Superhelte, silotænkning og danske fonde træder i karakter

I lyset af den forfærdelig pandemi og den økonomiske krise, der følger med, må vi tage ved lære af gårsdagens problemer, så vi kan tackle morgendagens ditto.

Vi ved, at kriser skaber kvantespring inden for teknologisk udvikling, og det ser vi i allerhøjeste grad i øjeblikket, hvor forskning og teknologisk udvikling, særligt relateret til coronakrisen, foregår i højt tempo.

Vi skylder os selv at bruge erfaringerne fra den aktuelle sundheds- og økonomiske krise konstruktivt, når vi skal arbejde videre med både globale problemer som klimakrisen men også nationale udfordringer som sundhedssektorens udvikling og vores generelle udvikling af Danmark som en teknologiførende nation.

Krisen er slem – men gør os klogere

Når man dagligt beskæftiger sig med de tekniske videnskaber tager man for givet, at videnskab og udvikling er vigtigt. Men uden for vores verden er virkeligheden ikke altid sådan, og engang i mellem er det godt at minde sig selv om, at ikke alle spiser forskning, innovation og teknologisk udvikling til morgenmad.

Men som ved et trylleslag ændrede coronakrisen befolkningens syn på fx videnskab og tværsektorielt samarbejde. Her er tre tankevækkende områder, som har ændret karakter under de seneste måneders krise:

Videnskabsfolk er morgendagens superhelte

Dem der ved bedst, bliver nu hørt på daglig basis. Selvom viden og beslutningerne også politiseres, har krisen katapulteret verdens videnskabsfolk og forskere op på talerstolen sammen med rege-ringsledere og regenter.

Jeg tvivler på, at danskerne nogensinde tidligere har hørt og læst så mange videnskabelige input i de landsdækkende medier, som i de seneste to måneder. Det, der før blev betragtet som fagligt ”tungt” eller ”tørt”, er blevet alle borgeres samtaleemne nummer ét.

Lad os håbe at flere nu stoler på, at evidensbaseret viden er vejen frem, ligesom den brede befolkning får en bedre forståelse af, hvad viden er for en størrelse, fx at vi bygger vores evidensbaserede viden på den nyeste og bedste forskning, som nok gælder i dag, men som udvikles og gør os endnu klogere i morgen.

Samarbejde på tværs af sektorer

Krisens uopsættelighed har tvunget os til at rive murer ned mellem den private, offentlige og civile sektor. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan nogle af vores systemiske udfordringer, som vi længe har kæmpet med, pludselig overkommes, fordi vi i lyset af krisetilstanden simpelthen er tvunget til at tænke og arbejde anderledes.

Strukturer som længe har været erkendte barrierer for samarbejde og udvikling på tværs af samfundets kasser og siloer bliver flået ned, helt uden tøven, fordi krisen skaber en sense of urgency. Det er en tendens som gerne skal fortsætte, når den økonomiske vækst skal genfinde pusten.

Hvis vi ikke vidste det før, ved vi det nu; silotænkning hører fortiden til.

De danske fonde træder i karakter

De danske fonde, både offentlige og private, skal have ros for deres hurtige ageren under coronakrisen. Det er glædeligt at se, hvordan de store danske fonde træder i karakter og bidrager med både midler til forskning og udvikling, men også yder økonomisk hjælp til de brancher, som lider under krisens nedsmeltning af samfundsøkonomien.

Fondene har været agile i deres bevillingsprocedurer og yder støtte i alle ender af udfordringernes skala. Der ydes i stor stil til udvikling af vacciner og tests, der laves puljer til innovation og små start-ups, og der indgås skæve partnerskaber.

Et kig fremad

Jeg håber, at udviklingen bliver, at vi trods den globale krise, igen får hurtigt gang i den globale efterspørgsel efter danske teknologivirksomheders innovative produkter, og at vi kan bruge krisens læringer til at være endnu mere attraktive på den globale arena.