Byggefejl starte ofte med umulige konstruktioner, hvis tæthed udelukkende bygger på at alt er perfekt udført under byggeriet. Bygningsingeniører bør blive bedre til at sige "duer ikke væk", og i det hele taget tænke "sikkert" så små fejl ikke udvikler sig til store skader. Et eksempel: En altan med brystning, så hvis (når) nedløbsrøret stopper løber vandet ind i huset.

  • 3
  • 0

Lidt pedanteri om sprogbrug.

"Niveaufri adgang" er som en bjørnetjeneste - noget der skifter mening, efter hvem der bruger det. Men kan vi ikke i det mindst blive enige om at bruge det konsekvent inden for faget?

Niveaufri = "fri af niveau" = "Ikke i niveau med hinanden".

Niveaufri adgang, som det bruges af handicaporganisationer o.a. er i meningen niveau forskels fri - og dermed den præcis modsatte betydning af ordenes betydning.

  • 1
  • 0

Ok PHK! Det gør du så ikke , men så gør dig nogle tanker om dit eget husbyggeri når du har set et resultat af at omgå god skik i helårsbebyggelser. Lækre detaljer og dyre materialer , kan være særdeles svære at reparere og fremskaffe senerehen.

  • 0
  • 0

Bygningsingeniører bør blive bedre til at sige "duer ikke væk", og i det hele taget tænke "sikkert" så små fejl ikke udvikler sig til store skader. Et eksempel: En altan med brystning, så hvis (når) nedløbsrøret stopper løber vandet ind i huset.

Man kunne nok lære et eller andet af Automotive industrien... Deres tilgang med FMEA analyser på alle interfaces ville være umådelig sundt. Udgangspunktet er hvordan fejler noget - dvs. hvad er risiko for at noget sker x hvad er chancen for at vi kan detektere fejlen inden den får konsekvenser x hvad er konsekvensen hvis fejlen optræder. Det kan man så gøre på ALT hvad man som udvikler/designer/producent/etc. kan komme i tanke om kan give problemer. Man kan også lave en matrix over alle interfaces og gå dem slavisk igennem. Når man har gjort det bedste man kan, så rangordner man problemerne med den højeste score først, og så går man igang med at redesigne / imødegå problemerne i designet. Da man nu har ændret konstruktionen skal man så igennem møllen en gang til,,, osv. osv... resultatet: Meget meget trætte ingeniører :) men også konstruktioner der er så gennemarbejde at antallet af fejl er væsentligt reduceret og de fejl der er tilbage er væsentlig mindre alvorlige.

Hvis byggeriet tog den approach til sig, så ville jeg ikke selv bøvle med mine byggeprojekter. Som det er i dag, så er der ingen øvre grænse for konsekvenserne af byggesjusk. Hvis man ikke kvalitetssikrer ALT selv, så er det et rent gamble. Eks, prøv at slå på fliserne på toilettet med en nøgle eller en blyant næste gang du er forbi. De fliser der er hule bagved, er nemme at detektere på lyden. Ingen fliser skal være hule bagved - de skal være med fliseklæb over det hele. "hule" sten er byggesjusk - og det er meget udbredt. Når du har slået-på-fliser nogle år, vil du opdage at byggebranchen er uden moral og kontrol med samme er ikke eksisterende...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten