Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
techvelopment bloghoved

Sult er tilbage på menukortet, og du er inviteret med til bords

Illustration: World Food Programme

Til forret serverer vi mere effektiv og sikker nødhjælp via blockchain, hovedretten består af mindre madspild via mobilteknologi og apps, og til dessert runder vi af med fremtidens bæredygtige landbrug baseret på hydroponics og sensorteknologi.

Sult, hungersnød og underernæring er ikke bare 90’er fænomener, hvor udspilede maver og pindearme blev transmitteret hjem i stuerne helt(!) nede(!) fra Afrika. Efter flere årtiers succes med at bekæmpe global sult er kurven de seneste tre år desværre vendt, og sult er igen for alvor tilbage på dagsordenen. Med en prognose, der kun ser ud til at stige i takt med fortsatte klimaforandringer, flere regionale konflikter og stigende befolkningstal i de fattigste lande, har vi at gøre med et globalt verdensproblem.

Techvelopment Spring har taget dette emne op, og i slutningen af april kunne man i FN Byen se en udstilling af World Food Programme (WFP) med state-of-the-art showcases om digitale disruptive teknologier, der på forskellig vis adresserer sultproblematikken. Det vender jeg tilbage til.

3 FØDEVAREFACTS, DER BRINGER DIN RØDEBEDEJUICE I KOG

#1 UDEN MAD OG DRIKKE DUER HELTEN IKKE

821 millioner, svarende til hvert 9. menneske og hvert 4. barn globalt set er underernærede (UN). Det er en katastrofe, at vi på én og samme tid døjer med fedme og madspild alt imens millioner af mennesker verden over dør af sult. Et underernæret menneske med svækkede kognitive funktioner og immunforsvar har dårlige-til-ikkeeksisterende odds for at ændre sine livsvilkår på egen hånd.

#2 MAD I MAVEN - IKKE I SKRALDESPANDEN

Vi producerer globalt set 20-30 % mere mad end vi har brug for kaloriemæssigt, og i den vestlige verden ender vi samtidig med at smide den tilsvarende mængde i skraldespanden (WRAP). I udviklingslande går ca. 45 % af fødevarer til spilde på grund af mangel på køling. Men selv hvis al den spildte mad endte i maverne, skal vi producere endnu mere, for allerede i 2050 skal vi bruge 70 % mere mad end i dag for at kunne føde verdens befolkning (FAO).

#3 MERE LANDBRUG PÅ MINDRE PLADS

500 millioner mennesker driver subsistenslandbrug ( dvs. de er selvforsynende), og 80 % af fødevarerne i udviklingslande kommer herfra. Disse umiddelbart bæredygtige lokale småskala landmænd er i fare for at ødelægge deres eget levebrød, da der generelt er mangel på viden om korrekt dyrkelse af jorden. Dertil kommer, at de er meget sårbare overfor eksterne faktorer som vejr og klima. Intensivt landbrug er heller ikke løsningen. Det fylder alt for meget arealmæssigt, og jord, der udnyttes til landbrug er jord, der ikke udnyttes til natur.

Er din rødebedejuice kogt over? De alarmerende tal taler for sig selv. Heldigvis er der også nogle lyspunkter. Når teknologiske løsninger og udvikling går hånd i hånd, kaldes det for techvelopment, og vigtigheden af dét afspejles herhjemme både fra politisk side, hos alle de virksomheder, der udvikler nye løsninger og i de humanitære organisationer, der tager løsningerne med ud.

TECH PÅ DIN TALLERKEN

Vi står overfor nogle tunge problematikker, hvor der blandt andet er akut behov for humanitære indsatser, der brødføder dem der sulter. Samtidigt er der behov for at dyrke landbrug mere målrettet, både mængdemæssigt og produktionsteknisk - så der produceres mere mad, men på en bæredygtig måde. Her er nogle løsninger, der adresserer netop det.

Ad #1 BLOCKCHAIN OG BIOMETRISK IDENTIFIKATION

Mad leveret via faldskærm eller lastbil er stadig en realitet i dag, men måske ikke så længe endnu. WFP afprøver i samarbejde med en række techvirksomheder radikalt nye måder at levere nødhjælp på. Projektet hedder Building Blocks, og udnytter blockchain teknologien (en digital platform, der muliggør transaktioner med økonomisk værdi), ved at sende nødhjælp direkte ud til den enkelte person. Det har en række af positive effekter;

  • Sikkerhed for, at nødhjælpen når den person, man havde tiltænkt.
  • Reducering af transaktionsomkostninger med op til 98 % (WFP).
  • Hurtigere assistance til nødhjælpsofre.
  • Mere værdighed til modtagerne, som får egne ”penge” at bruge.

Læs mere om Building Blocks projektet

Jeg er personligt vild med værdighedselementet. I stedet for at få madrationer udleveret, kan man selv planlægge og foretage sine indkøb i WFP-supermarkeder, der understøtter blockchain-baserede løsninger. Helt lavpraktisk betaler du ved brug af din biometriske identifikation via en iris-scanner. På den måde kan butikken identificere hvem du er, og verifikationen af ID udløser et køb. (Det vil jeg gerne have til Danmark!)

Indtil videre er projekterne implementeret i to syriske flygtningelejre i Jordan, og har kørt transaktioner igennem for 1.6 milliarder dollars med over 100.000 brugere.

