kronikken blog

Store byggeprojekter er bedst til at undgå fejl

Illustration: Privatfoto

Kirsten Jørgensen er M.Sc., ph.d. og lektor ved Institut for Systemer, Produktion og Ledelse, DTU

De gode byggemetoder virker, til gengæld anvendes de stort set kun ved de store byggesager. Den konklusion kan man drage på baggrund af en ny undersøgelse gennemført af DTU Management Engineering i et samarbejde med BEC og DTU Informatik.

Den sætter fokus på, hvad der har betydning for, om et byggeri bliver gennemført på en måde, der sikrer, at bygherren får et mangelfrit byggeri til tiden og inden for den økonomiske ramme, som han har fastsat.

Det sker for over 50 pct. af de evaluerede byggerier, viser undersøgelsen, og yderligere 34 pct. afleveres med relativt få mangler med begrænset alvorlighed. Det er altså kun en mindre del af byggesagerne, godt 15 pct., der fører til alvorlige problemer med mangler i forbindelse med afleveringen til bygherren.

Målet for undersøgelsen, der omfatter alle 329 evaluerede byggesager hos Byggeriets Evaluerings Center i perioden 2007-2010, er at se, om det er muligt at identificere forhold, der adskiller de byggesager, der afleveres uden mangler, og de, der afleveres med mange og alvorligere mangler. Der har ikke været fokus på de problemer, som er opstået og løst undervejs i byggeriet, men alene på den viden om forekomsten af mangler, der er oplyst i forbindelse med selve evalueringen af byggesagen.

Alle entreprenørerne til de 329 byggesager er blevet stillet over 90 spørgsmål gående på temaer om økonomien, tidsplanlægningen, kvalitetssikringen, samarbejde, koordinering, prioriteringen, samt om sikkerhedsarbejdet og risikovurdering mv. I alt 130 svar er modtaget og analyseret både for mangelforekomsten, men også i forhold til entrepriseform, byggesagens størrelse, typen af byggeri og ejerformen.

To forhold har vist sig signifikant forskellige for de byggesager med ingen mangler og dem med mange: Byggesager med få mangler har en betydelig bedre økonomisk planlægning, og i byggeprocessen har der været en løbende og tidlig mangelgennemgang.

Koblet til disse to forhold er en række andre faktorer, som korrelerer med en god økonomisk planlægning og en god løbende mangelgennemgang. Det betyder, at når der er tale om en god økonomisk planlægning så er der også tale om en god tidsplanlægning, tid til projektering, granskning og udførelse, en god udførelse af kvalitetsarbejdet, et godt samarbejde om økonomi, tid og kvalitet, et godt samarbejdsklima og en god planlægning af sikkerhedsarbejdet.

Det viser sig interessant nok, at spørgsmål om planlægning af kvalitetssikringen og risikovurderingen scorer bedre blandt de byggesager, der har mange mangler ved afleveringen, end de, der ingen har. Det kunne man tolke på den måde, at byggeledelsen af de gode byggesager er mere kritisk over for kvalitetsplanlægningen og stiller større krav til en risikovurdering end byggeledelsen ved de mindre gode byggesager, og at de af denne grund i højere grad får taget hensyn til manglende kvalitetsplanlægning og flere risici.

Det bedste resultat ses ved at isolere de store byggesager over 25 mio. kr. og her sammenligne byggesager med henholdsvis ingen eller mange mangler. Ved en sådan sammenligning er der signifikant forskel for en lang række planlægningsmæssige, ledelsesmæssige og metodemæssige forhold. Meget tyder på, at det er ved de store byggesager, at de nye planlægnings- og ledelsesmetoder anvendes, og at det har en positiv betydning for byggeriets aflevering.

Mindre byggerier viser ikke samme resultater, tværtimod er det vanskeligt at finde tydelige forskelle mellem de små byggesager med henholdsvis ingen eller mange mangler ud af de parametre, der er målt på. Noget kunne tyde på, at der er helt andre forhold, som har betydning for et succesfuldt forløb for de mindre byggesager end planlægnings- og byggeprocesmæssige metoder, eller også er det sådan, at sådanne metoder ikke anvendes i særlig grad blandt mindre byggesager. Samtidig kan det noteres, at de mindre byggesager gennemgående har flere mangler.

Et andet resultat er, at det tyder på, at det er nemmere at gennemføre et byggeri uden mangler i en totalentreprise frem for ved en fagentreprise. Hovedentrepriserne placerer sig imellem disse to entrepriseformer. Men undersøgelsen viser også, at man godt kan gennemføre et mangelfrit byggeri med en fagentreprise, det forekommer bare mere sjældent end blandt totalentrepriserne.

Undersøgelsen skal danne grundlag for en mere kvalitativ kortlægning af nogle af de forhold, som er fundet har betydning for byggeprocessens succes og forventes afsluttet om et år. Projektet er finansieret af Realdania.

Læs hele forskningsrapporten 'Indikatorer på det fejlfrie byggeri' HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten