En af de mest skræmmende ting kan være at beslutte at noget er godt nok, på trods af at det måske ikke føles helt færdigt eller gennemtænkt. Særligt når tidsplanen er stram, så kræver det en vis mængde is i maven at holde op med at designe og at gå i gang med at bygge.
Herover ses vores slush plates til brændstoftankene, som er produceret på DTU Ballerups metallaserskærer
Herover ses flittige DanSTAR-medlemmer, der lystigt arbejder på alt fra produktionsplanlægning til design af launch rail
Herover ses vores level sensor fra Balluff, som ved hjælp af clampkrave kan bruges på både teststand og raket
Herover ses stort set alle Swagelok-stumper, som ligger klar til samling
Ikke desto mindre har vi i DanSTAR siden starten af december forsøgt at tage det skridt, og det går mere eller mindre som planlagt. En del af vores deadlines forskubber sig nogen uger undervejs, men det er kun forventeligt - på trods af vores officielle design freeze den 22. november er der stadig sket en del i forhold til design. Man finder problemer og laver finpudsninger.
På nuværende tidspunkt er fælden dog for alvor klappet. Mange komponenter er ikke bare bestilt, men ankommet. Motor, injector og oxdome er sendt til produktion. Faldskærmen og resten af recovery systemet er kommet hjem, halvfabrikata til tankene er i hænde eller tæt på. Elektronik-holdet er begyndt at bevæge sig fra hardware til software. Vi bevæger os hurtigt fra det lidt abstrakte, med komplicerede komponenter i CAD, budgetter og lange lister med stumper til håndgribelige ting.
Det medfører meget travlhed - som de fleste nok har erfaret, så er det en krig at få tingene til at falde på plads. Man kan hurtigt lave ændringer på papiret, men når et design er afhængigt af 2-3 andre systemer, og skal produceres ved hjælp af 4-5 forskellige underleverandører som alle har travlt nok i forvejen, så er det et nøje puslespil der skal lægges.
Alt dette er under antagelse af at tingene går som planlagt. Hvis noget er overset på et tidligt stadie, så melder hovedpinen sig for alvor nu, hvor tingene pludselig ikke passer sammen eller ikke kan lade sig gøre at fremstille. Allerede har vi for eksempel erfaret at råmaterialer tit afviger et par millimeter fra den oplyste dimension, og at noget så tilsyneladende simpelt som en rustfri clampkrave kan være svær at opdrive hvis man ønsker den i en lidt længere version og med en større godstykkelse.
De fleste stumper ser dog ud til at være produceret eller tæt på med relativt stor succes. Prioriteten hedder i øjeblikket at få klargjort teststanden med ny styring, reviderede tanke og ombygget fluidsystem som er nærmere svarende til rakettens. Vi kan forhåbentligt indenfor de næste par uger udføre en coldflow test på den injector, som er under produktion hos PH Spaanteknik i Aalestrup. Derefter burde vejen være kort før vi kan lave en hotfire med den komplette motor, hvis kammer for tiden bliver printet på Teknologisk institut i aluminium - et spændende projekt i sig selv som vi glæder os til at se resultatet af.
Forberedelserne er samtidigt i gang med henblik på alt fra booking af skydeterræn i Jylland midt i april, undersøgelser af fragtmuligheder til USA og en masse andet. Kort sagt, så lever drømmen stadig her blot få måneder fra "mål". I takt med at forskellige personer får skrevet kursusrapporter og bachelorprojekter færdige og vi får samlet de forskellige undersystemer vil foråret forhåbentligt bringe på en mere aktiv og tekniskt interessant blog her på Ingeniøren.
