close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Studerende fortærer pyton

At man spiser slanger mange steder i verden var ingen overraskelse for mig. Men at man i Danmark kunne findes der nu folk, som glædeligt guffer slangekød i sig, overraskede mig en smule. I bagklogskabens ulideligt klare lys skulle jeg nok have været mere på vagt, når nu jeg selv arbejder med slangegift og modgift. For naturligvis valgte nogen af disse slangeædere at infiltrere min forskningsgruppe, the Tropical Pharmacology Lab!

I første omgang kunne jeg selvfølgelig have ladet være med at købe fire pakker pytonkød, bare fordi det var på tilbud i SuperBrugsen. Og derudover kunne jeg selvfølgelig have ladet være med at fortælle mine studerende om det. Men faktum er, at med fremdriftsreformen, SU-nedskæringer og almen klynk, så er danske studerende nu til dags så stakkels og sultne, at de spiser alt. Hvis der så ovenikøbet er protein i føden, bliver de vildere end aber i en bananfabrik. Så da jeg nævnte for Urska, Line, Erick, Andrea, Cecilie, Rasmus den Første og Rasmus den Anden, at jeg havde 4 pakker pyton og en opskrift på pytonkarry, hidsede de sig helt op, og visse individer fik fråde om munden.

De studerendes begejstring betød derfor, at vi måtte forbi Netto på DTU, hive akkompagnerende råvarer til pytonkarry ned fra hylderne og fluks gå i gang med at lave pytonkarry i et af DTUs køkkener. Da Netto på DTU primært sælger til DTU-studerende, er det lidt svært at finde finere ingredienser, fordi der skal være ekstra hylder til leverpostej, kanelgifler og cola. Derfor måtte vi gå lidt på kompromis med opskriften og i stedet for at lave pocheret burmesisk pytonkarry lave slovensk pytonkarry – og heldigvis havde vi min studerende, Urska fra Slovenien, til netop at vise, hvordan man laver dette.

Foto: Privat foto

Slovensk pytonkarry indeholder pytonslange, gurkemeje, chili, løg og hvidløg.

Slovensk pytonkarry laves på samme måde som pocheret burmesisk pytonkarry uden karryblade, citrongræs og jordnøddeolie (som DTU Netto ikke har). Det tager ca. 30 minutter at lave retten, hvis ens knive ellers er skarpe nok til at skære kød og grøntsager. Dette var vores knive ikke, så vi måtte improvisere med barberblade og håndkantslag, hvilket normalt ville lemlæste de fleste ting - men ikke en slange, fordi sådan én slet ikke har nogen lemmer. Det hele lykkedes dog i sidste ende, de sultne bachelorstuderende kom ned fra gardinerne, og fred og idyl sænkede sig i forskningsgruppen under indtagelsen af det fyrstelige måltid.

Foto: Privat foto

Udvalgte medlemmer af Tropical Pharmacology Lab. Fra venstre mød højre: Erick, Rasmus den Anden, Andrea, Urska, Line, Rasmus den Første og Cecilie.

Pytonkarry er egentligt en ganske OK spise. Pytonkød smager en smule henad frølår, lidt som en blanding af kylling og fisk. Krydret med ingefær, forårsløg, chili og andre grøntsager gør det sig derfor helt godt. Pytonslanger er ikke (længere) giftslanger, og der var derfor ingen gift i maden (om end mine faste læsere jo udmærket ved, at vi nok ikke ville have taget skade af at spise slangegift – eller drikke slangesnaps). De studerende var derfor alle veltilfredse efter endt måltid – og flere overvejer nu at gå på slangekur for at holde figuren.

Andreas Laustsen
er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia and VenomAb). For tiden arbejder Andreas som Postdoctoral Fellow på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.