Se en video om blockchain i flygtningelejre

Ad #2 MOBILBETALING OG APPS

I udviklingslande er der ingen direkte madspild, som ender i skraldespanden. At madspildet alligevel når op på 45 % skyldes primært mangel på køling under opbevaring samt dårlige forsyningskæder mellem land og by.

Cold Hubs er en Nigeriansk startup, der har udviklet et simpelt – og smart – plug’n’play pay-as-you-go solcellebaseret modulært kølingsrum. Kølerummene kan takket være solcelleteknologien installeres off-grid, og dermed nå ud til den kritiske målgruppe; landmændene. Den forlænger samtidig levetiden på fødevarer fra 2 til 20 dage, og giver et meget større vindue for salg. Man betaler kun for den opbevaringsplads, man tager (pay-as-you-store), og betalingen foregår selvfølgelig via mobiltelefonen.

Læs mere om Coldhubs

Læs blogindlægget om mobilrevolutionen i Afrika

Transport eller mangel på samme er selvfølgelig en årsag til, at det er vigtigt med køling til fødevarerne. For det er slet ikke så simpelt at komme på markedet. Det er dyrt at eje en lastbil, og det er ikke sådan lige at tilbagelægge vejen ind til markedet i nærmeste by til fods med alle dine fødevarer i rygsækken. Her kommer mobiltelefonen igen til sin ret. Farm to market alliance er en ud af flere app-baserede løsninger som med virtuelle netværk bringer landmændene tættere på købekraften, men også tættere på hinanden. Det muliggør, at de kan interagere og kommunikere om alt fra logistik, priser, afgrøder, lånemuligheder osv.

Læs mere om Farm to market alliance

Ad#3 VERTICAL FARMING, HYDROPONICS OG SENSORTEKNOLOGI

Nu har vi fået styr på, hvordan digitale teknologiløsninger kan bidrage til at få mad ud til dem i nød, og reducere madspild. Men vi skal også finde løsninger på fremtidens mangel på mad uden at drive (yderligere) rovdrift på jorden. Når 80 % af fødevarer i udviklingslande dyrkes i subsistenslandbrug, og vi kommer til at mangle 70 % mere mad i 2050, men ikke har mere jord at tage af til landbrug – hvad gør vi så? Så må vi jo lave landbrug uden jord.

Tager vi et kig hjem til Danmark, er vi et land ud af landmænd, så når det kommer til at dyrke jorden bæredygtigt … har vi heldigvis nogle seje iværksættere, der arbejder på at gøre dette bedre. Growstack er et open source projekt, der er født i IDA’s eget innovation lab. Hvis du er nysgerrig på, hvordan planter og grøntsager dyrkes helt uden jord, er det dit go-to sted. Teknologien er baseret på aeroponics eller hydroponics, som er kontrollerede miljøer, hvor planter vokser uden jord, og får tilført næringsstoffer direkte til navlestrengen.

Disse små og mobile systemer er koblet op på en masse sensorer, som måler planternes behov for vand og næringsstoffer i bestemte tidsintervaller. Hele processen er topoptimeret, og resultatet er afgrøder, der vokser hurtigere, under en mere ressourceeffektiv proces, til billigere økonomi og helt uden brug af jord. Samtidig kan det indrettes så smart i moduler, at det kan stables ovenpå hinanden, og så bliver det til vertical farming – fremtidens landbrug.

Læs mere om Growstack eller se en video om Vertical Farming

For dem, der allerede har jord, og gerne vil fortsætte med at dyrke den, men uden at udpine den, findes også en ny teknologi herhjemme fra. Nordetect har udviklet et handy mini hjemmelaboratorium, der via biokemiske sensorer hurtigt analyserer kvaliteten af din jord. Resultatet af testen uploades til en cloudbaseret løsning, der kvitterer med anbefaling på gødningsmængde. Via GPS kan du endda opdele jordområdet i zoner, og få specifikke anbefalinger til hver zone enkeltvis. Dette sparer både tid og omkostninger i forhold til konventionel jordprøveanalyse samt direkte omkostninger til gødning.

Læs mere om Nordetect

DU KAN GØRE EN FORSKEL PÅ 2 MIN FOR 3 KR … LIGE NU!

En sidste fantastisk techvelopment-løsning værd at nævne i FoodTech regi er ShareTheMeal. Lige meget hvor du er, så længe du har en smartphone, har du mulighed for at gøre en reel forskel for at hjælpe dem, der sulter lige nu.

5 TRIN TIL AT STOPPE SULT:

  • 1) Tag din tlf.
  • 2) Download appen ShareTheMeal
  • 3) Find en modtager.
  • 4) Registrer betalingsoplysninger, og send pengene.
  • 5) Klap dig selv på skulderen, og gør gerne det hele igen i morgen.

Læs mere om ShareTheMeal

Techvelopment Spring er en arrangementsrække, der afholdes i løbet foråret 2019, hvor du kan høre om nye og spirende teknologiske løsninger til at imødekomme globale udfordringer i udviklingslande. Læs mere på www.techvelopment.dk

Nanna Lee Thusgaard arbejder med bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Nanna er blandt andet stifter af GREEN JAZZ, der beskæftiger sig med at skabe miljømæssige og sociale forbedringer for mennesker, virksomheder og samfund. Desuden er hun i bestyrelsen ved Ingeniører Uden Grænser.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først