ATV bloggen

Superhelte, silotænkning og danske fonde træder i karakter

I lyset af den forfærdelig pandemi og den økonomiske krise, der følger med, må vi tage ved lære af gårsdagens problemer, så vi kan tackle morgendagens ditto.

Vi ved, at kriser skaber kvantespring inden for teknologisk udvikling, og det ser vi i allerhøjeste grad i øjeblikket, hvor forskning og teknologisk udvikling, særligt relateret til coronakrisen, foregår i højt tempo.

Vi skylder os selv at bruge erfaringerne fra den aktuelle sundheds- og økonomiske krise konstruktivt, når vi skal arbejde videre med både globale problemer som klimakrisen men også nationale udfordringer som sundhedssektorens udvikling og vores generelle udvikling af Danmark som en teknologiførende nation.

Krisen er slem – men gør os klogere

Når man dagligt beskæftiger sig med de tekniske videnskaber tager man for givet, at videnskab og udvikling er vigtigt. Men uden for vores verden er virkeligheden ikke altid sådan, og engang i mellem er det godt at minde sig selv om, at ikke alle spiser forskning, innovation og teknologisk udvikling til morgenmad.

Men som ved et trylleslag ændrede coronakrisen befolkningens syn på fx videnskab og tværsektorielt samarbejde. Her er tre tankevækkende områder, som har ændret karakter under de seneste måneders krise:

Videnskabsfolk er morgendagens superhelte

Dem der ved bedst, bliver nu hørt på daglig basis. Selvom viden og beslutningerne også politiseres, har krisen katapulteret verdens videnskabsfolk og forskere op på talerstolen sammen med rege-ringsledere og regenter.

Jeg tvivler på, at danskerne nogensinde tidligere har hørt og læst så mange videnskabelige input i de landsdækkende medier, som i de seneste to måneder. Det, der før blev betragtet som fagligt ”tungt” eller ”tørt”, er blevet alle borgeres samtaleemne nummer ét.

Lad os håbe at flere nu stoler på, at evidensbaseret viden er vejen frem, ligesom den brede befolkning får en bedre forståelse af, hvad viden er for en størrelse, fx at vi bygger vores evidensbaserede viden på den nyeste og bedste forskning, som nok gælder i dag, men som udvikles og gør os endnu klogere i morgen.

Samarbejde på tværs af sektorer

Krisens uopsættelighed har tvunget os til at rive murer ned mellem den private, offentlige og civile sektor. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan nogle af vores systemiske udfordringer, som vi længe har kæmpet med, pludselig overkommes, fordi vi i lyset af krisetilstanden simpelthen er tvunget til at tænke og arbejde anderledes.

Strukturer som længe har været erkendte barrierer for samarbejde og udvikling på tværs af samfundets kasser og siloer bliver flået ned, helt uden tøven, fordi krisen skaber en sense of urgency. Det er en tendens som gerne skal fortsætte, når den økonomiske vækst skal genfinde pusten.

Hvis vi ikke vidste det før, ved vi det nu; silotænkning hører fortiden til.

De danske fonde træder i karakter

De danske fonde, både offentlige og private, skal have ros for deres hurtige ageren under coronakrisen. Det er glædeligt at se, hvordan de store danske fonde træder i karakter og bidrager med både midler til forskning og udvikling, men også yder økonomisk hjælp til de brancher, som lider under krisens nedsmeltning af samfundsøkonomien.

Fondene har været agile i deres bevillingsprocedurer og yder støtte i alle ender af udfordringernes skala. Der ydes i stor stil til udvikling af vacciner og tests, der laves puljer til innovation og små start-ups, og der indgås skæve partnerskaber.

Et kig fremad

Jeg håber, at udviklingen bliver, at vi trods den globale krise, igen får hurtigt gang i den globale efterspørgsel efter danske teknologivirksomheders innovative produkter, og at vi kan bruge krisens læringer til at være endnu mere attraktive på den globale arena.

Lia Leffland er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den mekanisme som entydigt driver udviklingen i samfundet er den økonomiske - vi kan ikke komme hurtigt nok ud af samfundsmæssig "safe position" for at få genstartet økonomien! Jeg er enig med Lia hvad angår videnskabernes betydning, men det skriger til himmelen at der ikke er etableret en dynamisk økonomisk mekanisme som motiverer og beskytter ideophavsmænd og de på videnskab baserede miljøer fra at blive det sidste og dårligst stillede led i den økonomiske fødekæde. At stille sig tilfreds med et system som baserer sig på universitets ledelser, fonde og venturekapital, svarer til at man skulle have stillet sig til freds med petroliumslamper efter elektriciteten var etableret. Al nødvendigt tekniskt er allerede udviklet, således at et ægte og dynamisk marked for ideer kan stables på benene, men som patentmyndigheden mente, da man ville patentere glødelampen, var der ikke brug for den elektriske pærer, når man nu lige havde fået de udmærkede petroliumslaper! Det er den ringe opmærksomhed omkring hvorledes nye ideer reelt opstår i enkeltindividets underbevidste, og hvad der skal til for at nære, udvikle og implementere ideerne, som er bremsen på en innovativ samfundsmæssig eksplosion til gavn for alle. https://videnskabeligindsigt.blogspot.com/...

  • 1
  • 1

Er nok den politiske styring af forskningen. Holdningen, at der skal være kort vej mellem forskning og faktura, er ikke bæredygtig i længden. Vi mangler en politisk vilje til at allokere x% af BNP til fri grundforskning. Grundforskningen giver måske ikke udbytte her og nu, men på længere sigt vil den i tværfaglige miljøer give bonus.

Den økonomiske drivkraft er naturligvis ikke uden betydning, men ofte skal der statsmidler til at bane vejen. Eksempelvis blev rumkapløbet statsfinancieret på grund af den kolde krig mellem USA og USSR. Der blev pumpet milliarder af dollars i forskning på områder, man ikke anede en brik om i forvejen. Midlerne var ikke styrede, fordi man vidste ikke på forhånd hvad der skulle bruges af teknologi, så alle ideer var velkomne.

Sideeffekterne herfra har været enorme indenfor elektronik, IT, teknologi i almindelighed og forskning. Dem havde vi ikke kommet frem til uden denne satsning. Det meste af vores nuværende levestandard har baggund i dette kapløb.

Så sæt midler af til fri forskning uden politiske og økonomiske krav. Det giver bonus på den lange bane. Jan

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten