first robotics bloghoved lego mindstorms-bloggen

STOR amerikansk robotkonkurrence kommer til Danmark

I april 2015 rejste jeg til Saint Louis, USA, for at deltage i USFIRST World Festival robot konkurrence med et dansk LEGO Mindstorms- hold. Inden vi tog afsted, kendte jeg godt til både FIRST LEGO League (FLL) og FIRST Robotics Competition (FRC), men at være der og se det selv, specielt FRC, ramte mit hjerte og nysgerrighed. Jeg måtte hjem og læse om det og lære mere om det. Først skal I lige have en mulighed for at se en video som fanger noget af stemningen:

FRC er stort, mega stort i USA. FRC og FIRST-organisationen har generelt kanon medvind i USA. Her er en kurve over udviklingen af teams globalt og EU:

Illustration: Privatfoto

Prøv bare at tænke tanken at fremskrive denne kurve bare 5 år frem i tiden.

Det skal siges, at der i alt i 2015 var 6 FRC-teams i EU og nul hold i Danmark, nul teams i Skandinavien. For at holde det op mod FLL, så var der i 2015 ca. 1.000 FLL teams i Skandinavien. En anden ting er den opbakning, som FRC og FIRST generelt har fra f.eks. præsident Obama og private virksomheder som Boeing, Google, 3M, NASA, National Instruments og jeg kunne blive ved. Jeg ville ønske, at vi kunne få samme opbakning fra store danske virksomheder og regeringen, men det skal vi nok få med tiden.

Fotograf Lisbeth Hjort

Efter at have set FRC i USA tænkte jeg ”Det her må vi have til Danmark”. Yes, en mega udfordring. For et FRC-team er en er udfordring at kaste sig ud i: først og fremmest krævede det kompetente mentorer, som frivilligt vil lære unge om it og teknologi, hardware og med mere. Dernæst var der lokaler (et værksted) med 3D-printere, laserskærere, CNC-fræsere og alt det, som der nu er brug for i et godt teknologisk ingeniørværksted. Hertil kom, at v også lige skulle finde 12 motiverede og dygtige unge mennesker på gymnasieniveau. Sidst men ikke mindst skulle jeg finde en eller flere sponsorer, som lige havde en halv million til overs, og som kunne se mulighederne i at udvikle unge menneskers potentiale for robotteknologi.

Fotograf Lisbeth Hjort

Mentorerne skulle det vise sig, at jeg havde i eget netværk, og den åbenhed og vilje til at hjælpe som vi har mødt er helt ekstrem. Jeg kan takke personer som Peter Juel Henrichsen fra CBS, Lars Paul Krølner fra Xena Networks, Kenneth Geisshirt fra Realm, Henrik Ehlert fra Dyrmark, Tobias Jønch også fra Dyrmark, Anders Kuhr Petersen, Iska Thjellsen som vi mødte i Fablab Nordvest samt Rasmus Grusgaard fra PlastIndustrien. Ja, listen er lang, men alle har de været skønne mennesker, som har hjulpet os, og ja jeg er en heldig mand at have sådanne i eget netværk.

Dette ambitiøse projekt havde slet ikke kunne lykkes uden disse mennesker. Så er der lokalerne, vi startede med at holde til huse i hos CBS, Dalgas Have, de 2 første måneder. Nu flytter vi til FabLab Nordvest for at få adgang til nogle mere professionelle maskiner og nogle mentorer, som forstår sig på disse maskiner. Ja, endnu en gang er jeg heldig, for i mit eget netværk var der jo lige formanden for Fablab Nordvest, så tak igen til Rasmus Grusgaard og de øvrige hos Fablab Nordvest, som nu bliver lavet om til et RobotLab 

Fotograf Lisbeth Hjort

Så er der de unge mennesker, som skulle udgøre ”robotbygger”-teamet, ja minsandten om ikke jeg igen var en heldig mand: Peter Juel Henrichsen, som er mentor i teamet, havde arbejdet med ”Akademiet for talentfulde unge” et par år og ville gerne kontakte dem, og Peter tog da også gerne en snak med Nynne Afzelius (tidligere chef for ”Akademiet for talentfulde unge”, nu chef for Sciencetalenter) om et evt. samarbejde mellem dem og os, og at de kunne hjælpe os med at finde de rette unge kandidater. Yes, det var ikke noget problem, så tak til Nynne. Jeg takker også Dorthe Christensen, som efterfølgende har taget over efter Nynne hos ”Akademiet for talentfulde unge”.

Fotograf Lisbeth Hjort

Så satte jeg mig ned og skrev en projektbeskrivelse og en ansøgning om sponsorat, sendte den til Universal Robots og ventede med spænding. De vendte hurtigt tilbage og bad om et møde, hvor jeg kunne uddybe mine tanker og ønsker. Heldigvis så de hurtigt mulighederne og spurgte til, om de kunne være enesponsor. Ja naturligvis, det vil være en ære og en luksus for mig kun at skulle arbejde med én sponsor, og jeg må sige, at det bestemt har været en ære og en luksus at samarbejde med Universal Robots.

At få alle disse ting til at lykkes har føltes som magi. Men jeg er sikker på, at magien slet ikke er slut - kun lige begyndt. Jeg håber, at magien forsætter i de unges robotlæringsproces, og samarbejde dem imellem. Når man ser dem uden fra, ser det bestemt sådan ud. Men magien skal også forsætte og gerne i samarbejde med ”Akademiet for talentfulde unge”, Science Talenter og Universal Robots, og vi skal også havde partner ind som IDA, DI og store danske virksomheder, så vi om 3 år har 3 teams, og om 5 år har 10 teams, så en masse unge mennesker får endnu et STEM-tilbud på internationalt niveau. Vi skal have gang i robot STEM summer schools, og vi skal have gang i tusinde robot ting 

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten