close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Støbning af ny motor nu igang.

Siden oktober 2008 har vi gennemført en lang række statiske test. Det har været målet med disse test at få så megen viden som muligt om vores motorer før den dag de skal flyve. Den lange testperiode er nu så småt ved at nærme sig enden.

Den 13 december kører vi LOX HATV motoren for anden gang. Det er fjerde gang vi tester i ø 220 mm størrelsen, og denne test er speciel derved at der ikke er planlagt flere. Næste omgang er ø 640 mm.

Vi bruger testen til at forsøge at øge virkningsgradsen af forbrændingen i motoren, og til at afprøve en ventil som skal regulere trykket af forbrændingen. Specielt for denne test er at vi kører hele "burnet" ved samme konstante høje tryk. Det gør forbrændingen lettere at regne på, og undertrykker de svingninger alle hybridmotorer har.

Vi har gennem tiden brugt epoxy som brændstof, og siden har vi udskiftet dette med paraffin. Epoxyen spiller dog stadig en afgørende rolle. Vi udnytter at vi med hhv. epoxy og paraffin har to brændstoffer med meget forskellig brændrate. Epoxyen brænder typisk 0.5 - 1.0 mm sek mens paraffin brænder 2 - 4 mm sek, eller fire gange så hurtigt. De steder hvor vi ønsker at beskytte motoren mod den intense varme fra forbrændingen dækker vi med et passende lag af epoxy - og på den måde kan vi sikre at de ikke smelter før epoxyen er brændt væk. Ofte støbes epoxyen ved at roterer motoren, så den danne er et rør.

Vores motorer er godt er af stål - et materiale de fleste med erfaring omkring ild vil betragte som meget bestandigt. Desværre er det sådan at når ild foregår i en 100 % oxygen atmosfære - så bliver stål lidt noget ala loddetin - ved kontakt med de glødende gasser en en hybridmotor gennemsmelter det på sekunder.

Vores paraffin motorer støbes såden at yderst har vi selve stålcasingen, så kommer et tykt lag epoxy ( f.eks. 20 mm ) og så primær brændstoffet som er paraffin i 120 mm tykkelse.

De 20 mm epoxy kan i praksis holde til forbrændingen i 40 sek, så skulle der opstå en asymmetrisk forbrænding af paraffinen - noget der normalt ville blotte stål casingen så redder epoxyen os.

Som så mange andre af materialerne så kommer epoxyen fra en af vores sponsorer. Jeg skal retfærdigvis sige at det er ikke alt vi har prøvet at bruge den til der er gået godt. F.eks. nedbryder sol og havvand produktet noget hurtigere end jeg ville forvente.

Det er en spøjs liste af epoxy anvendelser inden for CS:

  • Støbning af hydrofoner til Nautilus.
  • Maling af Nautilus.
  • Brændstof i XLR-2 og HATV.
  • Termiske coatings i alle vores motorer.
  • Bindemiddel i varmeskjoldet på rumskibet Tycho Brahe.

Der er faktisk rigtigt mange steder vi bruger det. Grafitdyserne bliver f.eks. limet fast med epoxy, og endebunden ved dysen dækkes af et tykt lag til ablativ termisk beskyttelse.

Peter Madsen

Kommentarer (1)

Nu kan jeg ikke lade være med at spørge om styrken på HEAT versus HATV.

Er den (640/220)^2 = 8,46 gange så kraftig, forudsat at strømningshastigheden gennem dysen er den samme?

Findes der en nem måde (formel) at lave et skøn på?

  • 0
  • 0